Om Haandskrifter og Oversættelser af Magnus Lagabøters Love - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 19. feb. 2019 kl. 18:08

2019-02-19T18:08:10Z

JJ.Sandal på 19. feb. 2019 kl. 18:02

2019-02-19T18:02:11Z

JJ.Sandal på 19. feb. 2019 kl. 17:56

2019-02-19T17:56:10Z

Vis endringer

JJ.Sandal på 19. feb. 2019 kl. 17:48

2019-02-19T17:48:30Z

Vis endringer

JJ.Sandal: Korrekturlest av Magnus Haug

2019-02-19T17:30:36Z

Korrekturlest av Magnus Haug

Vis endringer

@@ Linje 480: / Linje 480: @@
 # ''A. M. 114 b.'' Oversættelse ved Paal Heliessøn i 1601 af „Norges og Sveriges Grænseskjel“ efter „Stæige Lougbog“ (&#596;: A. M. 114 a)<ref>Efter den samme Bog havde Paal Heliessøn allerede i 1586 oversat det finmarkske Grænseskjel for Lensherren i Bergen Hans Lindenov og Fogden over Vardøhus, Lars Kruse.</ref>).
 # ''Deichm. 11,'' skrevet med en elegant Frakturhaand fra c. 1580 af en Mand, der har studeret i Kjøbenhavn, Afskrift af en oldnorsk Codex for N: þing, optager Retterbøder fra 1) Nils Andersen's (Lagmand i Skien, † 1566) Bog „með fornu rit“ og 2) „Jacob Landvigs logbog som hand havde faaet af Jon Simensen“.
 # Morten Nilssøn Skriver, Lagmand i Stavanger, har foruden de foromtalte Bøger (se ovenfor S. 48) ogsaa efterladt sig følgende Compilationer
-::''a.	Stockh. C. 18.'' Landsloven i det gamle Sprog, compileret efter flere Codices, indrettet for N : ting, skrevet 1590.
+#:''a.	Stockh. C. 18.'' Landsloven i det gamle Sprog, compileret efter flere Codices, indrettet for N : ting, skrevet 1590.
-::''b.	Chr. Univ. Bibl. 5 fol.,'' Afskrift i det gamle Sprog og Oversættelse af N : lov, skrevet 1597.
+#:''b.	Chr. Univ. Bibl. 5 fol.,'' Afskrift i det gamle Sprog og Oversættelse af N : lov, skrevet 1597.
 # Peder Claussøn har skrevet a) i Aaret 1600 de fem sammenhørende Bøger: Stockh. C 33, 34, 35, 36 og A. M. 102 qv., samt b) Afskriften heraf i A. M. 94 qv. De indeholder Text og Oversættelse af Landsloven og en Mængde Retterbøder, der dels er indordnede i Loven efter Materien, dels tilføiede til Slut. Texten er Afskrift efter A. M. 322, Jon Simonssøns Lovbog<ref>De Retterbøder, som ifølge Arne Magnussøns Optegnelser har staaet her, findes tildels afskrevne foruden hos Peder Claussøn ogsaa i Deichm. 11 qv. og 38 qv., Stockh. C 21 og C 27 samt Christiansand E 13.</ref>, „Erik Rosenkrantzes lagbok“. Til Retterbøderne har han benyttet en Række Lovbøger, af hvilke kan mærkes: „Bergens Lagbog“ eller „Raadsens Lagbog i Bergen“ (Orig. for A. M. 330 fol.), Erlend Kraks Bog (maaske = Kbh. kgl. Bibl. 1154 fol.), en tabt Frostathingsbog, Tunsberg Lagbog (= Codex Tunsbergensis), en Islandsk Lov samt „Morten Nilssøns Lagbog“ (en af de ovenfor nævnte).

@@ Linje 358: / Linje 358: @@
 Fra Bergen har vi vigtige Vidnesbyrd for, at ialfald i Erik Rosenkrans's Tid (1560&mdash;68) Oversættelsen var den gjældende Lovbog. I en Dom af 11te Aug. 1561, udgivet af Lagmændene Mattis Størssøn (Bergen), Søfren Pederssøn (Throndhjem), Jon Simenssøn (Agdesiden), Jens Pederssøn (Stavanger), citeres mod Kontoret, at „det staar klarligen udi Loven, at Koningen haver det sig ene forbeholden at ''raade, byde og forbyde'' udi hans Koningerige Norge“<ref>Norske Magasin I, 457.</ref>; dette, der kun er en urigtig Oversættelse af Grundtextens „skal v&#225;r lagligr Noregs konungr raða boðe oc banne“<ref>Landeværnbolken Cap. I.</ref>, gjenfindes i Oversættelsens „skal vor laglige kong raade, biude och forbiude", og Lagmændene har altsaa klarligen hentet sit Argument fra Oversættelsen. Absalon Pederssøn, der skrev sin Norges Beskrivelse i 1567, citerer Udfarebolkens 22de<ref>i Nicolaysens Udgave staar 18de Capitel, men i de Haandskrifter, jeg har seet, 22de.</ref> Capitel saaledes: „Hvo, som bygger Skibe udi Herredet og giver ei Kongens Ombudsmand tilkjende, da maa han fare til hannem, som bygt haver, og spørge hannem, hvort han vil fare dermed; vil han ikke bekjende den, som Skibet aager, da skal han give Kongens Ombudsmand VIII Ørtuger og XIII Mark og tage Loven og Vissen af hannem; vil han ikke sætte Loven, da skal Ombudsmanden hugge af Skibet paa baade Sider udi Kjølen fem Alne langt Bord; gjør han det ei, da skulle Bønderne gjøre det og tage fra hannem Sul og Redskab, om det er til etc.“<ref>Norsk Magasin I, 101.</ref> Dette er ''ordret'' Udskrift af Oversættelsens 22de Capitel, som i sig selv er en noget fri Gjengivelse af Grundtextens 18de Capitel; Absalon, som selv forstod Oldnorsk, citerer altsaa alligevel Loven efter Oversættelsen. &mdash; I 1568 holdtes Herredag i Bergen, hvorefter de fra Danmark fremsendte Herrer Jørgen Lycke, Bjørn Anderssøn og Christoffer Valkendorff udgav en „Reformats paa nogle Artikler i den Norske Lov“; denne Reformats er bleven til efter Forhandlinger mellem de tre Herrer, den norske Kansler Johan Venstermand og de tilstedeværende nordenfjeldske Lagmænd; da de Citater, Reformatsen gjør af Loven, alle svarer til Oversættelsen, intet til Originalen, har altsaa ogsaa disse betragtet Oversættelsen som den gjældende norske Lovbog. Man se følgende Exempler:
-::1. „Skulle ikke Lagmændene eller Kongens Ombudsmænd stevne nogen for sig udi Rette anderledes end paa de Steder og Tider, som Loven formelder i Thingfarebolken udi det 4de Capitel“ = Oversættelsen Cap. 4, Landsloven Cap. 7.
-::2. „Skal Lagmanden raade for hvor længe Lagthinget skal holdes, efter som Sagerne er mange til, som Loven siger in primo libro 1ste Cap. = Oversættelsen Cap. 1: Skal og Lagthinget stande, saa længe som Lagmanden og de Mænd, som hos hannem ere, tykkes nyttelig være, efter de Sager som for dennem kommer = Landsloven Cap. 4. ::3. „Eftersom Loven formelder i første Bogs første Capitel, at ingen skal komme ''drukken til Things'' = Overs. Cap. 1: Om nogen kommer ''drukken til Things'', da bør han ingen Ret at have = Landsloven Cap. 4: En ef nokor slæzt ''i mat eða mungat'' oc røkr þat meir en þingit, hann skal enskis sins mals upreist eiga &#225; þeim degi.
+# „Skulle ikke Lagmændene eller Kongens Ombudsmænd stevne nogen for sig udi Rette anderledes end paa de Steder og Tider, som Loven formelder i Thingfarebolken udi det 4de Capitel“ = Oversættelsen Cap. 4, Landsloven Cap. 7.
-::4. „Kongens Ombudsmand skal hvert Aar skaade Vægterne i alle Len at de ikke forfalskes, efter som Loven formelder i Kjøbebolken i det 28de Capitel“ = Oversættelsen Cap. 28 = Landsloven Cap. 29.
+# „Skal Lagmanden raade for hvor længe Lagthinget skal holdes, efter som Sagerne er mange til, som Loven siger in primo libro 1ste Cap. = Oversættelsen Cap. 1: Skal og Lagthinget stande, saa længe som Lagmanden og de Mænd, som hos hannem ere, tykkes nyttelig være, efter de Sager som for dennem kommer = Landsloven Cap. 4.
 Derimod synes det at fremgaa af de bevarede Domme, at efterat Erik Rosenkrans havde forladt Bergen (1568) og Lagmanden Mattis Størssøn var død (1569), har de to følgende Lagmænd, Axel Fredrikssøn Fridag (1569&mdash;1585) og Paal Heliessøn (1589&mdash;1603) gjenoptaget den ældre Sædvane at citere efter Originalen; begge disse Lagmænd var, etter hvad man ved om dem, vel bevandrede i det gamle Sprog, har selv forsøgt sig som Oversættere og var i Besiddelse af gode Lovcodices. Vi kan citere følgende Domme, hvori de har taget Del: