Carsten på 3. okt. 2025 kl. 10:56

2025-10-03T10:56:04Z

Knut på 3. feb. 2021 kl. 09:34

2021-02-03T09:34:48Z

Knut på 28. jan. 2021 kl. 09:52

2021-01-28T09:52:33Z

Jesper på 15. feb. 2020 kl. 20:31

2020-02-15T20:31:32Z

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 13:02

2016-03-05T13:02:35Z

Jesper: Lejrekrøniken

2013-01-14T19:01:51Z

Lejrekrøniken

Vis endringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Lejrekrøniken]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 <center>'''[[Krøniker fra Valdemarstiden]]'''</center><br><br>
@@ Linje 32: / Linje 31: @@
 '''Indledning'''
-De årbogsoptegnelser, som på ærkebisp Eskils tid indrettedes i Lund, blev efter hans tid betydelig udvidede, dels  med verdenshistoriske tilføjelser, dels med uddrag af Adam  af Bremens skrift »de hamburgske ærkebispers historie«  (affattet 1072 og følgende år), som på grund af sin rigdom  på nordiske efterretninger var vel kendt i Danmark. Ved  disse tilføjelser, der iøvrigt uden omsigt eller kritik plukkedes  ud af Adams tekst og anbragtes ved de forskellige årstal,  opnåedes en større udførlighed i årbogsoptegnelserne for  9. — 11. århundredes vedkommende; men i de fleste håndskrifter af årbøgerne er tillige indføjet en kort sagnkrønike  om danske oldtidskonger (særlig Lejrekonger), der er af betydelig værdi. Den findes i de tre endnu bevarede håndskrifter<sup>1)</sup>, men ikke i det til grund for Ludewigs udgave<sup>2)</sup> liggende håndskrift af Lundeårbøgerne. Denne lille sagnkrønike, der er indskudt mellem årene 762 og 768, har intet tilfælles med de omgivende årbogsefterretninger; den  danner et selvstændigt hele og kan ikke tilskrives samme  forfatter som disse, ja, kan overhovedet ikke antages oprindelig at være affattet i Skåne, da den indeholder forskellige  stedfæstelser, der alle henpeger på Roskilde som dens forfatters hjemsted, ligesom sprogformen i navnene ikke er  skånsk<sup>3)</sup>. — Blandt stedfæstelserne kan nævnes, at krøniken  indeholder et udførlig fortalt sagn om Roskilde bys grundlæggelse, og at dens forfatter ved god besked om kongehøjene  ved Lejre, ligesom han fortæller et fuldstændig lokalt sagn  fra Hornsherred. — Desuden staar krøniken i et ejendommeligt forhold til den i Roskilde o. 1140 affattede Danmarkskrønike (»Den ældste Danmarkskrønike«, oversat af Jørgen  Olrik), idet den i stilistisk henseende er påvirket af den,  og endog optager en hel lang periode ordret efter den<sup>4)</sup>.  Når man til de her fremdragne omstændigheder føjer det  besynderlige i, at sagnkrøniken brat slutter med de yngste  oldsagn uden at medtage nogetsomhelst af den kristne tidsalder, som alle andre middelalderlige krøniker gør, kan man  med stor sandsynlighed slutte, at sagnkrøniken oprindelig er skrevet som indledning til Roskildekrøniken, idet dens forfatter har villet afhjælpe savnet af en Danmarkskrønike, der  også medtog oldtidskongerne, og derfor har forsynet den  allerede forhåndenværende Danmarkskrønike med en indledning, bestående af oldsagn<sup>5)</sup>.
+[[Fil:Chronicon Lethrense.jpg|thumb]]De årbogsoptegnelser, som på ærkebisp Eskils tid indrettedes i Lund, blev efter hans tid betydelig udvidede, dels  med verdenshistoriske tilføjelser, dels med uddrag af Adam  af Bremens skrift »de hamburgske ærkebispers historie«  (affattet 1072 og følgende år), som på grund af sin rigdom  på nordiske efterretninger var vel kendt i Danmark. Ved  disse tilføjelser, der iøvrigt uden omsigt eller kritik plukkedes  ud af Adams tekst og anbragtes ved de forskellige årstal,  opnåedes en større udførlighed i årbogsoptegnelserne for  9. — 11. århundredes vedkommende; men i de fleste håndskrifter af årbøgerne er tillige indføjet en kort sagnkrønike  om danske oldtidskonger (særlig Lejrekonger), der er af betydelig værdi. Den findes i de tre endnu bevarede håndskrifter<sup>1)</sup>, men ikke i det til grund for Ludewigs udgave<sup>2)</sup> liggende håndskrift af Lundeårbøgerne. Denne lille sagnkrønike, der er indskudt mellem årene 762 og 768, har intet tilfælles med de omgivende årbogsefterretninger; den  danner et selvstændigt hele og kan ikke tilskrives samme  forfatter som disse, ja, kan overhovedet ikke antages oprindelig at være affattet i Skåne, da den indeholder forskellige  stedfæstelser, der alle henpeger på Roskilde som dens forfatters hjemsted, ligesom sprogformen i navnene ikke er  skånsk<sup>3)</sup>. — Blandt stedfæstelserne kan nævnes, at krøniken  indeholder et udførlig fortalt sagn om Roskilde bys grundlæggelse, og at dens forfatter ved god besked om kongehøjene  ved Lejre, ligesom han fortæller et fuldstændig lokalt sagn  fra Hornsherred. — Desuden staar krøniken i et ejendommeligt forhold til den i Roskilde o. 1140 affattede Danmarkskrønike (»Den ældste Danmarkskrønike«, oversat af Jørgen  Olrik), idet den i stilistisk henseende er påvirket af den,  og endog optager en hel lang periode ordret efter den<sup>4)</sup>.  Når man til de her fremdragne omstændigheder føjer det  besynderlige i, at sagnkrøniken brat slutter med de yngste  oldsagn uden at medtage nogetsomhelst af den kristne tidsalder, som alle andre middelalderlige krøniker gør, kan man  med stor sandsynlighed slutte, at sagnkrøniken oprindelig er skrevet som indledning til Roskildekrøniken, idet dens forfatter har villet afhjælpe savnet af en Danmarkskrønike, der  også medtog oldtidskongerne, og derfor har forsynet den  allerede forhåndenværende Danmarkskrønike med en indledning, bestående af oldsagn<sup>5)</sup>.
 Hermed er nu tillige sagnkrønikens affattelsestid nogenlunde bestemt; det var i Valdemarstiden, under Absalons  påvirkning, at tanken om en fuldstændig Danmarkskrønike  opstod, der medtog de stolte minder fra Oldtiden, og ikke  som de tidligere skrifter nøjedes med de kristne konger.  På den anden side peger forskellige omstændigheder på, at  krønikens affattelsestid ikke bør sættes for sent i Valdemarstiden, således den kejtede løsning af den opgave: at tilvejebringe en sammenhængende Danmarkskrønike, ved at forsyne et allerede forhåndenværende skrift med en i en helt  anden ånd skrevet indledning; endvidere krønikens store  formelle mangler, og endelig også den omstændighed, at  den nationalfølelse, som giver sig udslag især i krønikens  indledningssagn, er stærkt vendt mod Tyskerne og den tyske  kejser; ti spørgsmålet om den tyske kejsers overhøjhed over  Danmark var just i den ældre Valdemarstid brændende.  Krøniken må da antages forfattet før Sven Aggesøns og  Sakses større Danmarkshistorier, og sandsynligvis efter Absalons tilskyndelse.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
 [[Bilde:Chronicon Lethrense.jpg|thumb]]
 <center><big><big>'''Krøniken om Lejrekongerne'''</big></big>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 15. feb. 2020 kl. 20:31
Linje 163:		Linje 163:
	[[Kategori:Tekster på dansk]]		[[Kategori:Tekster på dansk]]
	[[Kategori:Jørgen Olrik]]		[[Kategori:Jørgen Olrik]]
		+	[[Kategori:Danmarks historie]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 13:02
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Chronicon Lethrense.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Chronicon Lethrense.jpg\|thumb]]
−

	<center><big><big>'''Krøniken om Lejrekongerne'''</big></big>		<center><big><big>'''Krøniken om Lejrekongerne'''</big></big>

Lejrekrøniken - Revisjonshistorikk

Carsten på 3. okt. 2025 kl. 10:56

Knut på 3. feb. 2021 kl. 09:34

Knut på 28. jan. 2021 kl. 09:52

Jesper på 15. feb. 2020 kl. 20:31

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 13:02

Jesper: Lejrekrøniken