Linje 150:

Derved, at Løven uforandret gik over i 2det Slægtled, blev den fra ''personligt'' Vaaben til ''Slægtsvaaben''. Deraf er det at forklare, at den ukronede, uvæbnede Løve findes som Vaaben i den følgende Tid i en Sidegren af Kongeslægten, Efterkommerne af Haakon den gamles Datter ''Cecilia'' i hendes første Ægteskab med Hr. Gregorius Andressøn; hendes Datter blev, som jeg andensteds har vist<ref>Norsk hist. Tidsskr., 2den Række, III, 212.</ref>, gift med Lendermanden Gaute i Tolga, og disses Søn Isaak Gautessøn førte derfor Løven i sit Vaaben (se Arne Magnussøns Vaabenbeskrivelse ved D. N. III no. 24 ved Vaabnet no. 9); ligeledes sees Løven afbildet paa Isaaks Datters Gravsten<ref>Sammesteds S. 211.</ref>. Cecilias Sønnedattersøn var Drotseten Erling Vidkunnssøn, som i sin Lovbog (nu AM. 322 fol.) har ladet en Skriver paa første Blad afbilde hans Vaabenskjold, den gyldne Løve paa rød Bund (uden Krone eller Øx)<ref>Se N. g. L. IV S. 502 og Fortalen til «En Tale mod Biskoperne». Efterat Kongen havde føiet Øx til Løven, har enkelte Mænd af Sidelinjen (f. Ex. Gaute Isaakssøn, Erling Vidkunnssøn, hans Søn Bjarne og Dattersøn Haakon Sigurdssøn) givet Løven et Sværd.</ref>; ogsaa her findes altsaa Slægtsvaabnet uforandret '''''(Fig. 13).''''' Herhen hører imidlertid ogsaa, som nedenfor skal sees, Hertug Haakons tidligste Segl.

Derved, at Løven uforandret gik over i 2det Slægtled, blev den fra ''personligt'' Vaaben til ''Slægtsvaaben''. Deraf er det at forklare, at den ukronede, uvæbnede Løve findes som Vaaben i den følgende Tid i en Sidegren af Kongeslægten, Efterkommerne af Haakon den gamles Datter ''Cecilia'' i hendes første Ægteskab med Hr. Gregorius Andressøn; hendes Datter blev, som jeg andensteds har vist<ref>Norsk hist. Tidsskr., 2den Række, III, 212.</ref>, gift med Lendermanden Gaute i Tolga, og disses Søn Isaak Gautessøn førte derfor Løven i sit Vaaben (se Arne Magnussøns Vaabenbeskrivelse ved D. N. III no. 24 ved Vaabnet no. 9); ligeledes sees Løven afbildet paa Isaaks Datters Gravsten<ref>Sammesteds S. 211.</ref>. Cecilias Sønnedattersøn var Drotseten Erling Vidkunnssøn, som i sin Lovbog (nu AM. 322 fol.) har ladet en Skriver paa første Blad afbilde hans Vaabenskjold, den gyldne Løve paa rød Bund (uden Krone eller Øx)<ref>Se N. g. L. IV S. 502 og Fortalen til «En Tale mod Biskoperne». Efterat Kongen havde føiet Øx til Løven, har enkelte Mænd af Sidelinjen (f. Ex. Gaute Isaakssøn, Erling Vidkunnssøn, hans Søn Bjarne og Dattersøn Haakon Sigurdssøn) givet Løven et Sværd.</ref>; ogsaa her findes altsaa Slægtsvaabnet uforandret '''''(Fig. 13).''''' Herhen hører imidlertid ogsaa, som nedenfor skal sees, Hertug Haakons tidligste Segl.

−

Da Løven fra personligt Vaaben blev Slægtsvaaben, fulgte det deraf som naturlig Udvikling, at den enkelte Konge maatte blive fristet til at ændre Slægtsvaabnet til sit personlige Brug. Dette indtraadte i Norge ved Kong Magnus’s Død, særlig nu da Riget blev delt mellem en Konge og en Hertug, som maatte have hver sit Vaaben. Kongen, Erik, foretager nn en stor Ændring i sin Faders Vaaben, idet Løven krones og i Forpoterne faar en Øx, medens den yngre Søn indtil videre nøier sig med den uvæbnede og ukronede Løve, altsaa Kongeslægtens Mærke. Kong Eriks Segl findes allerede i et ufuldstændigt Exemplar fra 1283 (afbildet hos Thorkelin), men er bedre kjendt i senere Exemplarer fra 1285, 1286, 1288, 1289, 1294, 1296 og 1298. Det kan dog med Sikkerhed paavises, at han (eller rettere hans Formyndere) har antaget det allerede i 1280. 12te Mai 1280 (5 Dage efter Magnus’s Død er det Brev dateret, hvori Kong Erik (&#596;: Regjeringen i Norge) melder Kong Magnus’s Død til Kong Edvard i England og gjør Undskyldning for, at han forsegler med sin Faders Segl, idet hans eget endnu ikke er færdigt<ref>Rymeri foedera II, 580.</ref>. Men i Palgrave’s «Ancient Calendars and Inventories» findes Oplysning om Forseglingen ved 5 Breve fra Kong Erik i Løbet af Vinteren 1280-81, og disses Segl, som der aftegnes, viser den kronede Løve med Øxen i Forlabberne. Øxen er her et saa væsentligt Symbol, at Kong Erik endog har brugt den alene som Vaabenmærke; i de citerede «Calendars and Inventories» findes Oplysning om, at Breve, som 1289-90 sendtes fra Kong Erik til Edvard I angaaende Margrete Eriksdatters skotske Arv, var forseglede med et Segl, hvori Øxen alene udfylder Skjoldet. At Øxen er St. Olafs Øxe og betegner Kongen som St. Olafs Lensmand, og at den kronede Løve betegner ham som kronet med St. Olafs Krone, synes utvivlsomt. Traditionen herom bevaredes i Throndhjem saalænge, at Øxen optoges paa Erkesædets Mynter (vexlende med St. Olaf med Øxen i høire) i de to sidste Erkebiskopers Tid (1510-37), ligesom paa Primstavene St. Olafs Dag (29 Juli) betegnes med Øxen.

+

Da Løven fra personligt Vaaben blev Slægtsvaaben, fulgte det deraf som naturlig Udvikling, at den enkelte Konge maatte blive fristet til at ændre Slægtsvaabnet til sit personlige Brug. Dette indtraadte i Norge ved Kong Magnus’s Død, særlig nu da Riget blev delt mellem en Konge og en Hertug, som maatte have hver sit Vaaben. Kongen, Erik, foretager nu en stor Ændring i sin Faders Vaaben, idet Løven krones og i Forpoterne faar en Øx, medens den yngre Søn indtil videre nøier sig med den uvæbnede og ukronede Løve, altsaa Kongeslægtens Mærke. Kong Eriks Segl findes allerede i et ufuldstændigt Exemplar fra 1283 (afbildet hos Thorkelin), men er bedre kjendt i senere Exemplarer fra 1285, 1286, 1288, 1289, 1294, 1296 og 1298. Det kan dog med Sikkerhed paavises, at han (eller rettere hans Formyndere) har antaget det allerede i 1280. 12te Mai 1280 (5 Dage efter Magnus’s Død er det Brev dateret, hvori Kong Erik (&#596;: Regjeringen i Norge) melder Kong Magnus’s Død til Kong Edvard i England og gjør Undskyldning for, at han forsegler med sin Faders Segl, idet hans eget endnu ikke er færdigt<ref>Rymeri foedera II, 580.</ref>. Men i Palgrave’s «Ancient Calendars and Inventories» findes Oplysning om Forseglingen ved 5 Breve fra Kong Erik i Løbet af Vinteren 1280-81, og disses Segl, som der aftegnes, viser den kronede Løve med Øxen i Forlabberne. Øxen er her et saa væsentligt Symbol, at Kong Erik endog har brugt den alene som Vaabenmærke; i de citerede «Calendars and Inventories» findes Oplysning om, at Breve, som 1289-90 sendtes fra Kong Erik til Edvard I angaaende Margrete Eriksdatters skotske Arv, var forseglede med et Segl, hvori Øxen alene udfylder Skjoldet. At Øxen er St. Olafs Øxe og betegner Kongen som St. Olafs Lensmand, og at den kronede Løve betegner ham som kronet med St. Olafs Krone, synes utvivlsomt. Traditionen herom bevaredes i Throndhjem saalænge, at Øxen optoges paa Erkesædets Mynter (vexlende med St. Olaf med Øxen i høire) i de to sidste Erkebiskopers Tid (1510-37), ligesom paa Primstavene St. Olafs Dag (29 Juli) betegnes med Øxen.

Kong Eriks Segl fra 1285 o. flg. afbilder paa Forsiden '''''(Fig. 14)''''' Kongen paa Thronen, i høire Haand Rigsæblet (med Kors), i venstre Lilie-scepteret; under Thronen mellem Eriks Fødder sees ligesom paa Faderens og Farfaderens Segl Løven hvile. Omskriften er: SIGILLVM : ERICI : DEI: GRacia ReGIS : NORWAGIE. Paa Bagsiden '''''(Fig. 15)''''' er et Skjold, hvori sees opreist den kronede, øxebærende Løve; Omskrift: rEX : ERICVS : EGo NoRICA : REGXa rego. — Det senere Segl, som her er afbildet efter Aftryk fra 1292 og 1294, har paa Forsiden '''''(Fig. 1)''''' Kongen paa Thronen med Liliescepter i høire og Rigsæblet i venstre; under Thronen gaar en Løve (egl. Leopard) og et Lam mod hinanden. Omskriften: SIGILLUM : ERICI : MAGNI DEI GRACIa regis norwagie filii magni quaRTI. Paa den anden Side '''''(Fig. 16)''''' sees Kongen tilhest, paa Hovedet bærer han lukket Hjelm med Krone, i Nakken staar to Smaaskjolde op, hvorpaa sees Løver; i høire Haand bærer han Sværd, i venstre Skjoldet, hvori den kronede, øxebærende Løve, som ligeledes gjentages to Gange paa Hestebrynjen; ude i Feltet tilvenstre sees en enkelt Lilie. Af Omskriften kan læses: ERICI : Magni . . . . . . O : SIT ''Qui'' DEC''er''NO : P''ar''TE : IVSTV''m'' : D''eu''S AGN''us'', hvilket jeg ikke forstaar.

Kong Eriks Segl fra 1285 o. flg. afbilder paa Forsiden '''''(Fig. 14)''''' Kongen paa Thronen, i høire Haand Rigsæblet (med Kors), i venstre Lilie-scepteret; under Thronen mellem Eriks Fødder sees ligesom paa Faderens og Farfaderens Segl Løven hvile. Omskriften er: SIGILLVM : ERICI : DEI: GRacia ReGIS : NORWAGIE. Paa Bagsiden '''''(Fig. 15)''''' er et Skjold, hvori sees opreist den kronede, øxebærende Løve; Omskrift: rEX : ERICVS : EGo NoRICA : REGXa rego. — Det senere Segl, som her er afbildet efter Aftryk fra 1292 og 1294, har paa Forsiden '''''(Fig. 1)''''' Kongen paa Thronen med Liliescepter i høire og Rigsæblet i venstre; under Thronen gaar en Løve (egl. Leopard) og et Lam mod hinanden. Omskriften: SIGILLUM : ERICI : MAGNI DEI GRACIa regis norwagie filii magni quaRTI. Paa den anden Side '''''(Fig. 16)''''' sees Kongen tilhest, paa Hovedet bærer han lukket Hjelm med Krone, i Nakken staar to Smaaskjolde op, hvorpaa sees Løver; i høire Haand bærer han Sværd, i venstre Skjoldet, hvori den kronede, øxebærende Løve, som ligeledes gjentages to Gange paa Hestebrynjen; ude i Feltet tilvenstre sees en enkelt Lilie. Af Omskriften kan læses: ERICI : Magni . . . . . . O : SIT ''Qui'' DEC''er''NO : P''ar''TE : IVSTV''m'' : D''eu''S AGN''us'', hvilket jeg ikke forstaar.

Norges gamle Vaaben, Farver og Flag - Revisjonshistorikk

Jesper på 12. jul. 2020 kl. 15:50

Jesper: Om heraldik og segl