Fortællingen om Sneglu-Halle - Revisjonshistorikk

August på 29. jun. 2021 kl. 09:52

2021-06-29T09:52:56Z

Jesper på 25. des. 2019 kl. 16:26

2019-12-25T16:26:05Z

Jesper på 18. mai 2017 kl. 18:52

2017-05-18T18:52:03Z

JJ.Sandal på 13. okt. 2016 kl. 14:21

2016-10-13T14:21:39Z

Jesper på 5. jan. 2014 kl. 19:25

2014-01-05T19:25:33Z

Vis endringer

Jesper på 23. des. 2013 kl. 14:35

2013-12-23T14:35:37Z

Jesper: Dobb. kategori

2013-01-28T18:46:43Z

Dobb. kategori

Carsten: Fortællingen om Sneglu-Halle

2013-01-14T18:35:40Z

Fortællingen om Sneglu-Halle

Vis endringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fjörutíu Íslendinga þættir: Sneglu-Halla þáttr]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Snegle-Halle (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
-!   !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortællingen om Sneglu-Halle]] !!  !!
+!   !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Snegluhalla þáttr (Flateyjarbók)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortællingen om Sneglu-Halle]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 188: / Linje 188: @@
 Halle og Sigurd — hans sidemand — snakkede om Ejnar. Sigurd fortalte Halle, hvordan ingen turde sige Ejnar imod eller have en anden mening end ham, og at han hverken betalte bøder for drab eller tyveri. Halle svarede: »Dér, hvor jeg kommer fra, kaldes den slags for møghøvdinge.« »Pas på med hvad du siger — kammerat!« sagde Sigurd, »— for han bliver nemt fornærmet over ord, der er vendt imod ham.« »Selv om I alle er så rædde,« sagde Halle, »— at ingen af jer tør sige noget imod ham, så kan jeg godt sige dig, at jeg vil klage, hvis han gør mig uret, og jeg tror nok, at han vil komme til at bøde.« »Hvorfor skulle du få mere end andre?« spurgte Sigurd. »Det kunne være, at han fandt det klogest sådan,« sagde Halle. Det kævlede de om, indtil Halle tilbød Sigurd et væddemål. Sigurd satte en ring, der stod i en halv mark, på spil, men Halle satsede hovedet.
-Ejnar kom ved juletid, og han sad ved siden af kongen, og hans folk sad udad fra ham. Han blev på alle måder opvartet som kongen selv. Juledag — da alle var mætte — sagde kongen: »Nu skal vi fornøje os med andet end at drikke. Nu skal du — Ejnar! — fortælles os, hvad du har oplevet på dine rejser.« Ejnar svarede: »Jeg kan ikke fortælle andre historier, end at vi bankede finske bønder og fiskere.« Kongen svarede: »Fortæl det nu — vi er ikke så nøjeregnende og synes, at det er sjovt altsammen, selv om det ikke synes noget særligt for jer, der uafbrudt ligger i strid.« »Så må jeg hellere fortælle — herre!« sagde Ejnar »— at vi i den forgangne sommer, da vi kom nordpå til Finnmarken, mødte en Islandsfarer, som var drevet ud af kurs derhen — og de havde opholdt sig dér om vinteren. Jeg anklagede dem for at handle med finnerne uden Deres eller min tilladelse, men de nægtede og ville ikke vedgå det. Vi troede ikke på dem, og jeg krævede at få lov at ransage, men de afslog det hårdnakket. Så sagde jeg, at de fortjente at få en omgang, der var værre for dem, og jeg bad mine folk bevæbne sig og angribe dem. Jeg havde fem langskibe, og vi lagde os på begge sider af dem, og stoppede ikke, før skibet var ryddet. En islænding, som de kaldte Ejnar, forsvarede sig så godt, at jeg aldrig har set magen. Det var en skade at dræbe den mand, og vi havde ikke vundet skibet, hvis alle ombord havde været som ham.« »Det var dårligt gjort — Ejnar!« sagde kongen, »— at du dræbte sagesløse mænd, fordi de ikke gjorde helt som du ville.« »Jeg kunne ikke,« sagde Ejnar, »— lade dem true mig. Og der er nogle, der siger — herre! — at De ikke altid gør det, som Gud anser for det rigtigste. Men de viste sig at være skyldige, og vi fandt mange finnevarer på skibet.«
+Ejnar kom ved juletid, og han sad ved siden af kongen, og hans folk sad udad fra ham. Han blev på alle måder opvartet som kongen selv. Juledag — da alle var mætte — sagde kongen: »Nu skal vi fornøje os med andet end at drikke. Nu skal du — Ejnar! — fortælle os, hvad du har oplevet på dine rejser.« Ejnar svarede: »Jeg kan ikke fortælle andre historier, end at vi bankede finske bønder og fiskere.« Kongen svarede: »Fortæl det nu — vi er ikke så nøjeregnende og synes, at det er sjovt altsammen, selv om det ikke synes noget særligt for jer, der uafbrudt ligger i strid.« »Så må jeg hellere fortælle — herre!« sagde Ejnar »— at vi i den forgangne sommer, da vi kom nordpå til Finnmarken, mødte en Islandsfarer, som var drevet ud af kurs derhen — og de havde opholdt sig dér om vinteren. Jeg anklagede dem for at handle med finnerne uden Deres eller min tilladelse, men de nægtede og ville ikke vedgå det. Vi troede ikke på dem, og jeg krævede at få lov at ransage, men de afslog det hårdnakket. Så sagde jeg, at de fortjente at få en omgang, der var værre for dem, og jeg bad mine folk bevæbne sig og angribe dem. Jeg havde fem langskibe, og vi lagde os på begge sider af dem, og stoppede ikke, før skibet var ryddet. En islænding, som de kaldte Ejnar, forsvarede sig så godt, at jeg aldrig har set magen. Det var en skade at dræbe den mand, og vi havde ikke vundet skibet, hvis alle ombord havde været som ham.« »Det var dårligt gjort — Ejnar!« sagde kongen, »— at du dræbte sagesløse mænd, fordi de ikke gjorde helt som du ville.« »Jeg kunne ikke,« sagde Ejnar, »— lade dem true mig. Og der er nogle, der siger — herre! — at De ikke altid gør det, som Gud anser for det rigtigste. Men de viste sig at være skyldige, og vi fandt mange finnevarer på skibet.«
 Halle hørte, hvad de talte om, og han smed kniven fra sig på bordet og holdt op med at spise. Sigurd spurgte, om han var blevet dårlig. Han sagde, at det var han ikke, men at dette var værre end sygdom. »Ejnar Flue fortalte om Ejnars — min brors — død; han sagde, at han havde fældet ham på købmandsskibet sidste sommer. Det kan være, at der nu bliver lejlighed til at få bøder af ham dér Ejnar.« »Snak ikke om det — kammerat!« sagde Sigurd, »— det gør bare sagen værre.« »Nej,« sagde Halle, »— sådan ville min bror ikke gøre imod mig, hvis han havde eftermålssagen efter mig.« Så sprang han frem over bordet, gik hen foran højsædet og sagde: »Du fortalte om en hændelse — Ejnar Bonde! — som jeg hæftede mig meget ved: Min brors — Ejnars — død, og du sagde, at du dræbte ham på et købmandsskib sidste sommer. Nu vil jeg vide, hvorvidt du vil betale mig nogen bøde for Ejnar — min bror.« »Har du ikke hørt, at jeg ikke betaler bøder for nogen?« spurgte Ejnar. »Jeg behøver vel ikke tro på dét,« sagde Halle, »— at der kun er ondt skab i dig, selv om jeg har hørt det fortalt.« »Gå væk — mand!« sagde Ejnar, »— ellers går det bare galt.« Halle gik hen og satte sig. Sigurd spurgte, hvordan det var gået. Han svarede og sagde, at han havde fået trusler i stedet for bøder. Sigurd bad ham ikke oftere komme ind på sagen, »— og jeg løser dig fra væddemålet.« Halle sagde, at det var pænt af ham, »— men sagen skal nu tages op igen.«

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 ----
-<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónsson:'' Íslendinga sögur, ''Íslendingasagnaútgáfan, Reykjavík, 1947''</center>
+<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónsson:'' [[Íslendinga sögur]], ''Íslendingasagnaútgáfan, Reykjavík, 1947''</center>
 ----

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Snegle-Halle (C.C.Rafn)]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fjörutíu Íslendinga þættir: Sneglu-Halla þáttr]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Snegle-Halle (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 !   !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortællingen om Sneglu-Halle]] !!  !!

@@ Linje 68: / Linje 68: @@
 ''den fæle skoslange,''<br>
 ''men tangens kong Tudlang''<br>
-''tog den af med livet.''</blockquote>
+''tog den af med livet.''
 »Dette var godt kvædet,« sagde kongen, »— men kom med én til, og lad nu den ene være Thor og den anden jætten Geirrød, men lad hver af dem genkendes ved deres arbejde.« Tjodolf kvad da dette vers:
@@ Linje 80: / Linje 81: @@
 ''glad med øret fanged’''<br>
 ''galdersmedens gløder''<br>
-''giftigt sendt fra munden.''</blockquote>
+''giftigt sendt fra munden.''
 »Det skal ikke siges om dig,« sagde kongen, »— at du ikke mestrer skjaldskab.« Og alle sagde rosende, at det var godt digtet. Halle var ikke til stede, men om aftenen, da man sad ved drikken, blev versene kvædet for Halle, og man sagde, at sådan kunne han ikke digte, selv om han anså sig for at være en stor skjald. Halle sagde, at han godt vidste, at han digtede dårligere end Tjodolf: »— men det er klart, når jeg ikke gør mig umage med at digte, og desuden var jeg ikke til stede.« Dette blev straks sagt til kongen, men drejet sådan, at Halle ikke anså sig for en mindre skjald end Tjodolf. Kongen sagde, at så god blev han aldrig, »— men det kan være, at vi snart erfarer det.«
@@ Linje 99: / Linje 101: @@
 ''tit kan ses ved ilden,''<br>
 ''hvor rugbrødets bane''<br>
-''bærer sværd ved siden.''</blockquote>
+''bærer sværd ved siden.''
 Kongen bad om, at kostbarhederne blev givet til Halle: »— og du har fortjent dem, for verset er godt kvædet.«
@@ Linje 109: / Linje 112: @@
 ''hamren ej agter;''<br>
 ''mit mundskæg mimrer,''<br>
-''og mæt skal jeg sove.''</blockquote>
+''og mæt skal jeg sove.''
 Morgenen efter, da kongen og livvagten var kommet på plads, gik Halle ind i salen og hen foran kongen. Han havde sit skjold og sværd på ryggen, og han kvad dette vers:
@@ Linje 121: / Linje 125: @@
 ''foder hirden mangler.''<br>
 ''Snart må bæltet snævres;''<br>
-''sult mig Harald byder.''</blockquote>
+''sult mig Harald byder.''
 Kongen svarede ikke, og han lod som om, han ikke hørte det, men dog vidste alle, at han ikke brød sig om det.
@@ Linje 141: / Linje 146: @@
 svarede Halle. Halle løb op til kongsgården og derhen, hvor køkkenet var. Dér havde han ladet koge grød i en stengryde, og han satte sig for at spise grøden. Kongen så, at Halle havde retning op mod kongsgården. Han sagde til Tjodolf og to andre, at de skulle finde Halle. Kongen gik også op til kongsgården. Dér fandt de ham, mens han åd grøden. Kongen kom da til og så, hvad Halle havde gang i. Kongen blev meget vred og spurgte Halle, hvorfor han drog fra Island for at gøre skam og nar af sig selv hos høvdinge. »Tag ikke sådan på vej — herre!« sagde Halle, »— jeg ser jo tit, at De ikke selv skubber god forplejning fra Dem.« Halle rejste sig og smed gryden, så hanken raslede. Så kvad Tjodolf dette:
-<blockquote>''Hanken klang da Halle''<br>
+<blockquote>
 ''havde opædt grøden;''<br>
 ''ske af horn han hell’re''<br>
-''holder end nogen pryd.''</blockquote>
+''holder end nogen pryd.''
 Kongen gik derfra og var meget vred, og om aftenen blev der ikke serveret mad for Halle som for de andre mænd. Da man havde spist en tid, kom der to mænd ind, og imellem sig bar de et stort trug fyldt med grød — og dertil en ske — som de stillede foran Halle. Han tog fra og åd så meget, som han kunne, før han holdt inde. Kongen sagde, at Halle skulle spise videre. Han svarede, at han ikke kunne spise mere nu. Så trak kong Harald sværdet og sagde, at Halle skulle æde grøden — lige til han sprækkede af det. Halle sagde, at han ikke ville sprænge sig af grød, men at kongen kunne tage livet af ham, hvis han var fast besluttet på det. Kongen satte sig og stak sværdet i skeden.
@@ Linje 161: / Linje 168: @@
 ''(frem må verset — hurtigt!)''<br>
 ''Kongen takkes; kokken''<br>
-''kun har svidet trynen.''</blockquote>
+''kun har svidet trynen.''
 Da sagde kongen: »Nu vil jeg ikke længere være vred på dig — Halle! — for verset er godt digtet på den korte tid, du havde til det.«
@@ Linje 233: / Linje 241: @@
 ''og stiger bagvendt.''<br>
 ''Den slags digter''<br>
-''kun dåreskjalde.''</blockquote>
+''kun dåreskjalde.''
 Kongen smilede — han syntes altid, at Halle var morsom.
@@ Linje 244: / Linje 253: @@
 <blockquote>
 ''Godt er Gulatinget;''<br>
-''ganten har vi nok af.''</blockquote>
+''ganten har vi nok af.''
 Kongen drog derfra nordpå til Trondheim, og da de sejlede ud for Stad, skulle Tjodolf og Halle stå for madlavningen, men Halle var meget søsyg og lå under en båd, så Tjodolf varetog tjenesten alene. Da han kom bærende på maden, faldt han over Halles ben, som stak ud fra under båden. Så kvad Tjodolf dette:
@@ Linje 250: / Linje 260: @@
 <blockquote>
 ''Ben fra under båden?''<br>
-''Boller du dér også?''</blockquote>
+''Boller du dér også?''
 Halle svarede:
@@ Linje 256: / Linje 267: @@
 <blockquote>
 ''Tjodolf! Du er tjener''<br>
-''— tænk du kun på maden.''</blockquote>
+''— tænk du kun på maden.''
 Kongen sejlede videre, til han kom til købstaden. Dronning Tora var nu hos ham, og hun brød sig ikke om Halle, men kongen syntes godt om ham, for han syntes altid, at Halle var morsom.
@@ Linje 268: / Linje 280: @@
 ''— tror jeg — mer’ end andre''<br>
 ''fuldt at smøge fyrstens''<br>
-''forhud op på pikken.''</blockquote>
+''forhud op på pikken.''
 »Tag ham og dræb ham!« sagde dronningen. »Jeg vil ikke høre hans vanærende snak.« Kongen sagde, at ingen skulle være så dristig, at gøre Halle noget for dette: »— men der kan gøres noget ved det, hvis du mener, at det er mere passende, at en anden ligger hos mig og er dronning. Forstår du da ikke, at du blev rost?«
@@ Linje 278: / Linje 291: @@
 ''og smudsigt blev;''<br>
 ''det hestelem,''<br>
-''da herren var slem.''</blockquote>
+''da herren var slem.''
 »Føj da!« sagde kongen, »— så skal jeg ikke eje den!«

@@ Linje 311: / Linje 311: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Islandske sagaer på dansk]]
 [[Kategori:Jesper Lauridsen]]