Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 24. jan. 2018 kl. 21:14

2018-01-24T21:14:03Z

Carsten på 4. okt. 2014 kl. 15:30

2014-10-04T15:30:16Z

Jesper på 23. des. 2013 kl. 07:11

2013-12-23T07:11:24Z

Jesper på 26. apr. 2013 kl. 18:42

2013-04-26T18:42:58Z

Jesper på 25. apr. 2013 kl. 06:32

2013-04-25T06:32:25Z

Carsten: Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn)

2013-01-12T21:16:08Z

Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Heiðreksgátur]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heidreksgaaderne]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Eddalignende tekster]]'''</big> '''Hervörs og Kong Hejdreks Saga''' Nordiske Kæmpe-Historier

Oversat af [[C. C. Rafn]] København 1826

<big>'''Hejdreksgaaderne'''</big></center>

 Der var en Mand, som hed Gest, og havde det Tilnavn hin Blinde, han var en mægtig Herse der i Rejdgotland; han var ond, og tilføjede Folk mange Forurettelser. Han havde tilbageholdt den Skat, Kong Hejdrek skulde have, og der var stort Fjendskab imellem dem. Kongen sendte ham Bud, at han skulde komme til ham for at indgaae Forlig med ham, om han vilde beholde Livet, og underkaste sig hans retvise Mænds Dom; vilde han ikke det, skulde han holde Slag imod ham. Intet af disse Vilkaar syntes Gest godt, og han blev meget bekymret i Sindet. Gest var ikke meget viis, og eftersom han vidste, at han ikke vilde komme ud af at skifte Ord med Kongen, og det vilde være ham tungt at lide de Retvises Dom, eftersom han vidste sig skyldig i meget Ondt; tog han den Beslutning, at han ofrede til Odin, for at han skulde hjælpe ham; han bad ham overveje hans Sag, og lovede ham en stor Betaling. En Aften sildig blev der nu banket paa Døren; Gest hin Blinde gik til Døren, og saae, at en Mand var kommen; han spurgde denne Mand om Navn, og han sagde, at han hed Gest. Siden spurgde de hinanden om de gængse Nyheder. Den Fremmede spurgde ham, om der var noget, som han sørgede over; Gest Blinde forklarede ham alt meget nøje; ”Jeg vil,” sagde den Fremmede, ”drage paa dine Vegne til Kongen, og forsøge, hvad jeg kan udrette; vi ville skifle Udseende og Klæder;” og saa gjorde de; Bonden drog nu bort og skjulte sig, men Gest gik ind og var der om Natten, og alle tyktes at kjende, at det var Gest hin Blinde; de vare hinanden saa lige, at man ikke kunde kjende den ene fra den anden. Dagen efter gjorde Gest sig færdig til at rejse til Kongen; han drog afsted og standsede ikke, førend han kom til Aarhejm, han gik ind i Hallen og hilste paa Kongen. Kongen tav og saae vredt til ham. ”Herre!” sagde han, ”jeg kom herhid, fordi jeg vilde forliges med eder”. Da svarede Kongen: ”Vil du udstaae mine retvise Mænds Dom?” ”Ere der ikke flere Maader at løse sig paa?” spurgde han. Kongen svarede: ”Der skulle være flere: du skal fremsætte Gaader, som jeg ej kan raade, og dermed tilkjøbe dig Fred.” ”Dertil er jeg kun lidet duelig”, sagde Gest, ”men det vil være haardt at indgaae det andet Vilkaar.” ”Altsaa vil du heller udstaae de Retvises Dom,” sagde Kongen. ”Nej!” svarede Gest, ”det vælger jeg heller, at fremsætte nogle Gaader.” Kongen sagde, at det var godt, ”men vigtigt vil det blive, hvis du vinder,” lagde han til, ”thi da skal du have min Dotter, og hun skal ikke afslaaes dig; men du seer ikke ud til at være meget viis, og aldrig er det skeet, at jeg ikke har raadet de Gaader, som vare fremsatte for mig.” Der bleve nu tagne to Stole frem, og de satte sig ned, og Folkene væntede med Glæde der at skulle høre vise Ord. Gest sagde:
 
<blockquote>1. Have vilde jeg
 Det, jeg i Gaar havde,
 Tænk , hvad det kan være!
 Folkets Mægler!
 Ord det forhindrer,
 Og Ord fremskynder;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Kongen svarede:
 
 2. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Øl standser Vrede,
 Vækker Snaksomhed,
 Men for andre1) vikles Tungen om Tænder.
 
 Gest sagde:
 
 3. Hjemmefra jeg foer,
 Hjemmefra jeg færdedes,
 Saae jeg paa Vejen Veje,
 Vej var under mig,
 Vej var over mig,
 Og Vej paa alle Sider;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 4. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Fuglen derover fløj,
 Fisken derunder svam,
 Foer du paa en Bro.
 
 Gest sagde:
 
 5. Hvad var det for en Drik,
 Som jeg drak i Gaar?
 Var det ej Vand eller Viin,
 Ej Øl eller Mjød
 Eller noget Slags Suppe;
 Dog gik jeg tørstløs deden;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 6. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Gik du i Solen,
 Skjulte dig i Skygge,
 Der faldt Dug i Dale,
 Da tog du til dig
 Af Natteduggen,
 Køled dermed din Gane.
 
 Gest sagde:
 
 7. Hvo er den Skingrende,
 Som gaaer haarde Veje,
 Og haver dem før befaret?
 Noget stærkt han kysser,
 Og haver tvende Munde,
 Ganger paa Guld alene;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 8. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Paa Aaens Glød2)
 Ganger Hammeren;
 Højt den lyder,
 Naar den paa Ambolten kommer.
 
 Gest sagde:
 
 9. Hvad er det for et Under,
 Som jeg ude saae
 For Dellings Døre?3)
 Tvende Døde,
 Aandeløse,
 Saarløg 4) de kogte;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 10. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Er ej Aand eller Varme,
 I Smedes Bælge,
 Have de ej Liv eller Blod,
 Kan dog smedes
 Sværde for dem,
 Ved det Pust, de give.
 
 Gest sagde:
 
 11. Hvad er det for et Under,
 Som jeg ude saae
 For Dellings Døre?
 Det har otte Fødder,
 Og fire Øjne,
 Bær højere Knæer end Bug;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 12. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Østen fra du gik
 Til Ymers Døre,5)
 Salene at see;
 Du kom der hvor
 Vævernes Konning6)
 Væved af Tarme Væv.
 
 Gest sagde:
 
 13. Hvad er det for et Under,
 Som jeg ude saae
 For Dellings Døre?
 Sit Hoved det vender
 Mod Hels Vej,7)
 Men Fødderne mod Solen;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 14. God er Gaade din ,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Hovedet paa Løgen
 Vender mod Jordens8) Skød,
 Men Bladene mod Himlen.
 
 Gets sagde:
 
 15. Hvad er det for et Under,
 Som jeg ude saae
 For Dellings Døre?
 Haardere end Horn,
 Sortere end Ravnen,
 Blankere end Skjoldet,
 End Skaftet ligere;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 16. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Du saae paa Vejen
 Ligge den sorte Agat,
 Glindsende mod Solen.
 
 Gest sagde:
 
 17. Bare Piger,
 Bleghaarede,
 Tvende tilsammen,
 Søbemad til Skemmen;
 Det var ej med Hænder æltet,
 Ej med Hamre slaaet,9)
 Den raske, som det gjorde,
 Var ude ved Øerne;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 18. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 En Ham bære Svaner
 Med hvide Fjedre,
 Nær ved Øer de
 Paa Ved10) sidde,
 Reder de bygged,
 Hænder ej de havde,
 Æg de lagde,
 Ved langhalset Mage.
 
 Gest sagde:
 
 19. Hvilke ere de ranke,
 Paa det høje Fjæld?
 Føder Kvinden ved Kvinden,
 Møen Afkom
 Avler ved Møen,
 Og Mænd ej Vogtersker11) have;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 20. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Fjældkvanner12) tvende
 Fandt du stande,
 Og den tredie unge
 Dem imellem.
 
 Gest sagde:
 
 21. Fare jeg saae
 Muldet af Jordens Beboer,13)
 Og sad Øgle14) paa Lig,
 Red Blind paa Blind
 Ad Bølgers Veje,
 Da Hesten var livløs;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 22. God er Gaade din
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 En død Hest du fandt,
 Paa et Isstykke ligge,
 Og en Ørn paa Aadslet;
 Det bar paa Isen
 Aaens Strøm
 Til Stranden sammen.
 
 Gest sagde:
 
 23. Hvad er det for Mænd,
 Som til Thinget ride,
 Enige alle sammen?
 Deres Folk de sende
 Over Landene,
 Bolsteder at bebygge;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 24. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Itrek og Øndot15)
 Gjennem Tiders Løb
 Spille glade Skak,
 Forligt er alt Folket,16)
 Som i Posen kommer,
 Men de paa Ruderne vrede.
 
 Gest sagde:
 
 25. Hvad er det for Møer,
 Som deres Herre,
 Vaabenløs, dræbe;
 De sorte ham beskytte
 Hele Tiden,
 Men de favre ham anfalde;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 26. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Hjælpe de mørke Brikker
 I Haandtavl,17)
 Men de hvide stride imod.
 
 Gest sagde:
 
 27. Hvo er den ene værende,
 Som sover i Askedyngen,
 Gjort han er af Stene,
 Har ej Fader eller Moder
 Hin skadelystne,
 Der vil han sin Alder dvæle;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 28. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Asken nærer Ilden,
 Som paa Arnen skjules,
 Flintestene den avled.
 
 Gest sagde:
 
 29. Hvo er den mørke,
 Som over Mulden farer,
 Svælger Vand og Ved;18)
 For Storm han frygter,
 Men for Folk ikke,
 Og er i Kiv med Solen;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 30. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Taagen sig hæver
 Fra Gymers Sæng,19)
 Himmelen fordunkler;
 Den kuer Solens
 Klare Straaler,
 Flyer ene Fornjots Søn.20)
 
 Gest sagde:
 
 31. Hvad er det for et Dyr,
 Som dræber Folkets Fæ ,
 Og er med Jærn
 Heel omgivet,
 Otte Horn det haver
 Men intet Hoved,
 Og meget mange det følge;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede;
 
 32. God er Gaade din;
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Bjornen det er
 I Haandtavl,
 Stærk og lumsk mod Fæ.
 
 Gest sagde:
 
 35. Hvad er det for et Dyr ,
 Som Folk beskytter,
 Bær blodig Ryg,
 Og Saar foran;
 Møder Sværd,
 Sætter sit Liv i Fare,
 Og sit Legem lægger
 Ved Luven21) paa Folk;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 34. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Skjolde i Kampen
 Blodiggjøres,
 Værge dem, som dem bære.
 
 Gest sagde:
 
 35. Hvad er det for Hoppere,
 Som over Lande svæve,
 Lege meget med Lyst;
 Hvidt Skjold de
 Om Vinteren bære,
 Men om Sommeren sort;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 36 God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Ryper kalde
 Folkets Sønner
 Fjederbeskjærmet Fugl;
 Sortnes Fjedrene
 Ved Sommertide,
 Men bleges ved Bjørnens Nat.22)
 
 Gest sagde:
 
 37. Hvad er det for Piger,
 Som sørgende gange
 Efter Faders Bestemmelse;
 Mange de have
 Til Meen været,
 Derved de Livet nære;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 58. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Elskovspiger,
 Med Edder befængte,
 Ødelægge mange.
 
 Gest sagde:
 
 39. Hvad er det for Møer,
 Som gange mange sammen,
 Efter Faders Bestemmelse;
 Blege Haar de have,
 Hvide Hovedtøj,
 Mænd dem ej kan vogte;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 40. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Gymer23) haver
 Kloge Døttre
 Avlet med Ran,
 Bølger de hedde
 Og Vover,
 Vogte kan dem ingen.
 
 Gest sagde:
 
 41. Hvad er det for Kvinder,
 Som alle gange sammen
 Efter Faders Bestemmelse,
 Sjælden ere blide
 Mod Folkets Hær,
 Og maa i Vinden vaage;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 42. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Det er store Bølger,
 Ægers Døttre,
 Voldsomt frem de fare.
 
 Gæst sagde:
 
 45. Efter Unger den voxne
 Næbgaas var meget
 Lysten, da hun sammen
 Gavntømmer bar;
 Hende beskjærmed
 Halmens Skæreknive,
 Dog laae Drikkens
 Drønnende Knokler24) under;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 44. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 En And du saae
 Paa Æg ligge,
 Stedet25) var taget
 Under en Oxes Pande,
 Kjæverne danned Gjærdet.
 
 Gest sagde:
 
 45. Hvo er den store,
 Som styrer meget,
 Vender Hælften med Hel,
 Folk han hjælper,
 Men mod Jordskorpen strider,
 Om han har sig en trofast Ven;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 46. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Hjælper Ankeret
 Med tykke Touge
 Flaadens Folk paa Søen,
 Med Spidsen det griber
 Ned i Jorden,
 Vender sig saa mod Hel.
 
 Gest sagde:
 
 47. Hvo ere de Brude,
 Som paa Brændingsskjær gange,
 Og hen ad Fjorden fare;
 Haardt Leje have
 Hvidkappede26) Kvinder
 Og lege i Havblik lidt;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 48. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Bølger og Vover
 Og Søgange alle
 Tilsidst paa Skjær sig lægge,
 Deres Leje ere
 Klipper og Steendys,
 I Havblik de enige ere.
 
 Gest sagde:
 
 49. Saae jeg om Somren
 I Solen ude
 En Trop at vaage,
 Ej meget munter,
 Drukke Jarler
 Øl tiende,
 Men skrigende
 Ølkarret stod;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 50. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Grise tiende
 Af Soen drukke,
 Men hun af Smerten grynted.
 
 Gest sagde:
 
 51. Hvo beboer høje Fjælde?
 Hvo falder i dybe Dale?
 Hvo lever aandeløs?
 Hvo tier aldrig?
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 52. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Ravnen beboer høje Fjælde,
 Dug falder i dybe Dale,
 Fisken uden Aande
 I Floden lever;
 Men den rislende Fos
 Aldrig tier.
 
 Gest sagde:
 
 53. Møer jeg saae
 Mulden lige
 Tjente dem Stene til Leje,
 Svart og Sam,
 Og Solvidja,27)
 Men favrere de,
 Som de fødte af sig;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden.
 
 Hejdrek svarede:
 
 54. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 I Asken gjemmes,
 Paa Arnen hentæres
 De Gløder, som du saae.
 
 Gest sagde:
 
 55. Fire gange,
 Fire hænge,
 Tvende Vejen vise,
 To bortholde Hunde,
 Een dratter efter
 Hele Tiden,
 Den er stedse smudsig;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 56. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Koen er det Dyr,
 Som du kunde see,
 Paa fire Fødder den ganger,
 Fire Patte hænge,
 Hornene den beskjærme,
 Halen hænger paa Bagen.
 
 Gest sagde:
 
 57. Sad jeg paa Sejlet,
 Saae jeg døde Mænd
 Bære blodigt Kjød
 I Birketræ;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 58. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Sad du paa Vejen,
 Der saae du Falken28) flyve,
 Den en Ædderfugl
 I Kløerne29) bar.
 
 Gest sagde:
 
 59. Hvad er det for et Under,
 Som jeg ude saae
 Foran Dellings Døre?
 Ti Tunger det haver,
 Og tyve Øjne,
 Fyrretyve Fødder,
 Frem skrider den Vætte;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 60. Visere tykkes du mig nu,
 End man vænte kunde,
 Om du est den, du siger,
 Da du snakker om
 Den So, som ude
 gik i Gaarden.
 Den blev da slagtet
 Efter Kongens Bud,
 Og gik den med Grise ni.
 
 Gest sagde:
 
 61. Hvo ere de to,
 Som til Thinge drage,
 Trende Øjne
 Sammen de have,
 Ti Fødder
 Og een Hale begge,
 Og svæver saa
 Over Landene;
 Hejdrek Konning,
 Raad du Gaaden!
 
 Hejdrek svarede:
 
 62. God er Gaade din,
 Gest hin Blinde!
 Gjættet er den:
 Det er Odin,
 Da han paa Slejpner rider,
 Eet Øje har han,
 Men Hesten begge,
 Med otte Fødder
 Hesten traver,
 Odin med to,
 Hesten ene har Hale.
 
 Gest sagde:
 
 65. Siig du mig det ene,
 Da du være tykkes
 Visere end hver en Konning,
 Hvad mælte Odin
 I Øret paa Balder,
 Før paa Baal han bares.
 
 Hejdrek svarede:
 
 64. Under og Ondskab
 Og alskens Fejghed,
 Gaader og Ordspil,
 Men ingen disse dine Ord
 Uden du selv kan vide,
 Onde, elendige Vætte!
 
 65. Brændte nu Kongens Hu,
 Blotted han Tyrfing,
 Og agted at hugge Gest,
 Men denne sig flux
 Til en Falk forvandled,
 Og frelste saa Livet;
 Gjennem Vinduet flygted ,
 Falken bort,
 Men Kongen hug efter den,
 Studsede Stjærten,
 Stumpede Fjedrene,
 Derfor bær den studset Hale.</blockquote>

Men Kongen hug efter den, og hug Gumpefjedrene af den, og derfor er Falken saaledes bestandig siden studset paa Stjærten. En Hofsinde var tilstede, og han maatte falde for Sværdet. Da sagde Odin: ”Fordi du, Kong Hejdrek! hug Sværdet efter mig og vilde dræbe mig, og selv overtraadte den Fred, du satte imellem os, da skulle de værste Trælle blive din Bane.” Derpaa fløj Odin bort, og dermed skiltes de.

 '''Noter:'''
 1. For de Drukne, som derved hindres i at snakke.
 2. Guldet.
 3. Delling d. e. Dagens Fader eller Solen; ude for hans Døre, altsaa: ved Daggryet; eller maaskee her en Dværg eller Jætte, og da uden for Klippehuler.
 4. Sværd.
 5. Jætternes Faders Døre, d. e. Indgangen til Klippehuler.
 6. Edderkoppen.
 7. Vejen til Underverdenen.
 8. Tæxtens ''hlö dymar'' l. ''hlöðynjar''.
 9. De forskjellige Maader, som Drik tillavedes paa.
 10. Den tildels af Rødder og Grene byggede Rede.
 11. D. e. som staae paa Højene ligesom Vagter.
 12. D. e. Angeliker.
 13. En dunkel Omskrivning af Isen.
 14. En Ørn kan ifølge Skalda omnævnes ved en Øgle, da begge føre Navnet ''Ari''.
 15. Tvende Jætter
 16. Brikkerne
 17. Det Spil, som Islænderne kalde ''Kotra''.
 18. Indhyller Skove og Søer.
 19. Havet.
 20. Stormen.
 21. Haandens indvendige Muskel.
 22. D. e. om Vinteren.
 23. En Havgud.
 24. Hornene, som ogsaa brugtes til at blæse i.
 25. Nemlig til Reden.
 26. Smykkede med hvidt Hovedtøj.
 27. Sandsynlig Kul, Aske og Ild.
 28. Falken omnævnes her efter Skjaldebrugen ved dens Næring, Aadsler, da begge nævnes ''valr''.
 29. Kløerne lignes ved Birketræets kløftede Grene.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

@@ Linje 711: / Linje 711: @@
 <br>Gest sagde:
 <br>
-<br>65. Siig du mig det ene,
+<br>63. Siig du mig det ene,
 <br>Da du være tykkes
 <br>Visere end hver en Konning,

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 <br>Der var en Mand, som hed Gest, og havde det Tilnavn hin Blinde, han var en mægtig Herse der i Rejdgotland; han var ond, og tilføjede Folk mange Forurettelser. Han havde tilbageholdt den Skat, Kong Hejdrek skulde have, og der var stort Fjendskab imellem dem. Kongen sendte ham Bud, at han skulde komme til ham for at indgaae Forlig med ham, om han vilde beholde Livet, og underkaste sig hans retvise Mænds Dom; vilde han ikke det, skulde han holde Slag imod ham. Intet af disse Vilkaar syntes Gest godt, og han blev meget bekymret i Sindet. Gest var ikke meget viis, og eftersom han vidste, at han ikke vilde komme ud af at skifte Ord med Kongen, og det vilde være ham tungt at lide de Retvises Dom, eftersom han vidste sig skyldig i meget Ondt; tog han den Beslutning, at han ofrede til Odin, for at han skulde hjælpe ham; han bad ham overveje hans Sag, og lovede ham en stor Betaling. En Aften sildig blev der nu banket paa Døren; Gest hin Blinde gik til Døren, og saae, at en Mand var kommen; han spurgde denne Mand om Navn, og han sagde, at han hed Gest. Siden spurgde de hinanden om de gængse Nyheder. Den Fremmede spurgde ham, om der var noget, som han sørgede over; Gest Blinde forklarede ham alt meget nøje; ”Jeg vil,” sagde den Fremmede, ”drage paa dine Vegne til Kongen, og forsøge, hvad jeg kan udrette; vi ville skifle Udseende og Klæder;” og saa gjorde de; Bonden drog nu bort og skjulte sig, men Gest gik ind og var der om Natten, og alle tyktes at kjende, at det var Gest hin Blinde; de vare hinanden saa lige, at man ikke kunde kjende den ene fra den anden. Dagen efter gjorde Gest sig færdig til at rejse til Kongen; han drog afsted og standsede ikke, førend han kom til Aarhejm, han gik ind i Hallen og hilste paa Kongen. Kongen tav og saae vredt til ham. ”Herre!” sagde han, ”jeg kom herhid, fordi jeg vilde forliges med eder”. Da svarede Kongen: ”Vil du udstaae mine retvise Mænds Dom?” ”Ere der ikke flere Maader at løse sig paa?” spurgde han. Kongen svarede: ”Der skulle være flere: du skal fremsætte Gaader, som jeg ej kan raade, og dermed tilkjøbe dig Fred.” ”Dertil er jeg kun lidet duelig”, sagde Gest, ”men det vil være haardt at indgaae det andet Vilkaar.” ”Altsaa vil du heller udstaae de Retvises Dom,” sagde Kongen. ”Nej!” svarede Gest, ”det vælger jeg heller, at fremsætte nogle Gaader.” Kongen sagde, at det var godt, ”men vigtigt vil det blive, hvis du vinder,” lagde han til, ”thi da skal du have min Dotter, og hun skal ikke afslaaes dig; men du seer ikke ud til at være meget viis, og aldrig er det skeet, at jeg ikke har raadet de Gaader, som vare fremsatte for mig.” Der bleve nu tagne to Stole frem, og de satte sig ned, og Folkene væntede med Glæde der at skulle høre vise Ord. Gest sagde:
 <br>
-<blockquote>1. Have vilde jeg
+<blockquote>
 <br>Det, jeg i Gaar havde,
 <br>Tænk , hvad det kan være!
@@ Linje 735: / Linje 736: @@
 <br>Studsede Stjærten,
 <br>Stumpede Fjedrene,
-<br>Derfor bær den studset Hale.</blockquote>
+<br>Derfor bær den studset Hale.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heidreksgåderne]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Heiðreksgátur]]  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heidreksgaaderne]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Heiðreksgátur]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heidreksgaaderne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gestumblindes gåtor. Hedreks död]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hejdreksgaaderne (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 |}