Ordforklaring til norske gårdnavne - Revisjonshistorikk

Carsten: /* vin */

2021-01-03T12:29:04Z

vin

Carsten: /* hasl */

2021-01-03T12:28:15Z

hasl

Carsten: /* urð */

2021-01-03T12:26:54Z

urð

Carsten: /* melr */

2021-01-03T12:24:32Z

melr

Carsten: /* kuml */

2021-01-03T12:22:34Z

kuml

Carsten: /* fors */

2021-01-03T12:18:13Z

fors

Carsten på 3. jan. 2021 kl. 12:14

2021-01-03T12:14:35Z

Jesper på 23. nov. 2017 kl. 18:54

2017-11-23T18:54:00Z

Carsten på 22. nov. 2017 kl. 08:45

2017-11-22T08:45:14Z

Carsten: /* Ø */

2017-11-22T08:44:09Z

@@ Linje 1 748: / Linje 1 748: @@
 Med Hensyn til disse Navnes Form er videre at mærke, at man fra 13de Aarh. af jevnlig finder ''-ini'' i alle Bøiningsformer, enkelte Gange ogsaa ''-inis'' som Genitivform (se f. Ex. Bd. I S. 100. 222). At dette er en Form af sen Oprindelse, følger med Nødvendighed allerede deraf, at ''vin'' er Hunkjønsord og har bevaret dette Kjøn til Nutiden som usms. Navn. Den findes tidligst, i Dativ, i nogle trondhjemske Diplomer fra sidste Halvdel af 13de Aarh. (DN. II 10, 1255. I 49, c. 1265. II 36, 1297; ogsaa i en Indskrift fra 1270—1280 i Trondhjems Domkirke, se Undsets Afhandling om Indskrifterne i denne Kirke i Ch.nia Videnskabsselskabs Forh. 1888 S. 48). I et Par vestlandske Diplomer træffes den ved 1300 (DN. II 35, 1297. DN. XIII 3, c. 1300); paa Østlandet kan den først paavises fra 1310 af. I Kongesagaerne, hvis Vidnesbyrd forøvrigt i et saadant Spørgsmaal har mindre Vægt, findes Dativen ''-ini'' i Sverres Saga (Fornm. s. VIII 35. 164) og ganske enkelte Gange ellers, medens de ellers overalt, hvor Navne af denne Klasse forekomme, have ''-in'' i Dativ. I de andre Bøiningsformer kan ''-ini'' først paavises længere ud i 14de Aarh. ''-in'' vedbliver derhos at bruges ved Siden af ''-ini'', ialfald saa langt ned som til 1320 overveiende, tildels om de samme Gaarde og endog i samme Kilde, og den gamle Genitivform ''-injar, -inar'' til c. 1400 ved Siden af den afslidte Form ''-ina, -ini'' og ''-inis''. Da der nu desuden vel maa siges at være ringe Sandsynlighed for, at man saa sent som i 2den Halvdel af 13de Aarh. skulde have dannet en afledet Intetkjønsform paa ''-ini'' af disse gamle Navne, maa det være berettiget at antage, at disse senere Former sproglig alene kunne betragtes som vilde Skud, der skylde de gamle Bøiningsformers Forfald sin Oprindelse, og lige saa berettiget at betvivle, at ''-ini'' har været hørt i Tale i 13de og 14de Aarh. udenfor Dativformen. I denne er den ganske naturlig indkommet i denne Tid, ligesom man samtidigt i denne det gamle Sprogs Opløsningstid tildelte mange andre Hunkjønsord Dativformer paa ''-i'', som ikke opr. tilkom dem. Fra Dativen er saa i-Formen i Skrift gaaet over i de andre Bøiningsformer i disse ældgamle Navne, om hvis Oprindelse og Betydning dengang al Bevidsthed var tabt. I ethvert Tilfælde kan det ikke være rigtigt at opstille Formerne paa ''-ini'' som Normalformer for de med ''vin'' sms. Navne, som man tildels har gjort.
-Hvor lste Led ender med en Vokal, ere de med ''vin'' sms. Navne allerede tidlig sammentrukne, saaledes at af sidste Led kun ''n'' er blevet tilbage, som slutter sig umiddelbart til lste Leds Vokal (''Brýn'' af ''brú'', ''Rœn'' af ''ró'', ''Æn'' og ''Œn'' af ''á, ó'', ''Mœn'' af ''mór'', ''Lœn'' af ''ló'' osv.).
+Hvor 1ste Led ender med en Vokal, ere de med ''vin'' sms. Navne allerede tidlig sammentrukne, saaledes at af sidste Led kun ''n'' er blevet tilbage, som slutter sig umiddelbart til 1ste Leds Vokal (''Brýn'' af ''brú'', ''Rœn'' af ''ró'', ''Æn'' og ''Œn'' af ''á, ó'', ''Mœn'' af ''mór'', ''Lœn'' af ''ló'' osv.).
-lste Led har dels Stammeformen, dels Genitivform, den sidste sjeldnere og mest paa Østlandet. Har dette Led en Vokal, der er modtagelig for Omlyd, finder man dels uomlydte Former, dels Former med v-Omlyd, dels med i-Omlyd (de sidste forholdsvis mindre hyppigt). Saaledes finder man ''Sandvin'' eller ''Sandin'', ''S&#491;ndin'' og ''Sendin''; ''Granin, Gr&#491;nin'' og ''Grenin; Dalvin'' og ''D&#491;lin; Bleikin'' og ''Bløykin; Austrin'' og ''Øystrin''.
+ste Led har dels Stammeformen, dels Genitivform, den sidste sjeldnere og mest paa Østlandet. Har dette Led en Vokal, der er modtagelig for Omlyd, finder man dels uomlydte Former, dels Former med v-Omlyd, dels med i-Omlyd (de sidste forholdsvis mindre hyppigt). Saaledes finder man ''Sandvin'' eller ''Sandin'', ''S&#491;ndin'' og ''Sendin''; ''Granin, Gr&#491;nin'' og ''Grenin; Dalvin'' og ''D&#491;lin; Bleikin'' og ''Bløykin; Austrin'' og ''Øystrin''.
 De fra ''vin'' stammende Navne ere sikkert de ældste af de med mere udbredte Sammensætningsled dannede. Der findes intet Spor til dem hverken paa Island eller i de norske Kolonier fra Vikingetiden, og Ordet selv var omtrent uddød i det historisk bekjendte Oldnorsk. Nærmest i gjennemsnitlig Alder maa de med ''heimr'' sms. Navne komme. Til disse findes der dog, som ovenfor omtalt, Spor paa Island, og som Fællesord har Ordet holdt sig til Nutiden ; de gaa derfor rimeligvis noget længere ned i Tiden end de paa ''-vin''. Det kan vistnok med saa stor Sikkerhed, som man for Tiden kan naa saadanne Spørgsmaal, antages, at man allerede før Vikingetidens Begyndelse havde ophørt at danne Navne af vin.
@@ Linje 1 759: / Linje 1 759: @@
 I Nutidens Udtale have Navnene med ''vin'' til sidste Led mange forkjellige Former, ''v'' er, som ovenfor nærmere oplyst, kun undtagelsesvis bevaret. I Endelsen ere ''e'' og ''i'' de mest udbredte Former; i mange Tilfælde kan man høre samme Navn af Forskjellige udtalt baade med ''e'' og ''i''. I den mere oprindelige Form ''en'' eller ''in'' findes disse Navne nu udtalte i visse Dele tf Smaalenene (langs Amtets Grændser i Ø., S. og V.), delvis paa Follo, i Aker, i Nes og Vang paa Hedemarken, paa Toten, Hadeland og Ringerike, i Buskerud Fogderi og paa enkelte Steder i Bergens Stift (Os, Fane, Lindaas, Sogndal). Paa mange Steder findes den paafaldende Endelse ''a'' (f. Ex. ''Dalvin'' udt. ''Dalva'', ''Løykin'' udt. ''Løikja'' osv.): i Søndre Hedemarken, Nedre Telemarken (delvis ogsaa i Bamle), enkelte Steder i Ryfylke og Søndhordland, almindelig i Søndfjord, Nordfjord og Romsdals Amt samt i nogle trondhjemske bygder (Aafjorden, Meldalen, Støren, Selbu, Klæbu og Stjørdalen). Det maa derhos mærkes, at de ovenfor omtalte sammendragne Navne ''Brýn'' osv. overalt beholde ''n'' i Udtalen. Der gives forøvrigt ikke faa Undtagelser fra den vanlig i vedkommende Egn brugte Udtaleform, Undtagelser, som vel have sin Grund i særegne lydlige Forhold.
 ===== viti =====

@@ Linje 542: / Linje 542: @@
 ===== hasl =====
-''hasl'' m. (Gen. ''hasls'', Flt. ''haslur''), Hassel (Træ). Som lste Led tildels vanskeligt at skille fra Mandsnavnet ''Atli'' og forskjellige med ''Asl-'' begyndende Personnavne, fordi Gaardnavne, der have dem til Forled, nu gjerne udtales med ''h'' foran Begyndelsesvokalen (se ovenfor S. 24). Endvidere er at mærke, at Gaardnavnene ''Hasle, Hosle'' og adskillige af de med ''Hasl-, Hosl-'' begyndende Navne blot indirekte stamme fra Trænavnet, gjennem Elvenavnet ''Hasla''. Findes sms. med ''vin (Heslin)'' og med ''heimr''. Det af Trænavnet afledede ''hesli'' n., Sted bevoxet med Hassel (se ovfr. S. 31) er ogsaa alm. i Gaardnavne; deraf er bl. a. at forklare det fra Lister til Søndhordland meget alm. Gaardnavn ''Hetland'', opr. ''Hesliland'', ved Dissimilation ændret til ''Hesland'' og videre til ''Hetland'', eftersom ''sl'' i disse Egne regelmæssig bliver til ''tl''.
+''hasl'' m. (Gen. ''hasls'', Flt. ''haslur''), Hassel (Træ). Som 1ste Led tildels vanskeligt at skille fra Mandsnavnet ''Atli'' og forskjellige med ''Asl-'' begyndende Personnavne, fordi Gaardnavne, der have dem til Forled, nu gjerne udtales med ''h'' foran Begyndelsesvokalen (se ovenfor S. 24). Endvidere er at mærke, at Gaardnavnene ''Hasle, Hosle'' og adskillige af de med ''Hasl-, Hosl-'' begyndende Navne blot indirekte stamme fra Trænavnet, gjennem Elvenavnet ''Hasla''. Findes sms. med ''vin (Heslin)'' og med ''heimr''. Det af Trænavnet afledede ''hesli'' n., Sted bevoxet med Hassel (se ovfr. S. 31) er ogsaa alm. i Gaardnavne; deraf er bl. a. at forklare det fra Lister til Søndhordland meget alm. Gaardnavn ''Hetland'', opr. ''Hesliland'', ved Dissimilation ændret til ''Hesland'' og videre til ''Hetland'', eftersom ''sl'' i disse Egne regelmæssig bliver til ''tl''.
 ===== haugr =====

@@ Linje 1 668: / Linje 1 668: @@
 ===== urð =====
-''urð'' f. (Gen. ''urðar'', Flt. ''urðir''), Ur, Stenhob dannet af Naturen, mest om Stensamlinger, som danne sig ved Ras nederst i en brat Fjeldside. Ofte i Navne; Sammensætninger med ''vin'' og ''heimr'' findes (''Urðin'', ''Urðarheimr''). Paa nogle Steder i de nordligere Dele af Landet nu udt. med lukt ''o'' (''Or, Ol'' med tykt ''1'').
+''urð'' f. (Gen. ''urðar'', Flt. ''urðir''), Ur, Stenhob dannet af Naturen, mest om Stensamlinger, som danne sig ved Ras nederst i en brat Fjeldside. Ofte i Navne; Sammensætninger med ''vin'' og ''heimr'' findes (''Urðin'', ''Urðarheimr''). Paa nogle Steder i de nordligere Dele af Landet nu udt. med lukt ''o'' (''Or, Ol'' med tykt ''l'').
 </blockquote>

@@ Linje 1 071: / Linje 1 071: @@
 ===== melr =====
-''melr'' m. (Gen. ''mels'', Dat. ''meli'', Flt. ''melar''), Mæl, Sandbakke eller Lerbakke ved en Elv. Findes i mange Gaardnavne, paa enkelte Steder nu udt. ''Møl''. Har kanske ogsaa havt en videre Anvendelse, om Sandbakke, Sandslette i Almindelighed, som nu paa Island. Det maa mærkes, at ''Mel-, Mæl-'' i mange Navne er af en ganske anden Oprindelse, svarende til opr. ''Meða1-'', mellem, som i ''Meðaleimr (Mælum)'' og ''Meðalland (Meland, Mæland)''.
+''melr'' m. (Gen. ''mels'', Dat. ''meli'', Flt. ''melar''), Mæl, Sandbakke eller Lerbakke ved en Elv. Findes i mange Gaardnavne, paa enkelte Steder nu udt. ''Møl''. Har kanske ogsaa havt en videre Anvendelse, om Sandbakke, Sandslette i Almindelighed, som nu paa Island. Det maa mærkes, at ''Mel-, Mæl-'' i mange Navne er af en ganske anden Oprindelse, svarende til opr. ''Meðal-'', mellem, som i ''Meðaleimr (Mælum)'' og ''Meðalland (Meland, Mæland)''.
 =====mjulna=====

@@ Linje 915: / Linje 915: @@
 ===== kuml =====
-''kuml'' n. (Gen. ''kumls''), Gravminde (fra hedensk Tid). Findes i adskillige Gaardnavne som lste Led, tildels i Nutidens Udtale forandret til ''Kongle, Kongel-'' og, især hvor der er et 1 i 2det Led, til ''Konge-''; maa betegne Steder, hvor der fandtes gamle Gravminder.
+''kuml'' n. (Gen. ''kumls''), Gravminde (fra hedensk Tid). Findes i adskillige Gaardnavne som 1ste Led, tildels i Nutidens Udtale forandret til ''Kongle, Kongel-'' og, især hvor der er et l i 2det Led, til ''Konge-''; maa betegne Steder, hvor der fandtes gamle Gravminder.
 ===== kvisl =====

@@ Linje 430: / Linje 430: @@
 ===== fors =====
-''fors'' m. (Flt. ''forsar''), Fos, allerede i MA. ofte skr. foss, som det nu udtales i Norge undtagen i Nordland, hvor den opr. Udt. har holdt sig. Meget ofte usms., i Ent. og Flt., om Gaarde, som ligge nær en Fos. Gamle Sammensætninger findes, et Par med ''vin'', mange med ''heimr''. I de Egne, hvor ''sl'' nu udtales ''tl'', bliver ''Foss-'' til ''Fott-'', naar ''1'' følger (''Fottland'' for ''Fossland'')- Sammensat, som 2det Led, undertiden i den afledede Form ''-fyrsi (-fyssi)'' n.
+''fors'' m. (Flt. ''forsar''), Fos, allerede i MA. ofte skr. foss, som det nu udtales i Norge undtagen i Nordland, hvor den opr. Udt. har holdt sig. Meget ofte usms., i Ent. og Flt., om Gaarde, som ligge nær en Fos. Gamle Sammensætninger findes, et Par med ''vin'', mange med ''heimr''. I de Egne, hvor ''sl'' nu udtales ''tl'', bliver ''Foss-'' til ''Fott-'', naar ''l'' følger (''Fottland'' for ''Fossland'')- Sammensat, som 2det Led, undertiden i den afledede Form ''-fyrsi (-fyssi)'' n.
 ===== fres =====

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. jan. 2021 kl. 12:14
Linje 943:		Linje 943:

	===== laða =====		===== laða =====
−	''laða'' (hlaða) f. (Gen. ''lǫu''), Lade (for Hø og Korn). Er 1ste Led i mangfoldige Gaardnavne, i hvilke det vel ialfald oftest sigter til en Hølade, som engang har staaet paa Stedet. Mange forskjellige Udtaleformer i Nutiden (''La-, Lø, Lau-, Lin-, Lyu-, Ly , Lodo , Lurlu''). En hel Del af disse Navne ere temmelig unge; af de ældre kan mærkes ''Løland, Løtuft, Løtveit, Løset'' (det sidste kommer dog i nogle Tilfælde af Mandsnavnet ''Lǫðvir''). ''La-'' i Gaardnavne er tildels af ganske anden Oprindelse; Navne som ''Lahelle, Laberget, Lastein'' ere saaledes dannede af Verbet ''laða'' (hlaða) i Betydningen: indlade (Varer i Fartøi) og betegner Steder, hvorfra Varer have været transporterede tilvands. Nogle usms. Navne ''La, Lae'' maa skrive sig fra ''lað'' (hlað) n., noget, som er oplagt, opstablet i Orden, en Betydning, som kan komme til Anvendelse i Navne paa forskjellige Maader. Det bekjendte ''Laðir'' (Hlaðir) ved Trondhjem har formodentlig samme Mening som de ovenfor omtalte Navne ''Lahelle'' osv.; her har været Udførselsplads for Nidelvens Dalføre, før der blev By ved Elvens Munding (dannet af ''~~1að~~'' n. med den i Gaardnavne sædvanlige Overgang til Hunkjønsform i Flt., se ovfr. S. 12).	+	''laða'' (hlaða) f. (Gen. ''lǫu''), Lade (for Hø og Korn). Er 1ste Led i mangfoldige Gaardnavne, i hvilke det vel ialfald oftest sigter til en Hølade, som engang har staaet paa Stedet. Mange forskjellige Udtaleformer i Nutiden (''La-, Lø, Lau-, Lin-, Lyu-, Ly , Lodo , Lurlu''). En hel Del af disse Navne ere temmelig unge; af de ældre kan mærkes ''Løland, Løtuft, Løtveit, Løset'' (det sidste kommer dog i nogle Tilfælde af Mandsnavnet ''Lǫðvir''). ''La-'' i Gaardnavne er tildels af ganske anden Oprindelse; Navne som ''Lahelle, Laberget, Lastein'' ere saaledes dannede af Verbet ''laða'' (hlaða) i Betydningen: indlade (Varer i Fartøi) og betegner Steder, hvorfra Varer have været transporterede tilvands. Nogle usms. Navne ''La, Lae'' maa skrive sig fra ''lað'' (hlað) n., noget, som er oplagt, opstablet i Orden, en Betydning, som kan komme til Anvendelse i Navne paa forskjellige Maader. Det bekjendte ''Laðir'' (Hlaðir) ved Trondhjem har formodentlig samme Mening som de ovenfor omtalte Navne ''Lahelle'' osv.; her har været Udførselsplads for Nidelvens Dalføre, før der blev By ved Elvens Munding (dannet af ''lað'' n. med den i Gaardnavne sædvanlige Overgang til Hunkjønsform i Flt., se ovfr. S. 12).

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. nov. 2017 kl. 18:54
Linje 394:		Linje 394:

	===== fjós =====		===== fjós =====
−	''fjós'' n. (Gen. fjóss, Flt. i Gaardnavne fjósar f.). I Gaardnavne usms., mest i Flt., og som 1ste Led. ~~Kimeligvis~~ overalt sigtende til Sommerfjøs, som har staaet paa Stedet, før det blev Gaard, medens det endnu kun benyttedes som Havnegang.	+	''fjós'' n. (Gen. fjóss, Flt. i Gaardnavne fjósar f.). I Gaardnavne usms., mest i Flt., og som 1ste Led. Rimeligvis overalt sigtende til Sommerfjøs, som har staaet paa Stedet, før det blev Gaard, medens det endnu kun benyttedes som Havnegang.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 22. nov. 2017 kl. 08:45
Linje 16:		Linje 16:
	<br>Af Oluf Rygh 1898</center>		<br>Af Oluf Rygh 1898</center>

−	~~<FONT COLOR=darkred><center>'''Siden er under opbygning'''</center></FONT COLOR=darkred>~~

@@ Linje 1 805: / Linje 1 805: @@
 =='''Ø'''==
 <blockquote>
-===== - =====
+===== &#491;lr =====
 </blockquote>
@@ Linje 1 813: / Linje 1 827: @@
 __NOTOC__
 |}
 ==Fodnoter==