Havgjerdinger - Revisjonshistorikk

Asger på 5. jan. 2015 kl. 20:42

2015-01-05T20:42:28Z

Asger på 3. jan. 2015 kl. 19:13

2015-01-03T19:13:37Z

Jesper på 3. jan. 2015 kl. 09:34

2015-01-03T09:34:07Z

Jesper på 3. jan. 2015 kl. 09:21

2015-01-03T09:21:02Z

Asger på 2. jan. 2015 kl. 21:46

2015-01-02T21:46:06Z

Carsten på 2. jan. 2015 kl. 20:48

2015-01-02T20:48:14Z

Asger på 2. jan. 2015 kl. 17:09

2015-01-02T17:09:38Z

Asger på 2. jan. 2015 kl. 17:07

2015-01-02T17:07:06Z

Asger på 2. jan. 2015 kl. 16:50

2015-01-02T16:50:33Z

Asger på 2. jan. 2015 kl. 16:49

2015-01-02T16:49:55Z

@@ Linje 375: / Linje 375: @@
-<div class="toccolours"> K. J. V. Steenstrup (1891) afviser Japetus Steenstrups teori om "havskælvsbølger", fordi tsunamier kun bliver til høje bølger tæt ved kysten, ikke på åbent hav. Han mener i stedet - ud fra egne erfaringer - at strøm- og vindforhold ved Grønland kan skabe disse vældige bølger, især i havområdet 'Buss' øst og syd for Kap Farvel. Lindvall(1905) er på linie med den yngre Steenstrup, og mener - også på baggrund af egne erfaringer - at golfstrømmen og dens returløb kan give stående bølger i bestemte områder, især i forbindelse med tidevandet. Lehn & Schroeder giver en oversigt over litteraturen om Hafgerðingar, og foreslår, at Hafgerðingar er en luftspejling, der kan opstå på åbent hav under særlige atmosfæriske forhold. Dette harmonerer dog ikke så godt med Kongespejlets beskrivelse af tre bølger, høje som ludende klipper, som er forbundet med umiddelbar og overhængende livsfare for de sejlende, der møder dem. Kongespejlets beskrivelse passer derimod påfaldende godt på beretningerne om "three sisters" af monsterbølger, tre bølger umiddelbart efter hinanden, se artiklen i Wikipedia. Identifikationen af havgerdinger med monsterbølger er foreslået i "Viking Empires" (2005) og stemmer i øvrigt godt med den yngre Steenstrups "Akavede bølger" - og med Lindvalls "Strømraser". Fornemmelsen af tre kæmpebølger i træk kan være fremkaldt af, at bølgedalene på begge sider af monsterbølgen er betydeligt dybere end normalt. (''[[Bruker:Asger|Asger Olsen]]'')</div>
+<div class="toccolours"> K. J. V. Steenstrup (1891) afviser Japetus Steenstrups teori om, at Hafgerdingar er "havskælvsbølger", fordi tsunamier kun bliver til høje bølger tæt ved kysten, ikke på åbent hav. Han mener i stedet - ud fra egne erfaringer - at strøm- og vindforhold ved Grønland kan skabe disse vældige bølger, især i havområdet 'Buss' øst og syd for Kap Farvel. Lindvall(1905) er på linie med den yngre Steenstrup, og mener - også på baggrund af egne erfaringer - at golfstrømmen og dens returløb kan give stående bølger i bestemte områder, især i forbindelse med tidevandet. Lehn & Schroeder(2003) giver en oversigt over litteraturen om Hafgerðingar, og foreslår, at Hafgerðingar er en luftspejling, der kan opstå på åbent hav under særlige atmosfæriske forhold. Dette harmonerer dog ikke så godt med Kongespejlets beskrivelse af tre bølger, høje som ludende klipper, som er forbundet med umiddelbar og overhængende livsfare for de sejlende, der møder dem. Kongespejlets beskrivelse passer derimod påfaldende godt på beretningerne om "three sisters" af monsterbølger, tre bølger umiddelbart efter hinanden, se artiklen i Wikipedia. Identifikationen af havgerdinger med monsterbølger er foreslået i "Viking Empires" (2005) og stemmer i øvrigt godt med den yngre Steenstrups "Akavede bølger" - og med Lindvalls "Strømraser". Fornemmelsen af tre kæmpebølger i træk kan være fremkaldt af, at bølgedalene på begge sider af monsterbølgen er betydeligt dybere end normalt. (''[[Bruker:Asger|Asger Olsen]]'')</div>
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Japetus Steenstrup]]

@@ Linje 375: / Linje 375: @@
-<div class="toccolours"> K. J. V. Steenstrup (1891) afviser Japetus Steenstrups teori om "havskælvsbølger", fordi tsunamier kun bliver til høje bølger tæt ved kysten, ikke på åbent hav. Han mener i stedet - ud fra egne erfaringer - at strøm- og vindforhold ved Grønland kan skabe disse vældige bølger, især i havområdet 'Buss' øst og syd for Kap Farvel. Lindvall(1905) er på linie med den yngre Steenstrup, og mener - også på baggrund af egne erfaringer - at golfstrømmen og dens returløb kan give stående bølger i bestemte områder, især i forbindelse med tidevandet. Lehn & Schroeder giver en oversigt over litteraturen om Hafgerðingar, og foreslår, at Hafgerðingar er en luftspejling, der kan opstå på åbent hav under særlige atmosfæriske forhold. Dette harmonerer dog ikke så godt med Kongespejlets beskrivelse af tre bølger, høje som ludende klipper, som er forbundet med umiddelbar og overhængende livsfare for de sejlende, der møder dem. Kongespejlets beskrivelse passer derimod påfaldende godt på beretningerne om "three sisters" af monsterbølger, tre bølger umiddelbart efter hinanden, se artiklen i Wikipedia. Identifikationen af havgerdinger med monsterbølger er foreslået i "Viking Empires" (2005) og stemmer i øvrigt godt med den yngre Steenstrups forklaring - og med Lindvalls "Strømraser". Fornemmelsen af tre kæmpebølger i træk kan være fremkaldt af, at bølgedalene på begge sider af monsterbølgen er betydeligt dybere end normalt. (''[[Bruker:Asger|Asger Olsen]]'')</div>
+<div class="toccolours"> K. J. V. Steenstrup (1891) afviser Japetus Steenstrups teori om "havskælvsbølger", fordi tsunamier kun bliver til høje bølger tæt ved kysten, ikke på åbent hav. Han mener i stedet - ud fra egne erfaringer - at strøm- og vindforhold ved Grønland kan skabe disse vældige bølger, især i havområdet 'Buss' øst og syd for Kap Farvel. Lindvall(1905) er på linie med den yngre Steenstrup, og mener - også på baggrund af egne erfaringer - at golfstrømmen og dens returløb kan give stående bølger i bestemte områder, især i forbindelse med tidevandet. Lehn & Schroeder giver en oversigt over litteraturen om Hafgerðingar, og foreslår, at Hafgerðingar er en luftspejling, der kan opstå på åbent hav under særlige atmosfæriske forhold. Dette harmonerer dog ikke så godt med Kongespejlets beskrivelse af tre bølger, høje som ludende klipper, som er forbundet med umiddelbar og overhængende livsfare for de sejlende, der møder dem. Kongespejlets beskrivelse passer derimod påfaldende godt på beretningerne om "three sisters" af monsterbølger, tre bølger umiddelbart efter hinanden, se artiklen i Wikipedia. Identifikationen af havgerdinger med monsterbølger er foreslået i "Viking Empires" (2005) og stemmer i øvrigt godt med den yngre Steenstrups "Akavede bølger" - og med Lindvalls "Strømraser". Fornemmelsen af tre kæmpebølger i træk kan være fremkaldt af, at bølgedalene på begge sider af monsterbølgen er betydeligt dybere end normalt. (''[[Bruker:Asger|Asger Olsen]]'')</div>
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Japetus Steenstrup]]

@@ Linje 280: / Linje 280: @@
 I den berømte »Landnamabok« eller Bogen om Islands Bebyggelse, er dette samme Vers optaget i det Afsnit, som i den nyeste Udgave af 1829<ref name="ftn33">nemlig i ''Islendinga-Sögur. ''1sta Bindi. Kphn. 1829.</ref> udgjør 14de Kapitel af Bogens anden Part, og som har til Overskrift: ''»Hér hefr Grænalands landnám« ''(her begynder Grønlands Bebyggelse) og med de selvsamme Ord, som i Sagabrudstykket her ovenfor, er det udtrykt, at det er et Stæv i et Qvad om »Havgjerdingerne«, der blev digtet af den kristne Mand, som var ombord paa Herjulfs Skib, da han foer til Grønland, dengang Erik bebyggede dette Land. Jeg behøver altsaa ikke at aftrykke det paany.<ref name="ftn34">Men da de i Digtet brugte Udtryk og Omskrivelser, som sædvanligt, tillade at sammenstille Ordene paa en noget forskjellig Maade, skal jeg dog gjengive den Oversættelse af Omqvædet, som de nævnte Forfattere af Grønlands Historiske Mindesmærker her paa dette Sted I. S. 181 have valgt:
-''nJeg til Munkes Prøver beder,''
+::''"Jeg til Munkes Prøver beder,''
+::''han min Reise Lykke give!''
-''han min Reise Lykke give!''
+::''Himmelborgens høie Riges''
+::''Hersker naadig mig beskjærme!"''</ref>
 Af begge Steder seer man, at Kundskab om »Havgjerdingerne« gaae saa langt tilbage, at disse allerede vare kjendte af de første Landnamsmænd og at »Havgjerdingerne« stode for disse modige Mænd som store Rædsler og Farer, om hvilke de havde digtet egne Draper, hvori de bade Himlen bevare sig for dem, samt at idetmindste Brudstykker af Draperne endnu vare i frisk Minde, da Sagaerne nedskreves, hvilket var ved Midten at 12te Aarhundrede. Hvorvidt deres Frygt for disse »Undere« hidrørte fra Andres Skildringer af dem eller derfra, at de selv havde været stædte i dem, kan man ikke see af de to hidtil anførte Steder, men det tredie Sted, som jeg nu skal anføre, lader os ikke i mindste Tvivl herom.

@@ Linje 371: / Linje 371: @@
 ----
-*[http://heimskringla.no/wiki/K_J_V_Steenstrup_Havgjerdinger Japetus Steenstrups nevø om Havgjerdinger, 1891]
+*[[K_J_V_Steenstrup_Havgjerdinger|Japetus Steenstrups nevø om Havgjerdinger, 1891]]
-*[http://heimskringla.no/wiki/Lindvall_Hafgerdinger Carl Lindvall om Havgjerdinger, 1905]
+*[[Lindvall_Hafgerdinger|Carl Lindvall om Havgjerdinger, 1905]]
 *[http://home.cc.umanitoba.ca/~lehn/_Papers_for_Download/PolarRecord-hafg.pdf Lehn, Schroeder i Polar Record (2003) om Hafgerðingar ]
 *[https://books.google.dk/books?id=_vEd859jvk0C&lpg=PP1&dq=viking%20empires&hl=da&pg=PA339#v=onepage&q&f=false Viking Empires, Cambridge University Press, 2005]

@@ Linje 378: / Linje 378: @@
-<div class="toccolours"> K. J. V. Steenstrup (1891) afviser Japetus Steenstrups teori om "havskælvsbølger", fordi tsunamier kun bliver til høje bølger tæt ved kysten, ikke på åbent hav. Han mener i stedet - ud fra egne erfaringer - at strøm- og vindforhold ved Grønland kan skabe disse vældige bølger, især i havområdet 'Buss' syd for Kap Farvel. Lindvall(1905) er på linie med den yngre Steenstrup, og mener - også på baggrund af egne erfaringer - at golfstrømmen og dens returløb kan give stående bølger i bestemte områder, især i forbindelse med tidevandet. Lehn & Schroeder giver en oversigt over litteraturen om Hafgerðingar, og foreslår, at Hafgerðingar er en luftspejling, der kan opstå på åbent hav under særlige atmosfæriske forhold. Dette harmonerer dog ikke så godt med Kongespejlets beskrivelse af tre bølger, høje som ludende klipper, som er forbundet med umiddelbar og overhængende livsfare for de sejlende, der møder dem. Kongespejlets beskrivelse passer derimod påfaldende godt på beretningerne om "three sisters" af monsterbølger, tre bølger umiddelbart efter hinanden, se artiklen i Wikipedia. Identifikationen af havgerdinger med monsterbølger er foreslået i "Viking Empires" (2005) og stemmer i øvrigt godt med den yngre Steenstrups forklaring - og med Lindvalls "Strømraser". Fornemmelsen af tre kæmpebølger i træk kan være fremkaldt af, at bølgedalene på begge sider af monsterbølgen er betydeligt dybere end normalt. (''[[Bruker:Asger|Asger Olsen]]'')</div>
+<div class="toccolours"> K. J. V. Steenstrup (1891) afviser Japetus Steenstrups teori om "havskælvsbølger", fordi tsunamier kun bliver til høje bølger tæt ved kysten, ikke på åbent hav. Han mener i stedet - ud fra egne erfaringer - at strøm- og vindforhold ved Grønland kan skabe disse vældige bølger, især i havområdet 'Buss' øst og syd for Kap Farvel. Lindvall(1905) er på linie med den yngre Steenstrup, og mener - også på baggrund af egne erfaringer - at golfstrømmen og dens returløb kan give stående bølger i bestemte områder, især i forbindelse med tidevandet. Lehn & Schroeder giver en oversigt over litteraturen om Hafgerðingar, og foreslår, at Hafgerðingar er en luftspejling, der kan opstå på åbent hav under særlige atmosfæriske forhold. Dette harmonerer dog ikke så godt med Kongespejlets beskrivelse af tre bølger, høje som ludende klipper, som er forbundet med umiddelbar og overhængende livsfare for de sejlende, der møder dem. Kongespejlets beskrivelse passer derimod påfaldende godt på beretningerne om "three sisters" af monsterbølger, tre bølger umiddelbart efter hinanden, se artiklen i Wikipedia. Identifikationen af havgerdinger med monsterbølger er foreslået i "Viking Empires" (2005) og stemmer i øvrigt godt med den yngre Steenstrups forklaring - og med Lindvalls "Strømraser". Fornemmelsen af tre kæmpebølger i træk kan være fremkaldt af, at bølgedalene på begge sider af monsterbølgen er betydeligt dybere end normalt. (''[[Bruker:Asger|Asger Olsen]]'')</div>
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Japetus Steenstrup]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. jan. 2015 kl. 16:50
Linje 8:		Linje 8:


−	<div class="toccolours">[[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png\|25px]] ~~Denne side er under udarbejdelse.~~ Det er i de seneste år blevet bevist, at beretninger om usædvanligt store "monsterbølger" ("freak waves, rogue waves") ikke bare har rod i gamle skipperskrøner, men er virkelige forhold, som bl. a. er målt præcist på olieplatformen "Draupner E" i 1995. Mens tsunamier, som Steenstrup så levende redegør for, kun vokser sig store ved kysten, kan monsterbølger være stejle og høje som klippevægge selv på åbent hav. Kongespejlet kan meget vel indeholde den første historiske beretning om disse. (''ao''). Se referencer nederst i indlægget.</div>	+	<div class="toccolours">[[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png\|25px]] Det er i de seneste år blevet bevist, at beretninger om usædvanligt store "monsterbølger" ("freak waves, rogue waves") ikke bare har rod i gamle skipperskrøner, men er virkelige forhold, som bl. a. er målt præcist på olieplatformen "Draupner E" i 1995. Mens tsunamier, som Steenstrup så levende redegør for, kun vokser sig store ved kysten, kan monsterbølger være stejle og høje som klippevægge selv på åbent hav. Kongespejlet kan meget vel indeholde den første historiske beretning om disse. (''ao''). Se referencer nederst i indlægget.</div>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. jan. 2015 kl. 16:49
Linje 8:		Linje 8:


−	<div class="toccolours">[[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png\|25px]] Denne side er under udarbejdelse. ~~<br>~~ Det er i de seneste år blevet bevist, at beretninger om usædvanligt store "monsterbølger" ("freak waves, rogue waves") ikke bare har rod i gamle skipperskrøner, men er virkelige forhold, som bl. a. er målt præcist på olieplatformen "Draupner E" i 1995. Mens tsunamier, som Steenstrup så levende redegør for, kun vokser sig store ved kysten, kan monsterbølger være stejle og høje som klippevægge selv på åbent hav. Kongespejlet kan meget vel indeholde den første historiske beretning om disse. (''ao'')</div>	+	<div class="toccolours">[[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png\|25px]] Denne side er under udarbejdelse. Det er i de seneste år blevet bevist, at beretninger om usædvanligt store "monsterbølger" ("freak waves, rogue waves") ikke bare har rod i gamle skipperskrøner, men er virkelige forhold, som bl. a. er målt præcist på olieplatformen "Draupner E" i 1995. Mens tsunamier, som Steenstrup så levende redegør for, kun vokser sig store ved kysten, kan monsterbølger være stejle og høje som klippevægge selv på åbent hav. Kongespejlet kan meget vel indeholde den første historiske beretning om disse. (''ao''). Se referencer nederst i indlægget.</div>