Kong Hakon Hakonsøns saga - Uddrag (CCR/FM) - Revisjonshistorikk

August på 18. mar. 2022 kl. 09:34

2022-03-18T09:34:01Z

Jesper på 22. nov. 2018 kl. 21:26

2018-11-22T21:26:52Z

August på 22. nov. 2018 kl. 19:14

2018-11-22T19:14:05Z

Knut på 22. nov. 2018 kl. 12:25

2018-11-22T12:25:49Z

Carsten: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2018-08-24T10:43:30Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Haakon Haakonssøns saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hakon Hakonsøns den Gamles Saga (C.C.Rafn)]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kong Hakon Hakonsøns saga - Uddrag (CCR/FM)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:GHM 2.jpg|200px|thumb]]

<center>'''[[Kongesagaer]]'''

'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] II'''

<big>'''XXIII<br>Uddrag af Kong Hakon Hakonsöns saga'''</big>

paa dansk ved

[[Finnur Magnússon biografi|Finnur Magnússon]] og [[Carl Christian Rafn biografi|C. C. Rafn]]</center>

TEXT

== Fodnoter ==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]
[[Kategori:Grønlandica]]

@@ Linje 49: / Linje 49: @@
 :þengill hefir þar annarr engi
 :allvaldr enn þú riki haldit,
-:lengra reiða<ref>telja, Fl.</ref> pjóðir þángat
+:lengra reiða<ref>telja, Fl.</ref> þjóðir þángat
 :þína dyrð enn röðull skíni.

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 '''A. Úr 256 og 257 kapítula.'''
-I þenna tíma rèð Eiríkr konúngr Valldimarsson fyri Danmörku;... gerðist sundrþykki með þeim bræðrum Eiríki konúngi ok hertoga Abel, er þá var hertogi yfir Jótlandi. Þá hèldu Danir ok strið við Lybikumen... En sumar þetta, er Vilhjálmr kardináli var í Björgyn,... var vígðr Heinrekr Karsson<ref>Karlsson, Flat.</ref> [til biskups<ref>till. Flat.</ref> til Hólastaðar á Íslandi. Þá fór sú skipan til Íslands, með ráði kardinála, at sú þjóð, er þar bygði, þjónaðí til Hákonar konúngs, því at hann kallaði þat úsannligt, at þat land þjónaði eigi undir einnhvern konúng sem öll önnur í veröldunni. Þá var sendr út Þórðr kakali með Heinreki biskupi; skyldu þeir flytja þat eyrendi við landsfólkit, at allir játtaðist undir ríki Hákonar konúngs ok slíkar skattgjafir sem þeim semði. Þetta sumar [var sendr<ref>fór ok, Flat.</ref> til Grænlands<ref>Grænalands, G.</ref> Ólafr biskup; [skyldi hann hafa sama eyrendi<ref>fra till. Flat.</ref>.
+I þenna tíma rèð Eiríkr konúngr Valldimarsson fyri Danmörku;... gerðist sundrþykki með þeim bræðrum Eiríki konúngi ok hertoga Abel, er þá var hertogi yfir Jótlandi. Þá hèldu Danir ok strið við Lybikumen... En sumar þetta, er Vilhjálmr kardináli var í Björgyn,... var vígðr Heinrekr Karsson<ref>Karlsson, Flat.</ref> [til biskups<ref>till. Flat.</ref> til Hólastaðar á Íslandi. Þá fór sú skipan til Íslands, með ráði kardinála, at sú þjóð, er þar bygði, þjónaðí til Hákonar konúngs, því at hann kallaði þat úsannligt, at þat land þjónaði eigi undir einnhvern konúng sem öll önnur í veröldunni. Þá var sendr út Þórðr kakali með Heinreki biskupi; skyldu þeir flytja þat eyrendi við landsfólkit, at allir játtaðist undir ríki Hákonar konúngs ok slíkar skattgjafir sem þeim semði. Þetta sumar [var sendr<ref>fór ok, Flat.</ref> til Grænlands<ref>Grænalands, G.</ref> Ólafr biskup; [skyldi hann hafa sama eyrendi<ref>fra [till. Flat.</ref>.
 '''Úr 311ta  kapítula.'''
-Þetta haust komu þeir utan af Grænlandí Oddr af Sjolltum, Páll Magnusson ok<ref>till. Flat.</ref> Knarrar-Leifr. Þeir höfðu verit út<ref>bruttu, Fl.</ref> IIII vetr, ok sögðu at Grænlendíngar hefði gengit undir skattgildi<ref>saal. Fl, skatta, de övrige.</ref>, svâ ok at<ref>till. Fl.</ref> bæta skyldi öll manndráp við konúng, hvárt sem drepnir væri norænir menn eða grænlenzkir, [ok hvârt sem þeir væri drepnir í bygð eðr Norðrsetu, ok<ref>fra [till. Fl.</ref> allt norðr undir stjörnuna [skyldi konúngr þegngildi taka<ref>saal. Fl,- svâ at gjalda þegngildi eptír, de övríge. b</ref>, sem Sturla kvað:
+Þetta haust komu þeir utan af Grænlandí Oddr af Sjolltum, Páll Magnusson ok<ref>till. Flat.</ref> Knarrar-Leifr. Þeir höfðu verit út<ref>bruttu, Fl.</ref> IIII vetr, ok sögðu at Grænlendíngar hefði gengit undir skattgildi<ref>saal. Fl, skatta, de övrige.</ref>, svâ ok at<ref>till. Fl.</ref> bæta skyldi öll manndráp við konúng, hvárt sem drepnir væri norænir menn eða grænlenzkir, [ok hvârt sem þeir væri drepnir í bygð eðr Norðrsetu, ok<ref>fra [till. Fl.</ref> allt norðr undir stjörnuna [skyldi konúngr þegngildi taka<ref>saal. Fl, svâ at gjalda þegngildi eptír, de övrige.</ref>, sem Sturla kvað:
 :Norðr líkar þèr allt at auka
@@ Linje 58: / Linje 58: @@
 '''A. Den nyeste Udgave 10 Bind S. 22-24.'''
-Paa denne Tid regjerede Kong Erik, Valdemars Sön<ref>Kong Erik den 6te, Valdemar den 2dens Sön, eller: kaldet Plovpenning.</ref>, over Danmark. Uenighed opstod mellem Brödrene Kong Erik og Hertug Abel, som da var Hertug over Jylland<ref>Egentlig over Sönderjylland eller det nuværende Hertugdömme Slesvig.</ref>. Da förte de Danske ogsaa Krig med Lybekkerne<ref> Tilligemed Hamborgerne, de holsteenske Grever, Erkebiskoppen af Bremen m. fl. </ref>. Denne Sommer, da Cardinal Vilhelm<ref>Denne Kardinal, Biskop af Sabina (om hvem de udförligste Undersögelser findes i Estrups ''Idea hierarchiæ Romanæ etc. Hafn. 1817'') var bleven udsendt af Pave Innocentius den 4de som hans ''Legatus a latere'' eller höieste Befuldmægtigede, især for at krone Kong Hakon, efter hans Begjering og tillige for at ordne Rigets (overhoved vort Nordens) geistlige, samt (som vi snart skulle see) ogsaa dets verdslige Anliggender. Han udvirkede da hos Kong Hakon mange af Nordmændene opkaprede danske og tydske Skibes Frigivelse, som det nærmere fortælles i Sagaen. </ref> opholdt sig i Bergen, blev Henrik Kars Sön<ref>Eller Karls Sön, en Nordmand; fra det heromhandlede Aar 1247 til 1260, da han döde i Norge, var han Biskop i Holum Stift, hvor han dog i alt kun opholdt sig i 5 Aar, i hvilken Tid han (som Finn Johnsen bemærker) fuldt saameget sögte at udbrede Kongens som Christi Herredömme i Island.</ref> viet til Biskop over Holums Stift paa lsland<ref>Indtil denTid vare Islands Biskopper blevne valgte af Folket, men Kong Hakon, som stedse pönsede paa Landets Undertvingelse, fandt det meget tjenligt for sig selv at kunne udnævne dem blandt de ham hengivneste norske Klerke, for ved deres Hjalp at kunne indföre sin Hovedhensigt. Hertil var ogsaa Biskop Henrik ham særdeles behjelpelig.</ref>. Da udgik den Befaling til Island, efter Cardinalens Raad<ref> Eller ogsaa: Anslag, samtykke, Myndighed.</ref>,  at det Folk, som boede der, skulde underkaste sig Kong Hakon, thi han erklærede det for uvedbörligt at dette Land ikke skulde være en Konge undergivet, ligesom alle andre Lande i Verden<ref>Det var vel Cardinalens erklærede Mening at alle Lande i Verden burde adlyde een eller anden Konge eller Fyrste; - muelig kunde han og her i Norden foregive det om alle christelige Lande, thi enkelte Stæder, som Hansestæderne o.fl., der havde fri Forfatning, kunde neppe henföres under den Benævnelse. De vare og ellers mestendeels, i det mindste af Navnet, undergivne enten den romersktydske Keiser eller de andre Herskere over de Lande, i hvilke enhver af dem laae. De geistlige Ridderordener, bestemte til Hedningers og Vantroes Undertvingelse, hvis naturlige Hoved Paven selv maatte være, gjorde og en anden Undtagelse fra hin i de Dage næsten almindelige Regel. Vistnok vare Island og Grönland indtil den Tid de af Udstrækning störste Lande i den christelige Verden, som havde en republikansk Forfatning.</ref>. Thord Kakale<ref>En Sön af Sigvat Sturlesön, og saaledes den berömte Snorres Brodersön, men Fætter til nærværende Sagas Forfatter. Han var, tilligemed sin personlige Fjende Gissur, Kong Hakon behjelpelig til Islands Undertvingelse, og döde i Norge (som Lehnshövding i Skeen) 1256.</ref> blev da sendt dertil med Biskop Henrik, for at udföre det Hverv blandt Landets Folk, at alle skulde erkjende Kong Hakons Rcgjering og forpligte sig til slige Skatteydelser som de kunde forenes om. Denne Sommer blev Biskop Olaf<ref>Olaf var allerede, efter Annalerne, bleven indviet til Grönlands Biskop. Jfr. ellers det næstfölgende Brudstykke.</ref> sendt til Grönland; han skulde der udföre det samme Hverv<ref>Nemlig efter det ovenanförte, at forkynde Pavens, ved hans Legat udgivne Befaling: at Grönlænderne skulde ligesom Islænderne overgive deres Lands Regjering til Norges Konge; et besynderligt Forbillede for det fra Island og Grönland först opdagede Americas Bortskjenkelse af Paven, henved halvtrediehundrede Aar derefter, til Kongerne af Spanien, dog i Betragtning af andre Skingrunde. Hverken Islænderne eller Grönlænderne agtede dog denne pavelige Befaling synderlíg, thi Island kom först 15 og Grönland 14 Aar derefter under Norges Krone.</ref>.
+Paa denne Tid regjerede Kong Erik, Valdemars Sön<ref>Kong Erik den 6te, Valdemar den 2dens Sön, eller: kaldet Plovpenning.</ref>, over Danmark. Uenighed opstod mellem Brödrene Kong Erik og Hertug Abel, som da var Hertug over Jylland<ref>Egentlig over Sönderjylland eller det nuværende Hertugdömme Slesvig.</ref>. Da förte de Danske ogsaa Krig med Lybekkerne<ref> Tilligemed Hamborgerne, de holsteenske Grever, Erkebiskoppen af Bremen m. fl. </ref>. Denne Sommer, da Cardinal Vilhelm<ref>Denne Kardinal, Biskop af Sabina (om hvem de udförligste Undersögelser findes i Estrups ''Idea hierarchiæ Romanæ etc. Hafn. 1817'') var bleven udsendt af Pave Innocentius den 4de som hans ''Legatus a latere'' eller höieste Befuldmægtigede, især for at krone Kong Hakon, efter hans Begjering og tillige for at ordne Rigets (overhoved vort Nordens) geistlige, samt (som vi snart skulle see) ogsaa dets verdslige Anliggender. Han udvirkede da hos Kong Hakon mange af Nordmændene opkaprede danske og tydske Skibes Frigivelse, som det nærmere fortælles i Sagaen. </ref> opholdt sig i Bergen, blev Henrik Kars Sön<ref>Eller Karls Sön, en Nordmand; fra det heromhandlede Aar 1247 til 1260, da han döde i Norge, var han Biskop i Holum Stift, hvor han dog i alt kun opholdt sig i 5 Aar, i hvilken Tid han (som Finn Johnsen bemærker) fuldt saameget sögte at udbrede Kongens som Christi Herredömme i Island.</ref> viet til Biskop over Holums Stift paa lsland<ref>Indtil den Tid vare Islands Biskopper blevne valgte af Folket, men Kong Hakon, som stedse pönsede paa Landets Undertvingelse, fandt det meget tjenligt for sig selv at kunne udnævne dem blandt de ham hengivneste norske Klerke, for ved deres Hjalp at kunne indföre sin Hovedhensigt. Hertil var ogsaa Biskop Henrik ham særdeles behjelpelig.</ref>. Da udgik den Befaling til Island, efter Cardinalens Raad<ref> Eller ogsaa: Anslag, samtykke, Myndighed.</ref>,  at det Folk, som boede der, skulde underkaste sig Kong Hakon, thi han erklærede det for uvedbörligt at dette Land ikke skulde være en Konge undergivet, ligesom alle andre Lande i Verden<ref>Det var vel Cardinalens erklærede Mening at alle Lande i Verden burde adlyde een eller anden Konge eller Fyrste; - muelig kunde han og her i Norden foregive det om alle christelige Lande, thi enkelte Stæder, som Hansestæderne o.fl., der havde fri Forfatning, kunde neppe henföres under den Benævnelse. De vare og ellers mestendeels, i det mindste af Navnet, undergivne enten den romersktydske Keiser eller de andre Herskere over de Lande, i hvilke enhver af dem laae. De geistlige Ridderordener, bestemte til Hedningers og Vantroes Undertvingelse, hvis naturlige Hoved Paven selv maatte være, gjorde og en anden Undtagelse fra hin i de Dage næsten almindelige Regel. Vistnok vare Island og Grönland indtil den Tid de af Udstrækning störste Lande i den christelige Verden, som havde en republikansk Forfatning.</ref>. Thord Kakale<ref>En Sön af Sigvat Sturlesön, og saaledes den berömte Snorres Brodersön, men Fætter til nærværende Sagas Forfatter. Han var, tilligemed sin personlige Fjende Gissur, Kong Hakon behjelpelig til Islands Undertvingelse, og döde i Norge (som Lehnshövding i Skeen) 1256.</ref> blev da sendt dertil med Biskop Henrik, for at udföre det Hverv blandt Landets Folk, at alle skulde erkjende Kong Hakons Regjering og forpligte sig til slige Skatteydelser som de kunde forenes om. Denne Sommer blev Biskop Olaf<ref>Olaf var allerede, efter Annalerne, bleven indviet til Grönlands Biskop. Jfr. ellers det næstfölgende Brudstykke.</ref> sendt til Grönland; han skulde der udföre det samme Hverv<ref>Nemlig efter det ovenanförte, at forkynde Pavens, ved hans Legat udgivne Befaling: at Grönlænderne skulde ligesom Islænderne overgive deres Lands Regjering til Norges Konge; et besynderligt Forbillede for det fra Island og Grönland först opdagede Americas Bortskjenkelse af Paven, henved halvtrediehundrede Aar derefter, til Kongerne af Spanien, dog i Betragtning af andre Skingrunde. Hverken Islænderne eller Grönlænderne agtede dog denne pavelige Befaling synderlíg, thi Island kom först 15 og Grönland 14 Aar derefter under Norges Krone.</ref>.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 22. nov. 2018 kl. 12:25
Linje 28:		Linje 28:


−	~~TEXT~~	+
		+
		+
		+	Kong Hakon Hakonsön, kaldet den Gamle, Norges Konge fra 1217 til 1263, erhvervede, som bekjendt, ikke allene Island, men ogsaa Grönland, for Norge. Om hans Bestræbelser til Islands Undertvingelse haves mange og vidtlöftige Underretninger, især i den store Sturlunga-Saga, om Grönlands Erhvervelse derimod, der og skete meget hurtigere og fredeligere, haves kun meget faa og ufuldstændige, som indeholdes i bemeldte Konges Levnet, beskrevet af lslands Laugmand, Sturla Thordsön den yngre. Af Sagaen selv haves tvende Udgaver, den ene som den 5te Tome af ''Noregs Konúnga-Sögur'', udgivne af B. Thorlacius og E. C. Werlauff, Kjöbenhavn 1818; den anden i ''Fornmanna-Sögur'', som deres 9de, samt Begyndelsen til 10de Bind, 1835 og 1836, i hvilke Værkers lndledninger de Codices, som ere brugte ved Udgaverne, fuldstændig ere beskrevne. Her er den Frisiske Codex lagt til Grund og nogle enkelte Varianter af Flatöbogen tilföiede.
		+
		+
		+	'''A. Úr 256 og 257 kapítula.'''
		+
		+	I þenna tíma rèð Eiríkr konúngr Valldimarsson fyri Danmörku;... gerðist sundrþykki með þeim bræðrum Eiríki konúngi ok hertoga Abel, er þá var hertogi yfir Jótlandi. Þá hèldu Danir ok strið við Lybikumen... En sumar þetta, er Vilhjálmr kardináli var í Björgyn,... var vígðr Heinrekr Karsson<ref>Karlsson, Flat.</ref> [til biskups<ref>till. Flat.</ref> til Hólastaðar á Íslandi. Þá fór sú skipan til Íslands, með ráði kardinála, at sú þjóð, er þar bygði, þjónaðí til Hákonar konúngs, því at hann kallaði þat úsannligt, at þat land þjónaði eigi undir einnhvern konúng sem öll önnur í veröldunni. Þá var sendr út Þórðr kakali með Heinreki biskupi; skyldu þeir flytja þat eyrendi við landsfólkit, at allir játtaðist undir ríki Hákonar konúngs ok slíkar skattgjafir sem þeim semði. Þetta sumar [var sendr<ref>fór ok, Flat.</ref> til Grænlands<ref>Grænalands, G.</ref> Ólafr biskup; [skyldi hann hafa sama eyrendi<ref>fra till. Flat.</ref>.
		+
		+
		+	'''Úr 311ta kapítula.'''
		+
		+	Þetta haust komu þeir utan af Grænlandí Oddr af Sjolltum, Páll Magnusson ok<ref>till. Flat.</ref> Knarrar-Leifr. Þeir höfðu verit út<ref>bruttu, Fl.</ref> IIII vetr, ok sögðu at Grænlendíngar hefði gengit undir skattgildi<ref>saal. Fl, skatta, de övrige.</ref>, svâ ok at<ref>till. Fl.</ref> bæta skyldi öll manndráp við konúng, hvárt sem drepnir væri norænir menn eða grænlenzkir, [ok hvârt sem þeir væri drepnir í bygð eðr Norðrsetu, ok<ref>fra [till. Fl.</ref> allt norðr undir stjörnuna [skyldi konúngr þegngildi taka<ref>saal. Fl,- svâ at gjalda þegngildi eptír, de övríge. b</ref>, sem Sturla kvað:
		+
		+	:Norðr líkar þèr allt at auka
		+	:yðart vald um heiminn kalda,
		+	:gegnir munu því firðar fagna,
		+	:fjörnis álfr und leiðarstjörnu;
		+	:þengill hefir þar annarr engi
		+	:allvaldr enn þú riki haldit,
		+	:lengra reiða<ref>telja, Fl.</ref> pjóðir þángat
		+	:þína dyrð enn röðull skíni.
		+
		+
		+	<center>__________</center>
		+
		+
		+	'''A. Den nyeste Udgave 10 Bind S. 22-24.'''
		+
		+	Paa denne Tid regjerede Kong Erik, Valdemars Sön<ref>Kong Erik den 6te, Valdemar den 2dens Sön, eller: kaldet Plovpenning.</ref>, over Danmark. Uenighed opstod mellem Brödrene Kong Erik og Hertug Abel, som da var Hertug over Jylland<ref>Egentlig over Sönderjylland eller det nuværende Hertugdömme Slesvig.</ref>. Da förte de Danske ogsaa Krig med Lybekkerne<ref> Tilligemed Hamborgerne, de holsteenske Grever, Erkebiskoppen af Bremen m. fl. </ref>. Denne Sommer, da Cardinal Vilhelm<ref>Denne Kardinal, Biskop af Sabina (om hvem de udförligste Undersögelser findes i Estrups ''Idea hierarchiæ Romanæ etc. Hafn. 1817'') var bleven udsendt af Pave Innocentius den 4de som hans ''Legatus a latere'' eller höieste Befuldmægtigede, især for at krone Kong Hakon, efter hans Begjering og tillige for at ordne Rigets (overhoved vort Nordens) geistlige, samt (som vi snart skulle see) ogsaa dets verdslige Anliggender. Han udvirkede da hos Kong Hakon mange af Nordmændene opkaprede danske og tydske Skibes Frigivelse, som det nærmere fortælles i Sagaen. </ref> opholdt sig i Bergen, blev Henrik Kars Sön<ref>Eller Karls Sön, en Nordmand; fra det heromhandlede Aar 1247 til 1260, da han döde i Norge, var han Biskop i Holum Stift, hvor han dog i alt kun opholdt sig i 5 Aar, i hvilken Tid han (som Finn Johnsen bemærker) fuldt saameget sögte at udbrede Kongens som Christi Herredömme i Island.</ref> viet til Biskop over Holums Stift paa lsland<ref>Indtil denTid vare Islands Biskopper blevne valgte af Folket, men Kong Hakon, som stedse pönsede paa Landets Undertvingelse, fandt det meget tjenligt for sig selv at kunne udnævne dem blandt de ham hengivneste norske Klerke, for ved deres Hjalp at kunne indföre sin Hovedhensigt. Hertil var ogsaa Biskop Henrik ham særdeles behjelpelig.</ref>. Da udgik den Befaling til Island, efter Cardinalens Raad<ref> Eller ogsaa: Anslag, samtykke, Myndighed.</ref>, at det Folk, som boede der, skulde underkaste sig Kong Hakon, thi han erklærede det for uvedbörligt at dette Land ikke skulde være en Konge undergivet, ligesom alle andre Lande i Verden<ref>Det var vel Cardinalens erklærede Mening at alle Lande i Verden burde adlyde een eller anden Konge eller Fyrste; - muelig kunde han og her i Norden foregive det om alle christelige Lande, thi enkelte Stæder, som Hansestæderne o.fl., der havde fri Forfatning, kunde neppe henföres under den Benævnelse. De vare og ellers mestendeels, i det mindste af Navnet, undergivne enten den romersktydske Keiser eller de andre Herskere over de Lande, i hvilke enhver af dem laae. De geistlige Ridderordener, bestemte til Hedningers og Vantroes Undertvingelse, hvis naturlige Hoved Paven selv maatte være, gjorde og en anden Undtagelse fra hin i de Dage næsten almindelige Regel. Vistnok vare Island og Grönland indtil den Tid de af Udstrækning störste Lande i den christelige Verden, som havde en republikansk Forfatning.</ref>. Thord Kakale<ref>En Sön af Sigvat Sturlesön, og saaledes den berömte Snorres Brodersön, men Fætter til nærværende Sagas Forfatter. Han var, tilligemed sin personlige Fjende Gissur, Kong Hakon behjelpelig til Islands Undertvingelse, og döde i Norge (som Lehnshövding i Skeen) 1256.</ref> blev da sendt dertil med Biskop Henrik, for at udföre det Hverv blandt Landets Folk, at alle skulde erkjende Kong Hakons Rcgjering og forpligte sig til slige Skatteydelser som de kunde forenes om. Denne Sommer blev Biskop Olaf<ref>Olaf var allerede, efter Annalerne, bleven indviet til Grönlands Biskop. Jfr. ellers det næstfölgende Brudstykke.</ref> sendt til Grönland; han skulde der udföre det samme Hverv<ref>Nemlig efter det ovenanförte, at forkynde Pavens, ved hans Legat udgivne Befaling: at Grönlænderne skulde ligesom Islænderne overgive deres Lands Regjering til Norges Konge; et besynderligt Forbillede for det fra Island og Grönland först opdagede Americas Bortskjenkelse af Paven, henved halvtrediehundrede Aar derefter, til Kongerne af Spanien, dog i Betragtning af andre Skingrunde. Hverken Islænderne eller Grönlænderne agtede dog denne pavelige Befaling synderlíg, thi Island kom först 15 og Grönland 14 Aar derefter under Norges Krone.</ref>.
		+
		+
		+	'''Den nyeste Udgaves 10 Bind S. 111-12.'''
		+
		+	Dette Efteraar<ref>Nemlig i Aaret 1261.</ref> kom Odd fra Sjoltum<ref>Sjal: (i Flertallets Nævneform) synes at have været en ellers, saavidt vi vide, nu ubekjendt Gaard i Grönland.</ref>, Paul Magnussön og Knarrar-Leif fra Grönland<ref>Disse tre Mænd synes alle at have været Grönlændere eller boende i Grönland, og have rimeligviis hört til Landets da mest ansete Indbyggere. </ref>. De havde været 4 Vintre borte<ref>De havde altsaa för været i Norge (da Kongen forelöbig havde vundet dem for sin Sag) og taget derfra til Grönland i Aaret 1257.</ref>, og berettede, at Grönlænderne havde forpligtet sig til Skats Ydelse, samt lovet at give Kongen Böder for alle Manddrab; hvad enten det var Nordmænd eller Grönlændere der bleve dræbte, enten dette skete i Bygden eller i de nordlige Sommeropholdssteder<ref>Om Norðrseta vil forekomme udförligere Underretning i Værkets geographiske Afdeling.</ref> til lige hen under Nordstjernen, saa skulde Kongen oppebære Sin Mandebod<ref> Efter Ordet: Vederlag for (den dræbte) Undersaat. </ref>. Saa kvad Sturla:
		+
		+	:At udvide eders Vælde
		+	:i det kolde Himmelbelte
		+	:hist hvor lysest Ledestjerne<ref>D. e. den veiledende Stjerne, Nordstjernen. See ovenfor ll, 569 (Anm. 55.)</ref>
		+	:glimrer, höit mod Nord, I lyster.
		+	:För har ingen anden Konning
		+	:over saadant Rige hersket,
		+	:og din Herlighed udbredes
		+	:did hvor Sol ei længer skinner<ref>Nemlig i Vintertiden , da Solen i Polaregnene aldeles ikke sees i een eller flere Maaneder.</ref>.
		+

	== Fodnoter ==		== Fodnoter ==

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Haakon Haakonssøns saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hakon Hakonsøns den Gamles Saga (C.C.Rafn)]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hákonar saga Hákonarsonar (Flateyjarbók)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Haakon Haakonssøns saga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hakon Hakonsøns den Gamles Saga (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
-!  !! !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kong Hakon Hakonsøns saga - Uddrag (CCR/FM)]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kong Hakon Hakonsøns saga - Uddrag (CCR/FM)]] !!  !!
 |-
 |}