http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Nye_Till%C3%A6g_og_Rettelser_%28Den_%C3%A6ldste_Skaldedigtnings_Historie%29Nye Tillæg og Rettelser (Den ældste Skaldedigtnings Historie) - Revisjonshistorikk2026-04-10T18:59:53ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Nye_Till%C3%A6g_og_Rettelser_(Den_%C3%A6ldste_Skaldedigtnings_Historie)&diff=24863&oldid=prevJesper på 28. jan. 2014 kl. 11:332014-01-28T11:33:58Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 28. jan. 2014 kl. 11:33</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l167" >Linje 167:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 167:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Jeg skal gjærne indrømme, at Wadsteins Argumentation, som her træder i bestemt Modsætning til alle tidligere Udtalelser, kan have den Fortjeneste at tvinge Litteraturhistorikerne til grundigere at undersøge Forholdet mellem Yt. og Hál. og Spørgsmaalet om Yt.s Tilblivelsestid. Men jeg er ikke i Tvivl om, at Wadsteins Argumenter er aldeles utilstrækkelige og at Háleygjatal tværtimod, som hidtil almindelig uden Modsigelse antaget, er en Etterligning af Ynglingatal.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Jeg skal gjærne indrømme, at Wadsteins Argumentation, som her træder i bestemt Modsætning til alle tidligere Udtalelser, kan have den Fortjeneste at tvinge Litteraturhistorikerne til grundigere at undersøge Forholdet mellem Yt. og Hál. og Spørgsmaalet om Yt.s Tilblivelsestid. Men jeg er ikke i Tvivl om, at Wadsteins Argumenter er aldeles utilstrækkelige og at Háleygjatal tværtimod, som hidtil almindelig uden Modsigelse antaget, er en Etterligning af Ynglingatal.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Til Støtte for den Mening, at Ynglingatal skulde være en Etterligning af Háleygjatal, beraaber W. sig først paa de Grunde, han har anført for Ynglingatals sene Affattelsestid. Men om end Udtrykkene ''Vilja bróður'' Yt. 4, ''I&#491;ngu var'' Yt. 49, ''forðum'' Yt. 51 tale for, at Yt. er adskillig yngre, end det efter den traditionelle Antagelse skulde være, saa bevise disse Ud tryk slet ikke, at Yt. er yngre end eller saa ungt som Háleygjatal. Odens Broder ''Vili'' nævnes allerede i Lokasenna. At Udtrykkene ''þriðja'' Yt. 47 og ''reks'' Yt. 51 slet ikke kan bruges som Tidsmærker, har vi i <del class="diffchange diffchange-inline">dt </del>foregaaende seet.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Til Støtte for den Mening, at Ynglingatal skulde være en Etterligning af Háleygjatal, beraaber W. sig først paa de Grunde, han har anført for Ynglingatals sene Affattelsestid. Men om end Udtrykkene ''Vilja bróður'' Yt. 4, ''I&#491;ngu var'' Yt. 49, ''forðum'' Yt. 51 tale for, at Yt. er adskillig yngre, end det efter den traditionelle Antagelse skulde være, saa bevise disse Ud tryk slet ikke, at Yt. er yngre end eller saa ungt som Háleygjatal. Odens Broder ''Vili'' nævnes allerede i Lokasenna. At Udtrykkene ''þriðja'' Yt. 47 og ''reks'' Yt. 51 slet ikke kan bruges som Tidsmærker, har vi i <ins class="diffchange diffchange-inline">det </ins>foregaaende seet.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Fremdeles argumenterer W. paa følgende Maade: Yt. er en Etterligning af Hál. (ikke Hál. af Yt.), fordi Hál. i ældre Tid var meget mere bekjendt end Yt. Jeg forstaar ikke, hvorledes dette kan bevise noget om, hvilket af de to Digte der er det ældste.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Fremdeles argumenterer W. paa følgende Maade: Yt. er en Etterligning af Hál. (ikke Hál. af Yt.), fordi Hál. i ældre Tid var meget mere bekjendt end Yt. Jeg forstaar ikke, hvorledes dette kan bevise noget om, hvilket af de to Digte der er det ældste.</div></td></tr>
</table>Jesperhttp://heimskringla.no/index.php?title=Nye_Till%C3%A6g_og_Rettelser_(Den_%C3%A6ldste_Skaldedigtnings_Historie)&diff=23618&oldid=prevJJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 14:042013-12-25T14:04:18Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Nye_Till%C3%A6g_og_Rettelser_(Den_%C3%A6ldste_Skaldedigtnings_Historie)&diff=23618&oldid=2651">Vis endringer</a>JJ.Sandalhttp://heimskringla.no/index.php?title=Nye_Till%C3%A6g_og_Rettelser_(Den_%C3%A6ldste_Skaldedigtnings_Historie)&diff=2651&oldid=prevJesper: Nye Tillæg og Rettelser (Den ældste Skaldedigtnings Historie)2013-01-13T15:51:55Z<p>Nye Tillæg og Rettelser (Den ældste Skaldedigtnings Historie)</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Nye_Till%C3%A6g_og_Rettelser_(Den_%C3%A6ldste_Skaldedigtnings_Historie)&diff=2651">Vis endringer</a>Jesper