Kristendomssaga - Revisjonshistorikk

Jesper på 5. feb. 2022 kl. 15:54

2022-02-05T15:54:47Z

Jesper på 5. feb. 2022 kl. 15:53

2022-02-05T15:53:15Z

Jesper på 23. aug. 2014 kl. 07:55

2014-08-23T07:55:30Z

Jesper på 23. aug. 2014 kl. 07:54

2014-08-23T07:54:46Z

Carsten på 7. jun. 2014 kl. 16:28

2014-06-07T16:28:09Z

Carsten: Kristendomssaga

2013-01-13T22:03:46Z

Kristendomssaga

Vis endringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 !  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  [[Fil:Original.gif|32px|link=Kristni saga]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sagaen om kristendommen]] !!  [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kristendomssaga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kristni saga (svensk)]] !!
 |-
-! !!  !! !! !![[Fil:Dansk.gif|32px|link=Christendommens indförelse paa Island]]
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Christendommens indförelse paa Island]] !!  !!
 |}

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
+{|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 |- style="background-color:#e9e9e9"
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Kristni saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kristendomssaga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kristni saga (svensk)]] !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  [[Fil:Original.gif|32px|link=Kristni saga]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sagaen om kristendommen]] !!  [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kristendomssaga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kristni saga (svensk)]] !!
 |-
 |}

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 Nu ville vi fortælle, hvorlunde Kristendommen kom ud til Island, og først er da at melde, at paa Gilsaa i Vatnsdalen boede der en gjæv Mand, som hed Kodran. Hans Søn Torvald for udenlands; først var han i Hærfærd, men det Bytte, han gjorde, brugte han til at kjøbe hærtagne Mænd fri med, paa det nær han behøvede til Livets Ophold, og deraf blev han baade navnkundig og vennesæl. Torvald kom vidt omkring i de søndre Lande, og i Saxland traf han paa en Biskop, som hed Fridrek; af ham lærte han den rette Tro og lod sig døbe, og de var sammen en Tid. Torvald bad Bispen følge med til Island og døbe hans Fader og Moder og andre Frænder, som vilde lyde hans Raad, og det gjorde Bispen. De korn til Island den Sommer, da Landet havde været bygget i Hundrede Vintre, da var Torkel Maane Lovsigemand. De rejste nu om i Nordlændingernes Fjerding; Torvald forkyndte Troen for dem, thi Bispen forstod ikke det nordiske Maal; Torvald talte djærvelig Guds Sag, men de fleste agtede kun lidt paa deres Ord, dog tog Ønund Torgilssøn den Kristne fra Reykjardal og Hlenne den Gamle og Torvard Spagbødvarssøn ved Troen, og Ejolf Valgerdssøn lod sig primsigne.
-<br>&nbsp;&nbsp; Den første Vinter var Bispen og Torvald paa Gilsaa hos Kodran med tretten Mand. Torvald bad sin Fader lade sig døbe, men det havde han ikke megen Lyst til. Der stod en Sten paa Gilsaa, som han og hans Frænder plejede at blote til, thi de troede, at deres Skytsaand boede i den. Kodran sagde, at han ikke vilde lade sig døbe, førend han havde faaet at vide, hvem der var stærkest, Bispen eller Skytsaanden i Stenen. Saa gik Bispen hen til Stenen og messede over den, til den brast i sønder, og Kodran tyktes nu at skjønne, at Skytsaanden var overvunden, og saa lod han sig døbe med hele sin Husstand, undtagen hans Søn Orm, han vilde ikke tage ved Troen, men for sønder til Borgfjord og kjøbte sig Land paa Hvannøre. Bispen og Torvald slog sig nu ned paa Lækjamot i Videdal og boede der fire Vintre, og vidt og bredt for de om i Landet og prædikede Troen. Engang var de til Høst- gilde hos Olav paa Haukagil i Vatnsdalen; der var ogsaa Torkel Krafla og mange andre Mænd. Did kom to Bersærker som begge hed Hauk; de for frem med Overmod og Vold imod Alle, hylede og gik igjennem Ild. Saa bad Folk Bispen om at gjøre en Ende derpaa; han viede da Ilden, førend de gik igjennem den, og de blev svarlig forbrændte, og Folk gik nu imod dem og slog dem ihjel, og siden blev de ført op paa Fjældet til den Kløft, som siden hedder Haukagil. Efter det lod Torkel Krafla sig primsigne, og mange, som havde været tilstede ved denne Tildragelse, lode sig døbe.
+<br>&nbsp;&nbsp; Den første Vinter var Bispen og Torvald paa Gilsaa hos Kodran med tretten Mand. Torvald bad sin Fader lade sig døbe, men det havde han ikke megen Lyst til. Der stod en Sten paa Gilsaa, som han og hans Frænder plejede at blote til, thi de troede, at deres Skytsaand boede i den. Kodran sagde, at han ikke vilde lade sig døbe, førend han havde faaet at vide, hvem der var stærkest, Bispen eller Skytsaanden i Stenen. Saa gik Bispen hen til Stenen og messede over den, til den brast i sønder, og Kodran tyktes nu at skjønne, at Skytsaanden var overvunden, og saa lod han sig døbe med hele sin Husstand, undtagen hans Søn Orm, han vilde ikke tage ved Troen, men for sønder til Borgfjord og kjøbte sig Land paa Hvannøre. Bispen og Torvald slog sig nu ned paa Lækjamot i Videdal og boede der fire Vintre, og vidt og bredt for de om i Landet og prædikede Troen. Engang var de til Høstgilde hos Olav paa Haukagil i Vatnsdalen; der var ogsaa Torkel Krafla og mange andre Mænd. Did kom to Bersærker som begge hed Hauk; de for frem med Overmod og Vold imod Alle, hylede og gik igjennem Ild. Saa bad Folk Bispen om at gjøre en Ende derpaa; han viede da Ilden, førend de gik igjennem den, og de blev svarlig forbrændte, og Folk gik nu imod dem og slog dem ihjel, og siden blev de ført op paa Fjældet til den Kløft, som siden hedder Haukagil. Efter det lod Torkel Krafla sig primsigne, og mange, som havde været tilstede ved denne Tildragelse, lode sig døbe.
 <br>&nbsp;&nbsp; Torvald og Bispen for ogsaa til Vestfjordingernes Fjerding for at prædike Troen. De kom i Altingstiden til Hvam til Toraren Fylsenne. Manden var paa Tinge, men hans Kone Fridgerd var hjemme og deres Søn Skegge. Torvald prædikede Troen for Husfolkene, men Fridgerd var imens inde i Gudehuset og blotede, og hver især kunde de høre, hvad den anden sagde, og Skegge lo ad dem. I Vestfjordene var der Ingen, der lod sig overtale af dem til at lade sig døbe, det man ved, men paa Nordlandet holdt mange op med at blote og slog deres Afgudsbilleder i Stykker, og somme vilde ikke betale Hovtold*).
 <br>&nbsp;&nbsp;  Torvard Spagbødvarssøn lod bygge en Kirke ved sin Gaard Aas. Det huede Hedningerne saare ilde, og en af dem, en Høvding, som hed Kløve, for til Torvards Broder Arngejr og bød ham vælge et af to, enten han vilde brænde Kirken eller dræbe den Præst, Bispen havde sat til den. "Jeg vil ikke. raade nogen af mine Venner til at gjøre Præsten Fortræd", sagde Arngejr, "thi grumt har min Broder hævnet ringere Fjendtligheder end denne; men et godt Raad tykkes det mig at brænde Kirken, dog vil jeg ikke have noget dermed at gjøre". Kort efter for Kløve did en Nat og vilde brænde Kirken; de var ti i Følge, men da de kom indenfor Kirkeledet, tyktes det dem, at der slog Ildsluer ud af alle Gluggerne paa Kirken, og saa for de bort igjen i den Tro, at Kirken stod i Brand. Da han fik at vide, at Kirken alligevel ikke var brændt, for Kløve en anden Nat derhen igjen sammen med Arngejr, og det var deres Agt at sætte Ild paa den. De brød Døren op og vilde tænde Ild med Birkeris; det gik sent med at faa Riset til at fænge, og Arngejr lagde sig da ned og blæste til Ilden, men i det Samme for der en Pil over hans Hoved, og Sad fast i Gulvet, og en anden trængte ind imellem hans Krop og hans Skjorte. Saa sprang han op og sagde, at den tredie vilde han ikke vente paa, og saa for han hjem. Den Kirke blev bygget sexten Vintre før Kristendommen blev lovtaget, og endnu da Botolf var Biskop paa Holar var der ikke gjort andet ved den, end at Græstørvene vare blevne fornyede.

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
-Nu ville vi fortælle, hvorlunde Kristendommen kom ud til Island, og først er da at melde, at paa Gilsaa i Vatnsdalen boede der en gjæv Mand, som hed Kodran. Hans Søn Torvald for udenlands; først var han i Hærfærd, men det Bytte, han gjorde, brugte han til at kjøbe hærtagne Mænd fri med, paa det nær han behøvede til Livets Ophold, og deraf blev han baade navnkundig og vennesæl. Torvald kom vidt omkring i de søndre Lande, og i Saxland traf han paa en Biskop, som hed Fridrek; af ham lærte han den rette Tro og lod sig døbe, og de var sammen en Tid. Torvald bad Bispen følge med til Island og døbe hans Fader og Moder og andre Frænder, som vilde lyde hans Raad, og det gjorde Bispen. De korn til Island den Sommer, da Landet havde været bygget i Hundrede Vintre, da var Torkel Maane Lovsigernand. De rejste nu om i Nordlændingernes Fjerding; Torvald forkyndte Troen for dem, thi Bispen forstod ikke det nordiske Maal; Torvald talte djærvelig Guds Sag, men de fleste agtede kun lidt paa deres Ord, dog tog Ønund Torgilssøn den Kristne fra Reykjardal og Hlenne den Gamle og Torvard Spagbødvarssøn ved Troen, og Ejolf Valgerdssøn lod sig primsigne.
+Nu ville vi fortælle, hvorlunde Kristendommen kom ud til Island, og først er da at melde, at paa Gilsaa i Vatnsdalen boede der en gjæv Mand, som hed Kodran. Hans Søn Torvald for udenlands; først var han i Hærfærd, men det Bytte, han gjorde, brugte han til at kjøbe hærtagne Mænd fri med, paa det nær han behøvede til Livets Ophold, og deraf blev han baade navnkundig og vennesæl. Torvald kom vidt omkring i de søndre Lande, og i Saxland traf han paa en Biskop, som hed Fridrek; af ham lærte han den rette Tro og lod sig døbe, og de var sammen en Tid. Torvald bad Bispen følge med til Island og døbe hans Fader og Moder og andre Frænder, som vilde lyde hans Raad, og det gjorde Bispen. De korn til Island den Sommer, da Landet havde været bygget i Hundrede Vintre, da var Torkel Maane Lovsigemand. De rejste nu om i Nordlændingernes Fjerding; Torvald forkyndte Troen for dem, thi Bispen forstod ikke det nordiske Maal; Torvald talte djærvelig Guds Sag, men de fleste agtede kun lidt paa deres Ord, dog tog Ønund Torgilssøn den Kristne fra Reykjardal og Hlenne den Gamle og Torvard Spagbødvarssøn ved Troen, og Ejolf Valgerdssøn lod sig primsigne.
 <br>&nbsp;&nbsp; Den første Vinter var Bispen og Torvald paa Gilsaa hos Kodran med tretten Mand. Torvald bad sin Fader lade sig døbe, men det havde han ikke megen Lyst til. Der stod en Sten paa Gilsaa, som han og hans Frænder plejede at blote til, thi de troede, at deres Skytsaand boede i den. Kodran sagde, at han ikke vilde lade sig døbe, førend han havde faaet at vide, hvem der var stærkest, Bispen eller Skytsaanden i Stenen. Saa gik Bispen hen til Stenen og messede over den, til den brast i sønder, og Kodran tyktes nu at skjønne, at Skytsaanden var overvunden, og saa lod han sig døbe med hele sin Husstand, undtagen hans Søn Orm, han vilde ikke tage ved Troen, men for sønder til Borgfjord og kjøbte sig Land paa Hvannøre. Bispen og Torvald slog sig nu ned paa Lækjamot i Videdal og boede der fire Vintre, og vidt og bredt for de om i Landet og prædikede Troen. Engang var de til Høst- gilde hos Olav paa Haukagil i Vatnsdalen; der var ogsaa Torkel Krafla og mange andre Mænd. Did kom to Bersærker som begge hed Hauk; de for frem med Overmod og Vold imod Alle, hylede og gik igjennem Ild. Saa bad Folk Bispen om at gjøre en Ende derpaa; han viede da Ilden, førend de gik igjennem den, og de blev svarlig forbrændte, og Folk gik nu imod dem og slog dem ihjel, og siden blev de ført op paa Fjældet til den Kløft, som siden hedder Haukagil. Efter det lod Torkel Krafla sig primsigne, og mange, som havde været tilstede ved denne Tildragelse, lode sig døbe.
 <br>&nbsp;&nbsp; Torvald og Bispen for ogsaa til Vestfjordingernes Fjerding for at prædike Troen. De kom i Altingstiden til Hvam til Toraren Fylsenne. Manden var paa Tinge, men hans Kone Fridgerd var hjemme og deres Søn Skegge. Torvald prædikede Troen for Husfolkene, men Fridgerd var imens inde i Gudehuset og blotede, og hver især kunde de høre, hvad den anden sagde, og Skegge lo ad dem. I Vestfjordene var der Ingen, der lod sig overtale af dem til at lade sig døbe, det man ved, men paa Nordlandet holdt mange op med at blote og slog deres Afgudsbilleder i Stykker, og somme vilde ikke betale Hovtold*).

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Kristni saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kristendomssaga]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Kristni saga]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kristendomssaga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kristni saga (svensk)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Christendommens indförelse paa Island]] !!  !!