Geden, hjorten og Læráðr - Revisjonshistorikk

Carsten på 13. sep. 2015 kl. 15:38

2015-09-13T15:38:53Z

Carsten: Link indsat

2015-09-13T15:36:59Z

Link indsat

Jesper på 10. sep. 2015 kl. 16:35

2015-09-10T16:35:11Z

Carsten på 10. sep. 2015 kl. 09:29

2015-09-10T09:29:05Z

Vis endringer

Carsten på 10. sep. 2015 kl. 09:14

2015-09-10T09:14:14Z

Carsten på 10. sep. 2015 kl. 09:13

2015-09-10T09:13:36Z

Carsten på 10. sep. 2015 kl. 09:08

2015-09-10T09:08:31Z

Carsten: Henning Kure: Geden, hjorten og Læráðr

2015-09-10T08:56:33Z

Henning Kure: Geden, hjorten og Læráðr

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. sep. 2015 kl. 15:38
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur.jpg\|250px\|right\|thumb\|<center>Læs mere om <br>[http://www.snorrastofa.is/default.asp?sid_id=47763&tId=1\| Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur]</center>]]	+	[[Fil:Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur.jpg\|250px\|right\|thumb\|<center>Læs mere om <br>[http://www.snorrastofa.is/default.asp?sid_id=47763&tId=1 Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur]</center>]]
	<center><big><big>'''Geden, hjorten og Læráðr'''</big><br>'''– eller hvordan man befrier nordisk mytologi fra Snorris Edda'''</big><br>		<center><big><big>'''Geden, hjorten og Læráðr'''</big><br>'''– eller hvordan man befrier nordisk mytologi fra Snorris Edda'''</big><br>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. sep. 2015 kl. 15:36
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur.jpg\|250px\|right]]	+	[[Fil:Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur.jpg\|250px\|right\|thumb\|<center>Læs mere om <br>[http://www.snorrastofa.is/default.asp?sid_id=47763&tId=1\| Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur]</center>]]
	<center><big><big>'''Geden, hjorten og Læráðr'''</big><br>'''– eller hvordan man befrier nordisk mytologi fra Snorris Edda'''</big><br>		<center><big><big>'''Geden, hjorten og Læráðr'''</big><br>'''– eller hvordan man befrier nordisk mytologi fra Snorris Edda'''</big><br>

@@ Linje 221: / Linje 221: @@
-Snorris Níðh&#491;ggr-citat er en linje fra V&#491;luspá st. 39,<ref>Strofen beskriver tilstande ''før'' Ragnar&#491;k.</ref> der heller ikke nævner eller implicerer Hvergelmir. Anne Holtsmark (1964: 49–50) mener at Hvergelmir hos Snorri begynder som en pendant til den bibelske kilde under Livets træ i Paradisets have, hvorfra fire floder har deres løb,<ref>På en interessant mosaikafbildning af Livets træ i apsisloftet i San Clemente, Rom (dateret til 1100- tallet) ses to hjorte drikke af de fire floder under træet. Ved roden af træet ses endnu en hjort i kamp med en slange. I toppen forvandles Livets træ til korset med den korsfæstede Kristus. Læst i kristent perspektiv kunne Læráðr ‘skaderåder’ tolkes som korset, men analogien rækker ikke til at forklare resten af mytens elementer. Dyrene i den nordiske symbolik har væsentligt andre funktioner end i kristen ikonografi, hvor den slangedræbende hjort er et kristussymbol. Billedet kan ses på Internettet, f.eks.: http://www.classicalmosaics.com/images/sanclem3.jpg</ref> og ender som et modsvar til Helvedes svovlpøl, puteus infernis, hvor syndere straffes efter Dommedag ifølge kristen tradition. Opfattelsen af den nordiske mytologi som præfiguration af den kristne lære – som Snorri beskriver i prologen til Edda (Dronke 1977) – synes i hvert fald at være det styrende redaktionelle princip for beskrivelsen. Hvergelmir er et stjerneeksempel på Snorris kombinations- teknik, hvor summen ender med at være større end enkeltdelene. Det er afgørende for dette kosmologiske billede at Hvergelmir er placeret under verdenstræet – i parafrasen fremhæver Snorri at drypningen fra hjortens horn har retningen ned – og dermed at Læráðr tolkes som et træ.
+Snorris Níðh&#491;ggr-citat er en linje fra V&#491;luspá st. 39,<ref>Strofen beskriver tilstande ''før'' Ragnar&#491;k.</ref> der heller ikke nævner eller implicerer Hvergelmir. Anne Holtsmark (1964: 49–50) mener at Hvergelmir hos Snorri begynder som en pendant til den bibelske kilde under Livets træ i Paradisets have, hvorfra fire floder har deres løb,<ref>På en interessant mosaikafbildning af Livets træ i apsisloftet i San Clemente, Rom (dateret til 1100-tallet) ses to hjorte drikke af de fire floder under træet. Ved roden af træet ses endnu en hjort i kamp med en slange. I toppen forvandles Livets træ til korset med den korsfæstede Kristus. Læst i kristent perspektiv kunne Læráðr ‘skaderåder’ tolkes som korset, men analogien rækker ikke til at forklare resten af mytens elementer. Dyrene i den nordiske symbolik har væsentligt andre funktioner end i kristen ikonografi, hvor den slangedræbende hjort er et kristussymbol. Billedet kan ses på Internettet, f.eks.: http://www.classicalmosaics.com/images/sanclem3.jpg</ref> og ender som et modsvar til Helvedes svovlpøl, puteus infernis, hvor syndere straffes efter Dommedag ifølge kristen tradition. Opfattelsen af den nordiske mytologi som præfiguration af den kristne lære – som Snorri beskriver i prologen til Edda (Dronke 1977) – synes i hvert fald at være det styrende redaktionelle princip for beskrivelsen. Hvergelmir er et stjerneeksempel på Snorris kombinationsteknik, hvor summen ender med at være større end enkeltdelene. Det er afgørende for dette kosmologiske billede at Hvergelmir er placeret under verdenstræet – i parafrasen fremhæver Snorri at drypningen fra hjortens horn har retningen ned – og dermed at Læráðr tolkes som et træ.
-Til tolkning ‘træ’ ser det ud som om Snorri tager afsæt i ordet limir ‘lemmer, grene’. Geden bider ikke blot af grene, som i digtet, men af løv på disse grene. Som med mjøden, fokuseres på grenenes betydning som konkret forsyning af føde. Geden står heller ikke ubestemmeligt á Valh&#491;ll. Ordet á svarer til ‘på’ der også bruges i placerings- betydningerne ‘til’, ‘ved’ eller ‘i’ alt efter de beskrevne forhold<ref>Jf. ''ór þeim sal er á þolli stendr'' ‘fra den hal der ligger ved træet’ (V&#491;luspá st. 20 H). Der er eksempler på oversættelsesvariationer af ''á'' f.eks. hos La Farge 1992.</ref> – her måske naturligst ‘ved’ hallen – men Snorri specificerer en konkret placering og situation med det bestemte uppi á ‘oppe på, ovenpå’ hallen (underforstået: på taget, så geden kan nå løvet i træets krone). Med få ord fremmales et kæmpemæssigt træ der med frasen mj&#491;k nafnfrægt ‘meget navnkundigt’ sandsynligvis kun har kunnet associere til verdenstræet. At navnet gengives som Léráðr, er muligvis også for at tilpasse det et træs funktion som giver af læ,<ref>Norrønt ''hlé''. Intet tyder på at Snorri sigter til norrønt ''lé'', høstredskabet le.</ref> men Snorri inddrager i øvrigt ikke etymologi i denne forbindelse. Der er ikke noget som antyder at Snorri her trækker på oplysninger fra andre, os ubekendte kilder. Alt fremstår som følgeslutninger af at opfatte limir bogstaveligt i stedet for allegorisk. Atter en form for konkretisering af billedlig tale, et gennemgående træk i Snorris Edda. Selv en detalje som et eventuelt spil på dobbelttydninger af gevir/drikkehorn udviskes af Snorris tilsyneladende overflødige tilføjelse af gedens yver. Som Margaret Clunies Ross (2005: 236–245) observerer: Ord og begreber tillades hos Snorri generelt kun én mening, den bogstavelige. Med udgangspunkt i sin samtids grammatiske teorier søger Snorri andre – og til tider endda temmeligt omstændelige – forklaringer på de mytiske digtes ord og beskrivelser end den figurative (Clunies Ross 2005: 237). Denne sprogfilosofi vanskeliggør ikke blot en allegorisk forståelse af ''limir'', men også at se myten i sin helhed som en eventuel metaforisk variation over et grundlæggende tema. Skildringen af mytologiens tankeverden får præg af realisme – en fiktiv øjenvidneberetning snarere end et spirituelt verdensbillede.
+Til tolkning ‘træ’ ser det ud som om Snorri tager afsæt i ordet limir ‘lemmer, grene’. Geden bider ikke blot af grene, som i digtet, men af løv på disse grene. Som med mjøden, fokuseres på grenenes betydning som konkret forsyning af føde. Geden står heller ikke ubestemmeligt á Valh&#491;ll. Ordet á svarer til ‘på’ der også bruges i placeringsbetydningerne ‘til’, ‘ved’ eller ‘i’ alt efter de beskrevne forhold<ref>Jf. ''ór þeim sal er á þolli stendr'' ‘fra den hal der ligger ved træet’ (V&#491;luspá st. 20 H). Der er eksempler på oversættelsesvariationer af ''á'' f.eks. hos La Farge 1992.</ref> – her måske naturligst ‘ved’ hallen – men Snorri specificerer en konkret placering og situation med det bestemte uppi á ‘oppe på, ovenpå’ hallen (underforstået: på taget, så geden kan nå løvet i træets krone). Med få ord fremmales et kæmpemæssigt træ der med frasen mj&#491;k nafnfrægt ‘meget navnkundigt’ sandsynligvis kun har kunnet associere til verdenstræet. At navnet gengives som Léráðr, er muligvis også for at tilpasse det et træs funktion som giver af læ,<ref>Norrønt ''hlé''. Intet tyder på at Snorri sigter til norrønt ''lé'', høstredskabet le.</ref> men Snorri inddrager i øvrigt ikke etymologi i denne forbindelse. Der er ikke noget som antyder at Snorri her trækker på oplysninger fra andre, os ubekendte kilder. Alt fremstår som følgeslutninger af at opfatte limir bogstaveligt i stedet for allegorisk. Atter en form for konkretisering af billedlig tale, et gennemgående træk i Snorris Edda. Selv en detalje som et eventuelt spil på dobbelttydninger af gevir/drikkehorn udviskes af Snorris tilsyneladende overflødige tilføjelse af gedens yver. Som Margaret Clunies Ross (2005: 236–245) observerer: Ord og begreber tillades hos Snorri generelt kun én mening, den bogstavelige. Med udgangspunkt i sin samtids grammatiske teorier søger Snorri andre – og til tider endda temmeligt omstændelige – forklaringer på de mytiske digtes ord og beskrivelser end den figurative (Clunies Ross 2005: 237). Denne sprogfilosofi vanskeliggør ikke blot en allegorisk forståelse af ''limir'', men også at se myten i sin helhed som en eventuel metaforisk variation over et grundlæggende tema. Skildringen af mytologiens tankeverden får præg af realisme – en fiktiv øjenvidneberetning snarere end et spirituelt verdensbillede.
@@ Linje 246: / Linje 246: @@
-Har vi først neutraliseret denne opfattelse, kan forskellene måske “vendes om”. Gennem forskellene blotlægger og profilerer Snorri indirekte sit hedenske kilde- materiale. Forskellene udpeger på sin vis alle de punkter hvor den mytiske digtning viser særegne træk, der vanskeligt lader sig tilpasse den kristen-lærde tænkning på Snorris tid. På denne måde kan forskellene måske indikere digtene som repræsentanter for en anden, tidligere tankeverden. Om forskellene så kan siges indirekte at bekræfte digtningens førkristne autenticitet, er selvfølgelig et åbent spørgsmål, som ikke skal søges besvaret her. Jeg tør dog godt hævde at man “befrier” en mere sandsynligt autentisk nordisk mytologi fra Snorris Edda ved at læse digtene først. Som kilde til mytologien skal Snorris Edda forstås i lyset af digtningen – ikke omvendt. Spørgsmålet er så om vi ad den vej kommer nærmere førkristen religion og spiritualitet. Måske. For som Snorri selv skriver i afslutningen af prologen til Heimskringla:
+Har vi først neutraliseret denne opfattelse, kan forskellene måske “vendes om”. Gennem forskellene blotlægger og profilerer Snorri indirekte sit hedenske kildemateriale. Forskellene udpeger på sin vis alle de punkter hvor den mytiske digtning viser særegne træk, der vanskeligt lader sig tilpasse den kristen-lærde tænkning på Snorris tid. På denne måde kan forskellene måske indikere digtene som repræsentanter for en anden, tidligere tankeverden. Om forskellene så kan siges indirekte at bekræfte digtningens førkristne autenticitet, er selvfølgelig et åbent spørgsmål, som ikke skal søges besvaret her. Jeg tør dog godt hævde at man “befrier” en mere sandsynligt autentisk nordisk mytologi fra Snorris Edda ved at læse digtene først. Som kilde til mytologien skal Snorris Edda forstås i lyset af digtningen – ikke omvendt. Spørgsmålet er så om vi ad den vej kommer nærmere førkristen religion og spiritualitet. Måske. For som Snorri selv skriver i afslutningen af prologen til Heimskringla:
@@ Linje 285: / Linje 285: @@
 :Faulkes, Anthony, utg. [1982] 1988. Snorri Sturluson: ''Edda. Prologue and Gylfaginning.'' London: Viking Society for Northern Research.
-:Holtsmark, Anna. 1964. ''Studier i Snorres Mytologi.'' Oslo: Det norske Videnskaps- Akademi.
+:Holtsmark, Anna. 1964. ''Studier i Snorres Mytologi.'' Oslo: Det norske Videnskaps-Akademi.
 :Kure, Henning. 2003. “In the beginning was the Scream. Conceptual thought in the Old Norse myth of creation.” I ''Scandinavia and Christian Europe in the Middle Ages. Papers of The 12th International Saga Conference'', 311–319. Red. R. Simek & J. Meurer. Bonn: Universität Bonn.
@@ Linje 299: / Linje 299: @@
 :Schjødt, Jens Peter. 1983. “Livsdrik og vidensdrik.” ''Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 2'': 85–102.
-:Schjødt, Jens Peter. 1990. “Horizontale und vertikale Achsen in der vorchristlichen skandinavischen Kosmologie.” I ''Old Norse and Finnish Religions and Cultic Place- Names.'' Åbo: Scripta Instituti Donneriani Aboensis 13: 35–57.
+:Schjødt, Jens Peter. 1990. “Horizontale und vertikale Achsen in der vorchristlichen skandinavischen Kosmologie.” I ''Old Norse and Finnish Religions and Cultic Place-Names.'' Åbo: Scripta Instituti Donneriani Aboensis 13: 35–57.
 :Simek, Rudolf. 1993. ''Dictionary of Northern Mytology.'' Cambridge: D.S. Brewer.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Emblas Ask]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Geden, hjorten og Læráðr]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 <br>Af
 <br>Henning Kure
-<br>© 2009
+<br>© 2006
@@ Linje 251: / Linje 251: @@
-© 2006 Henning Kure henningkure@get2net.dk
+© 2006 Henning Kure [mailto:henningkure@get2net.dk henningkure@get2net.dk]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-[[Fil:Heiðrún (Lorenz Frølich).jpg|thumb|<center>'''Heiðrún'''<br><small>Lorenz Frølich</small></center>]]
+[[Fil:Snorres Edda i europeisk og islandsk kultur.jpg|250px|right]]
 <center><big><big>'''Geden, hjorten og Læráðr'''</big><br>'''– eller hvordan man befrier nordisk mytologi fra Snorris Edda'''</big><br>
@@ Linje 68: / Linje 68: @@
-De to strofer omhandler til gengæld ikke hvert sit emne, men udgør samlet en lille myte. Det markeres med det repeterende ordvalg som paralleliserer to hornede dyr, der begge står ved Odins hal og bider af Læráðrs grene, som de transformerer til hver sin drik. Det nævnes direkte i st. 25 og formidles i st. 26 ved at spille på betydningen af horn som både gevir og drikkehorn (''af hans hornom drýpr''). Det ene dyr producerer så meget mjød at der aldrig bliver mangel på det – det andet producerer derimod kun dråber, der til gengæld udgør alt vand. Tønder (eller tønde) modstilles dråber. En mulig pointe kunne være: Mjøden er så rigelig at alt vand i verden kun er dråber i sammenligning. Da denne pointe er i åbenlys modstrid med almen erfaring, må meningen med den søges i digtningens metaforik.
+[[Fil:Heiðrún (Lorenz Frølich).jpg|thumb|<center>'''Heiðrún'''<br><small>Lorenz Frølich</small></center>]]De to strofer omhandler til gengæld ikke hvert sit emne, men udgør samlet en lille myte. Det markeres med det repeterende ordvalg som paralleliserer to hornede dyr, der begge står ved Odins hal og bider af Læráðrs grene, som de transformerer til hver sin drik. Det nævnes direkte i st. 25 og formidles i st. 26 ved at spille på betydningen af horn som både gevir og drikkehorn (''af hans hornom drýpr''). Det ene dyr producerer så meget mjød at der aldrig bliver mangel på det – det andet producerer derimod kun dråber, der til gengæld udgør alt vand. Tønder (eller tønde) modstilles dråber. En mulig pointe kunne være: Mjøden er så rigelig at alt vand i verden kun er dråber i sammenligning. Da denne pointe er i åbenlys modstrid med almen erfaring, må meningen med den søges i digtningens metaforik.