K J V Steenstrup Havgjerdinger - Revisjonshistorikk

Jesper på 11. feb. 2018 kl. 20:32

2018-02-11T20:32:16Z

JJ.Sandal på 20. feb. 2016 kl. 20:42

2016-02-20T20:42:59Z

Asger på 3. jan. 2015 kl. 09:20

2015-01-03T09:20:49Z

Asger på 3. jan. 2015 kl. 09:19

2015-01-03T09:19:46Z

Jesper på 3. jan. 2015 kl. 09:17

2015-01-03T09:17:48Z

Asger på 2. jan. 2015 kl. 21:43

2015-01-02T21:43:31Z

Carsten på 2. jan. 2015 kl. 20:38

2015-01-02T20:38:58Z

Carsten på 2. jan. 2015 kl. 20:37

2015-01-02T20:37:43Z

Asger på 2. jan. 2015 kl. 16:58

2015-01-02T16:58:03Z

Asger på 2. jan. 2015 kl. 16:56

2015-01-02T16:56:31Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 11. feb. 2018 kl. 20:32
Linje 60:		Linje 60:
	[[Kategori:Tekster på dansk]]		[[Kategori:Tekster på dansk]]
	[[Kategori:Knud Johannes Vogelius Steenstrup]]		[[Kategori:Knud Johannes Vogelius Steenstrup]]
		+	[[Kategori:Grønlandica]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. feb. 2016 kl. 20:42
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Knud J. V. Steenstrup.jpg\|200px\|right\|thumb\|<center><small>Knud J. V. Steenstrup (1842-1913 )</small></center>]]		[[Fil:Knud J. V. Steenstrup.jpg\|200px\|right\|thumb\|<center><small>Knud J. V. Steenstrup (1842-1913 )</small></center>]]
−

	<center><big>'''Hvad er Kongespeilets Havgjerdinger?'''</big></center>		<center><big>'''Hvad er Kongespeilets Havgjerdinger?'''</big></center>

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 At den skotske Digter ikke har set et sådant »Hav» för, er höjst rimeligt, og at han udtrykte sine Fölelser i et höjtstemt Digt var naturligt for ham. Etatsraad STEENSTRUP meener nu, at Begivenheden har været så vidunderlig, at der blev digtet Draper om den, men mig forekommer det mere naturligt at tænke, at det er Drapaen der har holdt Liv i Begivenheden. Hvor ofte har man ikke Exempler paa, at en Begivenhed eller en Person er bleven mindet, ikke fordi der var noget særligt ved den ene eller den anden af dem, men kun fordi en digterisk begavet Mand har skildret dem?
-Det er imidlertid ikke allene paa Grund af ovenstaaende Udvikling at jeg mener, at man ikke behöver at tage sin tilflugt til noget saa extraordinært, som et Havskjelv<ref name="ftn7"> Havskjelv er forövrigt for nylig forekommet i denne Egn af Havet, se saaledes »Nationaltidende» for 18de September 1885 Nr. 3369, hvor der omtales et Havskjelv, der traf den Kgl. Grönlandske Handels Brig Tjalfe ført af Kaptajn L IPSEN: »Et interressant Fænomen bemærkedes ombord paa hjemrejsen. Paa 41° V. L. og 58° N. B., altsaa i Egnen af »Buss», indtraf der en Storm, Barometret sank til en forbavsende lav Stand og med et mærkedes i Briggen en Rysten, det var som om man rullede et Fad henad Dækket. Det gjentoges, men ikke sag stærkt som forrige Gang. Paa 32°5 V. L. og 58° N. B. mærkedes det samme. Det var godt Vejr, Kaptajnen og 1ste Styrmand sad i Kahytten, da Skibet begyndte at sittre og ryste meget stærk, saa stærkt endog, at Kaptajnen troede Agterstevnen havde taget Skade. Stödene der formentes at hidröre fra en Jordrystelse i Havbunden, varede 1 ’a 2 Minuter. Klokken var 10½-11 om Formiddagen og Vejret var smukt. Da Kaptajnen og Styrmanden öjeblikkelig gik op på Dækket, saa de hvorledes Rattet rystede og sittrede, sag at Rorgængeren havde Möie med at holde det. Saavel Skibets Officerer som Mandskabet lagde alle Mærke til disse Stöd, hvoraf der kom 3 hurtig på hinanden. Söfolkene holde imidlertid ikke af »Buss», da der, tilfældig eller ikke, er indtruffet mange Ulykker paa Skibe netop naar de vare her. Man har antaget at der var vulkanske Kræfter til Stede i Havbunden, og at de ere i Virksomhed, har ’Briggen TjaIfes’ Rejse over dette Sted bevist. — Hertil kan føjes, hvad der staar i Tjalfes Journal: at den 25 August, den Dag da de förste Rystelser bemærkedes, faldt Barometret, fra om Morgenen Kl. 4, da det stod paa 743.3 mm til om Eftermiddagen Kl. 2, da det naaede ned til 724.s mm; hvorpaa det igjen steg til Midnat, da det igjen stod paa 744.7 mm. Rystelserne denne Dag omtales ikke. Derimod staar der, under 1ste September, da Skibet var paa 32°5' V. L. og 58°19' N. B. at der om Formiddagen, mellem Kl. 10½ og 11, mærkedes Rystelser 3 Gange og at Stödene varede 1 á 2 Minuter.</ref> for at forstaa hvad Kongespeilets Havgjerdinger er, men navnlig fordi at det forekommer mig öjensynligt, at disse Havgjerdinger slet ikke dække Begrebet Havskjelv, uden i et uvæsentligt Punkt, og det til med et Punkt, som Etatsraad STEENSTRUP heller ikke selv lægger nogen afgjörende Vægt paa, nemlig Tallet 3 i Bölgernes Antal, cfr. pag. 151.
+Det er imidlertid ikke allene paa Grund af ovenstaaende Udvikling at jeg mener, at man ikke behöver at tage sin tilflugt til noget saa extraordinært, som et Havskjelv<ref name="ftn7"> Havskjelv er forövrigt for nylig forekommet i denne Egn af Havet, se saaledes »Nationaltidende» for 18de September 1885 Nr. 3369, hvor der omtales et Havskjelv, der traf den Kgl. Grönlandske Handels Brig Tjalfe ført af Kaptajn L IPSEN: »Et interressant Fænomen bemærkedes ombord paa hjemrejsen. Paa 41° V. L. og 58° N. B., altsaa i Egnen af »Buss», indtraf der en Storm, Barometret sank til en forbavsende lav Stand og med et mærkedes i Briggen en Rysten, det var som om man rullede et Fad henad Dækket. Det gjentoges, men ikke saa stærkt som forrige Gang. Paa 32°5 V. L. og 58° N. B. mærkedes det samme. Det var godt Vejr, Kaptajnen og 1ste Styrmand sad i Kahytten, da Skibet begyndte at sittre og ryste meget stærk, saa stærkt endog, at Kaptajnen troede Agterstevnen havde taget Skade. Stödene der formentes at hidröre fra en Jordrystelse i Havbunden, varede 1 ’a 2 Minuter. Klokken var 10½-11 om Formiddagen og Vejret var smukt. Da Kaptajnen og Styrmanden öjeblikkelig gik op på Dækket, saa de hvorledes Rattet rystede og sittrede, sag at Rorgængeren havde Möie med at holde det. Saavel Skibets Officerer som Mandskabet lagde alle Mærke til disse Stöd, hvoraf der kom 3 hurtig på hinanden. Söfolkene holde imidlertid ikke af »Buss», da der, tilfældig eller ikke, er indtruffet mange Ulykker paa Skibe netop naar de vare her. Man har antaget at der var vulkanske Kræfter til Stede i Havbunden, og at de ere i Virksomhed, har ’Briggen TjaIfes’ Rejse over dette Sted bevist. — Hertil kan føjes, hvad der staar i Tjalfes Journal: at den 25 August, den Dag da de förste Rystelser bemærkedes, faldt Barometret, fra om Morgenen Kl. 4, da det stod paa 743.3 mm til om Eftermiddagen Kl. 2, da det naaede ned til 724.s mm; hvorpaa det igjen steg til Midnat, da det igjen stod paa 744.7 mm. Rystelserne denne Dag omtales ikke. Derimod staar der, under 1ste September, da Skibet var paa 32°5' V. L. og 58°19' N. B. at der om Formiddagen, mellem Kl. 10½ og 11, mærkedes Rystelser 3 Gange og at Stödene varede 1 á 2 Minuter.</ref> for at forstaa hvad Kongespeilets Havgjerdinger er, men navnlig fordi at det forekommer mig öjensynligt, at disse Havgjerdinger slet ikke dække Begrebet Havskjelv, uden i et uvæsentligt Punkt, og det til med et Punkt, som Etatsraad STEENSTRUP heller ikke selv lægger nogen afgjörende Vægt paa, nemlig Tallet 3 i Bölgernes Antal, cfr. pag. 151.
 Hvorledes mærkes nemlig et Havskjelv? Ja, ude paa det aabne Hav mærkes det, ombord i Skibene, kun som Stöd og Rystelser, der bringe Besætningerne til at tro, at de ere stödte paa et Skær, men de vældige Bölger der dannes bryde ikke derude, de gå næsten umærkelig hen under Skibet. I Nærheden af Land derimod, navnlig naar Kysten er flad, ja da bryder Havskjelvsbölgerne med en uhyre Kraft og bortskyller alt hvad de kan naa. Altsaa, har Havskjelv truffet Udvandringsflaaden i 986 i det aabne Hav, har det kun givet Skibene nogle Stöd; men Bölgerne, foraarsagede ved Havskjelvet, kunne der aldrig have været, »höjere end store Fjelde, lignende stejle overhængende Bjergvægge»; saadanne Bölger, al digterisk Overdrivelse naturligvis fraregnet, kunne ved Havskjelv kun dannes nær Land; men skal Flaaden være bleven ödelagt af disse, maa den have været lige ved Land; men det er der intet der tyder paa, særlig ikke det, at flere af Skibene kom tilbage til Island, medens andre naaede deres Maal, Grönland.

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 At den skotske Digter ikke har set et sådant »Hav» för, er höjst rimeligt, og at han udtrykte sine Fölelser i et höjtstemt Digt var naturligt for ham. Etatsraad STEENSTRUP meener nu, at Begivenheden har været så vidunderlig, at der blev digtet Draper om den, men mig forekommer det mere naturligt at tænke, at det er Drapaen der har holdt Liv i Begivenheden. Hvor ofte har man ikke Exempler paa, at en Begivenhed eller en Person er bleven mindet, ikke fordi der var noget særligt ved den ene eller den anden af dem, men kun fordi en digterisk begavet Mand har skildret dem?
-Det er imidlertid ikke allene paa Grund af ovenstaaende Udvikling at jeg mener, at man ikke behöver at tage sin tilflugt til noget saa extraordinært, som et Havskjelv<ref name="ftn7"> Havskjelv er forövrigt for nylig forekommet i denne Egn af Havet, se saaledes »Nationaltidende» for 18de September 1885 Nr. 3369, hvor der omtales et Havskjelv, der traf den Kgl. Grönlandske Handels Brig Tjalfe fort af Kaptajn L IPSEN: »Et interressant Fænomen bemærkedes ombord paa hjemrejsen. Paa 41° V. L. og 58° N. B., altsaa i Egnen af »Buss», indtraf der en Storm, Barometret sank til en forbavsende lav Stand og med et mærkedes i Briggen en Rysten, det var som om man rullede et Fad henad Dækket. Det gjentoges, men ikke sag stærkt som forrige Gang. Paa 32°5 V. L. og 58° N. B. mærkedes det samme. Det var godt Vejr, Kaptajnen og 1ste Styrmand sad i Kahytten, da Skibet begyndte at sittre og ryste meget stærk, saa stærkt endog, at Kaptajnen troede Agterstevnen havde taget Skade. Stödene der formentes at hidröre fra en Jordrystelse i Havbunden, varede 1 ’a 2 Minuter. Klokken var 10½-11 om Formiddagen og Vejret var smukt. Da Kaptajnen og Styrmanden öjeblikkelig gik op på Dækket, saa de hvorledes Rattet rystede og sittrede, sag at Rorgængeren havde Möie med at holde det. Saavel Skibets Officerer som Mandskabet lagde alle Mærke til disse Stöd, hvoraf der kom 3 hurtig på hinanden. Söfolkene holde imidlertid ikke af »Buss», da der, tilfældig eller ikke, er indtruffet mange Ulykker paa Skibe netop naar de vare her. Man har antaget at der var vulkanske Kræfter til Stede i Havbunden, og at de ere i Virksomhed, har ’Briggen TjaIfes’ Rejse over dette Sted bevist. — Hertil kan føjes, hvad der staar i Tjalfes Journal: at den 25 August, den Dag da de förste Rystelser bemærkedes, faldt Barometret, fra om Morgenen Kl. 4, da det stod paa 743.3 mm til om Eftermiddagen Kl. 2, da det naaede ned til 724.s mm; hvorpaa det igjen steg til Midnat, da det igjen stod paa 744.7 mm. Rystelserne denne Dag omtales ikke. Derimod staar der, under 1ste September, da Skibet var paa 32°5' V. L. og 58°19' N. B. at der om Formiddagen, mellem Kl. 10½ og 11, mærkedes Rystelser 3 Gange og at Stödene varede 1 á 2 Minuter.</ref> for at forstaa hvad Kongespeilets Havgjerdinger er, men navnlig fordi at det forekommer mig öjensynligt, at disse Havgjerdinger slet ikke dække Begrebet Havskjelv, uden i et uvæsentligt Punkt, og det til med et Punkt, som Etatsraad STEENSTRUP heller ikke selv lægger nogen afgjörende Vægt paa, nemlig Tallet 3 i Bölgernes Antal, cfr. pag. 151.
+Det er imidlertid ikke allene paa Grund af ovenstaaende Udvikling at jeg mener, at man ikke behöver at tage sin tilflugt til noget saa extraordinært, som et Havskjelv<ref name="ftn7"> Havskjelv er forövrigt for nylig forekommet i denne Egn af Havet, se saaledes »Nationaltidende» for 18de September 1885 Nr. 3369, hvor der omtales et Havskjelv, der traf den Kgl. Grönlandske Handels Brig Tjalfe ført af Kaptajn L IPSEN: »Et interressant Fænomen bemærkedes ombord paa hjemrejsen. Paa 41° V. L. og 58° N. B., altsaa i Egnen af »Buss», indtraf der en Storm, Barometret sank til en forbavsende lav Stand og med et mærkedes i Briggen en Rysten, det var som om man rullede et Fad henad Dækket. Det gjentoges, men ikke sag stærkt som forrige Gang. Paa 32°5 V. L. og 58° N. B. mærkedes det samme. Det var godt Vejr, Kaptajnen og 1ste Styrmand sad i Kahytten, da Skibet begyndte at sittre og ryste meget stærk, saa stærkt endog, at Kaptajnen troede Agterstevnen havde taget Skade. Stödene der formentes at hidröre fra en Jordrystelse i Havbunden, varede 1 ’a 2 Minuter. Klokken var 10½-11 om Formiddagen og Vejret var smukt. Da Kaptajnen og Styrmanden öjeblikkelig gik op på Dækket, saa de hvorledes Rattet rystede og sittrede, sag at Rorgængeren havde Möie med at holde det. Saavel Skibets Officerer som Mandskabet lagde alle Mærke til disse Stöd, hvoraf der kom 3 hurtig på hinanden. Söfolkene holde imidlertid ikke af »Buss», da der, tilfældig eller ikke, er indtruffet mange Ulykker paa Skibe netop naar de vare her. Man har antaget at der var vulkanske Kræfter til Stede i Havbunden, og at de ere i Virksomhed, har ’Briggen TjaIfes’ Rejse over dette Sted bevist. — Hertil kan føjes, hvad der staar i Tjalfes Journal: at den 25 August, den Dag da de förste Rystelser bemærkedes, faldt Barometret, fra om Morgenen Kl. 4, da det stod paa 743.3 mm til om Eftermiddagen Kl. 2, da det naaede ned til 724.s mm; hvorpaa det igjen steg til Midnat, da det igjen stod paa 744.7 mm. Rystelserne denne Dag omtales ikke. Derimod staar der, under 1ste September, da Skibet var paa 32°5' V. L. og 58°19' N. B. at der om Formiddagen, mellem Kl. 10½ og 11, mærkedes Rystelser 3 Gange og at Stödene varede 1 á 2 Minuter.</ref> for at forstaa hvad Kongespeilets Havgjerdinger er, men navnlig fordi at det forekommer mig öjensynligt, at disse Havgjerdinger slet ikke dække Begrebet Havskjelv, uden i et uvæsentligt Punkt, og det til med et Punkt, som Etatsraad STEENSTRUP heller ikke selv lægger nogen afgjörende Vægt paa, nemlig Tallet 3 i Bölgernes Antal, cfr. pag. 151.
 Hvorledes mærkes nemlig et Havskjelv? Ja, ude paa det aabne Hav mærkes det, ombord i Skibene, kun som Stöd og Rystelser, der bringe Besætningerne til at tro, at de ere stödte paa et Skær, men de vældige Bölger der dannes bryde ikke derude, de gå næsten umærkelig hen under Skibet. I Nærheden af Land derimod, navnlig naar Kysten er flad, ja da bryder Havskjelvsbölgerne med en uhyre Kraft og bortskyller alt hvad de kan naa. Altsaa, har Havskjelv truffet Udvandringsflaaden i 986 i det aabne Hav, har det kun givet Skibene nogle Stöd; men Bölgerne, foraarsagede ved Havskjelvet, kunne der aldrig have været, »höjere end store Fjelde, lignende stejle overhængende Bjergvægge»; saadanne Bölger, al digterisk Overdrivelse naturligvis fraregnet, kunne ved Havskjelv kun dannes nær Land; men skal Flaaden være bleven ödelagt af disse, maa den have været lige ved Land; men det er der intet der tyder paa, særlig ikke det, at flere af Skibene kom tilbage til Island, medens andre naaede deres Maal, Grönland.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. jan. 2015 kl. 09:17
Linje 54:		Linje 54:


−	*[~~http://heimskringla.no/wiki/~~Havgjerdinger Japetus Steenstrups foredrag om Hafgerðingar (tilføjet flere referencer om emnet)]	+	*[[Havgjerdinger\|Japetus Steenstrups foredrag om Hafgerðingar (tilføjet flere referencer om emnet)]]

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 Har man de andre vidunderlige Fortællinger in mente, der ellers forekomme i Kongespeilet, og specielt de to fabelagtige Uhyrer, Havstramben og Margygen, der omtales i umiddelbar Forbindelse med Havgjerdinger, skulde man synes, at det laa nærmest, med selve Kongespeilets Forfatter at slutte, at Grönlandshavet er et stormfuldt Hav »hvor man er udsat for overhængende Livsfare; altsaa saaledes som det skildres i Biskopssagaen og saaledes som det i Virkeligheden ogsaa maatte stille sig for den Tids Fartöjer.
-Fouden at Havet Syd for Grönland er meget udsat for Storme, kan der, på Grund af mod hinanden gående Strömninger, stå et forfærdeligt »Hav» med Brådsöer, og skulde jeg gjette på hvad det var, der bragte den skotske Digter til at slå Harpen, skulde det være disse, ved Vind og Ström fremkaldte »akavede» Söer, der navnlig i Egnen af »Buss»<ref name="ftn5"> Saaledes benævnes et Sted i havet mellem Grönland og Island på 57°30' N. B., efter en Fiskerbaad (The Buss of Bridgewater) der deltog i FROBISHERS Rejse i 1578 og som på Hjemrejsen troede at have fundet et nyt Land paa dette Sted.</ref> kunne være så voldsomme, hvad jeg selv har set, at Söerne kunne vælte over begge Sider på selv så höje Fartöjer, som den Kgl. Grönlandske Handels större Skibe, og hvor ödelæggende må disse Söer så ikke have været for de åbne eller halvåbne Fartöjer, der i hin Tid gik fra Island til Grönland og specielt i Udvandringsåret 986, hvor vistnok alt hvad bære kunde toges i Brug.<ref name="ftn6"> At der i 986 gik saa mange Skibe til Grunde, var ikke saa forunderligt (cfr. STEENSTRUPS Afhandling, pag. 162), thi aldrig senere er der paa en Gang gaaet saa mange Skibe til Grönland (Hvalfangerflaaderne naturligvis undtagne) og det til med Udvandrerskibe, der jo i Reglen ikke ere saa godt udrustede som f. Ex. almindelige Handelsskibe; hvortil kom, at de naturligvis vare overfyldte med Folk, Kvæg og Bohave. — Den eneste, der jo den Gang kjendte lidt til Grönlandshavets Farer, var ERIK DEN RØDE, men han skulde nok vogte sig for at afskrække Folk fra at tage til Grönland.</ref>
+Foruden at Havet Syd for Grönland er meget udsat for Storme, kan der, på Grund af mod hinanden gående Strömninger, stå et forfærdeligt »Hav» med Brådsöer, og skulde jeg gjette på hvad det var, der bragte den skotske Digter til at slå Harpen, skulde det være disse, ved Vind og Ström fremkaldte »akavede» Söer, der navnlig i Egnen af »Buss»<ref name="ftn5"> Saaledes benævnes et Sted i havet mellem Grönland og Island på 57°30' N. B., efter en Fiskerbaad (The Buss of Bridgewater) der deltog i FROBISHERS Rejse i 1578 og som på Hjemrejsen troede at have fundet et nyt Land paa dette Sted.</ref> kunne være så voldsomme, hvad jeg selv har set, at Söerne kunne vælte over begge Sider på selv så höje Fartöjer, som den Kgl. Grönlandske Handels större Skibe, og hvor ödelæggende må disse Söer så ikke have været for de åbne eller halvåbne Fartöjer, der i hin Tid gik fra Island til Grönland og specielt i Udvandringsåret 986, hvor vistnok alt hvad bære kunde toges i Brug.<ref name="ftn6"> At der i 986 gik saa mange Skibe til Grunde, var ikke saa forunderligt (cfr. STEENSTRUPS Afhandling, pag. 162), thi aldrig senere er der paa en Gang gaaet saa mange Skibe til Grönland (Hvalfangerflaaderne naturligvis undtagne) og det til med Udvandrerskibe, der jo i Reglen ikke ere saa godt udrustede som f. Ex. almindelige Handelsskibe; hvortil kom, at de naturligvis vare overfyldte med Folk, Kvæg og Bohave. — Den eneste, der jo den Gang kjendte lidt til Grönlandshavets Farer, var ERIK DEN RØDE, men han skulde nok vogte sig for at afskrække Folk fra at tage til Grönland.</ref>
 At den skotske Digter ikke har set et sådant »Hav» för, er höjst rimeligt, og at han udtrykte sine Fölelser i et höjtstemt Digt var naturligt for ham. Etatsraad STEENSTRUP meener nu, at Begivenheden har været så vidunderlig, at der blev digtet Draper om den, men mig forekommer det mere naturligt at tænke, at det er Drapaen der har holdt Liv i Begivenheden. Hvor ofte har man ikke Exempler paa, at en Begivenhed eller en Person er bleven mindet, ikke fordi der var noget særligt ved den ene eller den anden af dem, men kun fordi en digterisk begavet Mand har skildret dem?

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. jan. 2015 kl. 20:38
Linje 17:		Linje 17:
	<center>'''K. J. V. Steenstrup.'''</center>		<center>'''K. J. V. Steenstrup.'''</center>

−	<center>Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar, 13:7, 797-800, 1891</center>	+	<br><center>Geologiska Föreningen i Stockholm<br>Förhandlingar, 13:7, 797-800,<br>1891</center>

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havgjerdinger]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=K J V Steenstrup Havgjerdinger]] !!  !!
 |-
 |}
 <center>'''Hvad er Kongespeilets Havgjerdinger?'''</center>
 <center>Af</center>
@@ Linje 43: / Linje 45: @@
 Til Slutning endnu kun den Bemærkning: naar Etatsraad STEENSTRUP, i Modsætning til de tidligere Fortolkere (cfr. Afhandlingen pag. 129) forstaar Udtrykket, at de vældige Bölger »hegne om det hele Hav», som om Kongespeilets Forfatter derved har ment hele, eller i al Fald en Del af det vi nu kalde det nordlige Atlanterhav (cfr. pag. 144 og 146), da har han sikkert Uret. Kongespeilets Forfatter har ikke siddet med et Kort over det nordlige Atlanterhav for sig og afmærket de Kyster hvor de formentlige havskjelvsbölger vare sporede, saaledes som The Royal Society of London gjorde efter Jordskjelvet i 1755 (cfr. pag. 145-146)., Og naar Digteren i 986, vistnok (i Overensstemmelse med Kongespeilets Fremstilling) har talt om at Bölgerne omgjerde det hele Hav, ja da tænkte han naturligvis kun paa den lille Del af Havet, der omgav ham, altsaa kun paa hvad der laa indenfor hans Horizont, og andet har Kongespejlets Forfatter uden Tvivl heller ikke tænkt paa ved Udtrykket: »hegne om det hele Hav.»
 ----
 <references/>
 *[http://heimskringla.no/wiki/Havgjerdinger Japetus Steenstrups foredrag om Hafgerðingar (tilføjet flere referencer om emnet)]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. jan. 2015 kl. 16:58
Linje 8:		Linje 8:


−	~~<div class="toccolours">[[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png\|25px]] Denne side er under udarbejdelse. </div>~~	+
	<center>'''Hvad er Kongespeilets Havgjerdinger?'''</center>		<center>'''Hvad er Kongespeilets Havgjerdinger?'''</center>