Pilgrimmen der lemlæstede og dræbte sig selv - Revisjonshistorikk

Jesper på 11. jan. 2021 kl. 16:33

2021-01-11T16:33:53Z

Jesper på 27. nov. 2020 kl. 09:47

2020-11-27T09:47:45Z

Jesper: Pilgrimmen der lemlæstede og dræbte sig selv

2020-11-21T15:02:41Z

Pilgrimmen der lemlæstede og dræbte sig selv

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Maríu jartegnir - Fra Giralldo er sig drap ok lifnadi aptr]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Pilgrimmen der lemlæstede og dræbte sig selv]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Marialegender]]'''

<big><big>'''Pilgrimmen der lemlæstede og dræbte sig selv'''</big></big><ref>Teksten findes sammen med en række andre Marialegender overleveret i det islandske håndskrift [https://handrit.is/da/manuscript/view/AM02-232 AM 232] (med varianter i AM 234) fra omkr. år 1340-1350.</ref>

''Fra Giralldo er sik drap ok lifnadi aptr''

oversat af [[Bruker:Jesper|Jesper Lauridsen]]

Heimskringla.no

© 2020</center>

----
<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger:'' [[Heilagra Manna Sögur#Andre helgensagaer|Maríu saga]], ''Christiania, 1871''</center>
----

[[Fil:Saint_James_the_Great._Engraving._Wellcome_V0032234.jpg|thumb|right|300px|<center>'''Sankt Jakob'''</center>]]Der var en mand ved navn Hugi. Han var abbed på et munkekloster og plejede at fortælle om en broder, der hed Giraldus. Denne levede først længe som lægmand og var rig på gods og anseelse. Han fik engang lyst til at besøge den hellige apostel Jakob<ref>ɔ: Foretage en pilgrimsfærd til Santiago de Compostela i Galicien.</ref>, og da han var klar til at tage af sted den følgende morgen, tilfredsstillede han — tilskyndet af hele menneskehedens fjende — om natten sin legemlige lyst sammen med sin frille.

Da han var undervejs sammen med sine rejsefæller, stod han et øjeblik for sig selv. Da antog djævelen menneskeskikkelse og gik hen til Giraldus med et lyst og venligt udseende. Han sagde, at han var apostlen Jakob, og han bad Giraldus om ikke at gennemføre denne rejse og mente, at denne færd ville være usømmelig imod ham, siden Giraldus så overmodigt havde begået en dødssynd og på grund af denne ubodelige last måtte opgive sit forehavende. Og han sagde, at dette på ingen måde kunne bødes på anden vis — såfremt Giraldus gjorde sig forhåbninger om at blive frelst — end ved at han skar sit mandslem af, og at han efter denne skamfering tog sit eget liv ved at skære halsen over med sit sværd. Giraldus var overbevist om, at det var apostlen Jakob, der sagde dette til ham, så han trak sit sværd og skar sit lem af, hvorpå han skar sin hals over og dræbte sig selv. I det samme kom hans rejsefæller derhen og så, at han var døende, og de så sårene på hans legeme, og de flygtede væk fra ham, for de frygtede, at de ville blive anklaget for at have myrdet ham for vindings skyld.

Og da Giraldus var død, kom den samme djævel sammen med en stor flok andre djævle, som han forinden havde samlet og sandsynligvis havde haft lige i nærheden. De var lystige og roste hinanden meget for på denne måde at have fanget og sveget denne mand. De drog af sted med sjælen og kom forbi en kirke, som var viet til apostlen Peter. Men da de var ud for kirken, kom apostlen Jakob imod dem sammen med apostlen Peter, og apostlen Jakob sagde straks til disse djævle, som fór af sted med sjælen: »Hvordan kan I være så dristige, at I sådan tager min pilgrims sjæl?« De svarede: »Han er vores, og han har ydet os mange tjenester.« Og de fortale om de onde gerninger, han havde begået, »— og han tog ovenikøbet sit eget liv!« Da sagde apostlen Jakob: »Jeg kan sandelig sige jer,« sagde apostlen, »— at I ikke kommer længere med denne mands sjæl, for I sveg ham ved at tage mit udseende, og han troede derfor, at han adlød mit påbud, selv om det var en hæslig gerning. Men hvis I ikke vil slippe jeres bytte, så befaler jeg, at vi går os til fru Sankt Maria, og så må hun afgøre sagen imellem os.« De opsøgte da salig dronning Maria, og hun bestemte, at denne mand skulle genopstå fra de døde og bøde for sine misgerninger, for med det, han havde gjort, kunne han ikke blive frelst, selv om han anså det, han gjorde, for at være rigtigt.

Efter dette genopstod Giraldus ved fru Sankt Maria og den salige apostel Jakobs bistand, og han blev straks en hel mand på den måde, at arret var synligt på halsen, hvor denne havde været skåret over, og dér, hvor lemmet havde været, var alt helt, som det skulle være, og der var et hul, til når han skulle forrette sin nødtørft, således som naturen kræver det.

----

'''Noter:'''

<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Religiøs litteratur]]
[[Kategori:Jesper Lauridsen]]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
-<big><big>'''Pilgrimmen der lemlæstede og dræbte sig selv'''</big></big><ref>Teksten findes sammen med en række andre Marialegender overleveret i det islandske håndskrift [https://handrit.is/da/manuscript/view/AM02-232 AM 232] (med varianter i AM 234) fra omkr. år 1340-1350.</ref>
+<big><big>'''Pilgrimmen der lemlæstede og dræbte sig selv'''</big></big>
 ''Fra Giralldo er sik drap ok lifnadi aptr''
@@ Linje 28: / Linje 28: @@
-[[Fil:Saint_James_the_Great._Engraving._Wellcome_V0032234.jpg|thumb|right|300px|<center>'''Sankt Jakob'''</center>]]Der var en mand ved navn Hugi. Han var abbed på et munkekloster og plejede at fortælle om en broder, der hed Giraldus. Denne levede først længe som lægmand og var rig på gods og anseelse. Han fik engang lyst til at besøge den hellige apostel Jakob<ref>&#596;: Foretage en pilgrimsfærd til Santiago de Compostela i Galicien.</ref>, og da han var klar til at tage af sted den følgende morgen, tilfredsstillede han — tilskyndet af hele menneskehedens fjende — om natten sin legemlige lyst sammen med sin frille.
+[[Fil:Saint_James_the_Great._Engraving._Wellcome_V0032234.jpg|thumb|right|300px|<center>'''Sankt Jakob'''</center>]]Der var en mand ved navn Hugi. Han var abbed på et munkekloster og plejede at fortælle om en broder, der hed Giraldus. Denne levede først længe som lægmand og var rig på gods og anseelse. Han fik engang lyst til at besøge den hellige apostel Jakobs grav<ref>&#596;: Foretage en pilgrimsfærd til Santiago de Compostela i Galicien.</ref>, og da han var klar til at tage af sted den følgende morgen, tilfredsstillede han — tilskyndet af hele menneskehedens fjende — om natten sin legemlige lyst sammen med sin frille.
 Da han var undervejs sammen med sine rejsefæller, stod han et øjeblik for sig selv. Da antog djævelen menneskeskikkelse og gik hen til Giraldus med et lyst og venligt udseende. Han sagde, at han var apostlen Jakob, og han bad Giraldus om ikke at gennemføre denne rejse og mente, at denne færd ville være usømmelig imod ham, siden Giraldus så overmodigt havde begået en dødssynd og på grund af denne ubodelige last måtte opgive sit forehavende. Og han sagde, at dette på ingen måde kunne bødes på anden vis — såfremt Giraldus gjorde sig forhåbninger om at blive frelst — end ved at han skar sit mandslem af, og at han efter denne skamfering tog sit eget liv ved at skære halsen over med sit sværd. Giraldus var overbevist om, at det var apostlen Jakob, der sagde dette til ham, så han trak sit sværd og skar sit lem af, hvorpå han skar sin hals over og dræbte sig selv. I det samme kom hans rejsefæller derhen og så, at han var døende, og de så sårene på hans legeme, og de flygtede væk fra ham, for de frygtede, at de ville blive anklaget for at have myrdet ham for vindings skyld.
@@ Linje 39: / Linje 39: @@
 ----
-'''Noter:'''
+'''Note:'''
 <references />

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 Da han var undervejs sammen med sine rejsefæller, stod han et øjeblik for sig selv. Da antog djævelen menneskeskikkelse og gik hen til Giraldus med et lyst og venligt udseende. Han sagde, at han var apostlen Jakob, og han bad Giraldus om ikke at gennemføre denne rejse og mente, at denne færd ville være usømmelig imod ham, siden Giraldus så overmodigt havde begået en dødssynd og på grund af denne ubodelige last måtte opgive sit forehavende. Og han sagde, at dette på ingen måde kunne bødes på anden vis — såfremt Giraldus gjorde sig forhåbninger om at blive frelst — end ved at han skar sit mandslem af, og at han efter denne skamfering tog sit eget liv ved at skære halsen over med sit sværd. Giraldus var overbevist om, at det var apostlen Jakob, der sagde dette til ham, så han trak sit sværd og skar sit lem af, hvorpå han skar sin hals over og dræbte sig selv. I det samme kom hans rejsefæller derhen og så, at han var døende, og de så sårene på hans legeme, og de flygtede væk fra ham, for de frygtede, at de ville blive anklaget for at have myrdet ham for vindings skyld.
-Og da Giraldus var død, kom den samme djævel sammen med en stor flok andre djævle, som han forinden havde samlet og sandsynligvis havde haft lige i nærheden. De var lystige og roste hinanden meget for på denne måde at have fanget og sveget denne mand. De drog af sted med sjælen og kom forbi en kirke, som var viet til apostlen Peter. Men da de var ud for kirken, kom apostlen Jakob imod dem sammen med apostlen Peter, og apostlen Jakob sagde straks til disse djævle, som fór af sted med sjælen: »Hvordan kan I være så dristige, at I sådan tager min pilgrims sjæl?« De svarede: »Han er vores, og han har ydet os mange tjenester.« Og de fortale om de onde gerninger, han havde begået, »— og han tog ovenikøbet sit eget liv!« Da sagde apostlen Jakob: »Jeg kan sandelig sige jer,« sagde apostlen, »— at I ikke kommer længere med denne mands sjæl, for I sveg ham ved at tage mit udseende, og han troede derfor, at han adlød mit påbud, selv om det var en hæslig gerning. Men hvis I ikke vil slippe jeres bytte, så befaler jeg, at vi går os til fru Sankt Maria, og så må hun afgøre sagen imellem os.« De opsøgte da salig dronning Maria, og hun bestemte, at denne mand skulle genopstå fra de døde og bøde for sine misgerninger, for med det, han havde gjort, kunne han ikke blive frelst, selv om han anså det, han gjorde, for at være rigtigt.
+Og da Giraldus var død, kom den samme djævel sammen med en stor flok andre djævle, som han forinden havde samlet og sandsynligvis havde haft lige i nærheden. De var lystige og roste hinanden meget for på denne måde at have fanget og sveget denne mand. De drog af sted med sjælen og kom forbi en kirke, som var viet til apostlen Peter. Men da de var ud for kirken, kom apostlen Jakob imod dem sammen med apostlen Peter, og apostlen Jakob sagde straks til disse djævle, som fór af sted med sjælen: »Hvordan kan I være så dristige, at I sådan tager min pilgrims sjæl?« De svarede: »Han er vores, og han har ydet os mange tjenester.« Og de fortale om de onde gerninger, han havde begået, »— og han tog ovenikøbet sit eget liv!« Da sagde apostlen Jakob: »Jeg kan sandelig sige jer,« sagde apostlen, »— at I ikke kommer længere med denne mands sjæl, for I sveg ham ved at tage mit udseende, og han troede derfor, at han adlød mit påbud, selv om det var en hæslig gerning. Men hvis I ikke vil slippe jeres bytte, så befaler jeg, at vi går til fru Sankt Maria, og så må hun afgøre sagen imellem os.« De opsøgte da salig dronning Maria, og hun bestemte, at denne mand skulle genopstå fra de døde og bøde for sine misgerninger, for med det, han havde gjort, kunne han ikke blive frelst, selv om han anså det, han gjorde, for at være rigtigt.
 Efter dette genopstod Giraldus ved fru Sankt Maria og den salige apostel Jakobs bistand, og han blev straks en hel mand på den måde, at arret var synligt på halsen, hvor denne havde været skåret over, og dér, hvor lemmet havde været, var alt helt, som det skulle være, og der var et hul, til når han skulle forrette sin nødtørft, således som naturen kræver det.