Norges Kongerække på Vers (C.C.Rafn) - Revisjonshistorikk

August på 21. feb. 2019 kl. 10:39

2019-02-21T10:39:33Z

Carsten på 11. mai 2018 kl. 07:51

2018-05-11T07:51:16Z

Jesper på 20. feb. 2014 kl. 18:29

2014-02-20T18:29:09Z

Jesper på 31. jan. 2014 kl. 14:45

2014-01-31T14:45:57Z

Jesper på 31. jan. 2014 kl. 14:07

2014-01-31T14:07:07Z

JJ.Sandal på 29. des. 2013 kl. 09:41

2013-12-29T09:41:14Z

Carsten: Norges Kongerække på Vers (C.C.Rafn)

2013-01-13T21:10:19Z

Norges Kongerække på Vers (C.C.Rafn)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Norges Kongerække på Vers (C.C.Rafn)]] !! !!
|-
|}

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
!align="left" valign="top" width="100%" | [[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png|25px]] Kilde til denne oversættelse: ''[[Flateyjarbók]]''.
|}

<center><big>[[Kongesagaer]]</big>

'''[[Oldnordiske Sagaer, Bind 1-12|Oldnordiske Sagaer]]''' '''Bind 10'''

<big>'''Norges Kongerække på Vers</big> forfattet af Sæmund Frode'''

Paa Dansk ved [[C. C. Rafn]]
 København, 1835
</center>

<blockquote><blockquote>1.
 I Skjalde, som rigtig
 Rime ville,
 Pligt opfordrer
 Folk at glæde,
 Allerhelst om
 De ere nu
 Færre end de
 Før have været.

 
 2.
 Først bør man fjærnes
 Fra sit Maal,
 Men det naae
 Nær før man slutter;
 Disse Ord
 Ved dette Kvad
 Agtet jeg har
 At efterligne.

 
 3.
 Først jeg vil,
 Hvis Folk lytte,
 Denne Sang
 Saa begynde:
 Snild i Hu
 Halfdan Svarte
 Tapper Arving
 Efterlod.
 
 4.
 Kappelysten tog
 Kongenavnet
 Harald snart
 Den Haarfagre,
 Da Halfdan
 Druknet var,
 Falden under
 Iis i Vandet.
 
 5.
 Og han er
 I høj nedlagt,
 Paa det stridbare
 Ringerige,
 Men barnung
 Halfdans Søn
 Fik ærgjerrig
 Fædres Arv.
 
 6.
 Ej han det ene
 Eje vilde
 Hvad af Forfædre
 Faaet han havde;
 Saa mægtig var
 Sognboers Konning
 Og gjerrig mod
 De Gavmilde (1).
 
 7.
 At hele Landet
 Mellem Elven
 Og Finmarken
 Kongen ejed;
 Han opnaade
 For Norrige
 Først af alle
 Ene at raade.
 
 8.
 Drotten, som gjæv
 Gaver uddeelte,
 Havde mange
 Voxne Børn;
 Derfor enhver
 Skjoldungs Slægt
 Regnes til Harald
 Den Haarfagre (2).
 
 9.
 Raskest Fyrste
 Raadte Vintre
 Tre og halvfjerds
 For sit Land,
 Indtil Asa-Lokes
 Eneste Datter (3)
 Kom for at rane
 Konningens Liv.
 
 10.
 Da blev en høj
 Efter Harald kastet,
 Ret anseelig
 Paa Rogaland;
 Den Hærførers,
 Halfdans Søns,
 Navn bestandig
 Leve skal.
 
 11.
 Erik Blodøxe
 Kongenavnet
 Brat modtog
 Som Boende (4) vilde;
 Erik i alt
 En og fire
 Vintre hersked
 Vaabenbehændig.
 
 12.
 Indtil vennesæl
 Fra Vesten kom
 Adalsteins
 Eneste Fostre (5),
 Og Hakon
 Den halve Arv
 Heel af sin Broder
 Begjerede.
 
 13
 Men Erik
 Maatte flygte,
 Hævnelysten,
 Med hans Sønner;
 Aldrig haardsindet
 Hersers Nedtrykker
 Atter siden
 Kom til Landet.
 
 14
 Kappelysten
 Kongedømmet
 Hakon ene
 Havde en Stund;
 Han ærekjær,
 I alt, Landet
 Sex og tyve
 Vintre styred.
 
 
 15.
 Konningen holdt
 Slag paa Fitje
 Mod Eriks
 Arvinger (6);
 Han der blev
 I Haanden skudt
 Ved paa Flugt
 Fjenden at jage.
 
 16.
 Dette lidet
 Saar jeg troer
 Døden bragde
 Bravest Fyrste;
 Siden der
 Hvor han døde
 Efter Hakon
 Helde (7) kaldes.
 
 17.
 Men i Høj
 Hadelandets
 Mænd (8) paa Sæheim
 Kongen lagde;
 Da forlode
 Haralds Arving
 Krigere vakkre
 Liv berøvet.
 
 18.
 Da har jeg hørt,
 At Harald tog
 Uaarsæl (9)
 Jord og Rige;
 Graafeld raadte,
 Gunhilds Søn,
 Vintre ni
 For Norrige.
 
 19.
 Indtil Gormssøn
 Og Guld-Harald
 Lod deres Navne
 Til Lig blive;
 Kongen blev
 Sønder ved Hals,
 Liv berøvet
 I Limfjorden.
 
 20.
 Haardsindet tog,
 Efter Haralds Fald,
 Hakon Jarl
 Mod Hars (10) Kone;
 Tre og tredive
 Vintre denne
 Fyrste besad
 Thunds (11) Veninde.
 
 21.
 Eriks Faders
 Endeligt
 I Guldalen
 Godt ej blev,
 Da Trællen Kark
 Med Kniv i Haanden
 Hovedet
 Af Hakon skar.
 
 22.
 De, som ved Love
 Landet styred,
 Den Bedstes Raad
 Neppe savned,
 Da de nordpaa
 I Norrige
 Kristen Mand
 Til Konge toge.
 
 23.
 Og Olaf
 Tryggves Arving
 Tog hjelperig
 Mod Land og Folk;
 I faa Vintre
 Han fem Lande
 Kristnet har,
 Menneskers Ven.
 
 24.
 Olaf Riget
 Har besiddet
 Længer ej
 End fem Vintre,
 Indtil Erik
 Med Overmagt
 Kongen til
 Kamp udfordred.
 
 25.
 Inden med alle
 Ormen blev ryddet
 Stod det Slag
 Haardt og længe;
 Hvor Olaf faldt
 Folket haver
 Svolders Vaag
 Siden kaldet.
 
 26.
 Erik Jarl
 Med Ære raadte
 Vintre tolv
 For Yggs Kvinde,
 Før af Landet
 Vest over Havet
 Ædlingen drog,
 Som Venner begaved.
 
 27.
 Da blev Eriks
 Drøbel skaaren,
 Før han til Rom
 Rejse skulde,
 Og Blodløb
 Ledte til Døden
 Den vise Jarl
 Vest paa blandt Engler (12).
 
 28.
 Da hans Lande
 Og Løsøre
 Svend og Hakon
 Til sig toge;
 Kun to Vintre
 Taltes, hvori
 Eriks Arv
 De Jarler havde.
 
 29.
 Indtil i Land
 Med liden Hær
 Kongelig Mand
 Kom fra Vesten,
 Og Olaf
 Jarlen mødte
 I Saudungs-
 Sundets Midte.
 
 30.
 Hakon da nødtes
 Kongen at sværge
 Ed paa det,
 Som Olaf begjerte,
 At Folkets anfører
 Forlade skulde
 Odeler egne,
 Til hans Alders Slutning.
 
 31. Olaf bød
 Øst paa for Næsse
 Jarlen Svend
 Heftig Træfning;
 Med faa Folk
 Flygted af Landet
 Hakons Søn,
 Sejer berøvet.
 
 32.
 Hæderrig
 Rige og Godser
 Olaf fik
 Ene, hin digre (13);
 Harald den Grønskes
 Herlige Søn
 Styred femten Vintre
 Klippe-Landet.
 
 33.
 Med stor Iver.
 Mægtig Knud
 Gav lyst Guld
 Mange Bønder;
 For Lensmænd det
 Lidt han spared,
 For at egen Drot
 Forraade de skulde.
 
 34.
 Da mod Kongen
 Krigsfolk samled
 Vel ætbaarne
 Kalf og Thorer;
 Thrøndernes Fyrste
 Fældet blev
 Hvor Stiklestad
 Stedet nævnes.
 
 35.
 Da det erfartes,
 At Ædlingen
 Krist, som hellig,
 Kjær var bleven;
 Midt i Krists
 Kirke stander
 Helligt Skrin
 Over Haralds Arving.
 
 36.
 Da herskede Svend,
 Søn af Alfiva,
 I sex Vintre,
 Over Landet,
 Indtil Knuds Søn
 Fra Kongedømmet
 Venneløs
 Nødtes at flygte.
 
 37.
 Ypperlig kom
 Østen fra Garde
 Konning Olafs
 Eneste Søn;
 Magnus fik
 Megen Vælde
 Og sin hele
 Odelsjord.
 
 38.
 Magnus den Gode,
 Mennesker nyttig,
 Var, uden Tvivl,
 Tolv Vintre Konge;
 Indtil i Sygdom
 Sognboers Herre
 Ypperligst Mand,
 Mistede Livet.
 
 39.
 Af hver Mand
 Højlig savnet
 Førtes han did
 Hvor Faderen hviler;
 I Krists Kirke
 Kongelig Mand
 Blev nordpaa
 I Norge jordet.
 
 40.
 Nu har jeg talt
 Ti Land-Drotter,
 Af dem enhver
 Fra Harald nedstammer;
 Saa deres Alder
 Anførte jeg
 Som den vise
 Sæmund beretted.
 
 41.
 Dog af den Sag,
 Som drøfte jeg agter,
 End er meget
 Meer tilbage;
 Nu skal derfore
 Forklares om ,
 Den Kongeæt,
 Som end er i Live.
 
 42.
 Det er mig sagt
 At Sigurd Rise
 Haralds Søn
 Fordum kaldtes;
 Halfdan var
 Rises Arving,
 Men Sigurd Syr
 Søn af Halfdan.
 
 43.
 Da fik en Søn
 Sigurd og Asta,
 Haralds Navn
 Ham blev givet,
 Meget viis
 Den Drot behersked
 Det vide Land
 Vintre tyve.
 
 44. Indtil Krigstog
 Kongen gjorde
 Til England,
 Med Overmod;
 Vestpaa fælded
 I Vaabentorden
 Engelske Mænd
 Olafs Broder
 
 45.
 Fredsommelig tog
 Mod Faders Arv
 Og aarsæl
 Olaf Kyrre (14);
 Den Konge raadte
 For Klippelandet
 Fulde syv
 Og tyve Vintre
 
 46.
 Alt for snart kom
 Udslukkende Livet
 Megen Sygdom paa
 Magnus's Fader
 Og den Ædling
 Jordet blev
 I Krists Kirke
 I Kjøbingen (15).
 
 47.
 Men Olaf
 Den stille sig
 Rask og gavmild
 Søn efterlod;
 Magnus raadte
 For Yggs Kvinde
 Efter Folks Tal,
 I ti Vintre
 
 48.
 Magnus Barfod,
 Som jeg hørte,
 Havde mange Børn,
 Højt anseete,
 Den daadsnare
 Fyrstes sønner
 Vare ej færre
 End fem Konger.
 
 49.
 Den maalsnilde (16)
 Magnus drog
 Til Irland
 Ung, at hærge;
 Ypperlig
 Eysteins Fader
 Der i Fægtning
 Fældet blev.
 
 50.
 Det er sagt,
 At siden raadte
 Folkekonger
 Tre for Landet;
 Det har jeg hørt
 At have næppe
 Vakrere Brødre
 Været paa Jorden.
 
 51.
 Olaf maatte
 Ung, den gode,
 Først, vel berømt,
 Livet miste;
 Maatte den
 Magnus's Søn
 Kun stakket Tid
 Folk beholde.
 
 52.
 Mest gjorde vist
 Hvad gavnligt var
 Indenlands
 Konning Eystein,
 Til Hjerteværk
 Den raske Fyrste
 Altfor hastig
 Døden bragde.
 
 53.
 Begge ere de
 Brødre lagte
 Nordpaa i Landet
 Paa Nidelvens Bred,
 Der staaer højt
 I Hovedkirke
 Over Altret
 Olafs Skriin.
 
 54.
 Men Sigurd
 Siden leved
 Allerlængst
 Af de Brødre;
 Han som af Landet
 Ud til Jorsal
 Navnkundigst Tog
 Har foretaget.
 
 55.
 Ypperlig
 Sigurd raadte
 Tyve og syv
 Vintre for Riget,
 Indtil folkdræbende
 Helsot skilte
 Ved sit Liv
 Mørers hersker.
 
 56.
 Østerpaa
 I Oslo Bye
 Lagt er i Kiste
 Kongens Lig,
 Frisk groer Jorden
 Over Fyrstens Been
 I Hallvards
 Høje Kirke.
 
 57.
 Efter bedaget
 Sigurd leved
 Søn og Datter
 Sødskende tvende;
 Dølernes Konnings
 Datter skal
 Siden her
 Nævnet vorde.
 
 58.
 Nu det snart
 Paa Helding er
 Med at erindre
 Afdøde Fyrster;
 Sigurds Søn
 Kaldtes Magnus
 Hævnelysten, men
 Harald Broder.
 
 59.
 De meget uroligt
 Rige havde,
 Nærbeslægtede,
 I Norrige;
 Alt gik værre
 End være skulde,
 Mange undgjaldt det
 Mellem dem.
 
 60.
 Indtil Magnus
 Mistede baade,
 Uden Hæder,
 Hilsen og Sejer;
 Det veed enhver,
 At Harald Gille
 Var sex hele
 Vintre Konge.
 
 61.
 Indtil paa hans
 Levedage
 Uhæderlig
 Ende gjordes;
 Han er i Krists
 Kirke jordet,
 I Bergens By,
 Broder til Konger.
 
 62.
 Som jeg har spurgt
 Sognboers Konnings
 Sønner Landet
 Siden værged;
 Eystein var
 Inges Broder,
 Til Angreb snar,
 Men Sigurd den anden.
 
 63.
 Som bekjendt
 Deres Rige
 Ikke længe
 Stod i Fred,
 Thi de Brødre,
 Som brøde Eder,
 Banespyd
 Bar mod hinanden.
 
 64.
 Ei sagesløst
 De Sigurd havde,
 Tapper Mand,
 Liv berøvet;
 Ham i Jorden
 Hos sin Fader,
 I Bergens By
 Beredtes Hvile.
 
 65.
 Eystein blev
 I Øst af Fjorden (17)
 Af Inges Flok
 Skilt ved Livet,
 Nu er den Ædling
 Bedækket af Jord
 Og afsjælet
 Østpaa ved Fors.
 
 66.
 Inges Rige
 Stod urokket
 Atten Vintre
 Og andre syv,
 Indtil Hakon
 Af Hær ledsaget
 Østpaa i Vigen
 Inge fældte.
 
 67.
 Den kampdjærve
 Konning i Oslo
 Tilhylles af Jord
 I Hovedkirken,
 Men Hakon kun
 Maatte raade
 For Land og Folk
 En liden Stund.
 
 68.
 Thi den skjæve
 Erling havde
 En væn Søn
 Og velbaaren,
 Efter Inges Fald
 Folket gav
 Kristines Søn
 Kongenavnet.
 
 69.
 Paa Møre, i Nord,
 Magnus da
 Hæderbegjerlig
 Hakon fældte;
 Vennesæl Drot
 Med viet Muld
 I Romsdalen
 Blev tildækket.
 
 70.
 Dristig i Krig
 Kristines Søn
 Var i sytten
 Vintre Konning,
 Indtil ypperlig
 Østpaa i Sogn
 Sverre fælded
 Tapper Drot.
 
 71.
 Nu er kampdjærve
 Magnus's Lig
 Lagt i Grav,
 Under Templet
 I Bergen, hvor
 Beslaget med Guld
 Sunneves Skriin
 Sees at glimre.
 
 72.
 Vel det nu sees,
 At Sverre raader,
 Udbredende Skræk,
 Ene for Riget,
 Heelt, som det
 Havde ejet,
 Halfdans Søns,
 Haralds Slægt.
 
 73.
 Dog skal jeg end
 Noget mere
 Om Barfods
 Børn fortælle, —
 Hans, den Ædlings,
 Som aldrig for
 Ild eller Jern
 Frygtet havde.
 
 74.
 Denne Konges
 Datter Thora
 Med en ædel
 Mand var gift,
 Hun især,
 Som Jon fødte
 Var sønnesæl (18),
 Søster til Konger.
 
 75.
 Kongens Datter
 Kom retskaffen
 Til det efter Isen
 Opkaldte Land,
 Ædelsindet
 I god Tid,
 Allerhelst
 For Islands Folk.
 
 
 76.
 Thi avlet blev
 I Ægteskab
 Eneste Søn
 Af Søster til Konger,
 Ædelhjertet
 Menneskers Ven,
 Som af alle
 Mænd berømmes.
 
 77.
 Der er og vist,
 At oprigtig
 Jon størst Hæder
 Stedse skal
 Vinde, hvor
 Hædersmænd
 Sager mellem
 Sig afgjøre.
 
 78.
 Nu med Kongens
 Frænde tør
 Ingen, nok saa kraftig,
 Kæmpe trætte;
 Rig paa Lykke,
 Som rimeligt er,
 Vorder vennesæl
 Skattes Uddeler.
 
 79.
 For gavmild
 Og uden Svig
 Ansaaes Hans Fader
 Af fleste Mænd;
 Under Himlen
 Lopt ej vidste
 Sin Uven
 Født at være.
 
 80.
 Men Sæmund
 Sigfussøn
 Viisdom bevidst
 Var sig stedse,
 Fader til Lopt,
 Og Folk han tyktes
 Ypperst i
 Alt at være.
 
 81.
 Oddeboers
 Hele Slægt
 Knyttes med Pryd
 Til Kongers Stamme
 Ved Kong Magnus's
 Dattersøn
 Som meer end daglig
 Ved Daad gavner.
 
 82.
 Før jeg nævned
 Næsten tredive
 Højbaarne Mænd
 Og af Hæder rige;
 Uden al Tvivl
 Alle de Konger
 Til Jons Slægt
 Regnes kunne.
 
 83.
 Nu beder jeg Krist,
 At Kongers Ven
 Faaer det alt ,
 Han ønske sig,
 Givet til Held,
 Af Gud selv,
 Al sin Alder
 Og sig fryde!
</blockquote></blockquote>

'''Noter:'''
 1) Eller: de som uddele Rigdom (Fyrster eller Rigmænd).
 2) Saaledes vise Stamtavlerne endnu at det nærværende danske Kongehuus (og flere) nedstamme fra Harald Haarfager.
 3) Hel, Dødens Gudinde.
 4)Landets bosatte Indbvggere.
 5) Fostersøn.
 6) Sønner.
 7) Flad Klippe (''Hákonarhella'').
 8) eller blot Hølder (rige Odelsbønder eller Adelsmænd).
 9) ikke heldig med gode Aar i Landet.
 10) D.e. Odins. Jorden kaldes hans hustru.
 11) Ligeledes (dvs som note 10).
 12) Englændere (''Engler, Ænglar'').
 13) Eller Tykke.
 14) Den stille.
 15) Staden Nideros eller Throndhjem.
 16) Veltalende.
 17) Folden eller Foldefjorden.
 18) Lykkelig ved en en eller flere ypperlige Sønner.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Kongesagaer]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Norges Kongerække på Vers (C.C.Rafn)]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Noregs Konungatal]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Norges Kongerække på Vers (C.C.Rafn)]] !!  !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Norges kongerække]] !!  !!

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
-Paa Dansk ved [[C. C. Rafn]]
+<br>Udgiven i Oversættelse af <br>[[Det kongelige  nordiske Oldskriftselskab]]
 <br>København, 1835
 </center>

@@ Linje 167: / Linje 167: @@
 <br>Sex og tyve
 <br>Vintre styred.
 <br>
 <br>15.

@@ Linje 868: / Linje 868: @@
 <br>2) Saaledes vise Stamtavlerne endnu at det nærværende danske Kongehuus (og flere) nedstamme fra Harald Haarfager.
 <br>3) Hel, Dødens Gudinde.
-<br>4)Landets bosatte Indbvggere.
+<br>4) Landets bosatte Indbyggere.
 <br>5) Fostersøn.
 <br>6) Sønner.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 !align="left" valign="top" width="100%" | [[Bilde:35px-Emblem-star.svg.png|25px]] Kilde til denne oversættelse: ''[[Flateyjarbók]]''.
 |}
@@ Linje 28: / Linje 27: @@
-<blockquote><blockquote>1.
+<blockquote>
 <br>I Skjalde, som rigtig
 <br>Rime ville,
@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 <br>Færre end de
 <br>Før have været.
 <br>
 <br>2.
@@ Linje 48: / Linje 47: @@
 <br>Agtet jeg har
 <br>At efterligne.
 <br>
 <br>3.
@@ Linje 859: / Linje 857: @@
 <br>Al sin Alder
 <br>Og sig fryde!
-</blockquote></blockquote>
+</blockquote>
 '''Noter:'''
-<br>1) Eller: de som uddele Rigdom (Fyrster eller Rigmænd).
 <br>2) Saaledes vise Stamtavlerne endnu at det nærværende danske Kongehuus (og flere) nedstamme fra Harald Haarfager.
 <br>3) Hel, Dødens Gudinde.
@@ Linje 883: / Linje 883: @@
 <br>17) Folden eller Foldefjorden.
 <br>18) Lykkelig ved en en eller flere ypperlige Sønner.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]