Linje 28:

fra Sydsiden, saaledes som man seer den fra den vestlige Höi, paa Veien til Apothekernæs, i Nærheden af et islandsk Huus, ved den vestlige Bred af Indsöen.  

fra Sydsiden, saaledes som man seer den fra den vestlige Höi, paa Veien til Apothekernæs, i Nærheden af et islandsk Huus, ved den vestlige Bred af Indsöen.  

−

I Forgrunden er en islandsk Vaaning. Den fremstillede Gruppe viser en islandsk Familie, i deres nu brugelige daglige, ikke festlige, Nationaldragt. — Fruentimmernes er af sort eller mörkeblaat uldent Töi; Hovedbedækningen er en Hue af samme Farve, der er prydet med en grön eller sort Silkeqvast. — Mændenes Dragt be- staaer i en morkfarvet Klædestråie, og Beenklæder, som ere forsynede med Læder til Ridning; en Hue af vævet Töi, med couleurte, rundtomlöbende Striber. Begge Kjön bære Skoe af Faare- eller Rendsdyr-Skind, som ei er garvet. Haaret hænger dem löst ned over Skuldrene. — Hesten, som sees, er en saa kaldet „Lestahestn" Lasthest og er bepakket med Klipfisk.  

+

I Forgrunden er en islandsk Vaaning. Den fremstillede Gruppe viser en islandsk Familie, i deres nu brugelige daglige, ikke festlige, Nationaldragt. — Fruentimmernes er af sort eller mörkeblaat uldent Töi; Hovedbedækningen er en Hue af samme Farve, der er prydet med en grön eller sort Silkeqvast. — Mændenes Dragt bestaaer i en mörkfarvet Klædestråie, og Beenklæder, som ere forsynede med Læder til Ridning; en Hue af vævet Töi, med couleurte, rundtomlöbende Striber. Begge Kjön bære Skoe af Faare- eller Rendsdyr-Skind, som ei er garvet. Haaret hænger dem löst ned over Skuldrene. — Hesten, som sees, er en saa kaldet „Lestahestn" Lasthest og er bepakket med Klipfisk.  

[[Fil:Reykjavik.jpeg|thumb|600px|left|<center>'''Reikevig''' - (''Frederik Th. Kloss,'' 1834)</center>]]Bjergene som hæve sig paa hiin Side af Byen ere Esja og Skardsheide; det förste har en Höide af 2700 Fod, og begrændser den Deel af Faxebugten, hvorfra man seer Vandet over Byen. Skardsheide, som for störstedelen er bedækket med Snee, bliver adskildt fra Esja ved Hvalfjorden og Borgarfjorden. Indlöbet i Havnen ved Reikevig er ved den vestlige Ende af Esja. Havnen har saa tilstrækkelig en Dybde, at store Skibe kunne ligge til Ankers ikke langt fra Byen.  

[[Fil:Reykjavik.jpeg|thumb|600px|left|<center>'''Reikevig''' - (''Frederik Th. Kloss,'' 1834)</center>]]Bjergene som hæve sig paa hiin Side af Byen ere Esja og Skardsheide; det förste har en Höide af 2700 Fod, og begrændser den Deel af Faxebugten, hvorfra man seer Vandet over Byen. Skardsheide, som for störstedelen er bedækket med Snee, bliver adskildt fra Esja ved Hvalfjorden og Borgarfjorden. Indlöbet i Havnen ved Reikevig er ved den vestlige Ende af Esja. Havnen har saa tilstrækkelig en Dybde, at store Skibe kunne ligge til Ankers ikke langt fra Byen.  

Linje 41:

REIKEVIG var den förste Gaard, som anlagdes paa Island af skandinaviske Nybyggere, navnlig af den norske Ingolf, i Aaret 874<ref>Ingolf havde, efter den Tids Skik, aflagt det Löfte, at anlægge sin Bopæl paa det Sted i Island, hvor han fandt sine Höisædessöiler (Öndvegissúlur, paa hvilke en eller anden Afgud, især Thor, sædvanligviis var afbildet) opdrevne af Havet, i hvilket han, formodentlig med Paalandsvind, havde kastet dem. Han fandt dem i Reikevigsbugten og opfyldte sit Löfte, endskjöndt hans Undergivne heftig bebreidede ham at han havde anlagt sin Hovedgaard paa et tört og ufrugtbart Næs, da de dog, for at komme dertil, havde draget gjennem fede og frugtbare Landstrækninger i Islands östligere liggende Egne. Paa hiin Maade troede de paa sin Viis religiöse nordiske Hedninger ret trygt at kunne overlade sig til Forsynets Styrelse, og vidunderlig nok henviste Oraklet Ingolf til det Sted paa Island, som i Tidens Længde skulde blive det folkerigeste og vigtigste i hele Landet.</ref>. Længe benyttedes dens Havn dog ikke, da fremmede Skibe derimod tyede til Leirevaag, ikke langt derfra, samt til Havnefjorden og Hvalfjorden. Reikevig vedblev at være en Bondegaard (hvoraf nu intet Spor mere sees) lige til Midten af det 18de Aarhundrede, thi skjöndt dets Havn benyttedes, vare Handelshusene ikke opförte der, men paa den nærliggende Effersö forhen kaldet Örfarsey (som da og havde en Bondegaard, der nu er ödelagt); dette Handelssted kaldtes Holmen eller Holmens Havn. I Aaret 1752 skjænkede Kongen Gaarden Reikevig til forskjellige nye Anlæg, Indretninger og Forsög til Landets Bedste, som tildeels overtoges af et dertil privilegeret Interessentskab. Gaardens Lod anvendtes til Agerdyrknings-Forsög; et Fiskerie i det Store (ved Hukkerter) blev drevet derfra, et temmelig betydeligt Uldmanufactur blev oprettet der, samt vidtlöftige Fabrikbygninger opförte. Alle disse Anlæg mislykkedes og Fabrikindretningerne ophævedes efter henved 34 Aars Forlöb. Derimod slöifedes Holmens Handelssted og forflyttedes til Reikevig, som 1786 fik Kjöbstædsrettigheder, der dog egentlig först traadte i Kraft i Aaret 1788<ref>Fem andre Handelsnavne i Island fik og paa samme Tid Kjöbstadsprivilegier, navnlig Grönnefjord (Grundarfjördur) og Isefjord paa Vesterlandet, Öefjord paa Nordlandet, Eskefjord paa Österlandet og Vestmannö udenfor Sönderlandet. Da det förstnævnte og sidstnævnte ingen synderlige Fremskridt have gjort, ere disse Havnes Kjöbstæds-Privilegier for nogle Aar siden igjen ophævede.</ref>. Reikevig hörer saaledes til de nyeste Kjöbstæder i det danske Rige.  

REIKEVIG var den förste Gaard, som anlagdes paa Island af skandinaviske Nybyggere, navnlig af den norske Ingolf, i Aaret 874<ref>Ingolf havde, efter den Tids Skik, aflagt det Löfte, at anlægge sin Bopæl paa det Sted i Island, hvor han fandt sine Höisædessöiler (Öndvegissúlur, paa hvilke en eller anden Afgud, især Thor, sædvanligviis var afbildet) opdrevne af Havet, i hvilket han, formodentlig med Paalandsvind, havde kastet dem. Han fandt dem i Reikevigsbugten og opfyldte sit Löfte, endskjöndt hans Undergivne heftig bebreidede ham at han havde anlagt sin Hovedgaard paa et tört og ufrugtbart Næs, da de dog, for at komme dertil, havde draget gjennem fede og frugtbare Landstrækninger i Islands östligere liggende Egne. Paa hiin Maade troede de paa sin Viis religiöse nordiske Hedninger ret trygt at kunne overlade sig til Forsynets Styrelse, og vidunderlig nok henviste Oraklet Ingolf til det Sted paa Island, som i Tidens Længde skulde blive det folkerigeste og vigtigste i hele Landet.</ref>. Længe benyttedes dens Havn dog ikke, da fremmede Skibe derimod tyede til Leirevaag, ikke langt derfra, samt til Havnefjorden og Hvalfjorden. Reikevig vedblev at være en Bondegaard (hvoraf nu intet Spor mere sees) lige til Midten af det 18de Aarhundrede, thi skjöndt dets Havn benyttedes, vare Handelshusene ikke opförte der, men paa den nærliggende Effersö forhen kaldet Örfarsey (som da og havde en Bondegaard, der nu er ödelagt); dette Handelssted kaldtes Holmen eller Holmens Havn. I Aaret 1752 skjænkede Kongen Gaarden Reikevig til forskjellige nye Anlæg, Indretninger og Forsög til Landets Bedste, som tildeels overtoges af et dertil privilegeret Interessentskab. Gaardens Lod anvendtes til Agerdyrknings-Forsög; et Fiskerie i det Store (ved Hukkerter) blev drevet derfra, et temmelig betydeligt Uldmanufactur blev oprettet der, samt vidtlöftige Fabrikbygninger opförte. Alle disse Anlæg mislykkedes og Fabrikindretningerne ophævedes efter henved 34 Aars Forlöb. Derimod slöifedes Holmens Handelssted og forflyttedes til Reikevig, som 1786 fik Kjöbstædsrettigheder, der dog egentlig först traadte i Kraft i Aaret 1788<ref>Fem andre Handelsnavne i Island fik og paa samme Tid Kjöbstadsprivilegier, navnlig Grönnefjord (Grundarfjördur) og Isefjord paa Vesterlandet, Öefjord paa Nordlandet, Eskefjord paa Österlandet og Vestmannö udenfor Sönderlandet. Da det förstnævnte og sidstnævnte ingen synderlige Fremskridt have gjort, ere disse Havnes Kjöbstæds-Privilegier for nogle Aar siden igjen ophævede.</ref>. Reikevig hörer saaledes til de nyeste Kjöbstæder i det danske Rige.  

−

[[Fil:Hafnafjördur.jpeg|thumb|600px|right|<center>'''Havnefiord''' - (''Frederik Th. Kloss,'' 1834)</center>]]Ved de förste Kjöbstæders Anlæggelse i Island i ovenmeldte Aar blev Reikevig bestemt til Islands tilkommende Hovedstad. Det blev befalet, at Skalholts Bispesæde skulde forflyttes dertil tilligemed Latinskolen. Den daværende Biskop fik dog Tilladelse til at opholde sig paa Skalholt indtil videre, men hans Eftermand tog sin Bopæl i Reikevig. Siden er en grundmuret Bisperesidenz bleven opfört paa Laugarnes, (som ligger kort fra Byen); denne Gaard har Navn af de ved den liggende varme Bade eller Kilder; disses Vand har den Egenskab, at det Linned, som er blevet vadsket deri, ikke i mange Aar derefter bliver gult; af den fra Kilden opstigende Rög har rimeligviis Vigen og det ved den anlagte Sted (Reykjarvik eller Rögvig) faaet sit ældgamle, endnu brugelige Navn. En Latinskole blev vel henved 1786 opfört ved Reikevig, överst paa den vestlige Bakke, af Tömmer, tilligemed Boliger for Lærerne, men denne Bygning var altfor meget udsat for de heftige, her temmelig tidt rasende Storme, og blev derfor snart uskikket til sin Bestemmelse. Stiftelsen blev derfor i Aaret 1805 forflyttet til Bessested, hvor den endnu er. Medens Latinskolen stod i Reikevig, opförte dens Disciple, i deres Fritimer, paa en höi Bakke i Sydöst fra Byen, et varigt Minde for den, kaldet Skólavarda, der bestaaer i en saakaldet Varde, eller etslags Pyramide af svære Kampestene, anlagt med 3 Afsatser. Herr Stiftamtmand Krieger (hvem Byen og Egnen overhoved skylde mange Forbedringer) har givet den en Hovedreparation, og forsynet den med en Trappe med Gelænder, hvorpaa man bekvemt kan stige op til Vardens Top. Herfra haves en særdeles vid Udsigt, især over Havbugten Faxefjord, og de fra den indseilende Skibe. Henved 1789 begyndtes den nærværende Domkirkes Bygning og fuldendtes först nogle Aar derefter; dens Mure ere solide og opförte af hugne Kampesteen; derimod leed Byg- ningen svart af Tagdryp, som for nogle Aar siden gjorde en kostbar Hovedreparation nödvendig. Paa dens Loft er nu et Locale indrettet for Islands Stiftsbibliothek, for hvilket især Prof. Rafn i Kjöbenhavn, tilligemed mange flere Velgjörere i Danmark, har udrettet meget ved sin Virksomhed til Bögers og Penges Anskaffelse, hvorved dets förste Tilblivelse foranledigedes i Aaret 1818. Siden har det faaet en Kongelig Fundats og en egen Direction, bestaaende af Stiftamtmanden og Biskoppen, samt flere Tilforordnede.  

+

[[Fil:Hafnafjördur.jpeg|thumb|600px|right|<center>'''Havnefiord''' - (''Frederik Th. Kloss,'' 1834)</center>]]Ved de förste Kjöbstæders Anlæggelse i Island i ovenmeldte Aar blev Reikevig bestemt til Islands tilkommende Hovedstad. Det blev befalet, at Skalholts Bispesæde skulde forflyttes dertil tilligemed Latinskolen. Den daværende Biskop fik dog Tilladelse til at opholde sig paa Skalholt indtil videre, men hans Eftermand tog sin Bopæl i Reikevig. Siden er en grundmuret Bisperesidenz bleven opfört paa Laugarnes, (som ligger kort fra Byen); denne Gaard har Navn af de ved den liggende varme Bade eller Kilder; disses Vand har den Egenskab, at det Linned, som er blevet vadsket deri, ikke i mange Aar derefter bliver gult; af den fra Kilden opstigende Rög har rimeligviis Vigen og det ved den anlagte Sted (Reykjarvik eller Rögvig) faaet sit ældgamle, endnu brugelige Navn. En Latinskole blev vel henved 1786 opfört ved Reikevig, överst paa den vestlige Bakke, af Tömmer, tilligemed Boliger for Lærerne, men denne Bygning var altfor meget udsat for de heftige, her temmelig tidt rasende Storme, og blev derfor snart uskikket til sin Bestemmelse. Stiftelsen blev derfor i Aaret 1805 forflyttet til Bessested, hvor den endnu er. Medens Latinskolen stod i Reikevig, opförte dens Disciple, i deres Fritimer, paa en höi Bakke i Sydöst fra Byen, et varigt Minde for den, kaldet Skólavarda, der bestaaer i en saakaldet Varde, eller etslags Pyramide af svære Kampestene, anlagt med 3 Afsatser. Herr Stiftamtmand Krieger (hvem Byen og Egnen overhoved skylde mange Forbedringer) har givet den en Hovedreparation, og forsynet den med en Trappe med Gelænder, hvorpaa man bekvemt kan stige op til Vardens Top. Herfra haves en særdeles vid Udsigt, især over Havbugten Faxefjord, og de fra den indseilende Skibe. Henved 1789 begyndtes den nærværende Domkirkes Bygning og fuldendtes först nogle Aar derefter; dens Mure ere solide og opförte af hugne Kampesteen; derimod leed Bygningen svart af Tagdryp, som for nogle Aar siden gjorde en kostbar Hovedreparation nödvendig. Paa dens Loft er nu et Locale indrettet for Islands Stiftsbibliothek, for hvilket især Prof. Rafn i Kjöbenhavn, tilligemed mange flere Velgjörere i Danmark, har udrettet meget ved sin Virksomhed til Bögers og Penges Anskaffelse, hvorved dets förste Tilblivelse foranledigedes i Aaret 1818. Siden har det faaet en Kongelig Fundats og en egen Direction, bestaaende af Stiftamtmanden og Biskoppen, samt flere Tilforordnede.  

I Aaret 1800 ophævedes Islands gamle Althing eller almindelige Landsthing; en Landsoverret anordnedes i dets Sted og det blev befalet, at den skulde holdes i Reikevig. Den holdes nu i en dertil indrettet Bygning, som og tjener til Byens Raadstue, samt til Fængsel for Forbrydere. 1803 fik Byen sin egen Jurisdiction og förste Byefoged. Krigsaarene 1807 til 1814 vare meget hinderlige for dens Opkomst og Handel, tildeels formedelst Britternes fjendtlige Overfald og Plyndringer, hvilke deres egen Regjering dog sögte at standse. Nu er Kjöbstædets Folkemængde, Handel og Næringsdrift större end de vare ved Aarhundredets Begyndelse. I Aaret 1830 fik Stedet först en Borger- og Almue-Skole, nu den eneste i hele Landet (skjöndt Almuen, med Hensyn til Christendom, Læsning og Skrivning, er fuldt saa oplyst som i Europas meest civiliserede Lande). Til stor Bekvemmelighed for Indbyggerne flyttede Landets Landphysicus og Apotheker 1834 til Reikevig fra Gaarden Næs, som ligger et godt Stykke fra Byen, hvor dog Kongen havde ladet opföre en grundmuret Bygning for dem, omtrent for 70 Aar siden.  

I Aaret 1800 ophævedes Islands gamle Althing eller almindelige Landsthing; en Landsoverret anordnedes i dets Sted og det blev befalet, at den skulde holdes i Reikevig. Den holdes nu i en dertil indrettet Bygning, som og tjener til Byens Raadstue, samt til Fængsel for Forbrydere. 1803 fik Byen sin egen Jurisdiction og förste Byefoged. Krigsaarene 1807 til 1814 vare meget hinderlige for dens Opkomst og Handel, tildeels formedelst Britternes fjendtlige Overfald og Plyndringer, hvilke deres egen Regjering dog sögte at standse. Nu er Kjöbstædets Folkemængde, Handel og Næringsdrift större end de vare ved Aarhundredets Begyndelse. I Aaret 1830 fik Stedet först en Borger- og Almue-Skole, nu den eneste i hele Landet (skjöndt Almuen, med Hensyn til Christendom, Læsning og Skrivning, er fuldt saa oplyst som i Europas meest civiliserede Lande). Til stor Bekvemmelighed for Indbyggerne flyttede Landets Landphysicus og Apotheker 1834 til Reikevig fra Gaarden Næs, som ligger et godt Stykke fra Byen, hvor dog Kongen havde ladet opföre en grundmuret Bygning for dem, omtrent for 70 Aar siden.  

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 [[Fil:Geysir.jpeg|thumb|500px|right|<center>'''Geisir''' - (''Frederik Th. Kloss,'' 1834)</center>]]
-<center><big><big>'''Prospecter af Island</big></big><br><br>malede efter Naturen,<br>paa den i Fölge med Hans Kongelige Höihed, <br>Prinds til Danmark Frederik Carl Christian's<br>i Sommeren 1834 foretagne Reise,<br>lithographered udgivne af<br>Frederik Theodor Kloss<br>Marinemaler.<br><br>Med Historiske Oplysninger<br>om nogle af Islands Steder og Egne,<br>ved Finn Magnussen Ridder af Dannebroge,<br>Professor, Geheime-Archivar, og p. t. Deputeret for Island<br>ved de större danske Öers Stænder-Forsamling.'''
+<center><big><big>'''Prospecter af Island</big></big><br><br>malede efter Naturen,<br>paa den i Fölge med Hans Kongelige Höihed, <br>Prinds til Danmark Frederik Carl Christian's<br>i Sommeren 1834 foretagne Reise,<br>lithographered udgivne af<br>Frederik Theodor Kloss<br>Marinemaler.<br><br>Med Historiske Oplysninger<br>om nogle af Islands Steder og Egne,<br>ved [[Finnur Magnússon biografi|Finn Magnussen]] Ridder af Dannebroge,<br>Professor, Geheime-Archivar, og p. t. Deputeret for Island<br>ved de större danske Öers Stænder-Forsamling.'''
 <br><br>Kiöbenhavn, 1835</center>

Prospecter af Island - Revisjonshistorikk

Jesper på 1. feb. 2015 kl. 07:27

Carsten på 1. feb. 2015 kl. 00:09

Carsten: Prospecter af Island