Jesper på 27. mai 2020 kl. 17:59

2020-05-27T17:59:18Z

August på 27. mai 2020 kl. 15:44

2020-05-27T15:44:52Z

August på 7. mai 2016 kl. 09:54

2016-05-07T09:54:54Z

August på 12. apr. 2016 kl. 18:40

2016-04-12T18:40:41Z

JJ.Sandal på 12. apr. 2016 kl. 17:05

2016-04-12T17:05:27Z

JJ.Sandal: Om den norske Kirkes Forhold til Staten

2016-04-12T16:54:38Z

Om den norske Kirkes Forhold til Staten

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 17:59
Linje 25:		Linje 25:


−	(Utdrag fra felles Fortale med '''~~Kongungs~~-skuggsjá''', ''red.'')	+	(Utdrag fra felles Fortale med '''Konungs-skuggsjá''', ''red.'')

	(...) Vi have, som allerede ovenfor antydet, troet at burde tilföie denne Udgave af Kongespeilet som Anhang den mærkelige Afhandling om den norske Kirkes Forhold til Staten, hvilken tidligere særskilt er udgiven af Conferensraad E. C. Werlauff under Titelen Anecdoton historiam Sverreri regis Norvegiæ illustrans. Havniæ 1815, Dette lille Stridsskrifts Forfattelsestid lader sig med temmelig Sikkerhed bestemme. Hvor det nemlig taler om den Strid, der fandt Sted mellem Norges Konger Eystein og Inge, Harald Gilles Sönner, angaaende Besættelsen af Bergens Biskopstol efter Biskop Sigurds Död, heder det, at denne Begivenhed ikke laa fjærnere i Tiden, end at Folk, som endnu levede, kunde erindre den. Nu döde Biskop Sigurd i Aaret 1156<ref>Íslenzkir Annalar p. 64.</ref>; og netop 40 Aar senere, nemlig ved 1196 - en Tid som godt passer til den anförte Angivelse - naaede Striden mellem Kong Sverrer og de norske Biskopper med Erkebiskop Erik i Spidsen netop sin störste Höide, i det de sidste bevirkede Pavens Band over Kongen og desuden reiste Baglernes farlige Parti imod ham, medens Sverrer fra sin Side standhaftigen baade med Vaaben og Ord forsvarede sin og Kongedömmets Ret. Der er intet Tidspunkt i hele Norges Historie - især inden de Grændser af Tid, som Skriftets anförte Yttring medgiver - paa hvilket Afhandlingens Tone og Skildringer saaledes passe som paa den ovennævnte nemlig mellem 1196 og Sverrers Dödsaar 1202. Til denne Tid har ogsaa Werlauff i Fortalen til sin Udgave henfört Skriftets Affattelse. Forfatterens Navn er os ubekjendt, skjönt det ikke synes at have været det for Samtiden; i det mindste har man Grund til at slutte dette af de Udtryk, som bruges paa et Sted: „Men hvis der er Nogen, som siger, at vi ikke have ret fortolket disse Ting (nemlig de Sætninger, der i det Foregaaende ere anförte af Decretalerne) da henvende han sig, hvis han vil, til os og lade sig siden overbevise, saafremt vi faa svaret ham med gode Grunde“. Ved dette Skrift er der forövrigt visseligen Adgang til at gjette paa Kong Sverrer selv som Forfatter, da baade Tanker og Tone i det svare til hvad man af denne Konge kunde vente, og han desuden, som bekjendt, havde faaet en geistlig Opdragelse. Skulde man imidlertid finde, at den Indsigt i den canoniske Ret og i Kirkens Historie, som i Skriftet lægges for Dagen, er for stor, til at man skulde formode, at Sverrer skulde have kunnet tilegne sig den i sin Ungdom, eller vedligeholdt den under sit senere urolige Liv, - saa maa man tillægge det en af de norske Geistlige, der trods Erkebiskoppens og Pavens Fiendskab mod Kongen vedblev at være denne tro, og antage, at det er forfattet efter Kongens Opfordring og muligen under hans Tilsyn, for at oplæses offentlig til Gjendrivelse af de Beskyldninger, hans Modstandere gjorde ham, og af Geistlighedens overdrevne Anmasselser. Skriftet er fuldkommen populært, i det nemlig Citaterne af den canoniske Ret ikke alene ere anförte paa Latin men ogsaa i norsk Oversættelse. Vi ville ikke udförligere omtale dette lille Skrift, da alt hvad derom kan siges allerede er udviklet af Werlauff med den ham egne Skarpsindighed og Lærdom i Fortalen til hans Udgave, til hvilken vi henvise vore Læsere.		(...) Vi have, som allerede ovenfor antydet, troet at burde tilföie denne Udgave af Kongespeilet som Anhang den mærkelige Afhandling om den norske Kirkes Forhold til Staten, hvilken tidligere særskilt er udgiven af Conferensraad E. C. Werlauff under Titelen Anecdoton historiam Sverreri regis Norvegiæ illustrans. Havniæ 1815, Dette lille Stridsskrifts Forfattelsestid lader sig med temmelig Sikkerhed bestemme. Hvor det nemlig taler om den Strid, der fandt Sted mellem Norges Konger Eystein og Inge, Harald Gilles Sönner, angaaende Besættelsen af Bergens Biskopstol efter Biskop Sigurds Död, heder det, at denne Begivenhed ikke laa fjærnere i Tiden, end at Folk, som endnu levede, kunde erindre den. Nu döde Biskop Sigurd i Aaret 1156<ref>Íslenzkir Annalar p. 64.</ref>; og netop 40 Aar senere, nemlig ved 1196 - en Tid som godt passer til den anförte Angivelse - naaede Striden mellem Kong Sverrer og de norske Biskopper med Erkebiskop Erik i Spidsen netop sin störste Höide, i det de sidste bevirkede Pavens Band over Kongen og desuden reiste Baglernes farlige Parti imod ham, medens Sverrer fra sin Side standhaftigen baade med Vaaben og Ord forsvarede sin og Kongedömmets Ret. Der er intet Tidspunkt i hele Norges Historie - især inden de Grændser af Tid, som Skriftets anförte Yttring medgiver - paa hvilket Afhandlingens Tone og Skildringer saaledes passe som paa den ovennævnte nemlig mellem 1196 og Sverrers Dödsaar 1202. Til denne Tid har ogsaa Werlauff i Fortalen til sin Udgave henfört Skriftets Affattelse. Forfatterens Navn er os ubekjendt, skjönt det ikke synes at have været det for Samtiden; i det mindste har man Grund til at slutte dette af de Udtryk, som bruges paa et Sted: „Men hvis der er Nogen, som siger, at vi ikke have ret fortolket disse Ting (nemlig de Sætninger, der i det Foregaaende ere anförte af Decretalerne) da henvende han sig, hvis han vil, til os og lade sig siden overbevise, saafremt vi faa svaret ham med gode Grunde“. Ved dette Skrift er der forövrigt visseligen Adgang til at gjette paa Kong Sverrer selv som Forfatter, da baade Tanker og Tone i det svare til hvad man af denne Konge kunde vente, og han desuden, som bekjendt, havde faaet en geistlig Opdragelse. Skulde man imidlertid finde, at den Indsigt i den canoniske Ret og i Kirkens Historie, som i Skriftet lægges for Dagen, er for stor, til at man skulde formode, at Sverrer skulde have kunnet tilegne sig den i sin Ungdom, eller vedligeholdt den under sit senere urolige Liv, - saa maa man tillægge det en af de norske Geistlige, der trods Erkebiskoppens og Pavens Fiendskab mod Kongen vedblev at være denne tro, og antage, at det er forfattet efter Kongens Opfordring og muligen under hans Tilsyn, for at oplæses offentlig til Gjendrivelse af de Beskyldninger, hans Modstandere gjorde ham, og af Geistlighedens overdrevne Anmasselser. Skriftet er fuldkommen populært, i det nemlig Citaterne af den canoniske Ret ikke alene ere anförte paa Latin men ogsaa i norsk Oversættelse. Vi ville ikke udförligere omtale dette lille Skrift, da alt hvad derom kan siges allerede er udviklet af Werlauff med den ham egne Skarpsindighed og Lærdom i Fortalen til hans Udgave, til hvilken vi henvise vore Læsere.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Om den norske Kirkes Forhold til Staten]] !!  !!  !!  !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !![[Fil:Original.gif|32px|link=En Tale mod Biskoperne]]  !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=En Tale mod Biskoperne]] !!  !! !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. mai 2016 kl. 09:54
Linje 15:		Linje 15:
	'''[[Rudolf Keyser biografi\|R.Keyser]]''', '''[[Peter Andreas Munch biografi\|P. A. Munch]]''' og '''[[Carl Richard Unger biografi\|C. R. Unger]]'''		'''[[Rudolf Keyser biografi\|R.Keyser]]''', '''[[Peter Andreas Munch biografi\|P. A. Munch]]''' og '''[[Carl Richard Unger biografi\|C. R. Unger]]'''

−	Christiania 1848.	+	Christiania 1848

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 12. apr. 2016 kl. 18:40
Linje 119:		Linje 119:


−	~~<center>~~'''Sag- og Navne-Register'''~~</center>~~	+	'''Sag- og Navne-Register'''

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-<center><big><big>'''Om den norske Kirkes Forhold til Staten'''</big></big>
+<center>'''Speculum regale - Konungs skuggsjá'''
 '''[[Rudolf Keyser biografi|R.Keyser]]''', '''[[Peter Andreas Munch biografi|P. A. Munch]]''' og '''[[Carl Richard Unger biografi|C. R. Unger]]'''
-Christiania 1848.
+<big>'''Om den norske Kirkes Forhold til Staten'''</big>
 '''____'''</center>

Om den norske Kirkes Forhold til Staten - Revisjonshistorikk

Jesper på 27. mai 2020 kl. 17:59

August på 27. mai 2020 kl. 15:44

August på 7. mai 2016 kl. 09:54

August på 12. apr. 2016 kl. 18:40

JJ.Sandal på 12. apr. 2016 kl. 17:05

JJ.Sandal: Om den norske Kirkes Forhold til Staten