Jomsvikingernes saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 3. sep. 2024 kl. 17:14

2024-09-03T17:14:14Z

August på 3. des. 2019 kl. 08:54

2019-12-03T08:54:30Z

August på 29. mai 2019 kl. 10:22

2019-05-29T10:22:46Z

Jesper på 3. aug. 2017 kl. 18:11

2017-08-03T18:11:33Z

Jesper på 7. sep. 2016 kl. 20:01

2016-09-07T20:01:04Z

August på 10. mai 2016 kl. 17:24

2016-05-10T17:24:06Z

JJ.Sandal på 30. des. 2015 kl. 22:03

2015-12-30T22:03:07Z

Jesper på 30. des. 2015 kl. 09:25

2015-12-30T09:25:29Z

Jesper på 11. nov. 2015 kl. 20:04

2015-11-11T20:04:26Z

Jesper på 19. sep. 2015 kl. 06:50

2015-09-19T06:50:39Z

@@ Linje 157: / Linje 157: @@
 ===Kong Harald antager kristendommen===
-[[Fil:The_baptism_of_Harald_Bluetooth.jpg|thumb|350|right|<center>'''Kong Harald Blåtand døbes.'''</center>]]
+[[Fil:Kong Haralds dåb.jpg|thumb|350|right|<center>'''Kong Harald Blåtand døbes.'''</center>]]
 '''11.''' Det fortælles, at kejser Otto og Olav satte efter kong Harald og jarl Håkon, og de mødtes alle i tre slag på fastlandet, hvor der var store mandefald. Kong Harald og jarl Håkon flygtede, men kejseren og Olav forfulgte dem gennem landet, og hvor end de kom, blev der sagt til de folk, de tog til fange, at enten ville de blive dræbt, eller også skulle de antage kristendommen og lade sig døbe. Mange valgte, hvad der bedst kunne svare sig: At tage troen og dåben. Men de bønder, der ikke ville give sig, de fik ikke lov at sidde ved arnen de næste 12 måneder, for kejseren lod bygderne og landsbyerne afbrænde og tilintetgjorde landet for alle dem, der ikke ville antage troen, og de selv blev i reglen dræbt.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkíngasaga]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Jómsvíkinga saga]] !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fortællingen om Jomsvikingerne]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikinga Saga (C.C.Rafn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Jomsvikingarnas Saga]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingernes saga]] !! !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvikinga saga (Flateyjarbók)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingernes saga]] !! !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Palnatoki i hallen]] !! !!

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkíngasaga]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Jómsvíkinga saga (Ólafur Halldórsson)]] !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fortællingen om Jomsvikingerne]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikinga Saga (C.C.Rafn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Jomsvikingarnas Saga]] !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkíngasaga]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Jómsvíkinga saga]] !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fortællingen om Jomsvikingerne]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikinga Saga (C.C.Rafn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Jomsvikingarnas Saga]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingernes saga]] !! !!

@@ Linje 662: / Linje 662: @@
 Så bliver den niende mand løst fra rebet. Torkel siger, som han plejer. Manden svarer: »Jeg synes godt om min død ― som alle vi fæller gør, men jeg vil ikke lade mig hugge som et får. Jeg vil hellere sidde ned, og hug du mig så forfra i ansigtet, men læg nøje mærke til, hvorvidt jeg blinker eller ej, for det har vi ofte drøftet.« Som sagt, så gjort: Han sidder ned, og Torkel træder frem og hugger ham i ansigtet, og manden blinker ikke, men øjnene trak sig sammen, da døden indtraf.
-Så blev den tiende mand ledt frem, og Torkel stiller sit spørgsmål igen. Manden siger: »Jeg vil gerne have, at du venter, mens jeg lige slår en streg.« »Det skal jeg tilstå dig,« siger Torkel. Da han var færdig, sagde manden: »Meget går anderledes, end en mand ønsker. Jeg havde regnet med at, jeg skulle i seng med Tora Skagesdatter ― jarlens kone.« Så ryster han sin makker og trækker bukserne op. Jarl Håkon sagde: »Hug denne mand med det samme! Han har længe haft ondt i sinde.« Torkel hugger hovedet af ham.
+Så blev den tiende mand ledt frem, og Torkel stiller sit spørgsmål igen. Manden siger: »Jeg vil gerne have, at du venter, mens jeg lige slår en streg.« »Det skal jeg tilstå dig,« siger Torkel. Da han var færdig, sagde manden: »Meget går anderledes, end en mand ønsker. Jeg havde regnet med, at jeg skulle i seng med Tora Skagesdatter ― jarlens kone.« Så ryster han sin makker og trækker bukserne op. Jarl Håkon sagde: »Hug denne mand med det samme! Han har længe haft ondt i sinde.« Torkel hugger hovedet af ham.
 Så blev en ung mand ledt frem. Han havde langt hår, der var gult som silke. Torkel spørger, som han plejer. Manden svarer: »Jeg har haft det skønneste liv, men for kort tid siden har sådanne folk ladet livet, at jeg ikke bryder mig om at leve. Men jeg ønsker ikke, at trælle skal holde mig, mens jeg får hugget; så hellere en mand, der ikke er ringere, end du er. En sådan kan ikke være svær at finde, men han skal holde mit hår væk fra hovedet, og trække det hen imod sig, så håret ikke bliver blodigt.« En hirdmand træder frem, og han griber håret og vikler det om sine hænder. Torkel svinger sværdet og agter at give manden, hvad han bad om, ved at hugge hårdt og hurtigt. Han hugger til, men da denne unge mand hører hvinet fra hugget, rykker han hurtigt hovedet til sig, og det ender med, at manden, der holdt ham, træffes af hugget, og Torkel hugger begge arme af ham ― hirdmanden ― i albueleddet. Men han springer op ― den unge mand ― og laver sjov og siger: »Hvem er den fyr,« siger han, »― der har stukket hænderne i mit hår?«

@@ Linje 682: / Linje 682: @@
 ===Sigvald vender hjem til Danmark===
-'''36.''' Nu kan det fortælles, at da Sigvald flygtede fra kampen, gjorde han ikke holdt, før han kom hjem til Danmark. De blev modtaget af hans kone, da de kom hjem, og hun holdt da et gilde for ham. De fortæller alt om, hvad der er sket i kampen og på togtet, siden Jomsvikingerne forlod Danmark, og folk fandt det meget underholdende at høre disse beretninger. Det siges, at Astrid på alle måder ønsker at give Sigvald den bedste modtagelse og vise, at hun er glad for hans hjemkomst. Hun lader et bad anstille til ham og beder ham derpå gå i bad, »― for jeg véd,« siger Astrid, »― at der er lang vej hjem fra Norge, så det må være på tide at rense de sår, I pådrog jer i kampen.« Så går Sigvald i bad, og Astrid lader ikke andre kvinder betjene ham i badet, men bagefter siger hun: »Jeg gætter på, at nogle i Jomsvikingernes hær kom fra slaget med en mere hullet bælg, end den du bærer rundt på, for den forekommer mig særdeles velegnet til opbevaring af hvedemel.« Sigvald svarer: »Der kan endnu ske ting i min levetid, der ikke vil give dig anledning til sådan at være spydig,« sagde han, »― og tænk så over, om det vil bekomme dig bedre.« Og så fortælles der ikke mere om deres samtale for denne gang. Sigvald herskede over Sjælland nogen tid endnu, og han blev anset for at være en meget klog mand, men også noget uberegnelig. Der fortælles mange ting om ham i andre sagaer.
+'''36.''' Nu kan det fortælles, at da Sigvald flygtede fra kampen, gjorde han ikke holdt, før han kom hjem til Danmark. De blev modtaget af hans kone, da de kom hjem, og hun holdt da et gilde for ham. De fortæller alt om, hvad der er sket i kampen og på togtet, siden Jomsvikingerne forlod Danmark, og folk fandt det meget underholdende at høre disse beretninger. Det siges, at Astrid på alle måder ønsker at give Sigvald den bedste modtagelse og vise, at hun er glad for hans hjemkomst. Hun lader et bad anstille til ham og beder ham derpå gå i bad, »― for jeg véd,« siger Astrid, »― at der er lang vej hjem fra Norge, så det må være på tide at rense de sår, I pådrog jer i kampen.« Så går Sigvald i bad, og Astrid lader ikke andre kvinder betjene ham i badet, men bagefter siger hun: »Jeg gætter på, at nogle i Jomsvikingernes hær kom fra slaget med en mere hullet bælg end den, du bærer rundt på, for den forekommer mig særdeles velegnet til opbevaring af hvedemel.« Sigvald svarer: »Der kan endnu ske ting i min levetid, der ikke vil give dig anledning til sådan at være spydig,« sagde han, »― og tænk så over, om det vil bekomme dig bedre.« Og så fortælles der ikke mere om deres samtale for denne gang. Sigvald herskede over Sjælland nogen tid endnu, og han blev anset for at være en meget klog mand, men også noget uberegnelig. Der fortælles mange ting om ham i andre sagaer.
 Jarl Håkon herskede kun i kort tid herefter over Norge, men på grund af alt dette anså man ham i alle henseender for at være fremragende ― og tilsvarende hans sønner.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 |- style="background-color:#e9e9e9"
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Jómsvíkinga saga (Ólafur Halldórsson)]] !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikinga Saga (C.C.Rafn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Jomsvikingarnas Saga]] !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Jómsvíkíngasaga]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Jómsvíkinga saga (Ólafur Halldórsson)]] !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikinga Saga (C.C.Rafn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Jomsvikingarnas Saga]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingernes saga]] !! !!

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 |-
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Jómsvíkinga saga (Ólafur Halldórsson)]] !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikinga Saga (C.C.Rafn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Jomsvikingarnas Saga]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Jomsvikingernes löfter og henrettelse i Hjörungavaag]] !! !!
 |-
 |}

@@ Linje 216: / Linje 216: @@
 '''1.''' Nu begynder sagaens anden fortælling, som udspillede sig før det netop omtalte, men én mund kan ikke fortælle alt samtidig.
-Der var en mand, der hed Toke. Han boede i Danmark i den del af landet, der kaldes Fyn. Hans kone hed Torvør. De havde tre sønner, som omtales i denne saga. Den ældste søn hed Åge, den næstældste Palner og den yngste hed Fjølner — han var frillesøn. Deres far — Toke — var en gammel mand, da dette fandt sted, og et efteår kort før vinternætterne, blev han syg og døde af sygdommen. Der gik heller ikke længe, før Torvør — Tokes kone — blev syg og døde, og så overgår alle deres værdier til Åge og Palner, for de var berettigede til arven efter deres far og mor. I den forbindelse spurgte Fjølner sine brødre, hvilken del af formuen de tiltænkte ham. De svarede og sagde, at han kunne få en tredjedel af løsøret, men ikke af jorden, og så mente de endda at have givet ham en god del, men han gjorde krav på en tredjedel af den samlede formue. Det fortælles om Fjølner, at han var en klog mand, dreven og ondskabsfuld. Fjølners brødre sagde, at han ikke fik mere, end de havde tilbudt ham, men det er Fjølner ikke tilfreds med, og han drager derfor derfra med sin del af formuen og opsøger kong Harald Gormsøn, og han bliver nu kongens hirdmand og rådgiver.
+Der var en mand, der hed Toke. Han boede i Danmark i den del af landet, der kaldes Fyn. Hans kone hed Torvør. De havde tre sønner, som omtales i denne saga. Den ældste søn hed Åge, den næstældste Palner og den yngste hed Fjølner — han var frillesøn. Deres far — Toke — var en gammel mand, da dette fandt sted, og et efterår kort før vinternætterne blev han syg og døde af sygdommen. Der gik heller ikke længe, før Torvør — Tokes kone — blev syg og døde, og så overgår alle deres værdier til Åge og Palner, for de var berettigede til arven efter deres far og mor. I den forbindelse spurgte Fjølner sine brødre, hvilken del af formuen de tiltænkte ham. De svarede og sagde, at han kunne få en tredjedel af løsøret, men ikke af jorden, og så mente de endda at have givet ham en god del, men han gjorde krav på en tredjedel af den samlede formue. Det fortælles om Fjølner, at han var en klog mand, dreven og ondskabsfuld. Fjølners brødre sagde, at han ikke fik mere, end de havde tilbudt ham, men det er Fjølner ikke tilfreds med, og han drager derfor derfra med sin del af formuen og opsøger kong Harald Gormsøn, og han bliver nu kongens hirdmand og rådgiver.
 Det siges om Åge Tokesøn, at man på den tid ikke syntes at finde hans lige i Danevældet blandt mænd, som ikke var af høj stand. Han drog hver sommer på hærtogt, og vandt nærmest altid sejr, hvor end han kom. Fjølner siger til kong Harald, at denne ikke kan regne sig for enekonge i Danmark, så længe Åge Tokesøn — Fjølners bror — var i live. Og det endte med, at han fik besnakket kongen, sådan at forholdet mellem Åge og kong Harald ikke var helt ufarligt. Men Åge havde fredland hos og et godt venskab med jarl Ottar i Götaland, og engang tog han til gæstebud hos jarl Ottar med to skibe. Det ene var et stort og godt drageskib, det andet en snekke, og på disse skibe havde han hundrede mand, som alle var veludrustede med våben og klæder. Det fortælles ikke, at der indtraf noget særligt på deres rejse, og Åge fik gode gaver af jarlen, inden de skiltes, og han drog derpå hjem til Danmark.

@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 ===Om Knud den Fundne===
-'''1.''' Gorm hed en konge, der regerede i Danmark — han blev kaldt den Barnløse. Han var en mægtig konge og vellidt af sine mænd; han havde været ved magten længe, da dette foregik. Dengang sad jarl Arnfinn i Saxland, som han regerede på vegne af kong Karlemagnus. De var gode venner — Arnfinn og Gorm — og havde været i viking sammen. Jarlen havde en smuk søster, men han elskede hende mere, end han burde, og fik et barn med hende; dette blev holdt skjult, og jarlen sendte folk væk med barnet og bad dem ikke skilles fra barnet uden at vide, hvad der blev af det. De kom til Danmark, og ved en skov blev de klar over, at kong Gorm og hans hird er i skoven. De anbragte barnet under et egetræ og fortrak. Om aftenen drog kongen hjem med hele hirden på nær to brødre: Den ene hed Halvard, den anden Håvard, og de blev tilbage. De gik omkring, og så hørte de barnegråd; de gik derhen, men vidste ikke, hvordan det hang sammen. Dér fandt de et drengebarn under et egetræ og en stor knyttet bylt i grenene over barnet. Barnet var svøbt i gudvæv, og om dets hoved var bundet et silkebånd, hvori der sad en ørtug guld. De samler barnet op og tager det med hjem, og de kom hjem, som kongen og hirdmændene sad over drikkebordene. De bebrejder sig selv, at de ikke fulgte kongen hjem, men kongen svarer og siger, at han ikke vil være vred på dem på grund af dette. Og nu fortalte de kongen, hvad der var sket på deres færd. Kongen bad om at se barnet og lod det føre til sig. Kongen syntes godt om drengen og sagde: »Han må komme af en fornem slægt — og han er bedre fundet end ufundet.« Han lod siden drengen vandøse og navngive, og han blev kaldt Knud — og det af den grund, at en guldfingerring havde været bundet fast til drengens pande med en knude, da han blev fundet, og deraf tog kongen det navn, han gav drengen. Han tog ham til sig og opfostrede ham og kaldte ham sin søn, var god ved ham og elskede ham meget.
+'''1.''' Gorm hed en konge, der regerede i Danmark — han blev kaldt den Barnløse. Han var en mægtig konge og vellidt af sine mænd; han havde været ved magten længe, da dette foregik. Dengang sad jarl Arnfinn i Saxland, som han regerede på vegne af kong Karlemagnus. De var gode venner — Arnfinn og Gorm — og havde været i viking sammen. Jarlen havde en smuk søster, men han elskede hende mere, end han burde, og fik et barn med hende; dette blev holdt skjult, og jarlen sendte folk væk med barnet og bad dem ikke skilles fra barnet uden at vide, hvad der blev af det. De kom til Danmark, og ved en skov blev de klar over, at kong Gorm og hans hird er i skoven. De anbragte barnet under et egetræ og fortrak. Om aftenen drog kongen hjem med hele hirden på nær to brødre: Den ene hed Hallvard, den anden Håvard, og de blev tilbage. De gik omkring, og så hørte de barnegråd; de gik derhen, men vidste ikke, hvordan det hang sammen. Dér fandt de et drengebarn under et egetræ og en stor knyttet bylt i grenene over barnet. Barnet var svøbt i gudvæv, og om dets hoved var bundet et silkebånd, hvori der sad en ørtug guld. De samler barnet op og tager det med hjem, og de kom hjem, som kongen og hirdmændene sad over drikkebordene. De bebrejder sig selv, at de ikke fulgte kongen hjem, men kongen svarer og siger, at han ikke vil være vred på dem på grund af dette. Og nu fortalte de kongen, hvad der var sket på deres færd. Kongen bad om at se barnet og lod det føre til sig. Kongen syntes godt om drengen og sagde: »Han må komme af en fornem slægt — og han er bedre fundet end ufundet.« Han lod siden drengen vandøse og navngive, og han blev kaldt Knud — og det af den grund, at en guldfingerring havde været bundet fast til drengens pande med en knude, da han blev fundet, og deraf tog kongen det navn, han gav drengen. Han tog ham til sig og opfostrede ham og kaldte ham sin søn, var god ved ham og elskede ham meget.
 Da det nu gik mod enden af kong Gorms tid, og da han var blevet gammel, fik han en sygdom, som gjorde det af med ham, men før han udåndede, bad han sine venner og slægtninge komme til sig, da han mente at kunne se, hvor det bar henad med ham. Han bad dem om, at han måtte råde for, hvem der skulle tilsværges landet og folket, når han var borte. Han bad om at få deres tilladelse og sagde, at han ville overdrage Knud hele sin magt og alt, hvad der kunne gøre denne til en større mand end førhen, når han selv var død. Og nu, fordi han var så vellidt og højt elsket af sine mænd, samtykkede de i dette, at kongen skulle bestemme. Dette blev nu fremmet, og derpå afgik kongen ved døden. Knud overtager nu landet og folket og hele det rige, som Gorm havde haft, og han er afholdt blandt sine mænd. Han fik sig en søn, der hed Gorm, og denne blev først kaldt Gorm den Enfoldige, men da han blev voksen, kaldte man ham Gorm den Gamle eller den Mægtige.