JJ.Sandal på 31. des. 2015 kl. 16:45

2015-12-31T16:45:28Z

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 08:12

2013-12-21T08:12:59Z

JJ.Sandal: Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)

2013-01-13T15:43:04Z

Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !! !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingadrapa (C.C.Rafn)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Skjaldekvad]]'''

'''Bjarni (biskop) Kolbeinsson'''

<big>'''Jomsvíkingadrápa '''</big>

Oversættelse: [[C. C. Rafn]] (1827 og 1829)</center>

<blockquote> 1. ''(1829)''
 Ingen Høvding jeg æsker
 Til mit Kvad at høre,
 Man til Sangen ei lytted,
 Søgte Hæder dog vandtes;
 Nu for Folket det raske
 Digt jeg vil fremsige,
 Om end ingen Helte,
 Ætberømte, mig høre.

 2.''(1829)''
 Sorgens Kvide atter
 Rammer mig som andre,
 Stor Kummer nu voldte
 Mig den yndige Kvinde;
 Dog til en Sang at kvæde
 Megen Lyst jeg nærer,
 Om end i Elskovs Sager
 Uheld er mig hændet.

 3. ''(1829)''
 Det er længe siden
 Da jeg fik kjær en Kvinde,
 Guldsmykket, den unge
 Mø mit Hjerte fastholdt;
 Dog kun lidet har jeg
 Om den yndige kvædet,
 Vel det passer sig for mig
 Om en Kvinde at synge (1).

 4.''(1829)''
 Fjernt jeg var ei under
 Fosser, Galdre (2) jeg ikke
 Øved……
 Kvæde man maa om meget
 Andet ……
 Skjalden om Kampens Bulder,
 Dette Saga-Kvad jeg
 Vil for Folket fremføre.

 5.''(1829)''
 Hørt vi har, at i Jomsborg
 Fem Høvdinger fordum
 Sade, (mig den fagre
 Kvinde min Glæde røved);
 Vel man bør at opregne
 Tapre Heltes Bedrifter,
 Der er om mærkelige
 Krigeres Færd at synge.

 6. ''(1829)''
 Allevegne Harald
 Vældige Kampe førte,
 Og de stridslystne Frænder
 Skarpe Sværde rødned;
 De af den gamle Tro fik
 Vaabens Klirren siden
 Der at høre, Vesetes
 Søn de hjælpe vilde.

 7.''(1829)''
 Fremmerst skal de raske
 Krigeres Høvding nævnes
 Ypperst i alt, en herlig
 Seier han vandt i Kampen;
 Ei blandt frækne Helte
 Kunde i Farens Prøve
 Nogen lignes med Aages
 Modige Søn i Kjækhed.

 8.''(1829)''
 Sigvald hed de i Kampfærd
 Raske Krigeres Høvding,
 Ogsaa en Flok af djærve
 Helte Thorkel styred,
 Hver en Kanp den stærke
 Bue med Sigurd deeltog,
 Vide Rygtet kaldte
 Vagn dog taprest af alle.</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
9.''(1829)''
 Stolte Helte til Danmark
 Styred med deres Skibe,
 Udbredt Hæder og Magt de
 Vandt sig, hvor de fore,
 Og de Gjæve drukke
 Deres Fædres Gravøl,
 Dette Møde, veed jeg,
 Voldte dem mange Sorger.
</td>
<td>
9. ''(1827)''
 Styred paa Skibe Landsers
 Stærke Rødnere (7) siden
 Frem til Danmark, blandt Helte
 Hæder og Magt de erhverved;
 Drukke nu deres Fædres
 Arveøl de Tapre,
 Veed jeg, at dette Møde
 Voldte dem mange Sorger.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
10. ''(1829)''
 Vilde da Folk, at Helte
 Hæder søge skulde,
 (Herligt Stof til Digte
 Sligt et Møde Giver);
 Og nu raskt de begyndte
 Store Løfter at gjøre,
 Drikkegammen ej liden
 Var der da i Hallen.
</td>
<td>
10. ''(1827)''
 Vilde da Folk, at Helte
 Hæder søge skulde,
 (Herligt Stof til Digte
 Sligt et Møde Giver);
 Og nu raskt de begyndte
 Store Løfter at gjøre,
 Drikkegammen ej liden
 Var der da i Hallen.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
11.''(1829)''
 Let til Heftighed opbragt
 Løfte Sigvald gjorde,
 Bue var strax tilrede
 Saadan Kamp at øge;
 Høit de loved at jage
 Hakon fra sit Rige,
 Eller ham Livet røve,
 Bittert Had de næred.
</td>
<td>
11. ''(1827)''
 Let til Heftighed opbragt
 Løfte Sigvald gjorde;
 Bue var strax tilrede
 Saadan Kamp at øge;
 Højt de loved at jage
 Hakon fra sit Rige,
 Eller ham Livet at røve,
 Bittert Had de næred.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>12.''(1829)''
 Færdig strax den kjække
 Bue var til med tapre
 Sigvald i Stridens haarde
 Tummel bort at drage;
 Helten sagde, at Havard
 Ham ledsage skulde,
 Og at over Aslaks
 Følge han sig glæded.

 13. ''(1829)''
 Villig til i Kampen
 Djærven Bue at følge,
 Saa da talte den frækne
 Vagn i Mænds Forsamling,
 Helten gjorde det løfte,
 (Heftig Sorg mig paakommer),
 At han Thorkels fagre
 Datter ægte skulde.

 14.''(1829)''
 (Mig en velbaaren Kvinde
 Røver min hele Glæde)
 Fyrsten bød Folket skyde
 Skibene strax paa Vandet,
 (Grusom Sorrig mig den
 Ædle Mø forvolder)
 Folkenes Hær, i Striden
 Øvet, gik om Bord nu.

 15.''(1829)''
 Søndenfra de raske
 Mænd med Flaaden styre
 Over Havet, den kolde
 Sø paa Heltene drev da;
 Isnende Bølger sloge
 Mod de tætte Bræder,
 Og paa Siderne skvalped;
 Uveir døiede Folket.</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
16.''(1829)''
 Saa fortælle Kampens
 Mænd, at med en Flaade
 Julenat, paa Jædren
 Jomsvikingerne landed;
 Altfor hidsige vare
 Heltene efter Striden,
 Geirmund da de raske
 Krigere overfalde.
</td>
<td>
16. ''(1827)''
 Sige røde Skjoldes
 Prøvere (8), at med en Flaade
 Julenat paa Jædren
 Jomsvikinger landed;
 Altfor hidsige vare
 Heltene efter Striden,
 De, som Odde rødned,
 Overfulde Gejrmund.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
17.''(1829)''
 Norrigs høie Jarler
 Heltene, som fra Sønden
 Komne vare, til Landsers
 Møde offentlig bøde
 Samlet i føie Tid der
 Fandt man en mægtig Flaade,
 Mangen tapper Kriger
 Mødte til Sværdelegen.
</td>
<td>
17. ''(1827)''
 Norrigs høje Jarler
 Heltene, som fra Sønden
 Komne vare, til Landsers
 Møde offentlig bøde;
 Samlet i føje Tid der
 Fandt man en mægtig Landhær,
 Mødte til Sværdelegen
 Mangen tapper Kriger.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>18.''(1829)''
 (Mig en velbaaren Kvinde
 Røver min hele Glæde)
 Ilden, for Skoven farlig,
 Vidt om Øerne rased;
 (Grusom Sorrig mig den
 Ædle Mø forvolder)
 Op af Husene Luen
 Slog, og Freden forstyrred.</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
19. ''(1829)''
 Man fortæller, at trende
 Tapre Høvdinger over
 Hver af Flaaderne vare,
 Folk det har i Minde,
 Der hvor den haarde Kampfærds
 Øvere mødtes paa breden
 Hjørungevaag, den Træfning
 Tyktes heel navnkundig.
</td>
<td>
19. ''(1827)''
 Man fortæller, at trende
 Tapre Førere over
 Hver en Flok vare satte,
 Folk det har i Minde;
 Der hvor Sværde-Uvejrs
 Vækkere (9) mødte paa breden
 Hjørungevaag, den Træfning
 Tyktes heel navnkundig.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>20.''(1829)''
 Hakon Landet saa tappert
 Værgede, som man kunde
 Vente, Erik rødned
 Villig Sværdes Egge;
 Man fortæller, at Armod ,
 Var den tredie Høvding,
 Munter var og af Folket
 Afholdt denne Kriger.

 21.''(1829)''
 Nu de vrede Helte
 Heftig Skjoldene stødte
 Sammen til Strid, en vældig
 Hær forsvared Landet;
 Fem de vare mod een af
 Vikingehæren, man siger,
 At det i Stridens Ophav
 Ikke mærkes kunde.

 22.''(1829)''
 (Mig en velbaaren Kvinde
 Røver min hele Glæde)
 Haarde Anfald de gjorde
 …….
 (Grusom Sorrig mig den
 Ædle Mø forvolder)
 Sværdegnyet voxte,
 …….

 23.''(1829)''
 Sigvald bød sin til Angreb
 Haarde Trop at gange
 Djærvt mod Hakon, ikke
 Fred var nu hans Ønske;
 Hjelme og Skjolde kløved
 Haralds kamplystne Søn nu,
 Frem for Skandserne trængte
 Kjækt han nogle Gange.

 24.''(1829)''
 Der gik den raske Bue
 Haardt i Kampen frem med
 Sine Folk, man siger,
 Sikkert det kunde ventes;
 Haarde Hug uddeelte
 Heltene, da de ginge
 Rasende frem, og vakte
 Rædsom Vaabentummel.</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
25.''(1829)''
 Heftig Guld-Bue kløved
 Hjelme med blanken Kaarde,
 Ned lod han i Skuldre
 Bryniernes Slider (3) gange;
 Haarde Hug uddeelte
 Havard til Fjenders Skarer,
 Og mod Aslak at stride
 Ondt det var for Helte.
</td>
<td>
25. ''(1827)''
 Kløvede stærke Hjælme
 Bue med Odins Lue (10),
 Ned lod han i Skuldre
 Brynjers Slider (3) gange;
 Haarde Hug uddeelte
 Havard til Fjenders Skarer,
 Og mod Aslak at stride
 Ondt det var for Kæmper.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>26.''(1829)''
 (Mig en velbaaren Kvinde,
 Røver min hele Glæde)
 Staalenes Iling sused,
 Pilene sprang fra Buen;
 (Grusom Sorrig mig den
 Ædle Mø forvolder)
 Fat i Buestrengen
 Greb de kjækkeste Helte.

 27. ''(1829)''
 Man med mange Slags Vaaben
 Værgede sig i Striden,
 Bue fældte for Fode,
 Blodige Isser kløved;
 Grusomt sunge i Heltes
 Hænder de skarpe Sværde,
 Stærkt lod Aages Arving
 Blod paa Spydene dryppe.</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
28. ''(1829)''
 Vanskelig var for Kæmper
 Vagn i den haarde Træfning,
 Frem gik med den frækne
 Fører Heltene modig,
 Der hvor i Odins Uveir
 Aages Søn hin tapre
 Banehug tildeelte
 Brat den modige Armod.
</td>
<td>
28. ''(1827)''
 Vanskelig var for Kæmper
 Vagn i den haarde Træfning,
 Frem gik med den frækne
 Fører Heltene modig,
 Der hvor i Odins Uvejr
 Akes Søn hin tapre
 Banehug tildeelte
 Raskt den modige Armod
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
29. ''(1829)''
 Spydgny øgede Hæren
 Allevegne, jeg hørte,
 Maatte for mægtige Helte
 Mænd tilbagevige,
 Indtil i Piles Uveir
 Ond mod Mennesker, Hakon,
 Grufuld Gjerning skete!
 Grumt sin Søn fik ofret.
</td>
<td>
29. ''(1827)''
 Spydgny øgede Hæren,
 Hørte jeg, alle vegne
 Maatte for mægtige Helte
 Mænd tilbagevige;
 Indtil i Piles Uvejr,
 Ond mod Mennesker, Hakon
 (Grufuld Gjerning skede!)
 Grumt sin Søn fik ofret.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>30.''(1829)''
 (Mig en velbaaren Kvinde
 Røver min hele Glæde)
 Bugnende af Føde
 Ulven paa Ligene traadte;
 (Grusom Sorrig mig den
 Ædle Mø forvolder)
 Rovdyret over Benet
 Gabede, og var mættet.</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
31.''(1829)''
 Da jeg hørte, at rædsomt
 Rased fra Norden Hølges
 Datters haarde Uveir (4),
 Haglen paa Hjelmene rasled;
 Der hvor Stormen Skyers
 Stene (5) førte i Heltes
 Spillende Øine, af Vunder
 Sprudled hvislende Blodet.
</td>
<td>
31. ''(1827)''
 Hørte jeg da, at det haarde
 Hølges Datters Uvejr
 Rædsomt fra Norden rased,
 Rasled paa Hjælmene Haglen;
 Der hvor Skyers Stene (5)
 Stormen førte i Heltes
 Spillende Øjne; af Vunder
 Sprudled hvislende Blodet.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
32.''(1829)''
 Modet da for Jarlen
 Mindskedes, jeg hørte,
 At sin Flaade den Feige
 Førte ud af Striden;
 Sigvald høit i Masten
 Seilene bød at heise,
 Bølgen pladsked paa Borde,
 Blæsten i Seilskjød pusted.
</td>
<td>
32. ''(1827)''
 Mindskedes da for Jarlen
 Modet, hørte jeg sige,
 At sin Flaade den Fejge
 Førte ud af Kampen;
 Sigvald højt i Masten
 Sejlene bød at hejse,
 Bølgen plasked paa Borde,
 Blæsten i Sejlskød pusted.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>
33.''(1829)''
 Der lod Vigfus Veien
 Vorde let for Aslak,
 Dødsmaaden, der ham gaves,
 Dvæler i Folkeminde;
 Tapre Thorleif brød de
 Tykke Been i den stærke
 Havard, haardt med Køllen
 Hug han fra sig deelte.
</td>
<td>
33. ''(1827)''
 Der lod Vigfus Vejen
 Vorde let for Aslak,
 Dødsmaaden, der ham gaves,
 Dvæler i Folkeminde;
 Tapre Thorlejf brød de
 Tykke Been i den stærke
 Havard, haardt med Køllen
 Hug han fra sig deelte.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>34.''(1829)''
 (Mig en velbaaren Kvinde
 Røver min hele Glæde)
 Ud om Øerne dreve
 Døde Kroppe for Strømmen;
 (Grusom Sorrig mig den
 Ædle Mø forvolder)
 Troldkvindehestes (6) Hunger
 Helten ganske bortjog.

 35.''(1829)''
 Over Borde at gange
 Bue bød alle sine
 Helte, Vagns med Vaaben
 Værged sig forud mandig;
 Krigeren med de tunge
 Kister villig sprang i
 Søen, andre han ikke
 Undte Deel i sin Rigdom.

 36. ''(1829)''
 Steg da den frygtelige
 Kriger over Borde,
 Kisterne bar den kjække
 Guld-Bue ud fra Skibet;
 Ofte kunne siden
 Modige Folk der see en
 Skrækkelig Orm paa Sundet
 Over Guldet ruge.

 37. ''(1829)''
 Skuden, hørte jeg, værged
 Vagn med sine Helte,
 Ryddede vare ellers
 Alle deres Skibe;
 Den ei kunde nogen
 Jarlens Mand bestige,
 Ned de voldsomt styrted
 Eriks Mænd af Skibet

 38.''(1829)''
 Oppe stode der efter
 Ene tredive raske
 Ungersvende, som yded
 Vagn en kraftig Bistand;
 Aldrig jeg hørte at andre
 Ikke flere Mænd mod
 Haarde Heltes Anfald
 Have saa kjækt sig værged.

 39.''(1829)''
 Med de danske Fjender
 Helten gik i Land da,
 Spydet med Blod var farvet,
 Død laae paa Skibene Hæren;
 Vagn sine Krigere raaded,
 Ikke bort at flygte,
 Enige tilsammen
 Sade de hele Natten.</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>*** ''(1829)''
Atten Mand lod Erik
 Aanden strax opgive,
 Mændenes Hær heel meget
 Mindskedes for Vagn nu;
 Modige Helte mælte
 Manddomsord blandt Fjender,
 Længe de Kjækheds Ord skal
 Leve i Folkemunde!
</td>
<td>*** ''(1827)''
Atten Mand lod Erik
 Aanden strax opgive,
 Mændenes Hær heel meget
 Mindskedes for Vagn nu;
 Modige Helte mælte
 Manddomsord blandt Fjender,
 Længe de Ord skal leve
 Lydt i Folkemunde.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>*** ''(1829)''
Og med Øxen hævet
 Ilte Thorkel Leira,
 Da om Kvinden kvæded
 Krigeren Elskovssange;
 Han da agted den tapre
 Aages Søn at hugge,
 Men til Hævnen rede
 Vagn ham før nedlagde.
</td>
<td>*** ''(1827)''
Og med Øxen hævet,
 Ilte Thorkel Lejra,
 Da om Kvinden kvæded
 Krigeren Elskovssange;
 Agtede han den tapre
 Aages Søn at hugge,
 Men til Hævnen rede
 Vagn ham før nedlagde.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>*** ''(1829)''
”Vil du," kvad til Vagn hin
 Vise og bolde Fyrste,
 ”Modige, gjæve Kriger!
 Gives af mig Livet?"
 ”Ei jeg det vil, om ikke
 Udført faaer jeg Løftet,
 Som jeg gjorde," sagde
 Sværdlegs Mand til Jarlen.
</td>
<td>*** ''(1827)''
"Vil du," kvad til Vagn hin
 Vise og bolde Fyrste,
 "Modige, gjæve Kriger!
 Gives af mig Livet?"
 "Ej jeg det vil, om ikke
 Udført faar jeg Løftet,
 Som jeg gjorde," sagde
 Sværdlegs Mand til Jarlen.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>*** ''(1829)''
Gavmild Erik Helte
 Gods og Livet skjænked,
 Folk det med Roes omtalte,
 Tolv med Vagn blev skaaned.
</td>
<td>*** ''(1827)''
Gavmild Erik Helte
 Gods og Livet skjenked,
 Folk det med Roes omtalte,
 Tolv med Vagn blev skaaned.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="80%">
<tr>
<td>*** ''(1829)''
Da gik glad at ægte
 Ingeborg hin prude
 Skjoldegnyets Kæmpe,
 Skyndte dertil mange.
</td>
<td>*** ''(1827)''
Da gik glad at ægte
 Ingeborg hin prude
 Skjoldegnyets Kæmpe,
 Skyndte dertil mange.
</td>
</tr>
</table>
</blockquote>

'''Noter:'''

1) hertil gaaer Indledningen, der ligesom de følgende i Parenthes indsluttede Omkvæde ere Kjærlighedsdigte.
 2) Tryllekunster
 3) d. e. Sværdet.
 4) d. e. Den af Troldkvinden opvakte Hagl.
 5) Haglkornene.
 6) d. e. Ulvenes
 7) De, som rødnede Landser d. e. de tapre Krigere.
 8) Krigerne.
 9) Krigere.
 10) Sværdet.

<div class="toccolours">'''Kilder:'''

1. Oldnordiske Sagaer bd.1-3 - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, oversat af [[C. C. Rafn]], København, 1826-27 2. Oldnordiske Sagaer bd. 11 - Jomsvikinga Saga, oversat af [[C. C. Rafn]], København, 1829

</div>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 |- style="background-color:#e9e9e9"
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa (B2)]] !! !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)]] !!  !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkingadrápa]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)]] !! !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingadrapa (C.C.Rafn)]] !!  !!
+! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkíngadrápa Bjarna biskups]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingadrapa (C.C.Rafn)]] !! !!
 |-
 |}

Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 31. des. 2015 kl. 16:45

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 08:12

JJ.Sandal: Jomsvíkingadrápa (Bjarni (biskop) Kolbeinsson)