Kilder og Vandløb (Ny række) - Revisjonshistorikk

Carsten på 31. okt. 2017 kl. 10:35

2017-10-31T10:35:19Z

Carsten på 31. okt. 2017 kl. 10:04

2017-10-31T10:04:28Z

Carsten: Kilder og Vandløb (Ny række)

2017-10-31T10:02:39Z

Kilder og Vandløb (Ny række)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kilder og Vandløb (Ny række)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Danske sagn som de har lydt i folkemunde (Ny række)| <big>Danske sagn</big> som de har lydt i folkemunde <big>Ny række</big>]]'''
 Samlede og for størstedelen optegnede
 af '''[[Evald Tang Kristensen]]'''
 1931

'''Bind III'''

 <big>'''D. Forskjellige Stedsagn'''
<big>'''4. Kilder og Vandløb '''</big></big></center>

1189. En Gang var der en svær Tørke i hele Landet. Den Gang var Balder Konge, og han red med sit Følge østerpaa og kom til et Kjær, men ogsaa det var udtørret. Da skrabede hans Hest i Jorden, og hvor den skrabede, kom der Vand. Han befalede da, at de skulde grave en Brønd. Den blev ogsaa gravet og er der den Dag i Dag og kaldes ''Storbrønden''. Den er sat med Kampesten og er aldrig tør. Byen blev saa bygget rundt om Kjæret og kaldtes ''Baldersbrønde''. Paa Pladsen ved Brønden blev 1858 den første Skole i Byen bygget,
og jeg var den første Lærer der.

''N. A. Lavrsen, Hejls. Høje Taastrup S., Smørum H''.

1190. Her i ''Roholte'' Sogn findes ved en Bæk, der løber over et Par Marker af Orup Byes Jorder, et rindende Vandhul, der kaldes ''Fru Martes Kilde'', hvortil Sagnet knytter sig, at den bekjendte Fru Marte
paa Lindersvold daglig benyttede Vand derfra.

''Roholte S., Fakse H. Th. Johannessen, Orup v. Fakse''.

1191. Den Sten, som Røverne slog Drengen ihjel paa, ligger lige uden for ''Stubberup'' Kirkegaard ved Kirkevejen ad Dalby. Der udsprang en Kilde paa det Sted, og den Kilde er der endnu. Vandet løber for det meste endnu ned ad Vejgrøften fra den, og naar vi passer Murmester op ved Kirken, saa tager vi Vandet der.

''Stubberup S., Bjærge H. Peder Hansen, Hersnab''.

1192. Ude i den lille ''Vildmose'' ligger en Gaard, og Forpagteren af den havde ikke godt Drikkevand til Husets Brug. Han klagede derover til Ejeren, som kom der ud, og de talte om at faa gravet Brønd. Men saa fandt Ejeren en gammel Kilde med noget frønnet Træværk om. Han vilde da have den renset op, men det skete ikke, da det var en almindelig Tro, at den, der drak af dens Vand, vilde faa korte Ben. Nu er Kilden dog renset op, og Vandet i den er godt, saa Forpagterens Familie bruger det.

''Poul Lorenzen, Mosskovgaard. Mov S., Fleskum H''.

1193. Navnet ''Brødløs'' skal stamme fra, at der ingen Bro var nord for Vester-Tørslev Kirke, men kun et Færgested. Møllen har aldrig hørt til Tørslev og hører endnu til Mariager Landsogn.

''Ejeren af Brødløs Mølle. Mariager Lds., Onsild H.; V. Tørslev S., Nørhald H''.

[[Fil:ETK fig. 01.jpg|550px|right]] 1194. Ude ved Tenen i ''Vejle Aa'' stod indtil for nogle Dage siden et gammelt Hus eller Skur opført af Planker og sandsynligvis bestemt til Opbevaring af Fiskeredskaber. Det stod paa Egepæle ud over den vestlige Side af Aaen, saa man ikke kunde komme ind deri fra Landsiden. Indgangsdøren eller -porten var nemlig ude over Vandet i Husets søndre Side. Lige over Døren sad en Egebjælke med en gammel Indskrift, og nu, da Huset er brækket ned, har jeg kunnet undersøge denne Indskrift. Bogstaverne er skaaren ind i Træet, men da det er meget forvitret, er nogle af Bogstaverne helt ulæselige, og det har ikke været let at finde ud af, hvad der staar. Det kan dog ikke være andet end dette:
::DET ILDEN HAR MED DET FØRSTE FORØD
::GUD DETE AF NÅDE REVDE BRANDE. - 1691.
Skuret er altsaa opført, efter at et endnu ældre er afbrændt, og Træet, hvorpaa Indskriften staar, er saa nok reddet ud af Branden fra det gamle Hus. Da Aaen ved dette Sted gjør en stor Drejning, er det lettest at se Beliggenheden af følgende Rids:

''Vejle''

1195. En gammel Mand i ''Lille-Rygbjærg'', Niels Pedersen, fortalte os, at der en Gang havde været saa stort et Vande inde i Landene, hvor nu Plantagen er, at de kunde svømme en Hest, og der har løbet et Vandløb hele Strækningen fra Vest til Øst. Hver Juleaften stod der en Kone der ude ved Vandet og græd for hendes Barn, som var druknet der den Aften. Han vilde i alt Fald have til, han havde hørt det, og han vilde have os ud at lyde efter det. Det var efter at min Mand var død, og a var den Gang ved min Søn, som var Enkemand.

Den samme Mand fortalte ogsaa en Historie om nogle Kræmmere, som var blevne skilt af med Livet der ude mellem Vandet og Almstok.

''Randbøl S., Tørrild H. Ane Mortensdatter Stokholm, Frederikshaab''.

1196. ''Almstok Bæk'' skal have gaaet gjennem Plantagen nord for Frederikshaab og ud til ''Bundløs'', der hvor ''Bindeballe By'' først har ligget. Det Hul skal altsaa være en Rest af Vandløbet, og derfra løber endnu en Bæk. Men Almstok Bæk er forsvunden, for Flyvesandet har fyldt Lavningen op paa mange Steder, og nu løber Vandet fra Almstok Mose vesterpaa.

''Knud Schmidt, Bindeballe. Randbøl S., Tørrild H''.

1197. Her vesten for min Faders Gaard i ''Gjellerup'' Kirkeby har været et stærkt Kildevæld, og der var en hel Dam ved dens Udløb. Vandet deri var saa blankt som Sølv. Vældet frøs aldrig om Vinteren. Omkring Dammen var der Tørvejord, og jeg har gravet Klyne der, 4 Tørv tyk var der. Gamle Folk fortalte, at de kunde høre Vandet klukke i Gjellerup Bakke. Nu er Væld og Dam fyldt efter. Det gamle Dige, der stod langs med den gamle Landevej, blev i min Ungdom kjørt derned.

''Peter Fenger, Herning. Gjellerup S., Hammerum H''.

Det første jeg kom til Gjellerup, var Væld og Dam der endnu, jeg husker det tydelig og mener, at Navnet Gjellerup stammer derfra, da det Kildevæld var kun nogle hundrede Alen vest for Kirken. Endnu er Stedet meget fugtigt og sumpigt, uagtet det er fyldt op.

''E. T. K''.

1198. Der er et Vandløb imellem ''Bække'' og ''Verst'', der hedder ''Eskildsbæk'', og der er en Bro, der kaldes Eskildsbro. Paa Bække-Siden boede ved den Bæk en Mand, som hed Eskild, og han vilde have Mændene der omkring til at hjælpe sig at bygge en Bro, men det vilde de ikke, og saa byggede han den selv. Paa den Maade gik det til, at den fik det Navn, idet den blev opkaldt efter ham.

''Bække og Verst Sogne, Anst H. Lærer M. Nielsen, S.-Vissing''.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]

@@ Linje 48: / Linje 48: @@
-[[Fil:ETK fig. 01.jpg|thumb|550px|right]]
+[[Fil:ETK fig. 01.jpg|550px|right]]
 . Ude ved Tenen i ''Vejle Aa'' stod indtil for nogle Dage siden et gammelt Hus eller Skur opført af Planker og sandsynligvis bestemt til Opbevaring af Fiskeredskaber. Det stod paa Egepæle ud over den vestlige Side af Aaen, saa man ikke kunde komme ind deri fra Landsiden. Indgangsdøren eller -porten var nemlig ude over Vandet i Husets søndre Side. Lige over Døren sad en Egebjælke med en gammel Indskrift, og nu, da Huset er brækket ned, har jeg kunnet undersøge denne Indskrift. Bogstaverne er skaaren ind i Træet, men da det er meget forvitret, er nogle af Bogstaverne helt ulæselige, og det har ikke været let at finde ud af, hvad der staar. Det kan dog ikke være andet end dette:
 ::DET ILDEN HAR MED DET FØRSTE FORØD