JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:28

2016-03-05T10:28:29Z

Jesper: Nibelungekvadet 21

2013-01-15T08:50:49Z

Nibelungekvadet 21

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 21]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''21. Æventyr, hvorledes Krimhild rejste til Hunerne'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
842.
  
  
  
</td>
<td>
Lad Budsvendene ride:      vi siger jer Besked,
 hvorlunde Dronning Krimhild      gennem Landene red,
 og Giselher og Gernot      til sidst hende forlod.
 De tjente hende trofast,      som det dem vel anstod.
</td>
<td>
''1230*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
843.
  
  
  
</td>
<td>
Saa langt som til Donau      ved Fergen red de frem.
 Da bad de Dronning Krimhild      om Lov at ride hjem,
 nu de vilde tilbage      til deres Land igen.
 Da græd, dér de skiltes,      mangen elsket Ven.
</td>
<td>
''1231*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
844.
  
  
  
</td>
<td>
Giselher den snare      talte til Krimhild saa:
 „Har du behov, min Søster,      engang min Hjælp at faa,
 og truer dig en Fare,      forkynd mig det paa Stand:
 saa rider til din Tjenest      jeg fluks til Etzels Land."
</td>
<td>
''1232.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
845.
  
  
  
</td>
<td>
Erfor nu og skøn Gotelind      derom i Bechelarn.
 Hun gjorde alting rede,      hun og hendes Barn.
 Rydeger havde meldt hende,      godt ham tyktes nu,
 ifald hun vilde trøste      den ædle Dronnings Hu
</td>
<td>
''1240*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
846.
  
  
  
</td>
<td>
og ride hende i Møde      i Følge med hans Mænd
 op til Ensefloden.      Dér de red derhen,
 overalt paa Vejene      man Liv og Røre saa:
 mod Gæsterne man ilte      at ride og at gaa.
</td>
<td>
''1241*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
847.
  
  
  
</td>
<td>
Nu var den ædle Dronning      naaet til Eferding.
 I Bajerland drev altid      Røvere nok omkring;
 havde de efter Vane      forstyrret Vejens Fred,
 da var der sagtens voldet      de rejsende Fortræd.
</td>
<td>
''1242.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
848.
  
  
  
</td>
<td>
Dog dem antasted Ingen      af Frygt for Rydeger:
 han førte tusind Riddere      og dertil endnu fler.
 Da var ogsaa ankommen      Gotelind, hans Viv,
 med mange ædle Helte,      som vogted hendes Liv.
</td>
<td>
''1243.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
849.
  
  
  
</td>
<td>
Da de kom over Traune      paa Enssletten ned,
 da stod en Lejr af Hytter      og Telte dem bered:
 Gæsterne skulde finde      et Natteleje her.
 For deres Pleje sørged      Markgrev Rydeger.
</td>
<td>
''1244.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
850.
  
  
  
</td>
<td>
Gotelind den skønne      sit Herberg forlod
 og red med sit Følge      de fremmede imod;
 med Bjælder paa sin Tømme      gik mangen prægtig Hest.
 Rydeger saa med Glæde,      man hilste vel hans Gæst.
</td>
<td>
''1245.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
851.
  
  
  
</td>
<td>
Fra begge Sider Heltene      red frem paa Vejen dér,
 og under prægtigt Dystløb      red de hverandre nær.
 De ypped Vaabenlege,      mens mangen Mø saa til.
 Selv Krimhild fandt Glæde      ved deres ædle Spil.
</td>
<td>
''1246.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
852.
  
  
  
</td>
<td>
Dengang Rydegers Helte      til Landets Gæster kom,
 da saa man Lansesplinter      i Luften spredes om
 for bolde Kæmpehænder,       som øved Ridderdyst.
 Det Syn maatte volde      de skønne Fruer Lyst.
</td>
<td>
''1247.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
853.
  
  
  
</td>
<td>
Nu standsed Vaabendysten.      Da hilste Riddersmænd
 venligt paa hverandre.      Til Fru Krimhild hen
 med Markgrevens Hustru,      skøn Gotelind, de red.
 Hvo Fruer kunde tjene,       dem undtes liden Fred.
</td>
<td>
''1248.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
854.
  
  
  
</td>
<td>
Borgherren af Bechelarn      hen til sin Hustru kom.
 Den ædle Markgrevinde      hun tyktes vel derom,
 at atter han var hjemvendt      fra Rhin i god Behold.
 Da vendtes hendes Angest      til Fryd mangefold.
</td>
<td>
''1249.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
855.
  
  
  
</td>
<td>
Hun hilste ham velkommen.      Da bød han hende staa ned
 i Græsset med de Fruer,      som did med hende red.
 Da traadte ædle Helte      saare travle hid
 og hjalp de skønne Fruer      af Sadlerne med Flid.
</td>
<td>
''1250.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
856.
  
  
  
</td>
<td>
Da saa Dronning Krimhild      Markgrevinden staa
 sammen med hendes Følge:      hun standsed ligesaa.
 Et Ryk hun gav i Tømmen,      saa Hesten stille stod,
 hun bad sig hastigt løfte      af Sadlen paa sin Fod.
</td>
<td>
''1251.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
857.
  
  
  
</td>
<td>
Da mælte saare kærligt      Markgrev Rydegers Viv:
 „Nu hil, kære Frue,      at jeg jert fagre Liv
 skulde i disse Lande      for mine Øjne se.
 Mig kunde ingen Sinde      en større Glæde ske."
</td>
<td>
''1253.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
858.
  
  
  
</td>
<td>
Hun svared: „Ædle Gotelind,      jer give Gud sin Løn.
 Om karsk jeg mon bevares,      jeg og Botlungs Søn,
 skal det til Fryd jer times,      at I mig fik at se."
 Dulgt det var dem begge,       hvad siden skulde ske.
</td>
<td>
''1254.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
859.
  
  
  
</td>
<td>
Mange Møer høvisk      imod hverandre skred.
 Dem hilste ædle Helte,      til Tjeneste bered.
 De satte sig i Kløveren      ned hos væne Møer
 og skifted Ord med mange,      de aldrig skued før.
</td>
<td>
''1255.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
860.
  
  
  
</td>
<td>
For Fruerne bød man skænke.      Det var vel midt om Dag:
 ej længer lod man Følget      lejres dér i Mag.
 De red hen, hvor dem vented      mangen en Hytte bred:
 her var de ædle Gæster      al Tjeneste bered.
</td>
<td>
''1256.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
861.
  
  
  
</td>
<td>
Den Nat til aarle Morgen      havde de Hvile dér.
 De paa Borgen Bechelarn      betænkte nu des mer,
 hvordan de skulde huse      saa mangen velset Gæst.
 For alt sørged Rydeger,      som det dem tjente bedst.
</td>
<td>
''1257.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
862.
  
  
  
</td>
<td>
Vinduerne i Borgen      aabne lod man staa:
 Portene i Bechelarn      var oplukt, saa man saa,
 at der kom Gæster ridende,      man gerne tog imod.
 Dem bød den ædle Markgreve      Ly og Pleje god.
</td>
<td>
''1258.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
863.
  
  
  
</td>
<td>
Da saa man Rydegers Datter      mellem sit Følge gaa,
 med kærlig Velkomsthilsen      for Dronningen at staa.
 Dér traf hun og sin Moder,       den ædle Gotelind.
 Da hilstes mange Jomfruer      med saare venligt Sind.
</td>
<td>
''1259.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
864.
  
  
  
</td>
<td>
De tog hverandre i Hænde,      og bort derfra de skred
 hen til et mægtigt Salshus,      velbygt paa et Sted,
 hvorunder Donaufloden      strømmed ved Borgens Fod.
 Dér sad de vendt mod Luften      med alskens Gammen god.
</td>
<td>
''1260.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
865.
  
  
  
</td>
<td>
Alle sine Gæster      var Rydeger vennehuld.
 Tolv Armbaand Dronningen      gav af røden Guld
 til Gotelinds væne Datter,      dertil saa prægtigt Stof,
 at bedre selv hun bragte      ej med til Etzels Hof.
</td>
<td>
''1262.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
866.
  
  
  
</td>
<td>
Hende havde man røvet      Nibelungernes Guld;
 dog vidste hun at gøre      sig Hvermand vennehuld:
 thi af det knappe Eje,      hun havde i Behold,
 hun skænked Værtens Sinder      Gaver mangefold.
</td>
<td>
''1263.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
867.
  
  
  
</td>
<td>
Da æred ogsaa Gotelind      Gæsterne fra Rhin
 ved gavmildt at skænke      af Kister og af Skrin,
 saa iblandt Krimhilds Følge      kun saare faa der var,
 som ikke hendes Smykker      eller fagre Klæder bar.
</td>
<td>
''1264.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
868.
  
  
  
</td>
<td>
Da Maaltidet var fuldbragt      og bort de skulde gaa,
 da traadte Husets Frue      for Dronningen at staa;
 hun loved tro og ærligt      at tjene Etzels Viv.
 Da favned Krimhild kærligt      den væne Jomfrus Liv.
</td>
<td>
''1265.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
869.
  
  
  
</td>
<td>
Hun mælede til Dronningen:       „Hvis godt det tykkes jer,
 saa ved jeg vel, at gerne      min kære Fader ser,
 om han skulde mig sende      til jer i Huneland."
 At hun var tro af Hjerte,      saa Krimhild paa Stand.
</td>
<td>
''1266.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
870.
  
  
  
</td>
<td>
Sadlede for Bechelarn      alt deres Heste stod.
 Thi tog den ædle Dronning      nu Afsked og forlod
 Rydegers Ægtemage      og hendes Datterlil.
 Da vinked væne Møer      hverandre Hilsen til.
</td>
<td>
''1267.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
871.
  
  
  
</td>
<td>
De saas saare sjælden      den Tid, som efter kom.
 Ved Medelik blev Guldkar      budne paa Vejen om;
 her rakte travle Hænder      en Læskedrik af Vin:
 saalunde bødes Velkomst      de rejsende fra Rhin.
</td>
<td>
''1268.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
872.
  
  
  
</td>
<td>
Paa Borgen sad en Herre,      Astolt hedte han:
 han viste dem ad Vejen,      der gik til Østerland,
 hen mod Byen Mutarn      ned langs Donaus Flod.
 Dér blev den rige Dronning      vist Tjenest saare god.
</td>
<td>
''1269.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
873.
  
  
  
</td>
<td>
Til Treisemfloden bragtes      de rhinske Gæster hen.
 Redebont de skærmedes      af Markgrev Rydegers Mænd,
 indtil de hunske Kæmper      kom ridende over Land.
 Da skulde Dronning Krimhild      se Herlighed for sand.
</td>
<td>
''1271.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:28
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 21 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:28

Jesper: Nibelungekvadet 21