Fortale (Karlamagnús saga ok kappa hans) - Revisjonshistorikk

August på 14. aug. 2020 kl. 07:04

2020-08-14T07:04:23Z

August på 18. nov. 2017 kl. 21:57

2017-11-18T21:57:36Z

August på 18. jul. 2017 kl. 18:46

2017-07-18T18:46:00Z

August: Fortale (Karlamagnús saga ok kappa hans)

2016-12-17T20:02:13Z

Fortale (Karlamagnús saga ok kappa hans)

Vis endringer

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
@@ Linje 557: / Linje 554: @@
 A udmærker sig for a ved en høiere Alder, den er rimeligvis skreven i den anden Halvdel at det 14de Aarhundrede, a sandsynligvis i første Halvdel af det 15de; som Følge heraf har A bedre Retskrivning og Ordformer end a; men a har paa den anden Side det Fortrin for A, at a synes, hvad Meningen angaar, at have gjengivet sin Text nøiagtigere og fuldstændigere, da A af og til røber Tilbøielighed til at forkorte og springe over; dette synes at fremlyse paa de Steder, hvor der er Anledning til at jævnføre vor Saga med dens Originaler. Havde a i Begyndelsen været mindre defekt, burde den fra først af været lagt til Grund, dette er dog nu først skeet fra Otvels Þátt af.
-A, en tospaltet Foliant, er det eneste af Haandskrifterne, som har Overskrifter til alle Capitler; disse, der som sædvanlig ere skrevne med rødt Blæk, ere dog ikke medtagne i Udgaven, da de for det meste ere uvigtige og kun i Almindelighed navngive en og anden af de Personer, der optræde i vedkommende Capital, f. Ex. frá Rollant ok Oliver, frá Dorgant njósnarmanni, frá Karlamagnúsi og lignende; paa enkelte Steder ere de ogsaa ulæselige. I dette Haandskrift fattes nogle Blade foran, det begynder nu først med Ordene til Baldvina, her i Karlamagnús saga Cap. 17, og er fuldstændigt indtil Ordene Maðkar ok (Af Agulando konungi Cap. 20), hvor der mangler 6 Blade; dog er en Levning af et Blad tilbage, rimeligvis af det sjette, hvis Forsides første Spalte begynder med Ordene hendr ok armleggir (Af Agulando konungi Cap. 30), og ender med vel váp[naðr] (Af Agulando konungi Cap. 31); den anden Spalte begynder med af Norðmandi (Af Agulando konungi Cap. 32), og ender med vildasta sverði (Af Agulando konungi Cap. 33); Bagsidens første Spalte begynder med hann hefst at (Af Agulando konungi Cap. 34), og ender med Alla þá (Af Agulando konungi Cap. 35); den anden Spalte begynder med drukku. En (Af Agulando konungi Cap. 35), og ender med hins mikla konungs (Af Agulando konungi Cap. 35), hvorefter den atter indfalder en Lacune paa flere Blad, maaske 3. Haandskriftet begynder nu atter med Ordene þá mælti (Af Agulando konungi Cap. 46), og er nu fuldstændigt indtil Ordene Hugon konungr svarar (Af Jórsalaferð Cap. 16), hvormed det ender. Blandt de orthographiske Egenheder kan mærkes: aa bruges ofte = á; á findes afvexlende med o efter v, svo, tvá, váfn d. e. vápn, dog altid voru ell. voro = váru, kvodu = kváðu; Flertal af kom skrives komu og kvomu, dog i Conjunctiv kvæmi; ö udtrykkes ved o, au og <font face="Old1NordicTimes" size="3">[</font>; ð bruges ikke, men derfor d og ofte þ: skrydaz = skrýðast, laugþu = lögðu; i den reflexive Form af Verberne findes z, zt og st; Præpositionen fyrir skrives saaledes ikke firir; byskup opløses saaledes et Par Steder, ellers altid forkortet b'p; Ordet orrosta skrives saaledes, samt dels orosta dels orusta. Som Besynderligheder maa mærkes: sylfr undertiden for silfr, fleyja paa to Steder for flýja, jargteign et Par Gange for jarteign, þvít ikke sjelden for því at, oaufusa nogle Gange for aufusa, kongr overalt for konungr. Paa et Sted findes leyfua (at rose) for leifa (efterlade).
+A, en tospaltet Foliant, er det eneste af Haandskrifterne, som har Overskrifter til alle Capitler; disse, der som sædvanlig ere skrevne med rødt Blæk, ere dog ikke medtagne i Udgaven, da de for det meste ere uvigtige og kun i Almindelighed navngive en og anden af de Personer, der optræde i vedkommende Capital, f. Ex. frá Rollant ok Oliver, frá Dorgant njósnarmanni, frá Karlamagnúsi og lignende; paa enkelte Steder ere de ogsaa ulæselige. I dette Haandskrift fattes nogle Blade foran, det begynder nu først med Ordene til Baldvina, her i Karlamagnús saga Cap. 17, og er fuldstændigt indtil Ordene Maðkar ok (Af Agulando konungi Cap. 20), hvor der mangler 6 Blade; dog er en Levning af et Blad tilbage, rimeligvis af det sjette, hvis Forsides første Spalte begynder med Ordene hendr ok armleggir (Af Agulando konungi Cap. 30), og ender med vel váp[naðr] (Af Agulando konungi Cap. 31); den anden Spalte begynder med af Norðmandi (Af Agulando konungi Cap. 32), og ender med vildasta sverði (Af Agulando konungi Cap. 33); Bagsidens første Spalte begynder med hann hefst at (Af Agulando konungi Cap. 34), og ender med Alla þá (Af Agulando konungi Cap. 35); den anden Spalte begynder med drukku. En (Af Agulando konungi Cap. 35), og ender med hins mikla konungs (Af Agulando konungi Cap. 35), hvorefter den atter indfalder en Lacune paa flere Blad, maaske 3. Haandskriftet begynder nu atter med Ordene þá mælti (Af Agulando konungi Cap. 46), og er nu fuldstændigt indtil Ordene Hugon konungr svarar (Af Jórsalaferð Cap. 16), hvormed det ender. Blandt de orthographiske Egenheder kan mærkes: aa bruges ofte = á; á findes afvexlende med o efter v, svo, tvá, váfn d. e. vápn, dog altid voru ell. voro = váru, kvodu = kváðu; Flertal af kom skrives komu og kvomu, dog i Conjunctiv kvæmi; ö udtrykkes ved o, au og ø&#808;; ð bruges ikke, men derfor d og ofte þ: skrydaz = skrýðast, laugþu = lögðu; i den reflexive Form af Verberne findes z, zt og st; Præpositionen fyrir skrives saaledes ikke firir; byskup opløses saaledes et Par Steder, ellers altid forkortet b'p; Ordet orrosta skrives saaledes, samt dels orosta dels orusta. Som Besynderligheder maa mærkes: sylfr undertiden for silfr, fleyja paa to Steder for flýja, jargteign et Par Gange for jarteign, þvít ikke sjelden for því at, oaufusa nogle Gange for aufusa, kongr overalt for konungr. Paa et Sted findes leyfua (at rose) for leifa (efterlade).
 Haandskriftet a, skrevet helt over Siden, er defekt foran; dets første Blad begynder med Ordene en hann vann (Karlamagnús saga Cap. 38), og ender med ef guð gæfi (Karlamagnús saga Cap. 42), hvorefter der mangler 4 Blade. Andet Blad begynder med Ordene þeir váru (Af Oddgeiri danska Cap. 12), hvorefter der atter fattes et Blad. Det begynder nu igjen med Ordet fr&#339;knliga (Af Oddgeiri danska Cap. 23), og er nu fuldstændigt indtil Ordene með miklum eig<ref>Jvf. Recensionen B, (Af Agulando konungi Cap. 34).</ref> (Af Agulando konungi Cap. 25), hvor 2 Blade mangle, der ikke kunne udfyldes, da netop paa dette Sted ogsaa den store Lacune i A indfalder. Haandskriftet begynder atter med Ordene merki með ymsum<ref>En Ubetydelighed af Lacunen foran disse Ord kan suppleres ved Fragment 2 i Rigsarkivet, se Anhang.</ref>. Hernæst er Halvparten af et Blad bortskaaren, hvorved to mindre Lacuner ere opkomne (Af Agulando konungi Cap. 41 og 42). Paa samme Maade er ogsaa et andet Blad bleven skamferet, hvorfra de nævnte Lacuner (Af Agulando konungi Cap. 57-65), hvilke dog ere mindre væsentlige her, hvor man har A fuldstændig. Herefter er a fuldstændig indtil Ordene þeir inir (Af Agulando konungi Cap. 105), hvorefter der mangler 1 Blad. Det begynder igjen med Ordene máttu menn (Af Agulando konungi Cap. 111), og vedbliver nu indtil Ordene kómu í heim (Af Agulando konungi Cap. 113), hvorefter der mangler 2 Blade. Det begynder nu atter med Ordene af Frakklandi (Af Guitalin Saxa Cap. 1), og da den øverste Del af Bladet er bortskaaren, indfalder her en Lacune efter Ordene eðr eigi (Af Guitalin Saxa Cap. 1), der ophører med Ordet þúsund (Af Guitalin Saxa Cap. 3) indtil Ordene hauka, meðan (Af Guitalin Saxa Cap. 4), hvorefter der atter mangler 1 Blad. Haandskriftet begynder nu atter med Ordene baða ok reið fram (Af Guitalin Saxa Cap. 8), og vedbliver indtil Ordene ek þá staddr (Af Guitalin Saxa Cap. 16), hvorefter der mangler 6 Blade. Fra Ordene báðu þeir allir (Af Guitalin Saxa Cap. 39) er a igjen fuldstændig indtil úvitrliga (Af Jórsalaferð Cap. 3), hvorefter der mangler 2 Blade. Med Ordet erkibyskup (Af Jórsalaferð Cap. 9) begynder Haandskriftet atter og fortsætter nu uafbrudt indtil Ordet fjándmönnum (Af Runzivals bardaga Cap. 41), hvormed det ender. Blandt orthographiske Egenheder kan fremhæves: ö udtrykkes ved au og o, hyppigst ved au; ie bruges almindelig = é: fiell, hier, fiengu; kom har i Flertal kuomu, svaf i Flertal sofu; reyckia staar for rekkja; zt bruges stadig for st i den reflexive Form at Verberne og i Superlativerne; mig, sig staar for mik, sik, dog sædvanlig ek, sjeldnere eg; mykli og myskunn for mikli og miskunn; Endelsen um sædvanlig i Conjunctiv for im; eigi og ekki forkortes paa en forskjellig Maade, det første, eigi, ved e med et overskrevet i, det andet, ekki, ved ei med et overskrevet c.

@@ Linje 437: / Linje 437: @@
 '''V.'''
-Til Grund for denne Episode af Karlamagnus Saga ligger uden Tvivl et fransk Digt, skjønt det ikke er Jean Bodels Chanson des Saxons, udgivet af Francisque Michel, Paris 1839, thi dette er meget forskjelligt fra vor Saga. Dette Karl Magnuss Tog mod Saxerne er ogsaa i dette franske Digt henlagt til Tiden efter Ronceval-Slaget, hvori Rollant faldt, denne, som i vor Saga ogsaa paa dette Tog spiller en vigtig Rolle, har da naturligvis Bodel udelukket fra sit Digt. Der findes i selve vor Fortælling to franske Citater, som Oversætteren synes at have beholdt fra sin Original. Det ene forekommer ved Begyndelsen af Cap. 14, og er i Udgaven anført under Variantene, og er meningsløst som det staar i Haandskriftet, det kunde maaske i den franske Original have lydt saaledes: Si porte un olifant, unkes melur n'ut, d'une beste salvage qui n'at somme el monde d. e. han bærer et Horn, aldrig gaves der et bedre, af et vildt Dyr, som aldrig i Verden sover. Oversætteren synes her at have havt en liden Spas fore med Læseren eller Tilhøreren, hvem han et Øieblik ligesom har villet forstyrre i Læsningen ved de indskudte fremmede Ord, hvilket synes at fremlyse af det Tillæg, hvormed han derpaa indleder sin Oversættelse af disse Ord: þetta mál viljum vér eigi villa, vi vil ikke forville dette Maal d. e. forstyrre Læseren yderligere ved nogen længere Afbrydelse. Afskriveren af Codex a har udeladt dette. Det andet Citat forekommer allersidst i Cap. 27, efter Ordene vel at sér görfum, og er ikke medtaget her i Udgaven, det lyder ordret saaledes: At vbia loyt a pasce lardenais terri elis skot gillimer ebove learde. Dette synes at være, hvad der af den franske Original har svaret til Begyndelsen af næste Capitel, og det maa vel læses saaledes: Adubiet out a pasce l'ardenais Terri e l'eskot Gillimer e Bove barbé d. e. Ardeneren Terri havde slaaet til Riddere i Paasken baade Skotten Gillimer og Bove den skjæggede. Haandskrifterne B og b har udeladt dette Citat tilligemed Begyndelsen af Cap. 28.
+Til Grund for denne Episode af Karlamagnus Saga ligger uden Tvivl et fransk Digt, skjønt det ikke er Jean Bodels Chanson des Saxons, udgivet af Francisque Michel, Paris 1839, thi dette er meget forskjelligt fra vor Saga. Dette Karl Magnus's Tog mod Saxerne er ogsaa i dette franske Digt henlagt til Tiden efter Ronceval-Slaget, hvori Rollant faldt, denne, som i vor Saga ogsaa paa dette Tog spiller en vigtig Rolle, har da naturligvis Bodel udelukket fra sit Digt. Der findes i selve vor Fortælling to franske Citater, som Oversætteren synes at have beholdt fra sin Original. Det ene forekommer ved Begyndelsen af Cap. 14, og er i Udgaven anført under Variantene, og er meningsløst som det staar i Haandskriftet, det kunde maaske i den franske Original have lydt saaledes: Si porte un olifant, unkes melur n'ut, d'une beste salvage qui n'at somme el monde d. e. han bærer et Horn, aldrig gaves der et bedre, af et vildt Dyr, som aldrig i Verden sover. Oversætteren synes her at have havt en liden Spas fore med Læseren eller Tilhøreren, hvem han et Øieblik ligesom har villet forstyrre i Læsningen ved de indskudte fremmede Ord, hvilket synes at fremlyse af det Tillæg, hvormed han derpaa indleder sin Oversættelse af disse Ord: þetta mál viljum vér eigi villa, vi vil ikke forville dette Maal d. e. forstyrre Læseren yderligere ved nogen længere Afbrydelse. Afskriveren af Codex a har udeladt dette. Det andet Citat forekommer allersidst i Cap. 27, efter Ordene vel at sér görfum, og er ikke medtaget her i Udgaven, det lyder ordret saaledes: At vbia loyt a pasce lardenais terri elis skot gillimer ebove learde. Dette synes at være, hvad der af den franske Original har svaret til Begyndelsen af næste Capitel, og det maa vel læses saaledes: Adubiet out a pasce l'ardenais Terri e l'eskot Gillimer e Bove barbé d. e. Ardeneren Terri havde slaaet til Riddere i Paasken baade Skotten Gillimer og Bove den skjæggede. Haandskrifterne B og b har udeladt dette Citat tilligemed Begyndelsen af Cap. 28.
 Overskriften til denne Fortælling lyder i b: Fimti þáttr Karlamagnús sögu segir af Gvitelin Saxa; B har ingen Overskrift, i A lyder den: Hér hefr upp brúargerð fra . . . ok G . . . .

@@ Linje 202: / Linje 202: @@
 '''III.'''
-Fortællingen om Oddgeir Danske<ref>At Tilnavnet Danois er opstaaet ved en Forkortning eller Misforstaaelse af Ardenois er af nyere Critikere godtgjort og fornemmelig af Rothe i hans Afhandling: Om Holger Danske, Kjøbenh. 1847.</ref> grunder sig paa et gammelt fransk Digt (Chanson de Geste) om denne Sagnhelt, fra det tolvte Aaerhundrede,<ref>Udgivet at J. Barrois: La Chevalerie Ogier de Danemarche par Raimbert de Paris Poëme de XII siecle, Paris 1842.</ref> der udgjør 13 056 Vers, af disse har den norske Bearbeider dog kun benyttet de første 3035 eller Begyndelsen af dette lange Digt, og fulgt dettes Gang temmelig nøie, rigtignok baade med adskillige Forkortelser og Udeladelser, men ogsaa med enkelte Tillæg og Forandringer hist og her, hvilket for en Del vel maa grunde sig paa en anden Recension af Digtet, forskjellig fra den der indeholdes i de nu existerende Haandskrifter, i al Fald fra dem, der ere benyttede ved Udgaven. Saaledes finder en mærkelig Afvigelse Sted derved, at efter Raimberts Digt storme de Franske Rom, og under dette fældes Ammiral af Hertug Nemes og Danamund af Oddgeir, den største Del af Hedningerne styrte sig i Havet og drukne, og Gloriant falder i de Kristnes Hænder. Karvel befinder sig endnu i den franske Leir, og Karl Magnus foreslaar ham at antage Kristendommen, hvilket han dog stolt afslaar, og drager derpaa, rigelig begavet, med Gloriant til sit Land. Paven holder sit Indtog i Rom, og Karl Magnus vender tilbage til Paris. Dette er en Indholdsangivelse af hvad der i det franske Digt svarer til Cap. 46 i vor Fortælling, som her ved Sammenligning vil findes betydelig afvigende fra den franske Original. De sidste Capitler af denne Episode, 47-54, findes ikke i de nu for Haanden værende Haandskrifter af Sagaens ældre Recension A, men have sandsynlig været tilstede i det Haandskrift, som den danske Bearbeider har benyttet, da de findes i hans Oversættelse. Vi have dem nu kun i Recensionen B, og i det franske Digt findes Intet hertil svarende, Til Sammenligning med Sagaen skal jeg meddele nogle Uddrag af den franske Original.
+Fortællingen om Oddgeir Danske<ref>At Tilnavnet Danois er opstaaet ved en Forkortning eller Misforstaaelse af Ardenois er af nyere Critikere godtgjort og fornemmelig af Rothe i hans Afhandling: Om Holger Danske, Kjøbenh. 1847.</ref> grunder sig paa et gammelt fransk Digt (Chanson de Geste) om denne Sagnhelt, fra det tolvte Aarhundrede,<ref>Udgivet at J. Barrois: La Chevalerie Ogier de Danemarche par Raimbert de Paris Poëme de XII siecle, Paris 1842.</ref> der udgjør 13 056 Vers, af disse har den norske Bearbeider dog kun benyttet de første 3035 eller Begyndelsen af dette lange Digt, og fulgt dettes Gang temmelig nøie, rigtignok baade med adskillige Forkortelser og Udeladelser, men ogsaa med enkelte Tillæg og Forandringer hist og her, hvilket for en Del vel maa grunde sig paa en anden Recension af Digtet, forskjellig fra den der indeholdes i de nu existerende Haandskrifter, i al Fald fra dem, der ere benyttede ved Udgaven. Saaledes finder en mærkelig Afvigelse Sted derved, at efter Raimberts Digt storme de Franske Rom, og under dette fældes Ammiral af Hertug Nemes og Danamund af Oddgeir, den største Del af Hedningerne styrte sig i Havet og drukne, og Gloriant falder i de Kristnes Hænder. Karvel befinder sig endnu i den franske Leir, og Karl Magnus foreslaar ham at antage Kristendommen, hvilket han dog stolt afslaar, og drager derpaa, rigelig begavet, med Gloriant til sit Land. Paven holder sit Indtog i Rom, og Karl Magnus vender tilbage til Paris. Dette er en Indholdsangivelse af hvad der i det franske Digt svarer til Cap. 46 i vor Fortælling, som her ved Sammenligning vil findes betydelig afvigende fra den franske Original. De sidste Capitler af denne Episode, 47-54, findes ikke i de nu for Haanden værende Haandskrifter af Sagaens ældre Recension A, men have sandsynlig været tilstede i det Haandskrift, som den danske Bearbeider har benyttet, da de findes i hans Oversættelse. Vi have dem nu kun i Recensionen B, og i det franske Digt findes Intet hertil svarende, Til Sammenligning med Sagaen skal jeg meddele nogle Uddrag af den franske Original.
 ::De cha Monjeu fu Kalles herbergiés;