Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:38

2024-06-22T14:38:37Z

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:51

2016-03-06T13:51:54Z

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:18

2015-05-05T12:18:21Z

Carsten: Jomfrusønnen. Sangeren slutter (Kalevala)

2015-05-02T17:41:26Z

Jomfrusønnen. Sangeren slutter (Kalevala)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomfrusønnen. Sangeren slutter (Kalevala)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Marjatta.jpg|thumb|300px|<center>'''Marjatta med barnet''' Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''</center>]]

<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)| Kalevala]]'''</big> [[Ferdinand Ohrt biografi |Ferdinand Ohrt]]

 <big><big>'''Jomfrusønnen Sangeren slutter'''</big></big></center>
 

<blockquote>
::Marjatta, den vakre Mindste,    L. 1 
::blev i Hjemmet længe fostret
::i sin høje Faders Huse,
::i sin milde Moders Stuer;
::Kæder fem hun sled igennem,
::Sølverringe, seks i Tallet,
::med sin Faders mange Nøgler,
::som ved hendes Bælte blinked;
::Hælvten sled hun bort af Tærsklen
::med de fine Kjortelflige,    10 
::Hælvten af Bjælken under Loftet
::med sin Hoveddug af Silke,
::og de brede Brædder paa Tilje    15 
::under Læderskoenes Hæle.

::Marjatta, den vakre Mindste,
::bitte liden fager Tærne,
::vogted længe paa sin Kyskhed,
::leved stadig bly og stille;    20 
::vakker Fisk hun fik til Føde,
::Brød af Fyrrebark hun tæred,
::aldrig Hønseæg hun spiste,
::som ved Hanens Kaadhed skabtes,
::heller ikke Kød af Hunfaar,
::som hos Vædder havde været.

::Moderen bød hende malke,
::men hun vandred ikke til Malkning,
::selv til Orde tog hun og sagde:
::»Aldrig en Mø af mine Lige,     30 
::trykker Mælk af Køernes Yver,
::Køer paa hvilke Tyren har sprunget,
::— naar ej Mælk fra Kvier sig gyder
::eller fra spæde Kalve flyder!«

::Fa'r hende bød i Slæden stige,
::ikke steg hun i Hingstens Slæde;
::Broderen bringer en Hoppe,
::men hun talede selv og sagde:
::»Vil ej sidde bag Hest i Slæde,
::Hest, som maaske hos Hingst har været;    40 
::saa maatte Foler drage Kælken,
::maanedgamle Føl maatte trække!«

::Marjatta, den vakre Mindste,
::hun der stedse tugtig leved,
::Jomfru bly, med bøjet Hoved,
::skær og ren, med skønne Lokker,
::sattes til at vogte Kvæget,
::gik at græsse Faarehjorden.

::Faareflokken gik paa Højen,
::spæde Lam paa Bjærgets Spidse,    50 
::Pigen vandred om paa Vangen,
::iled let igennem Lunden,
::dær hvor Gyldengøgen galed,
::dær hvor Sølvergøgen taled.

::Marjatta, den vakre Mindste,    73 
::længe løb hun dær med Hjorden;
::det er ondt at vogte Hjorden,
::for en Pige først og fremmest:
::Orme kryber om i Græsset,
::Øgler sniger sig i Skoven.

::Ingen Orme krøb i Græsset,
::ingen Øgler krøb i Skoven;    80 
::lidet Bær paa Bakken raabte,
::Tyttebær paa Heden taled:
::»Jomfrulille kom at plukke.
::Barn med røde Kinder, røv mig,
::spændeprydet Tærne, tag mig,
::kobberbæltet Pige, bryd mig,
::førend Sneglen faar mig snappet,
::før den sorte Snog mig æder!«

::Marjatta, den vakre Mindste,    95 
::steg da frem et lille Stykke,
::gik at se det Bær paa Bakke,
::røde Tyttebær at røre
::med de fine Fingerspidser,
::med de vakre, hvide Hænder.    100 
::Som et Bær det var at skue,     103 
::som et Tyttebær af Ydre,
::sad for højt at naa fra Jorden,
::sad for lavt at naa fra Træet.

::Tog hun sig en Stang fra Marken,
::slog det røde Bær til Jorden,
::Bærret løfted sig fra Jorden
::op paa Pigens Sko, de skønne,    110 
::over Kjortlens fine Folder,    114 
::over Bæltet op til Barmen,    116 
::og fra Barmen op paa Hagen,
::og fra Hagen hen paa Læben,
::derfra smutted det i Munden,
::tumled over hendes Tunge,    120 
::svandt fra Tungen gennem Svælget,
::sank omsider ned i Bugen.

::Marjatta, den vakre Mindste,
::svulmer af det, svangres af det;
::ej hun Snørebaand kan bære,    127 
::bælteløs omkring hun løber.

::Altid tænker hendes Moder,     131 
::stadig grunder da den gamle:
::»Hvad mon Marjatta dog skader,
::hvordan er det med vor Kylling:
::Ingen Snørebaand hun bærer,
::bælteløs omkring hun løber,
::søger tidt i Smug vor Badstu,
::dølger sig paa dunkle Steder!«

::Og et Barn forstod at svare,
::liden Unge tog til Orde:    140 

::»Marjatta kun dette fejler,
::dette skader liden Stakkel:
::»Alt for længe var hun Hyrde,
::gik for lang en Tid med Kvæget.«

::Moderlivets Byrde bar hun.
::Skødets pinefulde Tynge
::otte Maaneder igennem,
::tilmed hele ni til Ende
::og paa Kvinders kendte Maade
::Hælvten af den tiende Maaned.    150 

::Men i den tiende Maaned
::falder der Veer over Pigen,
::Skødet forhærdes og stivner,
::Angest og Trængsel hende griber;
::om et Bad da bad hun sin Moder:
::»O min Moder, du gode, kære,
::varm et Leje, hvor jeg kan ligge,
::gør mig et varmet Rum tilrede
::som et fredet Sted for en Stakkel,
::som et Føderum for en Kvinde!«    160 

::Hendes Moder nænned at sige,
::dette som Gensvar gav den gamle:
::»Ve dig, ve dig, du Hiisis Hore:
::Sig dog hos hvem har du ligget,
::har dig en ugift Yngling svangret,
::eller en Mand, som Viv har vundet?«

::Marjatta, den vakre Mindste,
::giver Svar igen og siger:
::»Det er ej ved ugift Yngling,
::ej ved Mand, som Viv har vundet;    170 
::jeg gik efter Bær paa Bakken,
::røde Tyttebær at plukke:
::Bærret svandt igennem Svælget,    175 
::sank omsider ned i Bugen;
::deraf svangres jeg og svulmer,
::dette Bær mit Liv befrugted.«

::Hendes Fader nænned at sige,     185
::saadan et Gensvar gav den gamle:
::»Pak dig, Tøjte, tøv ikke længer,
::baaldømt Skøge, bliv ikke længer!
::Pak dig bort til de Bjørnes Hule,
::bagved Bamsens Vraa du dig skjule;    190 
::usle Tøjte, dær kan du yngle,
::baaldømt Skøge, dær kan du føde.«

::Marjatta, den vakre Mindste,
::svared ham igen med Liste:
::»Datter din er ingen Tøjte,
::ikke nogen baaldømt Skøge;
::men en mægtig Mand skal jeg føde,
::give Liv til et ædelt Foster,
::som faar Herredom over Herrer,
::Vælde, selv over Väinämöinen.«    200 

::Pigen nu i Nød var kommen:
::Hvorhen skal hun fly og flygte
::og hos hvem om Badstu bede?
::Taled hun et Ord og sagde:
::»Pilt, du bitte liden Pige,
::bedste Barn iblandt mine Tærner!
::gak og bed om Bad i Byen,
::søg et Sted ved Sara -bækken.
::Rum hos Rodus du begære,    219 
::Søg i Saraja en Badstu,
::at en Syg maa Lindring finde,    209 
::Pigen overstaa sin Pine!
::Il i Hast, kom hid i Skynding!
::Hast, ja mer end Hast behøves.«

::Pilt, den bitte liden Pige,     221 
::nok saa ydmyg, nok saa lydig,
::altid rede, selv uberømmet,
::som en Røg afsted hun styrter,
::danser som en Damp af Stuen,
::frem hun iler, frem hun higer,    229 
::higer frem mod Rodus' Bolig:
::Bakker brager hvor hun jager.
::Høje viger, hvor hun stiger.
::Kogler hopper rundt paa Heder,
::over Sumpen Sand sig spreder,
::frem til Rodus’ Hus hun haster,
::stiger ind i tømret Stue.

::Grimme Rodus i røden Skjorte,
::aad og drak efter Storfolks Vane,
::sad for breden Bord i sin Skjorte,
::sad ved Mad i det fine Linned.    240 

::Rodus raabte tværs over Maden,
::snerred vranten hen over Fadet:
::»Sig, hvad vil du hos mig, din Tosse,
::usle Drog, hvad løber du efter?«

::Pilt, den bitte liden Tærne,
::taled dette Ord og sagde:
::»Gik at begære Bad i Byen,
::bede ved Saras Bæk om Badstu,
::at en Syg kunde Lindring søge —
::arme Mø, hun kan Hjælp behøve!«    250 

::Det var Rodus' grimme Hustru,
::tramped ind med Haand paa Hofte,
::vanked frem paa Gulvets Brædder,
::spanked fremad midt paa Tiljen:
::»Sig til hvem begærer du Badstu,    257 
::hvem er det som trænger til Hjælpen?«

::Sagde Pilt den lille Pige:
::»For vor Marjatta jeg beder.«    26O 

::Det var Rodus’ hæslige Hustru,
::selv tog hun Ordet og sagde:
::»Vi har ej Bad til Hvermand i Byen,
::ikke skænker Saraja Badstu;
::der er Bad paa Bakken ved Svedjen:
::Hestestalden i Fyrrelunden;
::dær kan en baaldømt Hore føde,
::dær kan Skøgen lægge sin Yngel;
::og naar Hesten aander og puster:
::brug dens Aande som Badstudampe!«    270 

::Pilt, den bitte liden Pige
::smutted i Skynding tilbage,
::bort hun iled, og bort hun higed,
::sagde, da hun var naaet tilbage:
::»Bad kan ikke faas i Byen,
::bydes ej ved Sara-bækken;
::der er Bad påa Svedjebakken:    281 
::Hestestalden i Fyrrelunden.«

::Marjatta, den spæde Jomfru,    289 
::brast i bitter Graad og Taarer,
::og sin Kjortelflig hun folded,    297 
::løfted op med Haand i Kjolen;
::tog en vakker Kvist i Værge,
::Lægekvist til Legems Pleje,    300 
::frem med raske Trin hun traadte
::under Livets vilde Veer
::op til Fyrrelundens Hytte,
::Stalden hist paa Tapiobakken.

::Da hun var kommen til Maalet,     315 
::tog hun Ordet selv og sagde:
::»Aand nu dybt, du gode Ganger,
::pust og suk, du stærke Fole,
::virk i Rummet varme Dampe,
::bring en Badstu her til rede,     320 
::at en Syg maa Lindring søge,
::arme Mø, hun kan Hjælp behøve!«

::Straks aanded den gode Ganger,
::stærke Fole tog til at puste, .
::aanded ned over Jomfruskødet;
::og hvor Gangerens Aande varmer,
::var det, som drev der Badstudampe,
::ret som naar Vand paa Stene gydes.

::Marjatta, den spæde Jomfru,
::kyske Mø, saa veg og liden,    330 
::fødte dær en Dreng til Verden,    333 
::lidet Barn foruden Lyde,
::strakt paa Straa ved Folens Side,
::lagt i Fagermankes Krybbe.

::Tvætted nu sin Søn, den spæde,
::svøbte ham i Linnedsvøbet,
::paa sit Knæ hun løfted Drengen,
::paa sit Skød hun skærmed Barnet.    340 

::Dulgte her sin Dreng, den lille,
::fostred her sin favre spæde,
::gæmte lidet Gyldenæble,
::Moders Sølverstav og Støtte;
::ved sit Bryst hun bød ham Die,
::vugged Barnet ømt i Armen.

::Paa sit Knæ hun satte Drengen,
::ved sin Barm hun lagde Barnet,
::gav sig til, hans Haar at glatte,
::til at kæmme Drengens Lokker;    350 
::hendes Søn forsvandt fra Knæet,
::lidet Barn forsvandt fra Barmen.

::Marjatta, den spæde Jomfru,
::ængster sig saare ved dette,
::styrter af Sted at søge Barnet,
::søger sin Dreng, den bitte lille,
::under de knagende Kværne,    359 
::under de gyngende Gænger,
::under alle Sigter som skøttes,
::under alle Bøtter som flyttes,
::rusker i Grene, river i Græsset,
::spreder alle de fine Stængler.

::Længe søgte hun den svundne,
::spæde lille, bitte lille,
::mellem Lyng og mellem Lunde,
::mellem Bakker, mellem Buske,
::stirred mellem Lyngens Stilke,
::krammed hver en Busk i Krattet,    370 
::graved under Granens Rødder,
::løfted mindste Kvist i Lunden.

::Marjatta, den spæde Jomfru,    421 
::søger endnu sin Søn i Sumpen,
::og i en Sump blev Sønnen funden,
::deden bragtes Drengen til Hjemmet.

::Hos vor Marjatta nu fostres
::Sønnen derhjemme, skøn at skue;
::ikke nævnes Navn over Drengen,
::ingen veed ham et Navn at give.
::Moder sin lille Blomst ham kaldte,
::fremmed Folk ham Dagdriver nævned.    430 

::Søges en Døber til Drengen,
::ønskes Een til at tvætte Barnet;
::kom en gammel Gubbe som Døber,
::Virokannas kom for at tvætte.

::Gubben tog Ordet og taled,
::selv han sig ytred og sagde:
::»Ikke døber jeg den fordømte,
::vier ikke den vege Stakkel,
::om han ikke først vorder prøvet,
::først vorder prøvet. Dommen fældet.«    440 

::Hvem skal sige Dom over Barnet?
::Hvem skal ham prøve, hvem skal ham dømme?
::Trygge gamle Väinämöinen,
::den evindelige Vismand,
::han kaldes did, Drengen at prøve,
::Drengen at prøve, Drengen at dømme.

::Det var gamle Väinämöinen,
::straks han fælded sin Dom og sagde:
::»Er han saavist fra Sumpen kommen,
::blev han avlet af Bær paa Jorden,    450 
::lad da Drengen af Jorden dækkes,
::ned under bær-rig Tue lægges,
::eller lad ham i Sump begrave,
::kløv hans Hoved med Køllestavel«

::Barnet, maanedgammelt, mæled,
::lydt der lød et Svar fra Drengen:
::»Ak, du arme gamle Gubbe,
::arme Gubbe, sløve Gamling,
::uforstandig har du dømt mig,
::vrangt og slet du lemped Loven!    460 
::Ikke — selv med mere Føje,
::selv for værre Værk, du øved, —
::lod man dig i Sump begrave,
::kløved dig med Køllestave,
::dengang du i yngre Dage,
::bortgav Barnet af din Moder
::som dit eget Hoveds Løsen,
::for dit eget Liv at vinde!

::Heller ikke anden Sinde
::lod man dig i Sumpen sænke,    470 
::dengang du i yngre Dage
::lokked unge spæde Piger
::under dybe Bølgers Dække,
::over Bundens mørke Mudder!«

::Gubben døbte ham paa Timen,
::Virokannas vied Barnet
::til en Konning i Karelen,
::til alvældig Drot og Herre.

::Men da vredes Väinämöinen,
::men da vredes han og blues,     480
::flytter straks sin Fod og vandrer
::til den øde Strand ved Havet;
::dær tog Väinö til at kvæde,
::kvad for aller sidste Sinde,
::sang en Kobberbaad ved Stranden,
::kvad en dækket Kobbersnække.

::Selv han satte sig ved Roret,
::ud paa Søens Ryg han sejled,
::mæled end, imens han sejled,
::ytred end i Afskedsstunden:     490
::»Tider lad fødes og rinde.
::Dage lad gry og Dage svinde,
::een Gang atter til mig vil trænges,
::efter mig vil man atter længes,
::at jeg en Sampo ny skulde vinde,
::nye Strænge paa Harpen binde,
::at jeg en Maane ny skulde give,
::vække Solen paa ny til Live —
::naar ej Sol eller Maane skinner,
::naar al Glæde fra Verden svinder.«     500 

::Gamle Väinämöinen derefter
::sejled af Sted, saa Søen bovned,
::som han sad i sin Kobberskude,
::foer i det malmbeslagne Fartøj —
::færdes frem mod de høje Lande,
::frem mod de lave Himmelstrande.

::Standsed han saa dær med sin Skude,
::lagde til Land med Kobbersnækken ;
::men sin Kantele lod han blive,
::skænked Suomi den favre Harpe,    510 
::gav sit Folk dens evige Glæde,
::gav sine Børn de høje Sange.

<blockquote>    *     *     *</blockquote>

::Tid er til, at Læber lukkes,
::Tid at læggge Baand paa Tunge,
::Stund er til at slutte Kvadet,
::Tid at lade Sangen tie.
::Ogsaa Hesten maa jo puste,
::naar den længe frem har løbet,
::ogsaa Leens Ægg maa sløves,
::naar den Sommerhø har høstet,    520 
::ogsaa Vandet standser Farten,
::naar om Elvens Knæ det hasted,
::ogsaa Flammen flakker mattet,
::naar i Nattens Løb den lued:
::Hvi skulde Skjalden ikke trættes,
::og de svage Viser hvile
::efter Kvældens lange Glæde,
::efter Fryd ved Solbjergstide?

::Saa vil jeg standse, saa vil jeg ende,    537 
::tie kvær og slutte med Kvadet,
::saa vil jeg vinde Nøglet sammen,
::binde Kvadene fast i Knippe,    540 
::lægger dem op paa Forraadsloftet,
::gæmmer dem hen bag benede Laase:
::deden slipper de aldrig siden,
::kommer ingensinde for Dagen —
::førend atter Tænderne skilles,    547 
::førend Tungen igen sig rører.

::Og hvad saa, selv om jeg synger,
::selv om jeg nok saa længe kvæder,    550 
::traller jeg end i alle Dale,
::kvidrer jeg end i Fyrrelunde:
::Ej er Moder længer i Live,
::ikke vaager den alderstegne,
::ingen Hjærtenskær paa mig hører,
::ingen elsket Ven kan jo lytte,
::men kun Skovens Graner mig hører,
::ene Fyrrens Kviste kan lytte,
::ene Birkens Blade mig kysser,
::ene Rønnens Grene mig favner.    560 

::Spæd blev jeg skilt fra min Moder,
::lav og liden skilt fra den Kære,
::stod som Lærken forladt paa Stenen,
::stod som Droslen ene paa Tue,
::kom i en fremmed Kvindes Værge,    567 
::gaves under Stifmoders Naade;
::men hun drev den ensomme Stakkel,
::jog det hjemsøgte Barn af Stue     570 
::ud i Blæsten uden for Stuen,
::ud paa vor Hyttes nordre Side,
::uden Læ for de stærke Storme,
::uden Værn mod de vilde Vinde.

::Mangen er der nu, som mæler,    583 
::nok af Folk, som altid taler
::onde Ord, saasnart jeg synger,
::og som vrænger vrantent ad mig;
::snart saa smæder man min Tunge,
::snart saa bander man min Stemme,
::siger at min Tale skurrer,
::at jeg kvæder alt for længe,    590 
::at jeg synger, stygt at høre,
::og min Vise vrangt forvender.

::Gode Mennesker, jeg beder:
::undrer eder ikke over
::om jeg Barn for længe kvæded,
::om jeg stammed, stygt at høre!
::Jeg har ikke gaaet i Skole
::ude hos de store Herrer,
::udefra jeg intet nemmed,
::ingen Lærdom fra det fjærne.    600 

::Alle andre kom i Lære,
::jeg fik ikke Tid at fare
::fra min egen Moders Side,
::fra min elskte Moders Hytte;
::jeg har maattet lære hjemme
::under egen Stuebjælke,
::medens Moder drejed Tenen
::og min Broder snitted Spaaner,
::dengang jeg var bitte liden,
::løb omkring i lappet Skjorte.    610 

::Det til Trods og desuagtet:
::Jeg har banet Spor i Sneen,
::baned Spor og brækked Kviste,
::strøed Grene, viste Vejen:
::Herfra gaar nu Vejen fremad,
::her kan trædes nye Stier
::af en bedre Sangerskare,
::nok saa evnerige Skjalde
::i den unge Flok, der modnes,
::i den nye Slægt, der kommer.     620 
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
[[Kategori:Elias Lönnrot]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. mar. 2016 kl. 13:51
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Marjatta.jpg\|thumb\|300px\|<center>'''Marjatta med barnet''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]		[[Fil:Marjatta.jpg\|thumb\|300px\|<center>'''Marjatta med barnet''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]
−

	<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]		<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mai 2015 kl. 12:18
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Marjatta.jpg\|thumb\|300px\|<center>'''Marjatta med barnet''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''</center>]]	+	[[Fil:Marjatta.jpg\|thumb\|300px\|<center>'''Marjatta med barnet''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]

@@ Linje 625: / Linje 625: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
 [[Kategori:Elias Lönnrot]]

Jomfrusønnen. Sangeren slutter (Kalevala) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:38

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:51

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:18

Carsten: Jomfrusønnen. Sangeren slutter (Kalevala)