Linje 38:

−

Baadene og Smaaskibene brugtes væsentlig som '''Fiskerfartøjer''' og til almindelig Befordring langs Kysten, skjønt forskjelligc af de mindre Krigsskibe undertiden ogsaa findes henregnede til Smaaskibenes Klasse. Deres Størrelse regnedes efter '''Aaremængden''', hvorefter de faldt i forskjellige Klasser, som f. Ex. '''en Toaarer, Firaarer, Sexaarer, Otteaarer, Tiaarer, Tolvaarer o. s. v.''' Deres Bygning og Udrustning var undertiden meget simpel. Saaledes omtales der i Norge i Aaret 1138 nogle Skuder med 24 Aarer (der ganske vist var byggede af Finlapperne, men som brugtes af Nordmænd), som var helt uden Søm og hvis Klædningsplanker kun var bundne sammen med Dyresener, ligesom man istedenfor Knæer benyttede Vidjer. Et lignende Fartøj, sammennaglet med Trænagler og bundet sammen med Dyresener, siges i Aaret 1189 at være kommet fra Grønland til Island med en Besætning af 13 Mand. Skjønt en saa simpel Bygningsmaade vistnok nærmest maa regnes for en Undtagelse, synes dog en delvis Benyttelse af Træsøm og Baand i de mindre Fartøjer ikke at have været saa helt ualmindelig, hvilket blandt andet kan sluttes af Gokstadskibet, hvor enkelte af Klædningsplankerne er fæstede med Trænagler, og Spanterne kun bundne med Rodtrævler saavel til Kjølen som til Klædningsplankerne.

+

Baadene og Smaaskibene brugtes væsentlig som '''Fiskerfartøjer''' og til almindelig Befordring langs Kysten, skjønt forskjellige af de mindre Krigsskibe undertiden ogsaa findes henregnede til Smaaskibenes Klasse. Deres Størrelse regnedes efter '''Aaremængden''', hvorefter de faldt i forskjellige Klasser, som f. Ex. '''en Toaarer, Firaarer, Sexaarer, Otteaarer, Tiaarer, Tolvaarer o. s. v.''' Deres Bygning og Udrustning var undertiden meget simpel. Saaledes omtales der i Norge i Aaret 1138 nogle Skuder med 24 Aarer (der ganske vist var byggede af Finlapperne, men som brugtes af Nordmænd), som var helt uden Søm og hvis Klædningsplanker kun var bundne sammen med Dyresener, ligesom man istedenfor Knæer benyttede Vidjer. Et lignende Fartøj, sammennaglet med Trænagler og bundet sammen med Dyresener, siges i Aaret 1189 at være kommet fra Grønland til Island med en Besætning af 13 Mand. Skjønt en saa simpel Bygningsmaade vistnok nærmest maa regnes for en Undtagelse, synes dog en delvis Benyttelse af Træsøm og Baand i de mindre Fartøjer ikke at have været saa helt ualmindelig, hvilket blandt andet kan sluttes af Gokstadskibet, hvor enkelte af Klædningsplankerne er fæstede med Trænagler, og Spanterne kun bundne med Rodtrævler saavel til Kjølen som til Klædningsplankerne.

Nordboernes Skibe i Vikinge- og Sagatiden - Revisjonshistorikk

Jesper på 9. des. 2013 kl. 07:30

Jesper: Nordboernes Skibe i Vikinge- og Sagatiden

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 9. des. 2013 kl. 07:30
Linje 38:		Linje 38:


−	Baadene og Smaaskibene brugtes væsentlig som '''Fiskerfartøjer''' og til almindelig Befordring langs Kysten, skjønt ~~forskjelligc~~ af de mindre Krigsskibe undertiden ogsaa findes henregnede til Smaaskibenes Klasse. Deres Størrelse regnedes efter '''Aaremængden''', hvorefter de faldt i forskjellige Klasser, som f. Ex. '''en Toaarer, Firaarer, Sexaarer, Otteaarer, Tiaarer, Tolvaarer o. s. v.''' Deres Bygning og Udrustning var undertiden meget simpel. Saaledes omtales der i Norge i Aaret 1138 nogle Skuder med 24 Aarer (der ganske vist var byggede af Finlapperne, men som brugtes af Nordmænd), som var helt uden Søm og hvis Klædningsplanker kun var bundne sammen med Dyresener, ligesom man istedenfor Knæer benyttede Vidjer. Et lignende Fartøj, sammennaglet med Trænagler og bundet sammen med Dyresener, siges i Aaret 1189 at være kommet fra Grønland til Island med en Besætning af 13 Mand. Skjønt en saa simpel Bygningsmaade vistnok nærmest maa regnes for en Undtagelse, synes dog en delvis Benyttelse af Træsøm og Baand i de mindre Fartøjer ikke at have været saa helt ualmindelig, hvilket blandt andet kan sluttes af Gokstadskibet, hvor enkelte af Klædningsplankerne er fæstede med Trænagler, og Spanterne kun bundne med Rodtrævler saavel til Kjølen som til Klædningsplankerne.	+	Baadene og Smaaskibene brugtes væsentlig som '''Fiskerfartøjer''' og til almindelig Befordring langs Kysten, skjønt forskjellige af de mindre Krigsskibe undertiden ogsaa findes henregnede til Smaaskibenes Klasse. Deres Størrelse regnedes efter '''Aaremængden''', hvorefter de faldt i forskjellige Klasser, som f. Ex. '''en Toaarer, Firaarer, Sexaarer, Otteaarer, Tiaarer, Tolvaarer o. s. v.''' Deres Bygning og Udrustning var undertiden meget simpel. Saaledes omtales der i Norge i Aaret 1138 nogle Skuder med 24 Aarer (der ganske vist var byggede af Finlapperne, men som brugtes af Nordmænd), som var helt uden Søm og hvis Klædningsplanker kun var bundne sammen med Dyresener, ligesom man istedenfor Knæer benyttede Vidjer. Et lignende Fartøj, sammennaglet med Trænagler og bundet sammen med Dyresener, siges i Aaret 1189 at være kommet fra Grønland til Island med en Besætning af 13 Mand. Skjønt en saa simpel Bygningsmaade vistnok nærmest maa regnes for en Undtagelse, synes dog en delvis Benyttelse af Træsøm og Baand i de mindre Fartøjer ikke at have været saa helt ualmindelig, hvilket blandt andet kan sluttes af Gokstadskibet, hvor enkelte af Klædningsplankerne er fæstede med Trænagler, og Spanterne kun bundne med Rodtrævler saavel til Kjølen som til Klædningsplankerne.