Fortale (Stjórn) - Revisjonshistorikk

August på 15. nov. 2021 kl. 09:43

2021-11-15T09:43:03Z

August på 24. apr. 2020 kl. 05:37

2020-04-24T05:37:49Z

August på 12. apr. 2020 kl. 10:27

2020-04-12T10:27:08Z

Vis endringer

August på 20. mai 2019 kl. 05:30

2019-05-20T05:30:33Z

August på 23. jan. 2018 kl. 10:36

2018-01-23T10:36:12Z

August på 11. mai 2017 kl. 10:36

2017-05-11T10:36:09Z

August på 11. mai 2017 kl. 10:34

2017-05-11T10:34:17Z

August på 19. des. 2016 kl. 16:33

2016-12-19T16:33:23Z

JJ.Sandal på 16. aug. 2016 kl. 19:03

2016-08-16T19:03:36Z

JJ.Sandal: Samme form som i I. Mosebok

2016-07-05T07:03:44Z

Samme form som i I. Mosebok

@@ Linje 68: / Linje 68: @@
 De til nærværende Udgave af Stjorn benyttede Haandskrifter findes i den Arna-Magnæanske Haandskriftsamling paa Universitetsbibliotheket i Kjöbenhavn. De ere paa Pergament og synes alle at være skrevne paa Island. De ere fölgende<ref>En nöiagtigere Beskrivelse af disse Haandskrifter findes hos Gislason: Um frumparta íslenzkrar tunga í fornöld IX-XVI.</ref>:
-) No. 226 fol., her i Udgaven kaldet '''A'''. Bogen er skreven i to Spalter rimeligvis ved Midten af det 14de Aarhundrede, er paa 2 Blade nær fuldstændig, og indeholder foruden Stjorn, der ender överst paa Spalte 445: Rómverja sögur,<ref>Udg. af Gislason i: Pröver af oldnordisk Sprog og Litteratur. Kjöbenh. 1860.</ref> Alexanders saga<ref>Udg. Christiania 1848.</ref> og Gyðinga saga. Ved Slutningen af Bogen angives de to sidste at være oversatte, fra Latinen af Brand Jonssön Præst, siden Biskop paa Holum, efter Befaling af Kong Magnus Haakonssön (1263-1280). Fra denne Notits hidrörer sandsynligvis den urigtige Mening, at Biskop Brand skulde have oversat Stjorn, hvilket er en Umulighed,<ref>Dette antages som et Factum af Finn Jonssön i hans Histor. Ecclesiast. Islandiæ, I. 370-371. Han har dog sandsynligvis aldrig beskjæftiget sig nærmere med Bogen, men i en Fart antaget, at den sidste Bemærkning vedkom den hele Skindbogs Indhold. Dette maa man nemlig slutte af hans Yttring l. c. 371 sidst i Noten: Id pro certo habemus, hanc Bibliorum versionem seu Paraphrasin Norvegicam, aut si mavis Islandicam, quam ipse author rogatu Magni Norvegiæ regis se adornasse fatetur, omnium qyæ exstant septentrionalium longe antiquissimam esse.</ref> da Biskop Brand Jonssön döde 1264, og Stjorn er bleven til halvhundrede Aar efter hans Död.
+) No. 226 fol., her i Udgaven kaldet '''A'''. Bogen er skreven i to Spalter rimeligvis ved Midten af det 14de Aarhundrede, er paa 2 Blade nær fuldstændig, og indeholder foruden Stjorn, der ender överst paa Spalte 445: Rómverja sögur,<ref>Udg. af Gislason i: Pröver af oldnordisk Sprog og Litteratur. Kjöbenh. 1860.</ref> [[Alexanders saga]]<ref>Udg. Christiania 1848.</ref> og Gyðinga saga. Ved Slutningen af Bogen angives de to sidste at være oversatte, fra Latinen af Brand Jonssön Præst, siden Biskop paa Holum, efter Befaling af Kong Magnus Haakonssön (1263-1280). Fra denne Notits hidrörer sandsynligvis den urigtige Mening, at Biskop Brand skulde have oversat Stjorn, hvilket er en Umulighed,<ref>Dette antages som et Factum af Finn Jonssön i hans Histor. Ecclesiast. Islandiæ, I. 370-371. Han har dog sandsynligvis aldrig beskjæftiget sig nærmere med Bogen, men i en Fart antaget, at den sidste Bemærkning vedkom den hele Skindbogs Indhold. Dette maa man nemlig slutte af hans Yttring l. c. 371 sidst i Noten: Id pro certo habemus, hanc Bibliorum versionem seu Paraphrasin Norvegicam, aut si mavis Islandicam, quam ipse author rogatu Magni Norvegiæ regis se adornasse fatetur, omnium qyæ exstant septentrionalium longe antiquissimam esse.</ref> da Biskop Brand Jonssön döde 1264, og Stjorn er bleven til halvhundrede Aar efter hans Död.
 Bogen bærer stærke Spor af at være Afskrift af en i Norge skreven Original; vel lægger Afskriveren an paa at islandisere Orthographien, men der undslipper ham dog idelig norske Egenheder. Hertil maa man regne det hyppig forekommende ø: bøkr, døma, (d. e. b&#339;kr, d&#339;ma) for det islandske bækr, dæma; Forkortningstegnet <big>&#859;</big>, der sædvanlig betegner er, brugt som r finale, for hvilket Islænderne senere i Almindelighed benyttede den samme Forkortning, hvormed de betegnede ur: okk<big>&#859;</big>, fræg<big>&#859;</big>, geng<big>&#859;</big>, tek<big>&#859;</big>, ebresk<big>&#859;</big> o. lign. = okkr, frægr, gengr, tekr, ebreskr. Bogen synes overalt at være skreven med een Haand, naar man undtager de 8 senere indskudte Blade.

@@ Linje 70: / Linje 70: @@
 ) No. 226 fol., her i Udgaven kaldet '''A'''. Bogen er skreven i to Spalter rimeligvis ved Midten af det 14de Aarhundrede, er paa 2 Blade nær fuldstændig, og indeholder foruden Stjorn, der ender överst paa Spalte 445: Rómverja sögur,<ref>Udg. af Gislason i: Pröver af oldnordisk Sprog og Litteratur. Kjöbenh. 1860.</ref> Alexanders saga<ref>Udg. Christiania 1848.</ref> og Gyðinga saga. Ved Slutningen af Bogen angives de to sidste at være oversatte, fra Latinen af Brand Jonssön Præst, siden Biskop paa Holum, efter Befaling af Kong Magnus Haakonssön (1263-1280). Fra denne Notits hidrörer sandsynligvis den urigtige Mening, at Biskop Brand skulde have oversat Stjorn, hvilket er en Umulighed,<ref>Dette antages som et Factum af Finn Jonssön i hans Histor. Ecclesiast. Islandiæ, I. 370-371. Han har dog sandsynligvis aldrig beskjæftiget sig nærmere med Bogen, men i en Fart antaget, at den sidste Bemærkning vedkom den hele Skindbogs Indhold. Dette maa man nemlig slutte af hans Yttring l. c. 371 sidst i Noten: Id pro certo habemus, hanc Bibliorum versionem seu Paraphrasin Norvegicam, aut si mavis Islandicam, quam ipse author rogatu Magni Norvegiæ regis se adornasse fatetur, omnium qyæ exstant septentrionalium longe antiquissimam esse.</ref> da Biskop Brand Jonssön döde 1264, og Stjorn er bleven til halvhundrede Aar efter hans Död.
-Bogen bærer stærke Spor af at være Afskrift af en i Norge skreven Original; vel lægger Afskriveren an paa at islandisere Orthographien, men der undslipper ham dog idelig norske Egenheder. Hertil maa man regne det hyppig forekommende ø: bøkr, døma, (d. e. b&#339;kr, d&#339;ma) for det islandske bækr, dæma; Forkortningstegnet <sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, der sædvanlig betegner er, brugt som r finale, for hvilket Islænderne senere i Almindelighed benyttede den samme Forkortning, hvormed de betegnede ur: okk<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, fræg<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, geng<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, tek<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, ebresk<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup> o. lign. = okkr, frægr, gengr, tekr, ebreskr. Bogen synes overalt at være skreven med een Haand, naar man undtager de 8 senere indskudte Blade.
+Bogen bærer stærke Spor af at være Afskrift af en i Norge skreven Original; vel lægger Afskriveren an paa at islandisere Orthographien, men der undslipper ham dog idelig norske Egenheder. Hertil maa man regne det hyppig forekommende ø: bøkr, døma, (d. e. b&#339;kr, d&#339;ma) for det islandske bækr, dæma; Forkortningstegnet <big>&#859;</big>, der sædvanlig betegner er, brugt som r finale, for hvilket Islænderne senere i Almindelighed benyttede den samme Forkortning, hvormed de betegnede ur: okk<big>&#859;</big>, fræg<big>&#859;</big>, geng<big>&#859;</big>, tek<big>&#859;</big>, ebresk<big>&#859;</big> o. lign. = okkr, frægr, gengr, tekr, ebreskr. Bogen synes overalt at være skreven med een Haand, naar man undtager de 8 senere indskudte Blade.
 I Codex Arn. Maga. 225 fol. har man en Afskrift af A, der vel ikke kan være stort mere end 30 eller 40 Aar yngre end sin Original. Det er at mærke, at denne Afskrift er tagen för end de 8 Blade, der indeholde den anden Bestanddel af Stjorn, er blevne indskudte i A (se ovenfor), og Afskriveren har begyndt Josvas Historie umiddelbart efter Cap. 94 i nærværende Udgave, som det synes uden at bemærke, at her manglede noget. Dette Haandskrift er bleven jævnfört nogle Steder, navnlig ere Varianter tagne deraf, hvor de 2 Blade nu mangle i A. Disse Lacuner i A ere ved en Feiltagelse ikke angivne, og Varianterne ere fortlöbende betegnede ogsaa her som tilhörende Haandskriftet A, uagtet de ere tagne af 225. Den förste Lacune i A indfalder Udg. Cap. 310 i Ordet þionostvmanna og ophörer Cap. 316 med Sichem; den anden indfalder Cap. 321 efter i milli meðan og ophörer Cap. 326 med aar voru liðin.

@@ Linje 68: / Linje 68: @@
 De til nærværende Udgave af Stjorn benyttede Haandskrifter findes i den Arna-Magnæanske Haandskriftsamling paa Universitetsbibliotheket i Kjöbenhavn. De ere paa Pergament og synes alle at være skrevne paa Island. De ere fölgende<ref>En nöiagtigere Beskrivelse af disse Haandskrifter findes hos Gislason: Um frumparta íslenzkrar tunga í fornöld IX-XVI.</ref>:
-) No. 226 fol., her i Udgaven kaldet A. Bogen er skreven i to Spalter rimeligvis ved Midten af det 14de Aarhundrede, er paa 2 Blade nær fuldstændig, og indeholder foruden Stjorn, der ender överst paa Spalte 445: Rómverja sögur,<ref>Udg. af Gislason i: Pröver af oldnordisk Sprog og Litteratur. Kjöbenh. 1860.</ref> Alexanders saga<ref>Udg. Christiania 1848.</ref> og Gyðinga saga. Ved Slutningen af Bogen angives de to sidste at være oversatte, fra Latinen af Brand Jonssön Præst, siden Biskop paa Holum, efter Befaling af Kong Magnus Haakonssön (1263-1280). Fra denne Notits hidrörer sandsynligvis den urigtige Mening, at Biskop Brand skulde have oversat Stjorn, hvilket er en Umulighed,<ref>Dette antages som et Factum af Finn Jonssön i hans Histor. Ecclesiast. Islandiæ, I. 370-371. Han har dog sandsynligvis aldrig beskjæftiget sig nærmere med Bogen, men i en Fart antaget, at den sidste Bemærkning vedkom den hele Skindbogs Indhold. Dette maa man nemlig slutte af hans Yttring l. c. 371 sidst i Noten: Id pro certo habemus, hanc Bibliorum versionem seu Paraphrasin Norvegicam, aut si mavis Islandicam, quam ipse author rogatu Magni Norvegiæ regis se adornasse fatetur, omnium qyæ exstant septentrionalium longe antiquissimam esse.</ref> da Biskop Brand Jonssön döde 1264, og Stjorn er bleven til halvhundrede Aar efter hans Död.
+) No. 226 fol., her i Udgaven kaldet '''A'''. Bogen er skreven i to Spalter rimeligvis ved Midten af det 14de Aarhundrede, er paa 2 Blade nær fuldstændig, og indeholder foruden Stjorn, der ender överst paa Spalte 445: Rómverja sögur,<ref>Udg. af Gislason i: Pröver af oldnordisk Sprog og Litteratur. Kjöbenh. 1860.</ref> Alexanders saga<ref>Udg. Christiania 1848.</ref> og Gyðinga saga. Ved Slutningen af Bogen angives de to sidste at være oversatte, fra Latinen af Brand Jonssön Præst, siden Biskop paa Holum, efter Befaling af Kong Magnus Haakonssön (1263-1280). Fra denne Notits hidrörer sandsynligvis den urigtige Mening, at Biskop Brand skulde have oversat Stjorn, hvilket er en Umulighed,<ref>Dette antages som et Factum af Finn Jonssön i hans Histor. Ecclesiast. Islandiæ, I. 370-371. Han har dog sandsynligvis aldrig beskjæftiget sig nærmere med Bogen, men i en Fart antaget, at den sidste Bemærkning vedkom den hele Skindbogs Indhold. Dette maa man nemlig slutte af hans Yttring l. c. 371 sidst i Noten: Id pro certo habemus, hanc Bibliorum versionem seu Paraphrasin Norvegicam, aut si mavis Islandicam, quam ipse author rogatu Magni Norvegiæ regis se adornasse fatetur, omnium qyæ exstant septentrionalium longe antiquissimam esse.</ref> da Biskop Brand Jonssön döde 1264, og Stjorn er bleven til halvhundrede Aar efter hans Död.
 Bogen bærer stærke Spor af at være Afskrift af en i Norge skreven Original; vel lægger Afskriveren an paa at islandisere Orthographien, men der undslipper ham dog idelig norske Egenheder. Hertil maa man regne det hyppig forekommende ø: bøkr, døma, (d. e. b&#339;kr, d&#339;ma) for det islandske bækr, dæma; Forkortningstegnet <sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, der sædvanlig betegner er, brugt som r finale, for hvilket Islænderne senere i Almindelighed benyttede den samme Forkortning, hvormed de betegnede ur: okk<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, fræg<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, geng<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, tek<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, ebresk<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup> o. lign. = okkr, frægr, gengr, tekr, ebreskr. Bogen synes overalt at være skreven med een Haand, naar man undtager de 8 senere indskudte Blade.
@@ Linje 76: / Linje 76: @@
 I Universitetsbibliotheket i Christiania haves en Papircodex (No. 1 fol.) af Stjorn, skreven i Sauðlauksdal ved Patreksfjorden paa Island 1764 efter en Afskrift af A. Denne Afskrift mangler Prologen.
-) 227 fol., her i Udgaven kaldet B, skreven i to Spalter ved Midten af det 14de Aarhundrede. I Bogen mangler 19 Blade. Den er skreven af to forskjellige Hænder. Anden Haanden begynder Spalte 251 (Udg. Cap. 73, Testamento Zabulon) i Ordet maalsendum (hvor maals er skrevet af förste Haand, endum af anden), og ophörer Spalte 396 (Udg. Cap. 216), hvor förste Haand atter begynder med Ordene at ok man. De to Hænder ere lidt afvigende i Orthographien. Pröver of förste Haand har man Cap. 271, Capp. 284-286, Capp. 291-292; Pröver af den anden Haand Cap. 146, 147 og 148 indtil mod Slutningen af det sidste Capitel, hvor C begynder med Ordet Jordan. Dette Haandskrift er defekt i Enden.
+) 227 fol., her i Udgaven kaldet '''B''', skreven i to Spalter ved Midten af det 14de Aarhundrede. I Bogen mangler 19 Blade. Den er skreven af to forskjellige Hænder. Anden Haanden begynder Spalte 251 (Udg. Cap. 73, Testamento Zabulon) i Ordet maalsendum (hvor maals er skrevet af förste Haand, endum af anden), og ophörer Spalte 396 (Udg. Cap. 216), hvor förste Haand atter begynder med Ordene at ok man. De to Hænder ere lidt afvigende i Orthographien. Pröver of förste Haand har man Cap. 271, Capp. 284-286, Capp. 291-292; Pröver af den anden Haand Cap. 146, 147 og 148 indtil mod Slutningen af det sidste Capitel, hvor C begynder med Ordet Jordan. Dette Haandskrift er defekt i Enden.
-) 228 fol., her i Udgaven kaldet C. Bogen er tospaltet og uden Tvivl skreven ved Begyndelsen af det 14de Aarhundrede. Dette Haandskrift er defekt i Begyndelsen (Udg. Cap. 148) og i Enden (Udg. Cap. 368), og forresten mangler der 3 Blade inde i Texten. Som orthographiske Egenheder kan mærkes: den hyppige Brug af ie = é, overensstemmende med den islandske Udtale; &#281; og æ = e, og omvendt hyppig e = æ, baade hvor det sidste er Omlyd af á, og hvor det staar for &#339; Omlyd af ó. Dog forekommer ogsaa oftere &#339;-Lyden udtrykt ved ø og ǫ. To Steder forekommer det sammenslyngede Tegn <font face="Old1NordicTimes" size="3">2</font> = av for ø, nemlig f<font face="Old1NordicTimes" size="3">2</font>tr Cap. 209 = føtr, og berf<font face="Old1NordicTimes" size="3">2</font>ttr Cap. 275 = berføttr da denne Egenhed kun findes disse to Gange, er den ikke bleven bibeholdt i Udgaven. Flere Gange findes gvtt (Neutrum af góðr) for gott. Endelig skrives enkelte Gange y for v = u. Dette maa rimeligvis grunde sig paa en Misforstaaelse hos Afskriveren af hans ældre Original, hvor rimeligvis Bogstaverne y og v have lignet hinanden eller været skrevne ganske ens, som ofte er Tilfældet i de ældste Haandskrifter. Denne Særegenhed er ikke altid bemærket i Udgaven, og hvor de övrige Haandskrifter her have u, er y uden videre rettet til v overensstemmende med den sædvanlige Brug i C. De Steder, hvor dette urigtige y findes i C, uden at det er bleven angivet i Udgaven, ere fölgende: þyrftv Cap. 207, lyti, lyt Cap. 212, byri Cap. 212, þyrfa Cap. 279, þyrfið Cap. 284, tryr Cap. 289, lyctr Cap. 366.
+) 228 fol., her i Udgaven kaldet '''C'''. Bogen er tospaltet og uden Tvivl skreven ved Begyndelsen af det 14de Aarhundrede. Dette Haandskrift er defekt i Begyndelsen (Udg. Cap. 148) og i Enden (Udg. Cap. 368), og forresten mangler der 3 Blade inde i Texten. Som orthographiske Egenheder kan mærkes: den hyppige Brug af ie = é, overensstemmende med den islandske Udtale; &#281; og æ = e, og omvendt hyppig e = æ, baade hvor det sidste er Omlyd af á, og hvor det staar for &#339; Omlyd af ó. Dog forekommer ogsaa oftere &#339;-Lyden udtrykt ved ø og ǫ. To Steder forekommer det sammenslyngede Tegn <font face="Old1NordicTimes" size="3">2</font> = av for ø, nemlig f<font face="Old1NordicTimes" size="3">2</font>tr Cap. 209 = føtr, og berf<font face="Old1NordicTimes" size="3">2</font>ttr Cap. 275 = berføttr da denne Egenhed kun findes disse to Gange, er den ikke bleven bibeholdt i Udgaven. Flere Gange findes gvtt (Neutrum af góðr) for gott. Endelig skrives enkelte Gange y for v = u. Dette maa rimeligvis grunde sig paa en Misforstaaelse hos Afskriveren af hans ældre Original, hvor rimeligvis Bogstaverne y og v have lignet hinanden eller været skrevne ganske ens, som ofte er Tilfældet i de ældste Haandskrifter. Denne Særegenhed er ikke altid bemærket i Udgaven, og hvor de övrige Haandskrifter her have u, er y uden videre rettet til v overensstemmende med den sædvanlige Brug i C. De Steder, hvor dette urigtige y findes i C, uden at det er bleven angivet i Udgaven, ere fölgende: þyrftv Cap. 207, lyti, lyt Cap. 212, byri Cap. 212, þyrfa Cap. 279, þyrfið Cap. 284, tryr Cap. 289, lyctr Cap. 366.
-) 229 fol., indeholdende adskillige Membranfragmenter af Stjorn. De synes at være Levninger af 4 Haandskrifter, de fleste Brudstykker have henhört til en Codex skreven af samme Haand (eller Hænder) som B (227 fol.). Disse Brudstykker ere her i Udgaven numererede efter den Orden, hvori de slutte sig til Texten, og betegnede som Fragm. eller Frag.
+) 229 fol., indeholdende adskillige Membranfragmenter af Stjorn. De synes at være Levninger af 4 Haandskrifter, de fleste Brudstykker have henhört til en Codex skreven af samme Haand (eller Hænder) som B (227 fol.). Disse Brudstykker ere her i Udgaven numererede efter den Orden, hvori de slutte sig til Texten, og betegnede som '''Fragm.''' eller '''Frag.'''
 Hertil slutte sig ogsaa 2 Membranblade i det norske Rigsarkiv, hvilke, da de kun ere af ubetydeligt Omfang, her meddeles fuldstændig.

@@ Linje 70: / Linje 70: @@
 ) No. 226 fol., her i Udgaven kaldet A. Bogen er skreven i to Spalter rimeligvis ved Midten af det 14de Aarhundrede, er paa 2 Blade nær fuldstændig, og indeholder foruden Stjorn, der ender överst paa Spalte 445: Rómverja sögur,<ref>Udg. af Gislason i: Pröver af oldnordisk Sprog og Litteratur. Kjöbenh. 1860.</ref> Alexanders saga<ref>Udg. Christiania 1848.</ref> og Gyðinga saga. Ved Slutningen af Bogen angives de to sidste at være oversatte, fra Latinen af Brand Jonssön Præst, siden Biskop paa Holum, efter Befaling af Kong Magnus Haakonssön (1263-1280). Fra denne Notits hidrörer sandsynligvis den urigtige Mening, at Biskop Brand skulde have oversat Stjorn, hvilket er en Umulighed,<ref>Dette antages som et Factum af Finn Jonssön i hans Histor. Ecclesiast. Islandiæ, I. 370-371. Han har dog sandsynligvis aldrig beskjæftiget sig nærmere med Bogen, men i en Fart antaget, at den sidste Bemærkning vedkom den hele Skindbogs Indhold. Dette maa man nemlig slutte af hans Yttring l. c. 371 sidst i Noten: Id pro certo habemus, hanc Bibliorum versionem seu Paraphrasin Norvegicam, aut si mavis Islandicam, quam ipse author rogatu Magni Norvegiæ regis se adornasse fatetur, omnium qyæ exstant septentrionalium longe antiquissimam esse.</ref> da Biskop Brand Jonssön döde 1264, og Stjorn er bleven til halvhundrede Aar efter hans Död.
-Bogen bærer stærke Spor af at være Afskrift af en i Norge skreven Original; vel lægger Afskriveren an paa at islandisere Orthographien, men der undslipper ham dog idelig norske Egenheder. Hertil maa man regne det hyppig forekommende ø: bøkr, døma, (d. e. b&#339;kr, d&#339;ma) for det islandske bækr, dæma; Forkortningstegnet ', der sædvanlig betegner er, brugt som r finale, for hvilket Islænderne senere i Almindelighed benyttede den samme Forkortning, hvormed de betegnede ur: okk', fræg', geng', tek', ebresk' o. lign. = okkr, frægr, gengr, tekr, ebreskr. Bogen synes overalt at være skreven med een Haand, naar man undtager de 8 senere indskudte Blade.
+Bogen bærer stærke Spor af at være Afskrift af en i Norge skreven Original; vel lægger Afskriveren an paa at islandisere Orthographien, men der undslipper ham dog idelig norske Egenheder. Hertil maa man regne det hyppig forekommende ø: bøkr, døma, (d. e. b&#339;kr, d&#339;ma) for det islandske bækr, dæma; Forkortningstegnet <sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, der sædvanlig betegner er, brugt som r finale, for hvilket Islænderne senere i Almindelighed benyttede den samme Forkortning, hvormed de betegnede ur: okk<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, fræg<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, geng<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, tek<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup>, ebresk<sup>[[Fil:-ir-er.jpg|6px]]</sup> o. lign. = okkr, frægr, gengr, tekr, ebreskr. Bogen synes overalt at være skreven med een Haand, naar man undtager de 8 senere indskudte Blade.
 I Codex Arn. Maga. 225 fol. har man en Afskrift af A, der vel ikke kan være stort mere end 30 eller 40 Aar yngre end sin Original. Det er at mærke, at denne Afskrift er tagen för end de 8 Blade, der indeholde den anden Bestanddel af Stjorn, er blevne indskudte i A (se ovenfor), og Afskriveren har begyndt Josvas Historie umiddelbart efter Cap. 94 i nærværende Udgave, som det synes uden at bemærke, at her manglede noget. Dette Haandskrift er bleven jævnfört nogle Steder, navnlig ere Varianter tagne deraf, hvor de 2 Blade nu mangle i A. Disse Lacuner i A ere ved en Feiltagelse ikke angivne, og Varianterne ere fortlöbende betegnede ogsaa her som tilhörende Haandskriftet A, uagtet de ere tagne af 225. Den förste Lacune i A indfalder Udg. Cap. 310 i Ordet þionostvmanna og ophörer Cap. 316 med Sichem; den anden indfalder Cap. 321 efter i milli meðan og ophörer Cap. 326 med aar voru liðin.

@@ Linje 50: / Linje 50: @@
 Hans Værk er et Uddrag af den hellige Skrifts historiske Böger, begyndende med Genesis og sluttende med Apostlernes Gjerninger. Dog har Forfatteren ikke holdt sig til Bibelen alene, skjönt denne efter Vulgatas Text som oftest gjengives fuldstændig, men han anförer ogsaa sædvanlig samtidige Theologers og Philosophers Meninger om religiöse Materier, meddeler egne vilkaarlige Fortolkninger af Skriftens Ord, indlader sig paa forkerte Udledninger af Egennavne og lader oftere indflyde temmelig urimelige Fabler, citerer hedenske Philosopher som Plato og Aristoles, ja endog Digtere som Ovid. Fortlöbende anförer han samtidige Begivenheder af den verdslige Historie. Værket blev modtaget med stort Bifald, og ansaaes i flere Aarhundreder som et udmærket Repertorium for den positive Theologi, og er flere Gange bleven trykt, sidst i Migne's Patrologia Tom. 198.
-Sit Arbeide tilegnede han Vilhelm, kaldet ad Albas Manus &#596;: med de hvide Hænder, Erkebiskop af Sens, som beklædte denne Stilling fra 1169 til 1175. Værkets Tilbliven falder altsaa mellem disse Aar. Som Pröve paa Sproget og Stilen, og til Sammenligning med den norske Bearbeidelse, anföres her Indledningen, som svarer til det förste Afsnit af Prologen i Stjórn.
+Sit Arbeide tilegnede han Vilhelm, kaldet ad Albas Manus &#596;: med de hvide Hænder, Erkebiskop af Sens, som beklædte denne Stilling fra 1169 til 1175. Værkets Tilbliven falder altsaa mellem disse Aar. Som Pröve paa Sproget og Stilen, og til Sammenligning med den norske Bearbeidelse, anföres her Indledningen, som svarer til det [[Prolog (Stjórn)|förste Afsnit af Prologen]] i Stjórn.
 :Imperatoriæ majestatis est, in palatio tres habere mansiones: auditorium vel consistorium, in quo jura decernit; c&#339;naculum, in quo cibaria distribuit; thalamum, in quo quiescit. Ad hunc modum Imperator noster, qui imperat ventis et mari, mundum hunc habet pro auditorio: ubi ad nutum ejus omnia disponuntur. Unde illud Jeremiæ: ''Cælum et terram ego impleo.'' Secundum hoc dicitur dominus: Unde: ''domini est terra et plenitudo ejus.'' Animam justi habet pro thalamo, quia ''delieiæ'' sunt ei ibi quiescere, ''et esse cum filiis hominum''. Secundum hoc dicitur sponsus, et anima cujusque sponse. Sacram Scripturam habet pro c&#339;naculo, in qua sic suos inebriat, ut sobrios reddat. Unde: ''Ambulavimus in domo Dei cum consensu'', id est in Sacra Scriptura id ipsum sapientes. Secundum hanc dicitur pater familias. C&#339;naculi hujus tres sunt partes, fundamentum, paries, tectum. Historia fundamentum est, cujos tres sunt species: annalis, calendaria, ephimera. Allegoria paries superinnitens, quæ per factum aliud factum figurat. Tropologia, dogma culmini superpositum, quæ per id quod factum est quid a nobis sit faciendum insinuat.<ref> Man vil see, ved her at sammenligne Latinen med vor Text, at denne har svulmet betydeligt ud under Oversætterens Haand, er bleven ordrigere og omstændeligere. Man jævnföre f. Ex. den sidste Passus: Tropologia dogma o. s. v. med den norske: En sú þýðingin er þekjan o. s. v., hvilken oversat paa vort nuværende Skriftsprog omtrent maatte lyde saaledes: „Men Taget er den Udtolkning, som forklarer os den Opfatning af de i Historien indeholdte Begivenheder og Handlinger, hvilken er os til Belærelse, med Hensyn til hvad der anstaar os at udöve eller efterfölge af deres Handlinger og Exempler, om hvem Talen just har været.“ Det andet Afsnit af Fortalen tilhörer naturligvis Stjorns Samler.</ref>

@@ Linje 54: / Linje 54: @@
 :Imperatoriæ majestatis est, in palatio tres habere mansiones: auditorium vel consistorium, in quo jura decernit; c&#339;naculum, in quo cibaria distribuit; thalamum, in quo quiescit. Ad hunc modum Imperator noster, qui imperat ventis et mari, mundum hunc habet pro auditorio: ubi ad nutum ejus omnia disponuntur. Unde illud Jeremiæ: ''Cælum et terram ego impleo.'' Secundum hoc dicitur dominus: Unde: ''domini est terra et plenitudo ejus.'' Animam justi habet pro thalamo, quia ''delieiæ'' sunt ei ibi quiescere, ''et esse cum filiis hominum''. Secundum hoc dicitur sponsus, et anima cujusque sponse. Sacram Scripturam habet pro c&#339;naculo, in qua sic suos inebriat, ut sobrios reddat. Unde: ''Ambulavimus in domo Dei cum consensu'', id est in Sacra Scriptura id ipsum sapientes. Secundum hanc dicitur pater familias. C&#339;naculi hujus tres sunt partes, fundamentum, paries, tectum. Historia fundamentum est, cujos tres sunt species: annalis, calendaria, ephimera. Allegoria paries superinnitens, quæ per factum aliud factum figurat. Tropologia, dogma culmini superpositum, quæ per id quod factum est quid a nobis sit faciendum insinuat.<ref> Man vil see, ved her at sammenligne Latinen med vor Text, at denne har svulmet betydeligt ud under Oversætterens Haand, er bleven ordrigere og omstændeligere. Man jævnföre f. Ex. den sidste Passus: Tropologia dogma o. s. v. med den norske: En sú þýðingin er þekjan o. s. v., hvilken oversat paa vort nuværende Skriftsprog omtrent maatte lyde saaledes: „Men Taget er den Udtolkning, som forklarer os den Opfatning af de i Historien indeholdte Begivenheder og Handlinger, hvilken er os til Belærelse, med Hensyn til hvad der anstaar os at udöve eller efterfölge af deres Handlinger og Exempler, om hvem Talen just har været.“ Det andet Afsnit af Fortalen tilhörer naturligvis Stjorns Samler.</ref>
-Forfatteren til det andet Værk, Speculum Historiale, er Vincentius, efter sit Födested Beauvais, kaldet Bellovacensis; han var Dominicaner (Predikebroder), skal have været meget yndet af Ludvig den Hellige, var hans Forelæser og havde Tilsyn med hans Börns Undervisning, og döde 1264. Under Kongens Beskyttelse, som rigelig udstyrede ham med Böger, forfattede han sit store Værk: Speculum Majus. Dette er et stort Repertorium indeholdende Uddrag of geistlige og verdslige Forfattere. Det udgjör 3 Dele: Speculum Naturale, Speculum Doctrinale og Speculum Historiale. Dette sidste er en vidtlöftig Verdenshistorie, der gaar fra Verdens Skabelse til Aaret 1253. Den sidste Udgave blev trykt i Douay 1624 in folio under Titelen: Bibliotheca Mundi. Som Pröve og til Sammenligning anföres hvad der i Speculum Historiale svarer til Begyndelsen af Capitel 73 i Stjorn (1ste Bogs 125de Capitel i Latinen):
+Forfatteren til det andet Værk, Speculum Historiale, er Vincentius, efter sit Födested Beauvais, kaldet Bellovacensis; han var Dominicaner (Predikebroder), skal have været meget yndet af Ludvig den Hellige, var hans Forelæser og havde Tilsyn med hans Börns Undervisning, og döde 1264. Under Kongens Beskyttelse, som rigelig udstyrede ham med Böger, forfattede han sit store Værk: Speculum Majus. Dette er et stort Repertorium indeholdende Uddrag of geistlige og verdslige Forfattere. Det udgjör 3 Dele: Speculum Naturale, Speculum Doctrinale og Speculum Historiale. Dette sidste er en vidtlöftig Verdenshistorie, der gaar fra Verdens Skabelse til Aaret 1253. Den sidste Udgave blev trykt i Douay 1624 in folio under Titelen: Bibliotheca Mundi. Som Pröve og til Sammenligning anföres hvad der i Speculum Historiale svarer til Begyndelsen af [[I. Mosebog#Her segir at testamentis huersu skiput er.28u.29.5B2.C2.A0748.5D|Capitel 73]] i Stjorn (1ste Bogs 125de Capitel i Latinen):
 :Extant autem testamente duodecim Patriarcharum, in quibus sunt apertissimæ atque pulcherrimæ de Christo prophetiæ; quas nuper transtulit magister Robertus grossum caput, Linconiensis episcopus, de græco in latinum; ideoque hic eas inserere placuit.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 19. des. 2016 kl. 16:33
Linje 11:		Linje 11:


−	<center><big>'''[[Stjórn]]'''</big>~~<br>udgivet af~~	+	<center><big>'''[[Stjórn]]'''</big>
−
−	~~'''[[Carl Richard Unger biografi\|C. R. Unger]]'''~~
−
−	~~Christiania 1862~~

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-<center><div class="toccolours">For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen [http://www.heimskringla.no/fonts/OLD1NT__.TTF OldNordicTimes] installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.</div>
+<div class="toccolours">For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen [http://www.heimskringla.no/fonts/OLD1NT__.TTF OldNordicTimes] installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.</div>
-<big>'''[[Stjórn]]'''</big><br>udgivet af
+<center><big>'''[[Stjórn]]'''</big><br>udgivet af
 '''[[Carl Richard Unger biografi|C. R. Unger]]'''