http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Norges_historie_%28FJ_1907%29Norges historie (FJ 1907) - Revisjonshistorikk2026-04-15T23:02:28ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Norges_historie_(FJ_1907)&diff=57423&oldid=prevCarsten på 28. mai 2020 kl. 04:262020-05-28T04:26:33Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 28. mai 2020 kl. 04:26</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l8" >Linje 8:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 8:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Bilde:Finnur Jonsson2.jpg|thumb|200px|<center>Finnur Jónsson</center>]]</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Bilde:Finnur Jonsson2.jpg|thumb|200px|<center>Finnur Jónsson<ins class="diffchange diffchange-inline"></center>]][[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Litteraturhist. cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-islandske-litteraturs-historie-finnur-jonsson-9788743011002| <center>Finnur Jónsson:<br> '''Den islandske litteraturs historie''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</ins></center>]]</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske|Den islandske litteraturs historie<br>tilligemed den oldnorske]]'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske|Den islandske litteraturs historie<br>tilligemed den oldnorske]]'''</div></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Norges_historie_(FJ_1907)&diff=54795&oldid=prevCarsten på 3. nov. 2019 kl. 07:212019-11-03T07:21:53Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. nov. 2019 kl. 07:21</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l247" >Linje 247:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 247:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Knýtlingasaga''', egl. sagaen om Knud »den fundnes« (jfr. s. 298) efterkommere. Den begynder med Harald blåtand og ender omkr. 1190, idet de enkelte kongers sagaer følger umiddelbart efter hinanden uden nogen kunstnerisk sammenknytning. Sagaen begynder formelt ganske usagamæssig; grunden er den, at Skjöldungasaga i en udvidet form er bleven benyttet af forf. som indledning; Knýtlinga er dens fortsættelse. De enkelte sagaer eller afsnit er meget forskellige. I begyndelsen er de temlig korte og ligesom udtogsmæssige, især om Harald og Sven tveskæg; noget udførligere er afsnittet om Knud d. store, men her havde forfatteren udmærkede kilder i skjaldekvadene og de er rigelig benyttede, men næppe helt udnyttede. Efter Knud og til Sven Estridsen er sagaen atter temlig kort. Så bliver den igen udførlig især om Knud d. hellige og Erik egode, hvor forf. atter havde en så fortrinlig kilde som Markus' drape om Erik. Udførligst er dog fremstillingen for det 12. årh.s vedkommende, især dettes sidste halvdel, om kong Valdemar og Absalon og Vendertogene. Her er der en forbavsende fylde af enkeltheder, helt ned til det nævnte tidspunkt. — Det er ikke vanskeligt at bedömme sagaen og dens tilblivelse. Den har Heimskringla til (formelt) forbillede, og ikke det alene, men den benytter Heimskr. som en direkte kilde; derfra er så godt som alt hæntet, der vedrører forholdet mellem Danmark og Norge, som oftest noget forkortet. En anden hovedkilde er allerede nævnet, nemlig skjaldekvadene; de er især, som bemærket, benyttede i sagaen om Knud d. store og Erik egode; også andre steder findes der vers. For det tredje er den mundtlige tradition en hovedkilde, især for det 12. årh.; herpå beror for det første den optagne helgensaga om Knud d. hellige, der er det længste afsnit, og som uden tvivl er ældre end det øvrige; den svarer til Olaf den helliges saga i Hkr. Dernæst beror afsnittet om Knud lavard på traditionen, og endelig alt det sidste. I det hele og store må denne, især hvad det sidste afsnit angår, siges at være forbavsende, god og nöjagtig. Her er det så heldigt, at en prøve kan anstilles ved hjælp af den her så velunderrettede Saxo; der er nogle unöjagtigheder, men sammenligningen viser, hvor rigtig sagaen er endogså i sådanne detaljer, hvor man mindst væntede det. Til gengæld findes der slemme fejl f. eks. i Erik egodes saga. Endnu skal fremhæves, at sagaen indeholder et meget mærkeligt kapitel af geografisk indhold, nemlig en beskrivelse af Danmark og dets bispedömmer. Sagaen er intet kunstværk; forf. har ikke gjort det mindste forsøg på at sammensmelte det hele ved en ledende tanke; han forsøger ikke at göre de enkelte afsnit nogenlunde hinanden lig, ikke engang i stilistisk <del class="diffchange diffchange-inline">benseende</del>. Derfor er afsnittet om Knud d. hellige og flere så afstikkende fra alt det øvrige; at forf. ikke skar de udsmykninger bort, der navnlig findes i Knuds-afsnittet, kunde man ikke vænte; endnu mindre at han kunde udøve nogen kritik over de historiske urigtigheder, der findes deri. Det sidste afsnit må bero på meddelelser, der hidrørte fra Islændere, der opholdt sig i Danmark i den sidste halvdel af det 12. årh., og af sådanne kendes der flere; man kommer da særlig til at tænke på den af Saxo nævnte »Islænder Arnald, der forstod så godt at fortælle historier«. Man får flere steder et ret godt billede af de enkelte konger, men atter her mærkes forf.s mangel på ævne til eller sans for at undersøge og skildre et sammenspil mellem karakterer og begivenheder. Sagaværket er blevet til en rum tid efter Heimskringla; Damiettes erobring (1249) nævnes, giftermålet mellem Hakon den unge (d. 1257) og Rikiza omtales; Olaf hvitaskald ligeledes og snarest som død. För 1260 er værket næppe fuldført. Senere end 1270 er det vistnok heller ikke skrevet. I sin helhed bærer det et umiskendeligt præg af den tids forfatterskab.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Knýtlingasaga''', egl. sagaen om Knud »den fundnes« (jfr. s. 298) efterkommere. Den begynder med Harald blåtand og ender omkr. 1190, idet de enkelte kongers sagaer følger umiddelbart efter hinanden uden nogen kunstnerisk sammenknytning. Sagaen begynder formelt ganske usagamæssig; grunden er den, at Skjöldungasaga i en udvidet form er bleven benyttet af forf. som indledning; Knýtlinga er dens fortsættelse. De enkelte sagaer eller afsnit er meget forskellige. I begyndelsen er de temlig korte og ligesom udtogsmæssige, især om Harald og Sven tveskæg; noget udførligere er afsnittet om Knud d. store, men her havde forfatteren udmærkede kilder i skjaldekvadene og de er rigelig benyttede, men næppe helt udnyttede. Efter Knud og til Sven Estridsen er sagaen atter temlig kort. Så bliver den igen udførlig især om Knud d. hellige og Erik egode, hvor forf. atter havde en så fortrinlig kilde som Markus' drape om Erik. Udførligst er dog fremstillingen for det 12. årh.s vedkommende, især dettes sidste halvdel, om kong Valdemar og Absalon og Vendertogene. Her er der en forbavsende fylde af enkeltheder, helt ned til det nævnte tidspunkt. — Det er ikke vanskeligt at bedömme sagaen og dens tilblivelse. Den har Heimskringla til (formelt) forbillede, og ikke det alene, men den benytter Heimskr. som en direkte kilde; derfra er så godt som alt hæntet, der vedrører forholdet mellem Danmark og Norge, som oftest noget forkortet. En anden hovedkilde er allerede nævnet, nemlig skjaldekvadene; de er især, som bemærket, benyttede i sagaen om Knud d. store og Erik egode; også andre steder findes der vers. For det tredje er den mundtlige tradition en hovedkilde, især for det 12. årh.; herpå beror for det første den optagne helgensaga om Knud d. hellige, der er det længste afsnit, og som uden tvivl er ældre end det øvrige; den svarer til Olaf den helliges saga i Hkr. Dernæst beror afsnittet om Knud lavard på traditionen, og endelig alt det sidste. I det hele og store må denne, især hvad det sidste afsnit angår, siges at være forbavsende, god og nöjagtig. Her er det så heldigt, at en prøve kan anstilles ved hjælp af den her så velunderrettede Saxo; der er nogle unöjagtigheder, men sammenligningen viser, hvor rigtig sagaen er endogså i sådanne detaljer, hvor man mindst væntede det. Til gengæld findes der slemme fejl f. eks. i Erik egodes saga. Endnu skal fremhæves, at sagaen indeholder et meget mærkeligt kapitel af geografisk indhold, nemlig en beskrivelse af Danmark og dets bispedömmer. Sagaen er intet kunstværk; forf. har ikke gjort det mindste forsøg på at sammensmelte det hele ved en ledende tanke; han forsøger ikke at göre de enkelte afsnit nogenlunde hinanden lig, ikke engang i stilistisk <ins class="diffchange diffchange-inline">henseende</ins>. Derfor er afsnittet om Knud d. hellige og flere så afstikkende fra alt det øvrige; at forf. ikke skar de udsmykninger bort, der navnlig findes i Knuds-afsnittet, kunde man ikke vænte; endnu mindre at han kunde udøve nogen kritik over de historiske urigtigheder, der findes deri. Det sidste afsnit må bero på meddelelser, der hidrørte fra Islændere, der opholdt sig i Danmark i den sidste halvdel af det 12. årh., og af sådanne kendes der flere; man kommer da særlig til at tænke på den af Saxo nævnte »Islænder Arnald, der forstod så godt at fortælle historier«. Man får flere steder et ret godt billede af de enkelte konger, men atter her mærkes forf.s mangel på ævne til eller sans for at undersøge og skildre et sammenspil mellem karakterer og begivenheder. Sagaværket er blevet til en rum tid efter Heimskringla; Damiettes erobring (1249) nævnes, giftermålet mellem Hakon den unge (d. 1257) og Rikiza omtales; Olaf hvitaskald ligeledes og snarest som død. För 1260 er værket næppe fuldført. Senere end 1270 er det vistnok heller ikke skrevet. I sin helhed bærer det et umiskendeligt præg af den tids forfatterskab.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Norges_historie_(FJ_1907)&diff=54786&oldid=prevCarsten på 31. okt. 2019 kl. 22:272019-10-31T22:27:06Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 31. okt. 2019 kl. 22:27</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l247" >Linje 247:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 247:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Knýtlingasaga''', egl. sagaen om Knud »den fundnes« (jfr. s. 298) efterkommere. Den begynder med Harald blåtand og ender omkr. 1190, idet de enkelte kongers sagaer følger umiddelbart efter hinanden uden nogen kunstnerisk sammenknytning. Sagaen begynder formelt ganske usagamæssig; grunden er den, at Skjöldungasaga i en udvidet form er bleven benyttet af forf. som indledning; Knýtlinga er dens fortsættelse. De enkelte sagaer eller afsnit er meget forskellige. I begyndelsen er de temlig korte og ligesom udtogsmæssige, især om Harald og Sven tveskæg; noget udførligere er afsnittet om Knud d. store, men her havde forfatteren udmærkede kilder i skjaldekvadene og de er rigelig benyttede, men næppe helt udnyttede. Efter Knud og til Sven Estridsen er sagaen atter temlig kort. Så bliver den igen udførlig især om Knud d. hellige og Erik egode, hvor forf. atter havde en så fortrinlig kilde som Markus' drape om Erik. Udførligst er dog fremstillingen for det 12. årh.s vedkommende, især dettes sidste halvdel, om kong Valdemar og Absalon og Vendertogene. Her er der en forbavsende fylde af enkeltheder, helt ned til det nævnte tidspunkt. — Det er ikke vanskeligt at bedömme sagaen og dens tilblivelse. Den har Heimskringla til (formelt) forbillede, og ikke det alene, men den benytter Heimskr. som en direkte kilde; derfra er så godt som alt hæntet, der vedrører forholdet mellem Danmark og Norge, som oftest noget forkortet. En anden hovedkilde er allerede nævnet, nemlig skjaldekvadene; de er især, som bemærket, benyttede i sagaen om Knud d. store og Erik egode; også andre steder findes der vers. For det tredje er den mundtlige tradition en hovedkilde, især for det 12. årh.; herpå beror for det første den optagne helgensaga om Knud d. hellige, der er det længste afsnit, og som uden tvivl er ældre end det øvrige; den svarer til Olaf den helliges saga i Hkr. Dernæst beror afsnittet om Knud lavard på traditionen, og endelig alt det sidste. I det hele og store må denne, især hvad det sidste afsnit angår, siges at være forbavsende, god og nöjagtig. Her er det så heldigt, at en prøve kan anstilles ved <del class="diffchange diffchange-inline">h}ælp </del>af den her så velunderrettede Saxo; der er nogle unöjagtigheder, men sammenligningen viser, hvor rigtig sagaen er endogså i sådanne detaljer, hvor man mindst væntede det. Til gengæld findes der slemme fejl f. eks. i Erik egodes saga. Endnu skal fremhæves, at sagaen indeholder et meget mærkeligt kapitel af geografisk indhold, nemlig en beskrivelse af Danmark og dets bispedömmer. Sagaen er intet kunstværk; forf. har ikke gjort det mindste forsøg på at sammensmelte det hele ved en ledende tanke; han forsøger ikke at göre de enkelte afsnit nogenlunde hinanden lig, ikke engang i stilistisk benseende. Derfor er afsnittet om Knud d. hellige og flere så afstikkende fra alt det øvrige; at forf. ikke skar de udsmykninger bort, der navnlig findes i Knuds-afsnittet, kunde man ikke vænte; endnu mindre at han kunde udøve nogen kritik over de historiske urigtigheder, der findes deri. Det sidste afsnit må bero på meddelelser, der hidrørte fra Islændere, der opholdt sig i Danmark i den sidste halvdel af det 12. årh., og af sådanne kendes der flere; man kommer da særlig til at tænke på den af Saxo nævnte »Islænder Arnald, der forstod så godt at fortælle historier«. Man får flere steder et ret godt billede af de enkelte konger, men atter her mærkes forf.s mangel på ævne til eller sans for at undersøge og skildre et sammenspil mellem karakterer og begivenheder. Sagaværket er blevet til en rum tid efter Heimskringla; Damiettes erobring (1249) nævnes, giftermålet mellem Hakon den unge (d. 1257) og Rikiza omtales; Olaf hvitaskald ligeledes og snarest som død. För 1260 er værket næppe fuldført. Senere end 1270 er det vistnok heller ikke skrevet. I sin helhed bærer det et umiskendeligt præg af den tids forfatterskab.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Knýtlingasaga''', egl. sagaen om Knud »den fundnes« (jfr. s. 298) efterkommere. Den begynder med Harald blåtand og ender omkr. 1190, idet de enkelte kongers sagaer følger umiddelbart efter hinanden uden nogen kunstnerisk sammenknytning. Sagaen begynder formelt ganske usagamæssig; grunden er den, at Skjöldungasaga i en udvidet form er bleven benyttet af forf. som indledning; Knýtlinga er dens fortsættelse. De enkelte sagaer eller afsnit er meget forskellige. I begyndelsen er de temlig korte og ligesom udtogsmæssige, især om Harald og Sven tveskæg; noget udførligere er afsnittet om Knud d. store, men her havde forfatteren udmærkede kilder i skjaldekvadene og de er rigelig benyttede, men næppe helt udnyttede. Efter Knud og til Sven Estridsen er sagaen atter temlig kort. Så bliver den igen udførlig især om Knud d. hellige og Erik egode, hvor forf. atter havde en så fortrinlig kilde som Markus' drape om Erik. Udførligst er dog fremstillingen for det 12. årh.s vedkommende, især dettes sidste halvdel, om kong Valdemar og Absalon og Vendertogene. Her er der en forbavsende fylde af enkeltheder, helt ned til det nævnte tidspunkt. — Det er ikke vanskeligt at bedömme sagaen og dens tilblivelse. Den har Heimskringla til (formelt) forbillede, og ikke det alene, men den benytter Heimskr. som en direkte kilde; derfra er så godt som alt hæntet, der vedrører forholdet mellem Danmark og Norge, som oftest noget forkortet. En anden hovedkilde er allerede nævnet, nemlig skjaldekvadene; de er især, som bemærket, benyttede i sagaen om Knud d. store og Erik egode; også andre steder findes der vers. For det tredje er den mundtlige tradition en hovedkilde, især for det 12. årh.; herpå beror for det første den optagne helgensaga om Knud d. hellige, der er det længste afsnit, og som uden tvivl er ældre end det øvrige; den svarer til Olaf den helliges saga i Hkr. Dernæst beror afsnittet om Knud lavard på traditionen, og endelig alt det sidste. I det hele og store må denne, især hvad det sidste afsnit angår, siges at være forbavsende, god og nöjagtig. Her er det så heldigt, at en prøve kan anstilles ved <ins class="diffchange diffchange-inline">hjælp </ins>af den her så velunderrettede Saxo; der er nogle unöjagtigheder, men sammenligningen viser, hvor rigtig sagaen er endogså i sådanne detaljer, hvor man mindst væntede det. Til gengæld findes der slemme fejl f. eks. i Erik egodes saga. Endnu skal fremhæves, at sagaen indeholder et meget mærkeligt kapitel af geografisk indhold, nemlig en beskrivelse af Danmark og dets bispedömmer. Sagaen er intet kunstværk; forf. har ikke gjort det mindste forsøg på at sammensmelte det hele ved en ledende tanke; han forsøger ikke at göre de enkelte afsnit nogenlunde hinanden lig, ikke engang i stilistisk benseende. Derfor er afsnittet om Knud d. hellige og flere så afstikkende fra alt det øvrige; at forf. ikke skar de udsmykninger bort, der navnlig findes i Knuds-afsnittet, kunde man ikke vænte; endnu mindre at han kunde udøve nogen kritik over de historiske urigtigheder, der findes deri. Det sidste afsnit må bero på meddelelser, der hidrørte fra Islændere, der opholdt sig i Danmark i den sidste halvdel af det 12. årh., og af sådanne kendes der flere; man kommer da særlig til at tænke på den af Saxo nævnte »Islænder Arnald, der forstod så godt at fortælle historier«. Man får flere steder et ret godt billede af de enkelte konger, men atter her mærkes forf.s mangel på ævne til eller sans for at undersøge og skildre et sammenspil mellem karakterer og begivenheder. Sagaværket er blevet til en rum tid efter Heimskringla; Damiettes erobring (1249) nævnes, giftermålet mellem Hakon den unge (d. 1257) og Rikiza omtales; Olaf hvitaskald ligeledes og snarest som død. För 1260 er værket næppe fuldført. Senere end 1270 er det vistnok heller ikke skrevet. I sin helhed bærer det et umiskendeligt præg af den tids forfatterskab.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Norges_historie_(FJ_1907)&diff=54785&oldid=prevCarsten på 31. okt. 2019 kl. 22:252019-10-31T22:25:52Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 31. okt. 2019 kl. 22:25</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l244" >Linje 244:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 244:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hvad Norge angår, samlede man og bearbejdede man de gamle sagaer på forskellig måde; man interpolerede dem bestandig mere og mere, og man fortsatte dermed til langt ned i 14. årh. Det kulminerer i Olafssagaerne, som de foreligger i Flatøbogen. Men efter Heimskringla blev der — bortset fra Sturla — ingen originale sagaværker om Norge skrevne, hvad der heller ikke var muligt. Der findes ganske vist enkelte mindre, men i reglen uhistoriske eller legendeagtige þættir eller småsagaer, som den tidligere nævnte ''Skáldasaga'' og ''þættir om Halfdan svarte'' og ''Harald hårfagre''; nogen selvstændig betydning har de ikke. Derimod haves et <del class="diffchange diffchange-inline">saga værk </del>om Danmark.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hvad Norge angår, samlede man og bearbejdede man de gamle sagaer på forskellig måde; man interpolerede dem bestandig mere og mere, og man fortsatte dermed til langt ned i 14. årh. Det kulminerer i Olafssagaerne, som de foreligger i Flatøbogen. Men efter Heimskringla blev der — bortset fra Sturla — ingen originale sagaværker om Norge skrevne, hvad der heller ikke var muligt. Der findes ganske vist enkelte mindre, men i reglen uhistoriske eller legendeagtige þættir eller småsagaer, som den tidligere nævnte ''Skáldasaga'' og ''þættir om Halfdan svarte'' og ''Harald hårfagre''; nogen selvstændig betydning har de ikke. Derimod haves et <ins class="diffchange diffchange-inline">sagaværk </ins>om Danmark.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Norges_historie_(FJ_1907)&diff=54784&oldid=prevCarsten på 31. okt. 2019 kl. 22:152019-10-31T22:15:15Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 31. okt. 2019 kl. 22:15</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l112" >Linje 112:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 112:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den anden del af værket hedder ''<del class="diffchange diffchange-inline">Skáldskaparmáål</del>'' (og skulde oprindelig være en samtale mellem den spörgende Ægir og den belærende Brage). Heri findes først en udførlig fremstilling af skjaldemjödens historie, indtil den tilsidst kom i Odins eje (jfr. det tilsvarende digt i Hávamálsaml.). Derefter kommer »skjaldskabslæren«, der består i en fremstilling af de poetiske omskrivninger, kenningerne, og enkeltbenævnelser, hvortil kommer mere almindelige synonymer. Også her er ordningen fuldtud systematisk (Odins omskrivninger, andre guders, osv.; naturfænomenernes, mandens, kvindens, guldets osv. osv.). Alle kenninger belyses og belægges på det omhyggeligste med citater fra skjaldekvad; kun for den sidste klasses vedkommende udelades dette; det var ikke nødvendigt således at bevise de til den hørende ord; det var jo talesprogets egne betegnelser. Det er en mængde skjaldekvad, Snorre har kendt; dette hans arbejde viser bedst sandheden af hans ord (på et andet sted), at man — i det 13. årh. — kendte »alle kongers kvad« fra første færd af. Men i brugen af dem viser Snorres kritik sig på det bedste; idet han kun anvender de ældre skjaldes kvad, viser han, at han har den rigtige forståelse af skjaldekvadenes betydning som kilde.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den anden del af værket hedder ''<ins class="diffchange diffchange-inline">Skáldskaparmál</ins>'' (og skulde oprindelig være en samtale mellem den spörgende Ægir og den belærende Brage). Heri findes først en udførlig fremstilling af skjaldemjödens historie, indtil den tilsidst kom i Odins eje (jfr. det tilsvarende digt i Hávamálsaml.). Derefter kommer »skjaldskabslæren«, der består i en fremstilling af de poetiske omskrivninger, kenningerne, og enkeltbenævnelser, hvortil kommer mere almindelige synonymer. Også her er ordningen fuldtud systematisk (Odins omskrivninger, andre guders, osv.; naturfænomenernes, mandens, kvindens, guldets osv. osv.). Alle kenninger belyses og belægges på det omhyggeligste med citater fra skjaldekvad; kun for den sidste klasses vedkommende udelades dette; det var ikke nødvendigt således at bevise de til den hørende ord; det var jo talesprogets egne betegnelser. Det er en mængde skjaldekvad, Snorre har kendt; dette hans arbejde viser bedst sandheden af hans ord (på et andet sted), at man — i det 13. årh. — kendte »alle kongers kvad« fra første færd af. Men i brugen af dem viser Snorres kritik sig på det bedste; idet han kun anvender de ældre skjaldes kvad, viser han, at han har den rigtige forståelse af skjaldekvadenes betydning som kilde.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Norges_historie_(FJ_1907)&diff=54715&oldid=prevCarsten: FJ: Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske: Norges historie2019-10-29T13:42:21Z<p>FJ: Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske: Norges historie</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Norges_historie_(FJ_1907)&diff=54715">Vis endringer</a>Carsten