Orknøboernes saga (Ægidius) - Sagatekst - Revisjonshistorikk

Jesper på 14. apr. 2024 kl. 09:27

2024-04-14T09:27:56Z

Jesper på 13. apr. 2024 kl. 12:32

2024-04-13T12:32:49Z

Jesper på 13. apr. 2024 kl. 11:01

2024-04-13T11:01:24Z

August på 13. okt. 2019 kl. 08:11

2019-10-13T08:11:49Z

Jesper på 27. des. 2017 kl. 06:24

2017-12-27T06:24:22Z

Jesper på 16. apr. 2016 kl. 05:46

2016-04-16T05:46:23Z

Jesper på 2. mar. 2016 kl. 06:44

2016-03-02T06:44:21Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 17:02

2013-12-26T17:02:27Z

Jesper på 23. des. 2013 kl. 08:13

2013-12-23T08:13:01Z

Vis endringer

Jesper på 10. apr. 2013 kl. 09:26

2013-04-10T09:26:58Z

@@ Linje 960: / Linje 960: @@
 Da der så var gået nogen tid herefter, så foreslog Håkon Jarl, med falskhed og fagre ord, Magnus Jarl den Hellige et møde, for at ikke deres gode familieskab og den solidt genoprettede fred skulde forvendes eller ødelægges. Dette møde til stadfæstelse af fred og forlig mellem dem skulde finde sted samme forår i ugen efter påske på Egilsø. Magnus Jarl, som var fuldkommen oprigtig uden al mistanke, svig eller begær, gik gladelig ind på dette: de skulde hver have to skibe og lige mange mænd. Begge svor på at holde hvad de klogeste mænd dér skulde forelægge dem som forligsgrundlag.
-Da så påskehøjtiden sluttede gør de sig begge rede til dette møde. Magnus Jarl samlede om sig alle de mænd han vidste havde den bedste vilje og var bedst egnede til at mægle imellem ham og hans slægtning. Han havde to skibe og det antal mænd som var aftalt. Og da han var rede styrede han imod Egilsø, og medens de roede i vindstille og havblik, da løftede der sig en brodsø ved siden af det skib jarlen styrede, og faldt ind over skibet dér hvor jarlen sad. Jarlens mænd undrede sig meget over denne hændelse: at en brodsø rejste sig i vindstille på et sted hvor ingen vidste af at det var sket før, og hvor der var dybt vand under. Da sagde jarlen: »Det er ikke mærkeligt at I undrer jer over dette; men jeg tror nu det er et varsel om min død; det kan hænde at det nu vil opfyldes som tidligere er spået om Håkon Jar1.<sup>59)</sup>  Vi må nok belave os på, tror jeg, at frænde Håkon ikke vil spille ærligt spil over for os ved dette møde.«
+Da så påskehøjtiden sluttede gør de sig begge rede til dette møde. Magnus Jarl samlede om sig alle de mænd han vidste havde den bedste vilje og var bedst egnede til at mægle imellem ham og hans slægtning. Han havde to skibe og det antal mænd som var aftalt. Og da han var rede styrede han imod Egilsø, og medens de roede i vindstille og havblik, da løftede der sig en brodsø ved siden af det skib jarlen styrede, og faldt ind over skibet dér hvor jarlen sad. Jarlens mænd undrede sig meget over denne hændelse: at en brodsø rejste sig i vindstille på et sted hvor ingen vidste af at det var sket før, og hvor der var dybt vand under. Da sagde jarlen: »Det er ikke mærkeligt at I undrer jer over dette; men jeg tror nu det er et varsel om min død; det kan hænde at det nu vil opfyldes som tidligere er spået om Håkon Jarl.<sup>59)</sup>  Vi må nok belave os på, tror jeg, at frænde Håkon ikke vil spille ærligt spil over for os ved dette møde.«
 Jarlens mænd blev nedslåede over disse ord: at han forudsagde sin så nært forestående død, og opfordrede ham til at vare sit liv og ikke stole på Håkon Jarl. Magnus Jarl svarer: »Nu rejser vi, og må alt ske efter Guds vilje på vor rejse.«

@@ Linje 828: / Linje 828: @@
 Da Kong Magnus kom til Orknøerne tog han jarlerne Paul og Erlend og sendte dem østover til Norge, og satte sin søn Sigurd som herre over Øerne, og gav ham en kreds af rådgivere. Kong Magnus drog så til Syderøerne ledsaget af jarlesønnerne Magnus og Erling, Erlend Jarls sønner, og af Håkon Paulsson. Men da Kong Magnus kom til Syderøerne begyndte han at hærge først pa Lodhus, og indtog den; og på dette togt erobrede han alle Syderøerne og tog Lovmand, en søn af Syderøkongen Gudrød, til fange.
-Derfra drog han sydpå til Bretlands kyst hvor han havde et stort slag i Menaistrædet med to bretlandske jarler, Hugo den Digre og Hugo den Prude. Da mændene hentede deres våben frem og gjorde sig klar til kampen, satte Magnus Erlendsson sig bagest i midterrummet og rørte ikke sine våben. Kongen spørger hvorfor han sad dér. Han sagde at han intet udestående havde med nogen dér – »derfor vil jeg ikke kæmpe.« Kongen sagde: »Gå du nedenunder, og lig ikke her for fødderne af folk hvis du ikke tør kæmpe, for jeg mener ikke det har noget at gøre med din tro.
+Derfra drog han sydpå til Bretlands kyst hvor han havde et stort slag i Menaistrædet med to bretlandske jarler, Hugo den Digre og Hugo den Prude. Da mændene hentede deres våben frem og gjorde sig klar til kampen, satte Magnus Erlendsson sig bagest i midterrummet og rørte ikke sine våben. Kongen spørger hvorfor han sad dér. Han sagde at han intet udestående havde med nogen dér – »derfor vil jeg ikke kæmpe.« Kongen sagde: »Gå du nedenunder, og lig ikke her for fødderne af folk hvis du ikke tør kæmpe, for jeg mener ikke det har noget at gøre med din tro.«
 Magnus tog et psalter<sup>45)</sup>  og sad og sang under slaget, men dækkede sig ikke. Denne kamp var både hård og langvarig, og der blev både skudt og kastet og kæmpet mand imod mand. Længe var det ikke til at se til hvilken side sejren hældede. Kong Magnus skød med en håndbue, det samme gjorde en håløgsk<sup>46)</sup>  mand ved siden af ham. Hugo den Prude kæmpede drabeligt; han var udstyret og brynjeklædt så intet på ham var udækket undtagen øjnene. Kong Magnus foreslog manden fra Hålogaland at de begge på én gang skulde skyde på ham; det gjorde de også. Den ene pil ramte næseværnet, men den anden ramte i øjet og gik gennem hovedet; det fik kongen æren for. Dér faldt Hugo den Prude.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. apr. 2024 kl. 11:01
Linje 777:		Linje 777:


−	<center>'''35, kapitel''' [o. 1090]<br>	+	<center>'''35. kapitel''' [o. 1090]<br>
	<big>'''Forligsmødet mellem Magnus og Håkon'''</big></center><br>		<big>'''Forligsmødet mellem Magnus og Håkon'''</big></center><br>

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Orknøyingasoga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Orknøboernes saga (Ægidius) - Sagatekst]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Orkneyinga saga]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Orknøyingasoga]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Orknøboernes saga (Ægidius) - Sagatekst]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. des. 2017 kl. 06:24
Linje 1 661:		Linje 1 661:
	Kong David sendte bud til dem der havde mistet ejendele ved Svens gerninger på hans færd, og lod dem selv vurdere den skade der var påført dem, og erstattede med egne midler enhver hans tab. Kong David tilbød Sven at lade hans kone hente pa Orknøerne og at vise ham sådan hæder i Skotland så han kunde være godt tilfreds. Sven gjorde det klart for kongen hvad han ønskede, og sagde at han gerne vilde have at Margad blev tilbage dér hos kongen mens han sendte det budskab til Ragnvald Jarl at han vilde indgå forlig med ham, og Sven sagde at han vilde lægge sin sag helt i Ragnvald Jarls hænder, idet han erklærer at han altid var velfornøjet når de var forligte, men utilpas når de var på kant med hinanden. Kong David svarer: »To ting står nu klart: denne jarl må være en god mand, og ydermere står det for Jer som om han og hans er det eneste der gælder. Du sætter nu din lid til hans forsikringer, men giver slip på det vi tilbyder dig.« Sven sagde at han aldrig vilde give slip på hans venskab, men sagde at han alligevel vilde bede kongen om at tilstå ham dette. Kongen erklærede at sådan skulde det blive.		Kong David sendte bud til dem der havde mistet ejendele ved Svens gerninger på hans færd, og lod dem selv vurdere den skade der var påført dem, og erstattede med egne midler enhver hans tab. Kong David tilbød Sven at lade hans kone hente pa Orknøerne og at vise ham sådan hæder i Skotland så han kunde være godt tilfreds. Sven gjorde det klart for kongen hvad han ønskede, og sagde at han gerne vilde have at Margad blev tilbage dér hos kongen mens han sendte det budskab til Ragnvald Jarl at han vilde indgå forlig med ham, og Sven sagde at han vilde lægge sin sag helt i Ragnvald Jarls hænder, idet han erklærer at han altid var velfornøjet når de var forligte, men utilpas når de var på kant med hinanden. Kong David svarer: »To ting står nu klart: denne jarl må være en god mand, og ydermere står det for Jer som om han og hans er det eneste der gælder. Du sætter nu din lid til hans forsikringer, men giver slip på det vi tilbyder dig.« Sven sagde at han aldrig vilde give slip på hans venskab, men sagde at han alligevel vilde bede kongen om at tilstå ham dette. Kongen erklærede at sådan skulde det blive.

−	Kong David sendte udsendinge nordpå til Orknøerne med gaver og det budskab at jarlen skulde indgå forlig med Sven. Sa rejste også Sven nordpå til Øerne, men Margad blev tilbage hos kongen. Kong Davids udsendinge tog hen og opsøgte Ragnvald Jarl. Han tog vel imod dem såvel som de gaver kongen sendte ham, og lovede forlig. Derefter tog han imod Sven i fred og fuldt venskab, og denne rejste så til sine gårde.	+	Kong David sendte udsendinge nordpå til Orknøerne med gaver og det budskab at jarlen skulde indgå forlig med Sven. Så rejste også Sven nordpå til Øerne, men Margad blev tilbage hos kongen. Kong Davids udsendinge tog hen og opsøgte Ragnvald Jarl. Han tog vel imod dem såvel som de gaver kongen sendte ham, og lovede forlig. Derefter tog han imod Sven i fred og fuldt venskab, og denne rejste så til sine gårde.

@@ Linje 693: / Linje 693: @@
-<center>'''31. kapitel''' [ 1047?]<br>
+<center>'''31. kapitel''' [1047?]<br>
 <big>'''Jarlens budskab til kongen'''</big></center><br>
@@ Linje 812: / Linje 812: @@
-<center>'''38. kapitel''' [ 1098]<br>
+<center>'''38. kapitel''' [1098]<br>
 <big>'''Hvad Håkon sagde til Kong Magnus'''</big></center><br>
@@ Linje 1 014: / Linje 1 014: @@
-<center>'''52. kapitel''' [ 1117-20]<br>
+<center>'''52. kapitel''' [1117-20]<br>
 <big>'''Jarlens legeme føres til kirke'''</big></center><br>
@@ Linje 1 166: / Linje 1 166: @@
-<center>'''59. kapitel''' [ 1115-20?]<br>
+<center>'''59. kapitel''' [1115-20?]<br>
 <big>'''Om Kale'''</big></center><br>
@@ Linje 1 408: / Linje 1 408: @@
-<center>'''71. kapitel''' [ 1137]<br>
+<center>'''71. kapitel''' [1137]<br>
 <big>'''Bavnerne på Orknøerne ødelægges'''</big></center><br>
@@ Linje 1 535: / Linje 1 535: @@
-<center>'''77. kapitel''' [ 1139]<br>
+<center>'''77. kapitel''' [1139]<br>
 <big>'''Biskop Jon kom fra Skotland'''</big></center><br>
@@ Linje 1 650: / Linje 1 650: @@
-<center>'''83. kapitel''' [ 1143-48]<br>
+<center>'''83. kapitel''' [1143-48]<br>
 <big>'''Om Sven Åslevsons færden'''</big></center><br>
@@ Linje 1 665: / Linje 1 665: @@
-<center>'''84. kapitel''' [ 1143-48]<br>
+<center>'''84. kapitel''' [1143-48]<br>
 <big>'''Valtjof Jarls fald'''</big></center><br>
@@ Linje 2 069: / Linje 2 069: @@
-<center>'''88. kapitel''' [ 1152]<br>
+<center>'''88. kapitel''' [1152]<br>
 <big>'''Ragnvald besejrede dromunden'''</big></center><br>
@@ Linje 2 419: / Linje 2 419: @@
-<center>'''95. kapitel''' [ 1155]<br>
+<center>'''95. kapitel''' [1155]<br>
 <big>'''Sven dræbte Erlend'''</big></center><br>
@@ Linje 2 563: / Linje 2 563: @@
-<center>'''105. kapitel''' [ 1158- ]<br>
+<center>'''105. kapitel''' [1158- ]<br>
 <big>'''Om Harald Jarl og Sven'''</big></center><br>

@@ Linje 2 722: / Linje 2 722: @@
 <br>41. Hdskr. M2: ‘De rådede ham til at rejse øster over havet for at møde sine frænder som han havde mange og fornemme af både i Norge og i Sverige. Og bevæget af folks overtalelser, tillige med det at han var misundelig på sine frænder dér på Øerne, men anså det for en god idé at lære andre herskeres skikke at kende, så drog Håkon bort fra Øerne og øster ud over havet.’
 <br>42. Almindeligvis kaldet ‘Erik Lam’, konge i Danmark 1137-1147.
-<br>43. Kong Olaf Haraldsson den Hellige (&#134;1030).
+<br>43. Kong Olaf Haraldsson den Hellige (&dagger; 1030).
 <br>44. Magnus Barfod, konge i Norge 1093-1103.
 <br>45. Dvs. en bog med Davids Salmer fra Det gamle Testamente.
@@ Linje 2 783: / Linje 2 783: @@
 <br>102. Måske ‘Sárakollr’ = ‘ham med issesåret’.
 <br>103. Nordmænd.
-<br>104. Hugo Gering (‘Die Episode von Rognvaldr und Ermingerdr’, Zeitschr. fúr deutsche Philologie, xliii (1911), 428-434 og xlvi (1914), 1-17) identificerede ‘Germanus’ som grev Aymeri II af Narbonne (&#134; 1134), der havde en datter ved navn Ermengarde.
+<br>104. Hugo Gering (‘Die Episode von Rognvaldr und Ermingerdr’, Zeitschr. fúr deutsche Philologie, xliii (1911), 428-434 og xlvi (1914), 1-17) identificerede ‘Germanus’ som grev Aymeri II af Narbonne (&dagger; 1134), der havde en datter ved navn Ermengarde.
 <br>105. Ranheim = Rans verden = havet.
 <br>106. Her er tale om den ‘lille faste’, julefasten, i adventstiden frem til jul.

@@ Linje 348: / Linje 348: @@
 <br>arrigt, men uforfærdet
 <br>den ødsle med dristigt mod.
 <br><br>10. Bord til bord lagde mændene
 <br>bådene fermt; på dækket
@@ Linje 387: / Linje 386: @@
 <br>da knøsen prøvede kræfter
 <br>kækt med kongen af Skotland.
 <br><br>13. Højt bar hjalters herre
 <br>hjælmen i spydenes susen
@@ Linje 526: / Linje 524: @@
 <br>Ragnvald den Gamles ætling
 <br>rasede frem dér i slaget.
 <br><br>21. Op på anglers ætgrund
 <br>bar jarlen sit banner –
@@ Linje 738: / Linje 735: @@
 <br>– mangt et mén fik milde
 <br>mænd i sværdenes byge.
 <br><br>29. Den lyse sol vil sortne,
 <br>jorden synke i det mørke hav.
@@ Linje 2 164: / Linje 2 160: @@
 <br>Åtes<sup>116)</sup>  ager
 <br>til Akraborg.
 <br><br>74. Dér så jeg
 <br>sand blive skovlet
@@ Linje 2 844: / Linje 2 839: @@
 <br>158. Denne begivenhed fandt sted i 1222.
 <br>159. Alexander Villiamsson, konge af Skotland 1214-1249.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Jens Peter Ægidius]]