Jómsvíkingadrápa (B2) - Revisjonshistorikk

Jesper: Forklaring til v. 6.

2016-01-02T20:27:17Z

Forklaring til v. 6.

JJ.Sandal på 31. des. 2015 kl. 16:44

2015-12-31T16:44:47Z

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 21:17

2013-12-21T21:17:00Z

Vis endringer

JJ.Sandal på 13. jan. 2013 kl. 15:42

2013-01-13T15:42:08Z

JJ.Sandal på 13. jan. 2013 kl. 15:40

2013-01-13T15:40:50Z

JJ.Sandal: Jómsvíkingadrápa (B2)

2013-01-13T15:37:44Z

Jómsvíkingadrápa (B2)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)]] !! !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingadrapa (C.C.Rafn)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Den norsk-islandske skjaldedigtning]]'''

ved [[Finnur Jónsson]] 1912-1915

'''Bjarni Kolbeinsson''' ''Orknøsk biskop, d. 1222''

<big>'''Jómsvíkingadrápa'''</big></center>

<blockquote>1. Engan kveðk at óði
 órum málmi rýri
 (þó gatk hróðr of hugðan)
 hljóðs (atferðar prýði);
 framm mun ek fyr ǫldum
 Yggjar bjór of fœra,
 þótt einigir ýtar
 ættgóðir mér hlýði.

 2. Varkak fróðr und forsum
 fórk aldrigi at gǫldrum,
 hefkak -- -- -- -- -- --
 -- -- -- -- -- --
 ǫllungis namk eigi
 Yggjar feng und hanga,
 -- -- -- -- -- --
 fleinstríðir mér óðar.

 3. Hendir enn sem aðra
 óteitan mik sútar,
 mér hefr harm á hendi
 handfǫgr kona bundit;
 þó emk óð at auka
 œrit gjarn at hvǫ́ru;
 mjǫk em ek at mér orðinn
 ógæfr of fǫr vífa.

 4. Dreng var dátt of svarra
 (dorgar vangs) fyr lǫngu
 (því hefr oss of unga
 eldreið skapi haldit),
 þó hefk ort of ítra
 allfátt mjaðar þellu;
 vel samir enn of eina
 ǫlselju mér þylja.

 5. -- -- -- -- -- --
 -- -- -- -- -- --
 annat þarf at yrkja
 allstórum mun fleira;
 -- -- -- -- -- --
 orti greppr of snertu,
 (þat berum upp fyr ýta)
 óhljóð (sǫgu kvæði).

 6. Suðr frǫ́gum vér sitja
 (seima guðr) at Jómi
 (fǫgr rænir mik flaumi)
 fimm hǫfðingja snemma;
 vel samir víst at telja
 vinnur hreystimanna,
 þar 'r of málmþings meiða
 merkiligt at yrkja.

 7. Hvervitna frák heyja
 Harald bardaga stóra;
 þeir ruðu bitra branda
 bǫðgjarnastir niðjar;
 sjá knǫ́ttu þar síðan
 siðfornir, glym járna
 þótti þeim at efla
 þǫrf, Véseta arfa.

 8. Geta skal hins hverr hvatra
 hǫfðingi var drengja,
 sá gat sigri at hrósa
 snjallastr at gǫrvǫllu;
 hverr var hóti minni
 hreystimaðr at flestu
 heldr í herðiraunum
 hauklyndum syni Áka.

 9. Sigvaldi hét seggja
 snarfengra hǫfðingi;
 ok réð þar fyr þegna
 Þorkell liði snjǫllu;
 Búi var at hverjum hjaldri
 harðráðr með Sigurði.
 Frǫ́gum Vagn at væri
 víst ofrhugi hinn mesti.

 10. Heldu dreyrgra darra
 Danmarkar til styrkir
 (þeim gafsk rausn ok ríki)
 rjóðendr skipum síðan,
 ok auðbrotar erfi
 ógnrakkastir drukku
 (þeim frák ýmsum aukask
 annir) feðra sinna.

 11. Enn vildu þá (einkum)
 ǫldurmenn at skyldu
 (slíkt eru yrkisefni)
 ágæta sér leita,
 ok haukligar hefja
 heitstrengingar gǫ́tu;
 eigi frák at ýta
 ǫlteiti var lítil.

 12. Heitstrenging frák hefja
 heiptmildan Sigvalda;
 Búi var ǫrr at auka
 ofrækinn þrek slíkan;
 hétusk þeir af hauðri
 Hǫ́kun reka (fíkjum
 grimm var frœknra fyrða
 fjón) eða lífi ræna.

 13. Búi lézk barr at fylgja
 bǫðmildum Sigvalda
 til hjǫrþrymu harðrar
 hugprúðr vera síðan;
 hafa kvazk Hǫ́varð vilja
 hranna brjótr at gunni,
 sér kvað hann eigi illa
 Áslák í fǫr líka.

 14. Vagn kvað hitt hinn hrausti,
 Hamðis gunnar tǫmðum
 sá lézk frœkn at fylgja
 faldruðr Búa skyldu;
 þá réð heit til hvítrar
 hringa meiðr at strengja
 (mér kømr harmr at hendi
 hættr) Þorketils dóttir.

 15. Ein drepr fyr mér allri,
 ótrauðr á lǫg skeiðum
 ǫrr þengill bað ýta,
 ítrmanns kona teiti;
 góð ætt of kømr grimmu,
 gekk herr á skip, darra
 hinn 'r kunni gný gerva,
 gœðings at mér stríði.

 16. Sagt var, at sunnan heldu
 snyrtimenn of hrannir
 (kaldr dreif marr á meiða
 morðbáls) skipa stóli.
 Lǫmðu hélðir húfar
 (hríð kannaði lýði,
 gnúði svalr á sýju
 sær) ísugar bǫ́rur.

 17. Sagt var, að rauðra randa
 reynendr flota sínum
 jólanótt at Jaðri
 Jómsvíkingar kvæmi;
 vǫ́ru heldr á harðan
 hernuð firar gjarnir
 rjóðendr buðu ríki
 randorma Geirmundi.

 18. Þá buðu þeir at móti
 þeim, er sunnan kvǫ́mu,
 til geirhríðar greppum
 gǫrla Nóregs jarlar;
 þar var mestr á méli
 (morðremmandi) skǫmmu
 (margr var at laufa leiki)
 landherr saman fundinn.

 19. Ein drepr fyr mér allri,
 eldr gnauðaði víða
 elri skœðr of eyjar,
 ítrmanns kona teiti;
 góð ætt of kømr grimmu,
 gaus upp logi ór húsum,
 griðum rænti sá gumna,
 gœðings at mér stríði.

 20. Ok hǫfðingjar hraustir
 heyra menn at væri
 (þat hefr þjóð at minnum)
 þrír með flokki hverjum,
 þars hreggviðir hittusk
 hjalma skóðs á víðum
 (fundr þótti sá fyrðum
 frægr) Hjǫrungavági.

 21. Hauðr frák Hǫ́kun verja
 hart, svát eigi skorti;
 Eiríkr hefir eggjar
 ótrauðr verit rjóða;
 ok sǫgðu þar ýtar
 Ármóð vera síðan
 (sá var greppr við gumna
 glaðr) hǫfðingja hinn þriðja.

 22. Lǫgðu heiptar hvattir
 herðimenn (þars bǫrðusk
 herr var hauðr at verja
 hundmargr) saman randir;
 ok víkingi vǫ́ru
 (varð raun at því) einum
 - þat kveða eigi aukit -
 ýtar fimm at móti.

 23. Ein drepr fyr mér allri,
 atróðr mikinn greiða
 -- -- -- -- -- --
 ítrmanns kona teiti;
 góð ætt of kømr grimmu,
 glygg magnaðisk eggja
 -- -- -- -- -- --,
 gœðings at mér stríði.

 24. Sigvaldi bað sína
 sóknstrangr, at vel gingi
 (hann varat samr á sáttir)
 sveit, Hǫ́kuni á móti;
 Haralds arfi klauf hjálma
 hildar ǫrr ok skjǫldu,
 framm gekk hann fyr hlífar
 hart nakkvara snertu.

 25. Þar gekk framm í folki
 fránlyndr Búi sína
 (þess kveða virða vissu
 vánir) hart með sveina,
 ok geirviðir gerðu
 grimma hǫggum rammir
 (gingu þeir at gunni
 geystir) vápna brestu.

 26. Klauf með Yggjar eldi
 olmr Gullbúi hjálma,
 niðr lét hann í herðar
 hringserkja bǫl ganga;
 hart nam hǫgg at stœra
 Hǫ́varðr liði fyrða,
 við hefir illr at eiga
 Áslákr verit fíkjum.

 27. Ein drepr fyr mér allri,
 él gnúði mjǫk stála,
 álmr sparn af sér odda,
 ítrmanns kona teiti;
 góð ætt of kømr grimmu,
 gripu þeir í bug snœrum
 gunnrakkastir gumnar,
 gœðings at mér stríði.

 28. Þar frák vǫ́pnum verjask,
 Vagn feldi lið, þegna;
 hann klauf breiðra brúna
 borg hundruðum mǫrgum;
 grimmr var snarpra sverða
 sǫngr, burgusk vel drengir,
 vann arfþegi Áka
 ǫs, fell blóð á kesjur.

 29. Vagn hefr orðit ýtum
 ǫrfengr at bǫð strangri,
 með fullhuga frœknum
 framm gingu vel drengir,
 þars í Yggjar éli,
 Áka sonr hinn ríki,
 brátt frák hann, at hlœði
 hugprúðum Ármóði.

 30. Hvervetna frák hǫlða,
 herr œxti gný darra,
 fyr hreggviðum hjǫrva
 hrøkkva gunnar rǫkkum,
 áðr í ǫrva drífu
 ýtum grimmr at blóta,
 framm kom heipt hin harða,
 Hǫ́kun syni tœki.

 31. Ein drepr fyr mér allri,
 ylgr gekk á ná bólginn,
 þar stóð úlfr í átu,
 ítrmanns kona teiti;
 góð ætt of kømr grimmu,
 gein vargr of sal mergjar,
 grǫ́ðr þvarr gylðis jóða,
 gœðings at mér stríði.

 32. Þá frák él et illa
 œða Hǫlgabrúði,
 glumði hagl á hlífum
 harða grimt ór norðri;
 þars í ormfrǫ́n augu
 ýtum skýja grjóti
 (því knátti ben blása)
 barði hreggi keyrðu.

 33. Þá var þǫrfum meiri
 þrekfǫrluðum jarli
 (braut hykk hann at heldi)
 hugraun (flota sínum);
 snara bað segl við húna
 Sigvaldi í byr kǫldum,
 glumði hrǫnn á húfum,
 hríð fell í bug váða.

 34. Þar lét Vigfúss verða
 vegrœkinn Ásláki
 (þann era þǫrf at segja
 þǫ́tt) helfarar veittar.
 Þorleifr of vann þjokkva
 þrekstœrðum Hǫ́varði
 (hart vá hann með kylfu)
 hǫggrammr brotit leggi.

 35. Ein drepr fyr mér allri,
 andat folk at sundi
 straumr dró út of eyjar,
 ítrmanns kona teiti;
 góð ætt of kømr grimmu,
 gífrs hesta brá fǫstu
 gnýmiklandi geira,
 gœðings at mér stríði.

 36. Bað fyr borð at skyldi
 bǫðsvellandi allir
 (þá frák vǫ́pnum verjask
 Vagns lið) Búa þegnar,
 áðr hreggboði hjǫrva
 hraustr með þungar kistur
 (sá var illr af aurum)
 ótrauðr á kaf réði.

 37. Nam eldbroti Yggjar
 ýgr fyr borð at stíga;
 út bar hann af húfum,
 hraustr Gullbúi, kistur;
 ok optliga eptir
 óblauðir þar síðan
 kneigu lýðir líta
 langan orm á hringum.

 38. Skeið frák valt at verði
 Vagn með sína þegna,
 ǫll vǫ́ru þá þeira
 þunn skip hroðin ǫnnur;
 upp nǫðu þar þeygi
 þengils menn at ganga,
 ofan réðu þeir ýgja
 Eiríks vini keyra.

 39. Upp stóðu þar eptir
 ungra snyrtidrengja
 (sveit fylgði vel Vagni
 væn) þrír tigir einir;
 alls enga frák aðra
 jafnmarga svá burgusk,
 áðr létti dyn darra,
 drengmenn hugum stranga.

 40. Réð með danska dolga
 drengr á land at ganga,
 (roðin frák dǫrr í dreyra)
 dauðr lá herr á skeiðum.
 Vagn kvað eigi ýtum
 undan ráð at skynda;
 saman gerðu þeir sitja
 sáttir á einni nóttu.

 41. Þar lét Eiríkr ǫndu
 átján þegar týna
 (heldr frǫ́gum þá þverra)
 þegna (lið fyr Vagni);
 mæltu hraustar hetjur
 (haukligt var þat fíkjum)
 - þau hafa þjóðir uppi -
 þróttar orð með fyrðum.

 42. Ok með fjǫrnis fǫ́lu
 fór Þorketill leira,
 þás menbroti mælti
 mansǫng of Gnǫ́ hringa;
 gerðisk hann at hǫggva
 hauklyndan son Áka;
 Vagn gat heldr at hǫ́num
 heiptǫrr vegit fyrri.

 43. Vilt - kvað hringa hreytir
 hyggju gegn at Vagni -
 élsvellandi yðvart
 Yggjar líf of þiggja?
 Eigi munk, nema efnak
 - ungr - þats heit nam strengja,
 - svá kvað Ullr at jarli
 egghríðar - fjǫr þiggja.

 44. Grið lét ǫrr ok aura
 Eiríkr gefit stórum
 (mjǫk leyfa þat þjóðir)
 þegnum tólf með Vagni.

 45. Þá gekk Ullr at eiga
 ǫrlyndr þrymu randa
 (menn fýstu þess) mæta
 (margir) Ingibjǫrgu.</blockquote>

   1. ''Ingen mand opfordrer jeg til at høre på mit digt; dog har jeg tilvejebragt en sang om den udmærkede mand (Vagn); frem vil jeg for folk føre digtet, selv om ingen ætgode mænd vil høre på mig.''
    2.'' Jeg blev ikke kyndig under vandfald; jeg har aldrig lagt mig efter galdre; jeg har ikke...; aldeles ikke har jeg lært digtekunst under en hængt mand....''
    3. ''Kummerens sørgmodighed rammer mig som så mange andre før: en kvinde med smukke arme har voldt mig sorg; dog vil jeg meget gærne digte; jeg har været såre uheldig i forhold til kvinder.''
    4. ''Svenden (jeg) var for længe siden indtagen i en kvinde, det sind overfor kvinden har holdt sig hos mig - ; dog har jeg digtet kun lidt om den herlige kvinde; det sømmer sig vel at digte om endnu én kvinde (Ingibjǫrg).''
    5. ''...andre ting er der trang til at digte mere om;...digteren har besunget en kamp; det sagadigt bærer jeg frem for folk.''
    6. ''...andre ting er der trang til at digte mere om;...digteren har besunget en kamp; det sagadigt bærer jeg frem for folk.''
    7. ''Allevegne har jeg hørt at Harald (Blåtand) havde store kampe; de meget krigeriske frænder rødfarvede de hvasse klinger; siden så de hedenske fyrster der Vésetes sønner; de fandt det var nødvendigt at kæmpe.''
    8. ''Det skal meddeles, hvem der var de raske svendes høvding; han, den modigste, kunde i enhver henseende rose sig af sejren; enhver tapper mand stod i alt betydelig langt tilbage for Åkes høgesindede søn, når det gjalt tapre gærninger.''
    9. ''Sigvalde hed de raske mænds høvding; også Torkel rådede der for mændenes modige skare; Bue var kraftig i enhver kamp tillige med Sigurd (Kåbe); men jeg har hørt, at Vagn til visse var den modigste helt.''
    10. ''Siden styrede de kraftige krigere deres skibe til Danmark; de udfoldede magt og pragt; og de kampmodige mænd drak gravøl efter deres fædre; jeg har hørt, at for nogle forøgedes der travlhed [arbejde; toget med forberedelserne].''
    11. ''Hövdingerne vilde, at de endnu skulde søge sig en berömmelse - sligt er især stof til at digte om -; og de begyndte på at aflægge løfter; jeg har hørt, at mændenes lystighed ved drikkelaget var ikke ringe.''
    12. ''Jeg har hørt, at den kampraske Sigvalde begyndte løfteaflæggelsen; den kraftige Bue var rask til at udføre en sådan dåd; de truede med at ville jage Hakon ud af landet eller berøve ham livet; meget grumt var de tapre mænds had.''
    13. ''Den modige Bue erklærede siden at være rede til at følge den krigerske Sigvalde til den hårde kamp; vikingen sagde, at han ønskede Håvard til kampen og erkærede, at det ikke mishagede ham at have Aslak med på toget.''
    14. ''Den tapre Vagn talte og krigeren sagde, at han vilde være så tapper at følge den kampvante Bue; derpå aflagde han løfte om at ville ægte Torkels lyse datter; en svar sorg tynger mig.''
    15. ''En høvdings kone ødelægger al min glæde; en kvinde af god herkomst bringer mig grum sjælekummer. Den raske fyrste bød ufortrøden at skyde skibene i vandet; hære, som forstod at kæmpe, gik ombord.''
    16. ''Det blev fortalt, at de statelige mænd styrede deres flåde sydfra over bølgerne; den kolde sø drev på krigerne; de rimede bove brød de iskolde bølger; havet prøvede mændene; den svale sø bruste om plankerne.''
    17. ''Det blev sagt, at krigerne, Jomsvikingerne, kom med deres flåde julenat til Jæderen; mændene var meget begærlige efter krigerfærd; krigerne lod Geirmund få deres magt at føle.''
    18. ''Så bød Norges jarler mændene i fuldt tal at samles til kamp mod dem, der var komne sydfra; der samledes i en kort tid en overordenlig stor hær fra landet, mangen kriger deltog i kampen.''
    19. ''En høvdings kone ødelægger al min glæde; en kvinde af god herkomst bringer mig grum sjælekummer. Ilden, skadelig for elletræet, knitrede viden om på øerne; flammen skød op fra husene og berøvede mændene deres fred.''
    20. ''Og man hører, at tre tapre hövdinger fulgte hver skare (afdeling) – det mindes folk -, der hvor krigerne mødtes på den vide Hjörungavåg; det møde syntes folk berömt.''
    21. ''Jeg har hørt, at Hakon værgede landet kraftig, så at der intet fattedes (i forsvaret); Erik var ufortrøden til at rødfarve sværdene, og man sagde, at dernæst var Årmod den 3. høvding; den helt var munter mod mændene.''
    22. ''De kraftige mænd, ophidsede til kamp, stødte der sammen; hvor de kæmpede, var der en overmåde mandstærk hær til at værge landet, og der var 5 mænd mod én viking; det siges ikke at være overdrevent; erfaringen viste dette..''
    23. ''En høvdings kone ødelægger al min glæde; en kvinde af god herkomst bringer mig grum sjælekummer...at foretage et heftigt angreb;...kampen voksede.''
    24. ''Sigvalde opfordrede sin kraftige skare til at gå mandig frem mod Hakon; han var uvillig til fred; Haralds kampraske søn kløvede hjælme og skjolde; han trængte kraftig frem foran skjoldene i adskillige angreb.''
    25. ''Der trængte den rasksindede Bue kraftig frem med sine mænd i kampen; det siger man at man vist havde væntet; og de hugstærke krigere gjorde et vældigt våbengny; de gik rasende frem til kampen.''
    26. ''Den voldsomme Guld-Bue kløvede hjælmene med sværdet; han lod klingen trænge ned til skuldrene; kraftige hug gav Håvard mændenes skare; Aslak var meget slem at have at göre med.''
    27. ''En høvdings kone ødelægger al min glæde; en kvinde af god herkomst bringer mig grum sjælekummer. Kampen larmede stærkt; buen kastede pilene fra sig; de meget kampmodige mænd greb i løkkerne på deres spyd.''
    28. ''Der har jeg hørt at mændene værgede sig mod våbnene; Vagn fældede hæren, han kløvede de brede bryns borg (hovedet) på flere hundreder; de skarpe sværds sang var voldsom, mændene bjærgede sig mandig; Åges sön forårsagede kamptummel; blodet strömmede ned på spydene.''
    29. ''Vagn blev mændene overlegen i den stærke kamp; heltene gik mandig frem med den fuldtapre mand, hvor jeg har hørt, at han, Åges mægtige søn, i kampen hurtig nedlagde den modige Årmod.''
    30. ''Allevegne har jeg hørt at mændene - hæren forstærkede kampen - måtte vige for de kampdjærve krigere, indtil den mod mændene grumme Hakon fandt på at ofre sin sön i kampen; det hårde sind viste sig i gærningen.''
    31. ''En høvdings kone ødelægger al min glæde; en kvinde af god herkomst bringer mig grum sjælekummer. Ulvinden betrådte det hovnede lig; ulven stod der i føden; den gabede over knoglerne; ulvens sult forsvandt.''
    32. ''Da har jeg hørt at Hölges brud fremkaldte et rasende uvejr; en meget grum haglbyge fra nord bragede på skjoldene, hvor skystenene (haglene), piskede af stormen, ramte mændenes skarpe öjne; derfor hvislede det i sårene.''
    33. ''Da opstod der for den udmattede jarl en sindsprøve, der var större end nødvendigt; jeg ved, at han da styrede bort med sin flåde; Sigvalde bød at hejse sejl til toppen i den kolde storm; bølgen bruste mod bovene, søen fyldte de svulmende sejl.''
    34. ''Der gav den ærgærrige Vigfus Aslak døden; det afsnit er der ingen grund til at fortælle videre om; den hugstærke Torleif knuste den kraftige Håvards tykke lægge; han vog kraftig med sin kølle.''
    35. ''En høvdings kone ødelægger al min glæde; en kvinde af god herkomst bringer mig grum sjælekummer. Strømmen trak ligene ud igennem sundene mellem øerne; krigeren gjorde end på ulvenes sult.''
    36. ''Krigeren bød, at alle Bues mænd skulde springe over bord, - da har jeg hørt at Vagns mandskab værgede sig med våben -, før den tapre kriger ufortrøden styrtede sig i dybet med de tunge kister; han var karrig på sit guld.''
    37. ''Den voldsomme kriger steg over bord; han, den tapre Guld-Bue, tog sine kister med sig fra borde; og ofte har frygtløse mænd senere derefter kunnet se en lang orm liggende på ringe.''
    38. ''Jeg har hørt, at Vagn stadig med sine mænd værgede sit skib; alle deres øvrige tynde skibe var da ryddede; dog formåde ikke fyrstens mænd, at trænge op på skibet; de drev Eriks kraftige venner ned igen.''
    39. ''Der var endnu i live kun 30 af de unge statelige svende; den udmærkede skare fulgte Vagn bravt; aldrig har jeg hørt, at ligeså mange (=få) modige helte forsvarede sig så godt indtil kampen sluttede.''
    40. ''Helten gik og de danske modstandere op på land; hæren lå død på skibene; jeg ved, at spydene blev rødfarvede i blod; Vagn sagde, at det var ikke rådeligt (muligt) at skynde sig bort; sammen sad de i fred en nat.''
    41. ''Dér lod Erik straks 18 mænd miste livet; da ved jeg at Vagns mandskab aftog betydelig i tal; de tapre helte udtalte da blandt mændene kraftige ord; dem mindes folk; det var overmåde modigt gjort.''
    42. ''Torkel leira håndterede der øksen, da manden (Vagn) udtalte elskovsord om kvinden; han beredte sig til at hugge Åges høgesindede sön, men Vagn kunde, rask til kamp, komme ham i forkøbet og angribe ham.''
    43. ''“Vil du,” sagde den forstandige gavmilde mand til Vagn, “kriger, modtage dit liv?” ”Ikke vil jeg modtage mit liv, med mindre jeg kan udføre, hvad jeg har aflagt løfte om,” så talte den unge kriger til jarlen.''
    44. ''Den gavmilde Erik gav tolv mænd med Vagn liv og rigeligt gods; i høj grad piser mændene det.''
    45. ''Da gik den rasksindede kriger at ægte den udmærkede Ingeborg; mange tilskyndede det.''

{{DEFAULTSORT:Jomsvikingadrapa (B2)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]

@@ Linje 388: / Linje 388: @@
 <br>&nbsp;&nbsp; 4. ''Svenden (jeg) var for længe siden indtagen i en kvinde, det sind overfor kvinden har holdt sig hos mig - ; dog har jeg digtet kun lidt om den herlige kvinde; det sømmer sig vel at digte om endnu én kvinde (Ingibj&#491;rg).''
 <br>&nbsp;&nbsp; 5. ''...andre ting er der trang til at digte mere om;...digteren har besunget en kamp; det sagadigt bærer jeg frem for folk.''
-<br>&nbsp;&nbsp; 6. ''...andre ting er der trang til at digte mere om;...digteren har besunget en kamp; det sagadigt bærer jeg frem for folk.''
+<br>&nbsp;&nbsp; 6. ''Sydpå i Jomsborg har jeg hørt at der sad fordums fem hövdinger (den smukke kvinde berøver mig glæden); det sömmer sig tilvisse vel at opregne de tapre mænds bedrifter; dér er krigere som det er mærkeligt at digte om.''
 <br>&nbsp;&nbsp; 7. ''Allevegne har jeg hørt at Harald (Blåtand) havde store kampe; de meget krigeriske frænder rødfarvede de hvasse klinger; siden så de hedenske fyrster der Vésetes sønner; de fandt det var nødvendigt at kæmpe.''
 <br>&nbsp;&nbsp; 8. ''Det skal meddeles, hvem der var de raske svendes høvding; han, den modigste, kunde i enhver henseende rose sig af sejren; enhver tapper mand stod i alt betydelig langt tilbage for Åkes høgesindede søn, når det gjalt tapre gærninger.''

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2))]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !!  !!
 |-
 !  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)]] !!  !!