Magnúsdrápa (B1) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 20:26

2013-12-21T20:26:16Z

Jesper på 18. mar. 2013 kl. 16:46

2013-03-18T16:46:33Z

JJ.Sandal: Magnúsdrápa (B1)

2013-01-13T09:58:11Z

Magnúsdrápa (B1)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Magnúsdrápa (B1)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Magnúsdrápa (B1)]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Den norsk-islandske skjaldedigtning]]'''

ved [[Finnur Jónsson]] 1912-1915

'''Arnórr Þórðarson jarlaskáld''' Islandsk skjald, 11. årh.''

<big>'''Magnúsdrápa'''</big></center>

<blockquote>1. Nú hykk rjóðanda reiðu
 rógǫrs, þvít veitk gǫrva,
 (þegi seimbrotar) segja
 seggjum hneitis eggja;
 vasat ellifu allra
 ormsetrs hati vetra,
 hraustr þás herskip glæsti
 Hǫrða vinr ór Gǫrðum.

 2. Þing bauð út enn ungi
 eggrjóðandi þjóðum,
 fim bar hirð til hǫmlu
 hervæðr ara bræðis;
 salt skar húfi héltum
 hraustr þjóðkonungr austan;
 bǫ́ru brimlogs rýri
 brún veðr at Sigtúnum.

 3. Gekk á Svíþjóð søkkvi
 Sveins, es fremð vann eina;
 fýstisk Áleifs austan
 afkart sonar hjarta;
 nótt beið ok dag dróttins
 dygg ferð Jaðarbyggva;
 fýst bað gramr í geystu
 gífrs veðri sér hlífa.

 4. Flœði fylkir reiði
 framr þjóðkonungs ramma,
 stǫkk fyr auðvin órum
 armsvells hatti "gellir";
 létat Nóregs njóta
 nýtr þengill gram lengi;
 hann rak svein af sínum
 sókndjarfr fǫður-arfi.

 5. Afkárlig varð, jarla,
 orðgnótt, sús hlaut dróttinn;
 fylgði efnð, því 's ylgjar
 angrtælir réð mæla,
 at framm í gný grimmum
 grafnings und kló hrafni
 fúss lézk falla ræsir
 feigr eða Danmǫrk eiga.

 6. Segja munk, hvé Sygna
 snarfengjan bar þengil
 hallr ok hrími sollinn
 hléborðs visundr norðan;
 setti bjóðr at breiðu
 brynþings (fetilstinga
 fús tók ǫld við œsi)
 Jótlandi gramr branda.

 7. Náði siklingr síðan
 snjallr ok Danmǫrk allri
 (mǫ́ttr óx drengja dróttins)
 dýrr Nóregi at stýra;
 engr hefr annarr þengill
 áðr svá gnógu láði
 (bráskat bragnings þroski)
 barnungr und sik þrungit.

 8. Vann, þás Vinðr of minnir
 vápnhríð konungr, síðan;
 sveið ófám at Jómi
 illvirkja hræ stillir;
 búk dró bráðla steikðan
 blóðugr vargr af glóðum;
 rann á óskírð enni
 allfrekr bani hallar.

 9. Fúss lét á Ré ræsir
 rammþing háit Glamma;
 valska rauð fyr víðu
 Vestlandi gramr branda.

 10. Óð með øxi breiða
 ódæsinn framm ræsir,
 varð of hilmi Hǫrða
 hjǫrdynr, ok varp brynju;
 þás of skapt, en skipti
 skapvǫrðr himins jǫrðu,
 (Hel klauf hausa fǫlva)
 hendr tvær jǫfurs spendu.

 11. Svá hlóð siklingr hǫ́van
 snarr af ulfa barri
 (hrósak hugfulls vísa)
 hrækǫst fira (ævi),
 at áleggjar Yggjar
 allnáttfǫrull máttit
 (ǫld lá vítt), þótt vildi,
 vífs marr yfir klífa.

 12. Vítt hefk heyrt at heiti
 Helganes, þars elgi
 vágs enn víða frægi
 vargteitir hrauð marga;
 røkr ǫndurt bað randir
 reggbúss saman leggja,
 rógskýja helt, Rygja,
 regni haustnǫ́tt gegnum.

 13. Skeiðr tók Bjarnar bróður
 ballr Skǫ́nunga allar
 (þjóð røri þeirar tíðar
 þingat) gramr með hringum.

 14. Dǫrr lét drengja harri
 drjúgspakr af þrek fljúga
 (glœddi eldr af oddum)
 almi skept á hjalma;
 létat hilmir hneiti,
 Hǫgna væðr í gǫgnum
 jǫrn flugu þykt sem þyrnir,
 þél harðara sparðan.

 15. Sveins manna rekr sunnan
 sǫndug lík at strǫndum;
 vítt sér ǫld fyr útan
 Jótland, hvar hræ fljóta;
 vitnir dregr ór vatni
 (vann Áleifs sonr bannat),
 búk slítr vargr í víkum,
 valkǫst (ara fǫstu).

 16. Uppgǫngu vann yngvi
 auðlógandi gnóga,
 gerði hilmir Hǫrða
 hjǫrþey, á Skáneyju.

 17. Svik réð eigi eklu
 allvaldr Dǫnum gjalda;
 lét fullhugaðr falla
 Falstrbyggva lið tyggi;
 hlóð, en hála téðu
 hirðmenn ara grenni,
 auðar þorn fyr ǫrnu
 ungr valkǫstu þunga.

 18. Enn rauð frǫ́n á Fjóni,
 fold sótti gramr dróttar,
 (ráns galt herr frá hǫ́num)
 hringserks lituðr merki;
 minnisk ǫld, hverr annan
 jafnþarfr blǫ́um hrafni
 (ǫrt gat hilmir hjarta)
 herskyldir tøg fyldi.

 19. Ungr skjǫldungr stígr aldri
 jafnmildr á við skilðan
 (þess vas grams) und gǫmlum
 (gnóg rausn) Ymis hausi.</blockquote>

   1. Nú hykk segja seggjum reiðu rógǫrs rjóðanda hneitis eggja, þvít veitk gǫrva; seimbrotar þegi; ormsetrs hati vasat allra ellifu vetra, þás hraustr Hǫrða vinr glæsti herskip ór Gǫrðum = ''Nu vil jeg fortælle mændene om den kampraske krigers forhold, ti jeg kender dem fuldkommen; mændene være tavse; den gavmilde mand var ikke helt elleve år gammel, da Hordernes tapre ven rustede sine krigsskibe prægtig fra Garderige.''
    2. Enn ungi eggrjóðandi bauð þjóðum út þing; fim hirð ara bræðis bar hervæðr til hǫmlu; hraustr þjóðkonungr skar austan salt heltum húfi; brún veðr bǫ́ru brimlogs rýri at Sigtúnum = ''Den unge kriger bød folk at samles til udfærd; krigerens flinke hird førte hærklæder til åretollen; den tapre folkekonge furede havet østfra med det iskolde skib; den skarpe vind førte den gavmilde mand til Sigtun.''
    3. Søkkvi Sveins, es vann fremð eina, gekk á Svipjóð; afkart hjarta sonar Áleifs fýstisk austan; dygg ferð beið dróttins Jaðarbyggva nótt ok dag; gramr bað fýst í geystu gifrs veðri hlífa sér = ''Svens modstander, som udførte lutter bedrifter, gik i land i Sverrig; Olafs söns hidsige hjærte vilde østfra; brave skarer væntede på Jæderboernes fyrste nat og dag; kongen lod sin attrå i sit voldsotnme sind beskytte sig.''
    4. Framr fylkir flœði ramma reiði þjóðkonungs; armsvells hati stǫkk "gellir" fyr auðvin órum; nýtr þengill létat gram lengi njóta Nóregs; hann rak sókndjarfr Svein af sínum fǫður-arfi = ''Den dygtige konge flygtede for folkekongens stærke vrede; den gavmilde mand flygtede for vor rigdomsven; den dygtige konge lod fyrsten ikke længe nyde Norge; han drev kampdjærv Sven bort fra sin faderarv.''
    5. Orðgnótt, sús dróttinn jarla hlaut, varð afkárlig; efnð fylgði því 's ylgjar angrtælir réð mæla, at ræsir lézk fúss falla feigr framm und kló hrafni í grimmum gný grafnings eða eiga Danmǫrk = ''Den ordrigdom, som jarlernes herre havde fåt, viste sig kraftig; der fulgte handling med det, som krigeren sagde, at han erklærede sig rede til at falde død frem under ravnens klo i den grumme kamp eller også erobre Danmark.''
    6. Munk segja, hvé hléborðs vísundr, hallr ok sollinn hrími, har snarfengjan þengil Sygna norðan; gramr, brynþings bjóðr, setti branda at breiðu Jótland; ǫld tók fús við œsi fetilstinga = ''Jeg vil fortælle, hvorledes skibet, hældende og fuldt af rim, førte Sogns sejrrige fyrste nordfra; kongen, kampbyderen, førte forstavnene mod det brede Jylland; folket tog glad mod krigeren.''
    7. Snjallr, dýrr siklingr náði síðan at stýra Nóregi ok allri Danmǫrk; mǫ́ttr drengja dróttins óx; engr annan ǫellgill hefr barnungr þrungit und sik áðr svá gnógu láði; þroski bragnings bráskat = ''Den modige, herlige fyrste opnåde siden at styre Norge og hele Danmark; mændenes herres magt voksede; ingen anden fyrste har barneung för underkastet sig et så Stort land; fyrstens trivsel svigtede ikke.''
    8. Konungr vann vápnhríð, þás Vinðr of minnir síðan; stillir sveið ófám illvirkja hræ at Jómi; hlóðugr vargr dró búk, bráðla steikðan, af glóðum; allfrekr hani hallar rann á óskírð enni = ''Kongen holdt et slag, som Venderne altid vil mindes; fyrsten brændte mange ildgærningsmænds legemer ved Jom; den blodige ulv trak kroppene, hurtig stegte, af ilden; den grådige flamme spillede på de udøbte pander.''
    9. Ræsir lét fúss rammþing Glamma háit á Ré; gramr rauð valska branda fyr víðu Vestlandi = ''Kongen havde gærne en kamp på Rügen; fyrsten rødfarvede de vælske sværd ved det store Vestland.''
    10. Ræsir óð ódæsinn framm með breiða øxi ok varp brynju - hjǫrdynr varð of hilmi Hǫrða -, þás tvær hendr jǫfurs spendu of skapt, en skapvǫrðr himins skipti jǫrðu; Hel klauf fǫlva hausa = ''Kongen trængte ufortrøden frem med den brede økse og kastede brynjen, - der blev en kamp omkring Hördernes fyrste -, da kongens bægge hænder omspændte skaftet, men himlens hersker delte landet; Hel kløvede de blege hjærneskaller.''
    11. Snarr siklingr fíra hlóð svá hǫ́van hrækǫst af ulfa barri - hrósak ævi hugfulls visa -, at marr áleggjar Yggjar vífs allnáttfǫrull máttit klifa yfir, þótt vildi; ǫld lá vítt = ''Mændenes raske fyrste opkastede så höje ligdynger af ulveføde - jeg lovpriser den modige fyrstes liv -, at den natomflakkende ulv ikke kunde bestige dem, selvom den vilde; mændene lå døde vidt omkring.''
    12. Hefk heyrt, at heiti vítt Helganes, þars enn víða frægi vargteitir hrauð marga vágs elgi: ǫndurt røkr bað reggbúss Rygja leggja saman randir; regni rógskýja helt gegnum haustnǫ́tt= ''Jeg har hørt, at det hedder det brede Helgenæs, hvor den videnom navnkundige kriger ryddede så mange skibe; i begyndelsen af tusmørket bød søfareren Rygerne at begynde kampen; slaget varede hele høstnatten igennem.''
    13. Ballr gramr Skǫ́nunga tók skeiðr bróður Bjarnar allar með hringum; þjóð røri þingat þeirar tíðar = ''Skåningernes stærke fyrste erobrede alle Svens skibe uden undtagelse; med et sådant held rode man derhen.''
    14. Drjúgspakr drengja harri lét dǫrr, almi skept, fljúga af þrek á hjalma; eldr glœddi af oddum; hilmir létat hneiti, þél harðara, sparðan; jǫrn flugu þykt sem þyrnir í gǫgnum Hǫgna væðr = ''Mændenes meget kloge fyrste lod de ælmeskæftede spyd flyve af kraft mod hjælmene; gnister flöj ud af odderte; kongen sparte ikke sværdet, hårdere end en fil; jærnene flöj, tætte som tjörne, igennem rustningerne.''
    15. Sǫndug lík Sveins manna rekr sunnan at strǫndum; ǫld sér vítt fyr útan Jótland, hvar hræ fljóta; vitnir dregr valkǫst ór vatni; vargr slítr búk í víkum; Áleifs sonr yann bannat ara fǫstu = ''De sandede lig af Svens mænd driver sydfra ind til stranden; folk ser videnom uden for Jylland, hvor ligene flyder; ulven trækker ligdyngen op af vandet og slider i kroppene i vigerne; Olavs sön forbød örnen at faste.''
    16. Yngvi auðlógandi vann uppgǫngu á Skáneyju; hilmir Hǫrða gerði gnógan hjǫrþey = ''Den gavmilde fyrste gjorde landgang i Skåne; Hördernes konge holdt kamp i rigeligt mål.''
    17. Allvaldr réð elgi gjalda Dǫnum svik eklu; fullhugaðr tyggi lét lið Falstrbyggva falIa; ungr auðar þorn hlóð þunga valkǫstu fyr ǫrnu, en hirðmenn téðu hála ara grenni = ''Kongen gengældte ikke mangelfuldt Danerne deres svig; den fuldtmodige fyrste lod Falstringernes mandskab falde; den unge mand opdyngede tunge valdynger til örnene; men hirdmændene hjalp dygtig örnenes ven.''
    18. Enn rauð hringserks lituðr frǫ́n merki á Fjóni; gramr dróttar sótti fold; herr galt ráns frá hǫ́num; ǫld minnisk, hverr herskyldir, jafnþarfr blǫ́um hrafni, fyldi annan tøg; hilmir gat ǫrt hjarta = ''Fremdeles rødfarvede krigeren de strålende faner på Fyn; mændenes konge kæmpede om landet; mændene måtte undgælde for deres ran af ham; folk omtaler, hvilken kriger, lige så gavnlig for den sorte ravn, har fyldt den anden tier; fyrsten fik et modigt hjærte.''
    19. Aldri stígr jafnmildr ungr skjǫldungr und gǫmlum Ymis hausi á skilðan við; rausn þess grams vas gnóg = ''Aldrig bestiger en så gavmild ung konge her på jorden det sammenföjede skib; den fyrstes pragtudfoldelse var stor.''

{{DEFAULTSORT:Magnusdrapa (B1)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
-<blockquote>1. Nú hykk rjóðanda reiðu
+<blockquote>
 <br>róg&#491;rs, þvít veitk g&#491;rva,
 <br>(þegi seimbrotar) segja
@@ Linje 29: / Linje 30: @@
 <br>hraustr þás herskip glæsti
 <br>H&#491;rða vinr ór G&#491;rðum.
 <br><br>2. Þing bauð út enn ungi
 <br>eggrjóðandi þjóðum,
@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 <br>b&#491;&#769;ru brimlogs rýri
 <br>brún veðr at Sigtúnum.
 <br><br>3. Gekk á Svíþjóð søkkvi
 <br>Sveins, es fremð vann eina;
@@ Linje 47: / Linje 46: @@
 <br>fýst bað gramr í geystu
 <br>gífrs veðri sér hlífa.
 <br><br>4. Flœði fylkir reiði
 <br>framr þjóðkonungs ramma,
@@ Linje 56: / Linje 54: @@
 <br>hann rak svein af sínum
 <br>sókndjarfr f&#491;ður-arfi.
 <br><br>5. Afkárlig varð, jarla,
 <br>orðgnótt, sús hlaut dróttinn;
@@ Linje 65: / Linje 62: @@
 <br>fúss lézk falla ræsir
 <br>feigr eða Danm&#491;rk eiga.
 <br><br>6. Segja munk, hvé Sygna
 <br>snarfengjan bar þengil
@@ Linje 74: / Linje 70: @@
 <br>fús tók &#491;ld við œsi)
 <br>Jótlandi gramr branda.
 <br><br>7. Náði siklingr síðan
 <br>snjallr ok Danm&#491;rk allri
@@ Linje 83: / Linje 78: @@
 <br>(bráskat bragnings þroski)
 <br>barnungr und sik þrungit.
 <br><br>8. Vann, þás Vinðr of minnir
 <br>vápnhríð konungr, síðan;
@@ Linje 92: / Linje 86: @@
 <br>rann á óskírð enni
 <br>allfrekr bani hallar.
 <br><br>9. Fúss lét á Ré ræsir
 <br>rammþing háit Glamma;
 <br>valska rauð fyr víðu
 <br>Vestlandi gramr branda.
 <br><br>10. Óð með øxi breiða
 <br>ódæsinn framm ræsir,
@@ Linje 106: / Linje 98: @@
 <br>(Hel klauf hausa f&#491;lva)
 <br>hendr tvær j&#491;furs spendu.
 <br><br>11. Svá hlóð siklingr h&#491;&#769;van
 <br>snarr af ulfa barri
@@ Linje 115: / Linje 106: @@
 <br>(&#491;ld lá vítt), þótt vildi,
 <br>vífs marr yfir klífa.
 <br><br>12. Vítt hefk heyrt at heiti
 <br>Helganes, þars elgi
@@ Linje 124: / Linje 114: @@
 <br>rógskýja helt, Rygja,
 <br>regni haustn&#491;&#769;tt gegnum.
 <br><br>13. Skeiðr tók Bjarnar bróður
 <br>ballr Sk&#491;&#769;nunga allar
 <br>(þjóð røri þeirar tíðar
 <br>þingat) gramr með hringum.
 <br><br>14. D&#491;rr lét drengja harri
 <br>drjúgspakr af þrek fljúga
@@ Linje 138: / Linje 126: @@
 <br>j&#491;rn flugu þykt sem þyrnir,
 <br>þél harðara sparðan.
 <br><br>15. Sveins manna rekr sunnan
 <br>s&#491;ndug lík at str&#491;ndum;
@@ Linje 147: / Linje 134: @@
 <br>búk slítr vargr í víkum,
 <br>valk&#491;st (ara f&#491;stu).
 <br><br>16. Uppg&#491;ngu vann yngvi
 <br>auðlógandi gnóga,
 <br>gerði hilmir H&#491;rða
 <br>hj&#491;rþey, á Skáneyju.
 <br><br>17. Svik réð eigi eklu
 <br>allvaldr D&#491;num gjalda;
@@ Linje 161: / Linje 146: @@
 <br>auðar þorn fyr &#491;rnu
 <br>ungr valk&#491;stu þunga.
 <br><br>18. Enn rauð fr&#491;&#769;n á Fjóni,
 <br>fold sótti gramr dróttar,
@@ Linje 170: / Linje 154: @@
 <br>(&#491;rt gat hilmir hjarta)
 <br>herskyldir tøg fyldi.
 <br><br>19. Ungr skj&#491;ldungr stígr aldri
 <br>jafnmildr á við skilðan
 <br>(þess vas grams) und g&#491;mlum
-<br>(gnóg rausn) Ymis hausi.</blockquote>
+<br>(gnóg rausn) Ymis hausi.
 &nbsp;&nbsp; 1. Nú hykk segja seggjum reiðu róg&#491;rs rjóðanda hneitis eggja, þvít veitk g&#491;rva; seimbrotar þegi; ormsetrs hati vasat allra ellifu vetra, þás hraustr H&#491;rða vinr glæsti herskip ór G&#491;rðum = ''Nu vil jeg fortælle mændene om den kampraske krigers forhold, ti jeg kender dem fuldkommen; mændene være tavse; den gavmilde mand var ikke helt elleve år gammel, da Hordernes tapre ven rustede sine krigsskibe prægtig fra Garderige.''

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Magnúsdrápa (B1)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Magnúsdrápa (B1)]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Magnúsdrápa (B1)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Arnor Jarlaskald]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Magnúsdrápa (B1)]] !!  !!
 |-
 |}