Carsten: Oehlenschläger: Island

2020-09-04T07:21:46Z

Oehlenschläger: Island

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Island]] !! !!
|-
|}

<center>[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]][[Fil:Adam Oehlenschläger.jpg|thumb|right|200px|<center>Adam Oehlenschläger (1779-1850)</center>]]

'''Adam Oehlenschläger'''

<big><big>'''Island'''</big></big>

''Poetiske Skrifter'', Bd. 1, <br>Kjöbenhavn, 1805
</center>

<blockquote>
::Island! hellige Øe! Ihukommelsens vældigste Tempel!
::Hen til din fiernede Kyst vifte Gud Bragi min Sang.
::Altid en Marv af Ild udvikled din skinnende Iisfrugt,
::Bredt dit bølgende Hav freder om Oldtidens Aand.
::Der blandt Askurs Æt fremblomstred de herligste Skialdre.
::Er ey i Nordens Natur Hekla som Genius størst?
::Aand og Natur sig forened, og vist ey hændelsesviis blot
::Bygged et Tempel sig der Saga, med Griffel og Skiold.
::Thor i Trundhiem og Freyr i Upsal og Odin i Leyre,
::Opmuntred Kiæmpernes Aand henrykt til Virkning og Spil.
::Spydenes Raslen og Skioldenes Larm og Sværdenes Samklang
::Hindred den tegnende Møe, medens de Stof hende gav;
::Derfor med Ydun i Favn, Skandinaviens blomstrende Musa
::Fløy hun paa Nornernes Vink did, giennem luttrede Luft.
::Men Gud Bragi med Harnisk, med Hielm og med klingende Harpe.
::Blev, for at følge til Kamp staalklædte stridvandte Mænd.
::Helligt ærværdige Chor! af Sanggudens krandsede Sønner,
::Kiert er mig hvert Eders Navn, slørt skiønt i Oldtidens Mulm.
::Tiodolf! og Eyvin! du Athelsteins trofaste Frende!<ref>Eyvin!] Eyvin du!</ref>
::Hiarne! Starkodd! Lodbrok! Halvdøde mystiske Lyd!
::Men fremfor alle dog ham, den Mand, mit undrende Minde
::Dvæler ved, i hvis Siel Oldtiden fødtes paa nye.
::Som en velgiørende Gud, for at redde den Tid, der fuldendt var
::Meddelte Virkning og Kraft og et dybtskuende Blik.
::Han som med Tidernes Aand fortolkede Tidens Idrætter,
::Vandt af Historiens Ild, Christus! en Glorie dig.
::Thi den sydlige Blomst, den christlige Rose, hvis Bæger
::Sværdet sit Purpur gav, dyppet i Hedningers Blod,
::Som sin Morgendug fik af Begeistringens hellige Taare,
::Og sin Næring og Kraft, rodfast paa Fromhedens Grund,
::Denne Rose, som spired og henfrøs og fremspired atter
::Til den i Tryggvesøns Liv folded sig ud i sin Pragt —
::Den bevared for Efterslægten, o Snorro! din Rune;
::Hvert et Træk til dens Rod, Stilke sig forener, og Kalk.
::„Men Aarhundreder svandt! og det Skum, som ruller i Taage
::Fra bortskvulpende Bred, møder fra Island kun nu!”
::Daare! Vend dit Blik. Og hvis det kan stirre mod Solen,
::Vend mod Italia det, hør af det undrende Folk:
::„Helten af bristende Marmor staaer atter op fra de Døde,
::Thor fra Island i Rom vækker Kronion til Liv!”

==Fodnoter==

<references/>

</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]
[[Kategori:Adam Oehlenschläger]]

Island - Revisjonshistorikk

Carsten: Oehlenschläger: Island