http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Om_kristenforf%C3%B8lgelser_i_Danmark 2026-05-30T20:34:04Z Revisjonshistorikk for denne siden MediaWiki 1.34.0 http://heimskringla.no/index.php?title=Om_kristenforf%C3%B8lgelser_i_Danmark&diff=28056&oldid=prev 2014-06-23T16:44:03Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 23. jun. 2014 kl. 16:44</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l105" >Linje 105:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 105:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I de samtidige kilder findes der intet herom; ikke blot »Emmas lovtaler«, men også Tyskeren Thietmar er uvidende om det; Sven Ågesøn, altså den mildere tradition, siger, at Sven var en god kristen. I og for sig er det let forklarligt, at en falsk opfattelse efterhånden kunde gøre sig gældende med hensyn til hedenskabets forhold til kristendommen her i riget og tidspunktet for den sidstes sejr. Det kom nemlig an på, hvad man vilde anse for det afgørende kendemærke på sejren. Ligesom man fra et strængt kristeligt standpunkt kan sige, at læren ikke har sejret endnu og aldrig vil vinde sejr her på jorden, således kan man fra samme standpunkt i en anden mening sige, at den har sejret fra det øjeblik af, da ordet forkyndes frit for folket. I historien vil man dog i reglen bruge hin betegnelse, når den ydre form, som kristendommen snart efter sin organisation udviklede i kirken, har vundet overhånd, således at gudsdyrkelsen offenligt foretages efter kirkens skikke; på denne måde opfattes sagen af Valdemar og Absalon, når de efter sejren over Arkon nøder Ryboerne til at love, for fremtiden at lade deres gudsdyrkelse foregå efter dansk skik: omnia veræ religionis momenta Danico ritu celebranda — ; således vedtoges det også på Island, at alle skulde døbes og tro på én gud. Men efterhånden gjorde man andre synsmåder gældende; kirken med hele sit apparat af bispedømmer og domkapitler, præsteskoler og klostre, gudstjenesten med hele sin glans og latinske herlighed, højtidsdagenes brogede række, fastedagenes overholdelse, og de kirkelige straffes anvendelse ved hjælp af den myndighed, det kirkelige liv havde vundet over menigheden, — alt dette, der kun langsomt trængte igennem og formede sig til et system hos et fribårent folk, ansås for det væsenlige, og det tidspunkt, fra hvilket man skulde regne kristendommens sejr, flyttedes derved stadig længere ned i tiden. Saxe siger således meget frimodigt i sin indledning, at den kristelige lære jo først »for nylig« er kommen til Danmark tilligemed latinen; kongelisten i Lund, der vel er et halvt hundred år ældre, rykker dog tidspunktet noget længere tilbage og begynder rækken af »de katholske konger, ved hvis nidkærhed den katholske tro har havt fremgang, der af kærlighed til religionen byggede kirker på forskellige steder og betænkte dem med kongelige gaver« med Sven Estridsøn. Adam daterer nu rigtignok kirkens foreløbige sejr fra Harald Blåtand, men han lader dog en reaktion indtræde efter hans død, så det først bliver i Svens senere år, den endelige afgørelse <del class="diffchange diffchange-inline">tinder </del>sted, og denne opfattelse er da som bekendt bleven stående indtil den dag idag.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I de samtidige kilder findes der intet herom; ikke blot »Emmas lovtaler«, men også Tyskeren Thietmar er uvidende om det; Sven Ågesøn, altså den mildere tradition, siger, at Sven var en god kristen. I og for sig er det let forklarligt, at en falsk opfattelse efterhånden kunde gøre sig gældende med hensyn til hedenskabets forhold til kristendommen her i riget og tidspunktet for den sidstes sejr. Det kom nemlig an på, hvad man vilde anse for det afgørende kendemærke på sejren. Ligesom man fra et strængt kristeligt standpunkt kan sige, at læren ikke har sejret endnu og aldrig vil vinde sejr her på jorden, således kan man fra samme standpunkt i en anden mening sige, at den har sejret fra det øjeblik af, da ordet forkyndes frit for folket. I historien vil man dog i reglen bruge hin betegnelse, når den ydre form, som kristendommen snart efter sin organisation udviklede i kirken, har vundet overhånd, således at gudsdyrkelsen offenligt foretages efter kirkens skikke; på denne måde opfattes sagen af Valdemar og Absalon, når de efter sejren over Arkon nøder Ryboerne til at love, for fremtiden at lade deres gudsdyrkelse foregå efter dansk skik: omnia veræ religionis momenta Danico ritu celebranda — ; således vedtoges det også på Island, at alle skulde døbes og tro på én gud. Men efterhånden gjorde man andre synsmåder gældende; kirken med hele sit apparat af bispedømmer og domkapitler, præsteskoler og klostre, gudstjenesten med hele sin glans og latinske herlighed, højtidsdagenes brogede række, fastedagenes overholdelse, og de kirkelige straffes anvendelse ved hjælp af den myndighed, det kirkelige liv havde vundet over menigheden, — alt dette, der kun langsomt trængte igennem og formede sig til et system hos et fribårent folk, ansås for det væsenlige, og det tidspunkt, fra hvilket man skulde regne kristendommens sejr, flyttedes derved stadig længere ned i tiden. Saxe siger således meget frimodigt i sin indledning, at den kristelige lære jo først »for nylig« er kommen til Danmark tilligemed latinen; kongelisten i Lund, der vel er et halvt hundred år ældre, rykker dog tidspunktet noget længere tilbage og begynder rækken af »de katholske konger, ved hvis nidkærhed den katholske tro har havt fremgang, der af kærlighed til religionen byggede kirker på forskellige steder og betænkte dem med kongelige gaver« med Sven Estridsøn. Adam daterer nu rigtignok kirkens foreløbige sejr fra Harald Blåtand, men han lader dog en reaktion indtræde efter hans død, så det først bliver i Svens senere år, den endelige afgørelse <ins class="diffchange diffchange-inline">finder </ins>sted, og denne opfattelse er da som bekendt bleven stående indtil den dag idag.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Om_kristenforf%C3%B8lgelser_i_Danmark&diff=28055&oldid=prev 2014-06-23T16:36:56Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 23. jun. 2014 kl. 16:36</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l105" >Linje 105:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 105:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I de samtidige kilder findes der intet herom; ikke blot »Emmas lovtaler«, men også Tyskeren Thietmar er uvidende om det; Sven Ågesøn, altså den mildere tradition, siger, at Sven var en god kristen. I og for sig er det let forklarligt, at en falsk opfattelse efterhånden kunde gøre sig gældende med hensyn til hedenskabets forhold til kristendommen her i riget og tidspunktet for den sidstes sejr. Det kom nemlig an på, hvad man vilde anse for det <del class="diffchange diffchange-inline">af gørende </del>kendemærke på sejren. Ligesom man fra et strængt kristeligt standpunkt kan sige, at læren ikke har sejret endnu og aldrig vil vinde sejr her på jorden, således kan man fra samme standpunkt i en anden mening sige, at den har sejret fra det øjeblik af, da ordet forkyndes frit for folket. I historien vil man dog i reglen bruge hin betegnelse, når den ydre form, som kristendommen snart efter sin organisation udviklede i kirken, har vundet overhånd, således at gudsdyrkelsen offenligt foretages efter kirkens skikke; på denne måde opfattes sagen af Valdemar og Absalon, når de efter sejren over Arkon nøder Ryboerne til at love, for fremtiden at lade deres gudsdyrkelse foregå efter dansk skik: omnia veræ religionis momenta Danico ritu celebranda — ; således vedtoges det også på Island, at alle skulde døbes og tro på én gud. Men efterhånden gjorde man andre synsmåder gældende; kirken med hele sit apparat af bispedømmer og domkapitler, præsteskoler og klostre, gudstjenesten med hele sin glans og latinske herlighed, højtidsdagenes brogede række, fastedagenes overholdelse, og de kirkelige straffes anvendelse ved hjælp af den myndighed, det kirkelige liv havde vundet over menigheden, — alt dette, der kun langsomt trængte igennem og formede sig til et system hos et fribårent folk, ansås for det væsenlige, og det tidspunkt, fra hvilket man skulde regne kristendommens sejr, flyttedes derved stadig længere ned i tiden. Saxe siger således meget frimodigt i sin indledning, at den kristelige lære jo først »for nylig« er kommen til Danmark tilligemed latinen; kongelisten i Lund, der vel er et halvt hundred år ældre, rykker dog tidspunktet noget længere tilbage og begynder rækken af »de katholske konger, ved hvis nidkærhed den katholske tro har havt fremgang, der af kærlighed til religionen byggede kirker på forskellige steder og betænkte dem med kongelige gaver« med Sven Estridsøn. Adam daterer nu rigtignok kirkens foreløbige sejr fra Harald Blåtand, men han lader dog en reaktion indtræde efter hans død, så det først bliver i Svens senere år, den endelige afgørelse tinder sted, og denne opfattelse er da som bekendt bleven stående indtil den dag idag.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I de samtidige kilder findes der intet herom; ikke blot »Emmas lovtaler«, men også Tyskeren Thietmar er uvidende om det; Sven Ågesøn, altså den mildere tradition, siger, at Sven var en god kristen. I og for sig er det let forklarligt, at en falsk opfattelse efterhånden kunde gøre sig gældende med hensyn til hedenskabets forhold til kristendommen her i riget og tidspunktet for den sidstes sejr. Det kom nemlig an på, hvad man vilde anse for det <ins class="diffchange diffchange-inline">afgørende </ins>kendemærke på sejren. Ligesom man fra et strængt kristeligt standpunkt kan sige, at læren ikke har sejret endnu og aldrig vil vinde sejr her på jorden, således kan man fra samme standpunkt i en anden mening sige, at den har sejret fra det øjeblik af, da ordet forkyndes frit for folket. I historien vil man dog i reglen bruge hin betegnelse, når den ydre form, som kristendommen snart efter sin organisation udviklede i kirken, har vundet overhånd, således at gudsdyrkelsen offenligt foretages efter kirkens skikke; på denne måde opfattes sagen af Valdemar og Absalon, når de efter sejren over Arkon nøder Ryboerne til at love, for fremtiden at lade deres gudsdyrkelse foregå efter dansk skik: omnia veræ religionis momenta Danico ritu celebranda — ; således vedtoges det også på Island, at alle skulde døbes og tro på én gud. Men efterhånden gjorde man andre synsmåder gældende; kirken med hele sit apparat af bispedømmer og domkapitler, præsteskoler og klostre, gudstjenesten med hele sin glans og latinske herlighed, højtidsdagenes brogede række, fastedagenes overholdelse, og de kirkelige straffes anvendelse ved hjælp af den myndighed, det kirkelige liv havde vundet over menigheden, — alt dette, der kun langsomt trængte igennem og formede sig til et system hos et fribårent folk, ansås for det væsenlige, og det tidspunkt, fra hvilket man skulde regne kristendommens sejr, flyttedes derved stadig længere ned i tiden. Saxe siger således meget frimodigt i sin indledning, at den kristelige lære jo først »for nylig« er kommen til Danmark tilligemed latinen; kongelisten i Lund, der vel er et halvt hundred år ældre, rykker dog tidspunktet noget længere tilbage og begynder rækken af »de katholske konger, ved hvis nidkærhed den katholske tro har havt fremgang, der af kærlighed til religionen byggede kirker på forskellige steder og betænkte dem med kongelige gaver« med Sven Estridsøn. Adam daterer nu rigtignok kirkens foreløbige sejr fra Harald Blåtand, men han lader dog en reaktion indtræde efter hans død, så det først bliver i Svens senere år, den endelige afgørelse tinder sted, og denne opfattelse er da som bekendt bleven stående indtil den dag idag.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Om_kristenforf%C3%B8lgelser_i_Danmark&diff=23761&oldid=prev 2013-12-25T20:20:59Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 25. des. 2013 kl. 20:20</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l139" >Linje 139:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 139:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Af alt dette synes det da at fremgå, at Adams fortællinger om kristenforfølgelser i Danmark, i Håreks, Gorms og Sven Tveskægs dage, er aldeles uhjemlede og fostrede af hans ejendommelige opfattelse af den nordiske kirkes første udvikling, men dog allerede antydede i den kirkelige tradition her i riget, således som han forefandt den. Kristenforfølgelsen under Hårek er en urimelig overdrivelse af Rimberts fortælling; den under Gorm er udviklet af traditionen om denne konges personlige uvilje mod læren i forbindelse med en forunderlig misforståelse af et forflyttet tilnavn og en politisk kamps betydning; den under Sven er opstået af forvexling med en fremmed konges voldsfærd her i landet, måske særlig mod kirkerne, men i alle tilfælde ligeså særligt mod pengene, og en misforståelse og mistydning af den kendsgerning, at Sven blev konge efter en sejrrig kamp mod sin fader. — Det historiske forhold er derimod, at kristendommen kom herind, uden at der er opbevaret den ringeste efterretning om, at nogen bestemt mand der tilhørte kirken, eller nogen indfødt der bekendte troen, af den grund er bleven forfulgt ud over det mål, der for enhver ideal brydning må anses for uundgåelig. Ansgar søgte martyrdøden i Norden uden at finde den, Poppo underkendte gudernes magt ved kongens bord, uden at nogen krummede et hår på hans hoved: således kunde kun et selvbevidst, frihedsstolt og åndelig modent folk modtage en fremmed lære af højsindede mænd, der udgik fra fjendens lejr; overgangen var langsom, men som det ses af den følgende tids historie, dyb og omfattende, den traf ikke blot formen og det ydre, men også sindet og de tanker, der styrer handlingen og føder bedrifterne.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Af alt dette synes det da at fremgå, at Adams fortællinger om kristenforfølgelser i Danmark, i Håreks, Gorms og Sven Tveskægs dage, er aldeles uhjemlede og fostrede af hans ejendommelige opfattelse af den nordiske kirkes første udvikling, men dog allerede antydede i den kirkelige tradition her i riget, således som han forefandt den. Kristenforfølgelsen under Hårek er en urimelig overdrivelse af Rimberts fortælling; den under Gorm er udviklet af traditionen om denne konges personlige uvilje mod læren i forbindelse med en forunderlig misforståelse af et forflyttet tilnavn og en politisk kamps betydning; den under Sven er opstået af forvexling med en fremmed konges voldsfærd her i landet, måske særlig mod kirkerne, men i alle tilfælde ligeså særligt mod pengene, og en misforståelse og mistydning af den kendsgerning, at Sven blev konge efter en sejrrig kamp mod sin fader. — Det historiske forhold er derimod, at kristendommen kom herind, uden at der er opbevaret den ringeste efterretning om, at nogen bestemt mand der tilhørte kirken, eller nogen indfødt der bekendte troen, af den grund er bleven forfulgt ud over det mål, der for enhver ideal brydning må anses for uundgåelig. Ansgar søgte martyrdøden i Norden uden at finde den, Poppo underkendte gudernes magt ved kongens bord, uden at nogen krummede et hår på hans hoved: således kunde kun et selvbevidst, frihedsstolt og åndelig modent folk modtage en fremmed lære af højsindede mænd, der udgik fra fjendens lejr; overgangen var langsom, men som det ses af den følgende tids historie, dyb og omfattende, den traf ikke blot formen og det ydre, men også sindet og de tanker, der styrer handlingen og føder bedrifterne.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></del></div></td><td colspan="2"> </td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

JJ.Sandal http://heimskringla.no/index.php?title=Om_kristenforf%C3%B8lgelser_i_Danmark&diff=18237&oldid=prev 2013-07-19T18:01:23Z

<p>A. D. Jørgensen: Om kristenforfølgelser i Danmark</p> <a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Om_kristenforf%C3%B8lgelser_i_Danmark&amp;diff=18237">Vis endringer</a>

Carsten