Kristendom og kvad - Revisjonshistorikk

Knut: /* Religiøse kvad fra det 12. og 13. aarhundrede */

2023-09-29T16:59:50Z

Religiøse kvad fra det 12. og 13. aarhundrede

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Knut

2023-09-29T14:30:10Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Knut

Jesper på 29. sep. 2023 kl. 14:28

2023-09-29T14:28:38Z

Knut på 29. sep. 2023 kl. 08:26

2023-09-29T08:26:17Z

Knut på 29. sep. 2023 kl. 07:33

2023-09-29T07:33:09Z

Knut på 29. sep. 2023 kl. 07:21

2023-09-29T07:21:52Z

Knut på 29. sep. 2023 kl. 07:17

2023-09-29T07:17:33Z

Knut: /* Harmsól */

2023-09-29T06:58:13Z

Harmsól

Knut på 29. sep. 2023 kl. 06:56

2023-09-29T06:56:24Z

Vis endringer

Knut på 29. sep. 2023 kl. 06:29

2023-09-29T06:29:47Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. sep. 2023 kl. 16:59
Linje 902:		Linje 902:

	===Harmsól===		===Harmsól===
		+
		+
		+	<center>'''1.'''</center>
		+

	Den samme Johannessaga, som har reddet tre vers av Nikolas Bergssøns Jóansdrápa, fortæller: "En anden mand, som digtet om den signede Johannes, var kanniken Gamle øst i Tykkvabø. Han laget en herlig draapa til Johannes". Sagaen citerer fire vers av den.		Den samme Johannessaga, som har reddet tre vers av Nikolas Bergssøns Jóansdrápa, fortæller: "En anden mand, som digtet om den signede Johannes, var kanniken Gamle øst i Tykkvabø. Han laget en herlig draapa til Johannes". Sagaen citerer fire vers av den.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. sep. 2023 kl. 14:30
Linje 1:		Linje 1:
−	[[~~File~~:ST. OLAV krone øks Seim kirke (church) Nordhordland c.1250 Kirkekunst middelalder utskåret treskulptur (Medieval church art wooden sculpture) Universitetsmuseet i Bergen (University Museum of Bergen, Norway) 8495.~~jpg~~\|~~thumb~~\|Olav fra Seim kirke (kyrkje) i Nordhordland, ca. 1250: Den tronende Olav har holdt sin vanlige attributt, en langøks, i høyre hånd. Dagens Seim kirke ble reist 1878. Middelalderkirken var trolig en stavkirke. Den må ha blitt revet tidlig på 1600-tallet. Det er bevart inventar fra kirken både i den nåværende kirken og ~~på Bergen Museum.~~]]	+
		+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Kristendom og kvad]] !! !! !!
		+	\|-
		+	\|}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. sep. 2023 kl. 14:28
Linje 1:		Linje 1:
−		+	[[File:ST. OLAV krone øks Seim kirke (church) Nordhordland c.1250 Kirkekunst middelalder utskåret treskulptur (Medieval church art wooden sculpture) Universitetsmuseet i Bergen (University Museum of Bergen, Norway) 8495.jpg\|thumb\|Olav fra Seim kirke (kyrkje) i Nordhordland, ca. 1250: Den tronende Olav har holdt sin vanlige attributt, en langøks, i høyre hånd. Dagens Seim kirke ble reist 1878. Middelalderkirken var trolig en stavkirke. Den må ha blitt revet tidlig på 1600-tallet. Det er bevart inventar fra kirken både i den nåværende kirken og på Bergen Museum.]]
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !!~~ [[~~Fil~~:~~Norsk~~.~~gif~~\|~~32px~~\|~~link=Kristendom~~ og ~~kvad~~]] ~~!! !! !!~~
−	\|-
−	\|}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. sep. 2023 kl. 08:26
Linje 1 459:		Linje 1 459:

	Med Finnur Jónsson mener jeg, at Sólarjóðs v. 83 (i A. M. 166 b, 8°) er en sen tildigtning. Jeg lægger en ny grund til de gamle: Leiðarvísan, Harmsól og Líknarbraut nævner sit navn i næstsidste vers; saaledes ogsaa det samtidige Sólarljóð — om man sløifer v. 83.		Med Finnur Jónsson mener jeg, at Sólarjóðs v. 83 (i A. M. 166 b, 8°) er en sen tildigtning. Jeg lægger en ny grund til de gamle: Leiðarvísan, Harmsól og Líknarbraut nævner sit navn i næstsidste vers; saaledes ogsaa det samtidige Sólarljóð — om man sløifer v. 83.
−

	===Digteren===		===Digteren===

@@ Linje 70: / Linje 70: @@
 ==Missionstiden==
 ===Utviklingsgangen===
@@ Linje 159: / Linje 158: @@
 En arvedraapa over kong Olav, av Tord Sjaarekssøn, tør — om navnet er rigtig forstaat — ha havt religiøse klange. Det er Róðudrápa ("korsdraapa", "krucifixdraapa“)<ref>Saaledes Fms. IV s. 362. Forskjellige skrivemaater findes. Jfr. F. Jonsson: [[Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie]] I s. 618 og anm. 2.</ref>.
 ===Motiverne===
@@ Linje 321: / Linje 319: @@
 Om man ikke i utide forlater det bærende forestillingsomraade, blir da Michaels lur og hans hvite hest i Draumkvædets gjendigtning et bevis paa den europæiske katolicismes magtstilling i norrøn digterfantasi, ikke paa indflydelse fra hedensk mytologi. En sammensmeltning av motiver tror jeg Ikke paa, — fordi den er overflødig og i Draumkvædets tid urimelig. Kvadets Michael er ellers fuldt ut skapt av fælleskatolsk syn: han veier sjælene som rundt om i digtningen og kunsten, han er sankie saale-Mikkjel, den europæiske sjælenes fyrste, princeps animarum, som løfter de saliges aand til lyset.
 ===Stilen===
@@ Linje 361: / Linje 358: @@
 ==Det kirkelige og religiøse livs vekst ved aar 1000==
 ===Skaldedigtningen 1050—1100===
@@ Linje 460: / Linje 456: @@
 Baade gjennem Arnors Michaels-vers, gjennem varselsverset fra 1066 og gjennem Stein Herdissøns indledning til Olavsdraapaen peker poesien ut mot det katolske Europa.
 ===Tidsskiftet ved aar 1100===
@@ Linje 499: / Linje 494: @@
 Mot de hjemlige kilders sterke og samstemmige vidnesbyrd, veier det litet, at Ælnoth (beg. av det 12. aarh.) har liten tro til den islandske kristendom. Det er særlig likegyldighet for fastebudet, han hefter sig ved. Ellers nævner han som en hindring "det gamle hedenskaps kulde", men ikke ved Islands folk alene. Man maa ikke lægge for stor vegt paa denne vending. I Sachsen, med sine berømte kirker og klostre, klages der saa sent som ved aaret 1270 over, at "hedenskapet endnu ulmer i mange hjerter". Om det er mer end kirkelig iver, som taler ut av saadanne anklager, — de rettes altsaa ikke mot nordiske lande alene. Før Ælnoths tid har Adam av Bremen et andet syn paa norrøn kristendom. Ikke bare den norske, ogsaa den islandske sætter han høit, — og det alt i Isleivs dage; allerede nu heter det om islændingerne, at "deres biskop er for dem som en konge; hvad han foreskriver i kraft av guddommelig autoritet, efter skrifterne og andre folks sedvaner, tar de som lov". Endnu hos Giraldus Cambrensis (omkr. 1200) skimter vi dette bispestyrede Island.
 ===Skaldedigtningen 1100—1150===
@@ Linje 532: / Linje 526: @@
 ==Religiøse kvad fra det 12. og 13. aarhundrede==
 ===Dannelseslivet og digtningen===
@@ Linje 633: / Linje 626: @@
 Dette er den middelalderlige etiks religiøse grundlag. Det bestemmer en stor del av den religiøse forkyndelse og av den religiøse poesi i norrøne lande som overalt i den katolske verden. "Sig selv skal manden give til Gud, ti Guds søn Jesus Kristus gav sig selv hen i døden for os", heter det i en islandsk prædiken. I slike omgivelser er det, Sólarljóð priser de sagtmodige og de barmhjertige.
 ===Geisli===
@@ Linje 718: / Linje 710: @@
 Selve legenden er utførlig fortalt i Flateyboken. Olav Trygvessøn sees ved nat inde i et hus i skogen mellem to mænd, lyse som solen; de lægger et herlig skrud over kongen. — I vore dage kan norsk folketradition fortælle om det samme under. En kveld kalder Bygglands kirkeklokker paa presten herr Hans. Saa er der en mand, som stjæler sig til at se ind i kirken: "Daa stod Hr. Hans framfyre Altaren, kvitklædd, og ein kvit Mann paa kvar Led — plent som tvo Englar". Olav Trygvessøn i det skinnende skrud tør i virkeligheten ha laant den glans, som laa over Guds tjener foran det hellige alter.
 ===Plácítúsdrápa===
@@ Linje 773: / Linje 764: @@
 Mot den lødige kristendom i draapaen veier det litet, at dødt hedenskap gang paa gang løftes op i kvadets kenningar gjennem navne som Ygg, Þróttr, Njord, Balder og Mode, Jord, Sjyfn og Gefn. Jeg er uenig med Kahle, naar han i denne skare peker paa Njord og Balder og mener, at de som ukrigerske guder hadde særlig let for at passere i et kristelig digt. Jeg tror, det hele er form, og at Placítúsdrápas digter ikke har lagt mere indhold i den ene laante form end i den anden. At han kan bruke et Odins-navn ved den Placitus, som gaar til daaben, og et Freyja-navn (Gefn) ved hans fromme hustru, viser bedst at disse navne bare var navne for digteren.
 ===Abbed Nikolas===
@@ Linje 818: / Linje 808: @@
 Klare, inderlige er de vers, som er naadd ned til os fra Nikolas Bergssøns draapa. Digteren taler hele tiden til Johannes, og det fortrolige "du“ lægger en nær, varm klang over ordene, — anderledes end i Geisli, hvor helgenen hele tiden holdes i omtalens fjernhet. Men som Geisli har Jóansdrápa, med al sin europæiske aand, egte norrøne træk. Krist er den høkemodige konge, som gir "hirdophold" hos sig. Han er den vise ''siklingr'', styrende solens sal, — herren over vognens bro (Vagnbryggja — himlen: der tænkes paa stjernbilledet Vognen).
 ===Leiðarvísan===
@@ Linje 911: / Linje 900: @@
 Paa den anden side laaner Leiðarvísan selv uttryk og billeder til yngre kvad.
 ===Harmsól===
@@ Linje 1 036: / Linje 1 024: @@
 Bønnen i kvadets sidste vers slutter sig i tankegang og uttryksmaate nær til det sidste vers av Leiðarvísan. Selv sender Harmsól klange ned gjennem yngre norrøn poesi.
 ===Overgangen til det 13. aarhundrede. Líknarbraut===
@@ Linje 1 235: / Linje 1 222: @@
 ==Sólarljód==
 ===Digtet===

@@ Linje 849: / Linje 849: @@
 Disse forestillinger vil man møte, saasnart man streifer middelalderens religiøse aandsliv. De gamle, som hørte Leiðarvísans søndagsforherligelse, har da sikkert lagt mere indhold i hvert enkelt av disse træk end vi, og fundet mere stemning ved dem, end moderne læsere kan finde. En islandsk prædiken om den hellige søndag gir os et glimt av de gamles dypere forstaaelse: "Paa fornyet jord stiger vi ut av den ark, som Gud styrte paa det store hav, naar legeme og sjæl renses fra synden i daabens brønd". — Ved søndagens historie, slik som Leiðarvísan fortæller den, er der intet originalt i selve idéen. Vi kjender to islandske homilier, som paa lignende vis henlægger en række bibelske optrin til søndag. De har enkelte træk, som ikke gjenfindes i kvadet; til gjengjæld har Leiðarvísan andre, som homilierne mangler. Et direkte forhold mellem prædiken og digt synes da at være utelukket: de gror ved siden av hverandre paa europæisk-katolsk jordbund. Berømte kirkelærere fremhæver de store tildragelser, som søndagen har set. Den nyss nævnte engelske homilie fortæller — paa latin og paa engelsk — om de fleste av de søndagsundere, Leiðarvísan nævner. Enkelte av søndagens hellige hændelser omtales allerede i et gammelt græsk apokryfisk skrift; nogen har listet sig ind i græske og orientalske versioner av det saakaldte himmelbrev om søndagen. Intetsteds har jeg set dem samlet i slik fylde som i Leiðarvísan.
 <center>'''2.'''</center>
@@ Linje 913: / Linje 914: @@
 ===Harmsól===
 Den samme Johannessaga, som har reddet tre vers av Nikolas Bergssøns Jóansdrápa, fortæller: "En anden mand, som digtet om den signede Johannes, var kanniken Gamle øst i Tykkvabø. Han laget en herlig draapa til Johannes". Sagaen citerer fire vers av den.

@@ Linje 328: / Linje 328: @@
 <center>'''1.'''</center>
-[[File:Madonna fra Hove kirke i Sogn c. 1230 Maria med barnet Kirkekunst Middelalderfigur Malt eiketre (Medieval wooden sculpture of Virgin and Child from Hove Church, Norway) Universitetsmuseet i Bergen (University Museum of Bergen) 2021 8422.jpg|thumb|Madonna fra Hove kirke i Sogn c. 1230 Maria med barnet Kirkekunst Middelalderfigur Malt eiketre (Medieval wooden sculpture of Virgin and Child from Hove Church, Norway) Universitetsmuseet i Bergen (University Museum of Bergen) 2021 8422]]Da kristendommen kom til de norrøne lande, fandt den en digtning med fast utdannet form og uttryksvis, og den gik ind i den form og stil, som forelaa, uten endog at forsøke paa at utvikle en ny digtart. Bare gjennem sit indhold gjorde den sig gjældende. Forholdet gjenfindes i angelsachsisk, tildels ogsaa i tidlig tysk digtnings historie.
+[[File:Biri-madonnaen - Madonna med barn - Kulturhistorisk museum, UiO - C3479.jpg|thumb|Biri-madonnaen er en polykromert figur av Maria med Jesus-barnet fra 1200-tallet som stod i den gamle stavkirken i Biri. Figuren i eiketre er 112,5 centimeter høy og 46 centimeter bred. Kulturhistorisk museum, Oslo. (Commons.)]]Da kristendommen kom til de norrøne lande, fandt den en digtning med fast utdannet form og uttryksvis, og den gik ind i den form og stil, som forelaa, uten endog at forsøke paa at utvikle en ny digtart. Bare gjennem sit indhold gjorde den sig gjældende. Forholdet gjenfindes i angelsachsisk, tildels ogsaa i tidlig tysk digtnings historie.
 Ved aar 1000 var det drottkvædede, indrimende metrum blit det herskende i skaldenes kvad. Den sterke rimtvang vilde let føre til vilkaarlighet i ordstillingen og til en tyngende bruk av omskrivninger (kenningar). Denne form kunde den nye tro arbeide sig ind i. Værre var det, at den digtart, som forelaa, var hedensk tvers igjennem. I dens billedsprog blomstret den hedenske mytologi. Og saa fast som de gamle kvad var tømret, saa traditionsbundet som skaldedigtningen var, saa nær som den holdt sig til engang givne motiver og billeder, maatte det bli et spørsmaal, om kristendommen i det hele kunde forlikes med den.
@@ Linje 853: / Linje 853: @@
- [[File:Holdhus kirke madonna.JPG|thumb|Madonnafiguren i kalkstein, Holdhus kirke i Vestland. (Foto: Osoi, 2010. Commons.)]]Himmelbrevet om søndagen spiller ogsaa ind i Leiðarvisan. Saavidt jeg vet, er det den norrøne stamme, som første gang former det om til poesi. Breve, som gir sig ut for at stamme fra himmel eller helvede, har hat en sterk magt over middelalderlig fantasiliv. Et himmelbrev med gylden skrift, fra den hellige jomfrus haand, nævnes i vor Mariu-saga. Et brev fra himlen skal ha kaldt de første korsfarere til Jerusalem.
+[[File:Holdhus kirke madonna.JPG|thumb|Madonnafiguren i kalkstein, Holdhus kirke i Vestland. (Foto: Osoi, 2010. Commons.)]]Himmelbrevet om søndagen spiller ogsaa ind i Leiðarvisan. Saavidt jeg vet, er det den norrøne stamme, som første gang former det om til poesi. Breve, som gir sig ut for at stamme fra himmel eller helvede, har hat en sterk magt over middelalderlig fantasiliv. Et himmelbrev med gylden skrift, fra den hellige jomfrus haand, nævnes i vor Mariu-saga. Et brev fra himlen skal ha kaldt de første korsfarere til Jerusalem.
 Brevet om søndagens hellighet utgives for at være skrevet av Kristus selv, med hans eget blod eller med guld. Gabriel eller Michael bringer det til jorden, eller det falder likefrem ned fra himlen, i Rom, i Jerusalem eller i andre hellige byer. Det opstod i virkeligheten som et led i den tidlige middelalders arbeide for at føre sabbatslovens strenghet over til den kristne søndagsfest. Det nævnes første gang i det 6. aarhundrede. I korstogstiden var det vide utbredt over hele den kristelige verden.
@@ Linje 1 036: / Linje 1 036: @@
 Bønnen i kvadets sidste vers slutter sig i tankegang og uttryksmaate nær til det sidste vers av Leiðarvísan. Selv sender Harmsól klange ned gjennem yngre norrøn poesi.
 ===Overgangen til det 13. aarhundrede. Líknarbraut===

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. sep. 2023 kl. 06:29
Linje 1:		Linje 1:
		+
	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	\|- style="background-color:#e9e9e9"		\|- style="background-color:#e9e9e9"