Samiske trommer – Trommeskindenes motiver - Revisjonshistorikk

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2026-07-01T16:39:28Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 1. jul. 2026 kl. 16:38

2026-07-01T16:38:27Z

Carsten på 29. jun. 2026 kl. 13:32

2026-06-29T13:32:02Z

Carsten på 29. jun. 2026 kl. 13:20

2026-06-29T13:20:14Z

Carsten på 15. jun. 2026 kl. 05:15

2026-06-15T05:15:31Z

Carsten på 14. jun. 2026 kl. 16:28

2026-06-14T16:28:21Z

Carsten på 14. jun. 2026 kl. 15:32

2026-06-14T15:32:25Z

Carsten på 14. jun. 2026 kl. 15:22

2026-06-14T15:22:52Z

Carsten på 14. jun. 2026 kl. 12:24

2026-06-14T12:24:26Z

Carsten på 14. jun. 2026 kl. 11:57

2026-06-14T11:57:17Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. jul. 2026 kl. 16:39
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:~~Manker no~~. ~~64 foto.jpg~~\|~~220px~~\|~~thumb\|<center>Manker no. 64</center>~~]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Samiske trommer – Trommeskindenes motiver]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. jul. 2026 kl. 16:38
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~	+	[[Fil:Manker no. 64 foto.jpg\|220px\|thumb\|<center>Manker no. 64</center>]]
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !!~~ [[Fil:~~Dansk~~.~~gif~~\|~~32px~~\|~~link=Samiske trommer – Trommeskindenes motiver~~]] ~~!! !!~~
−	\|-
−	\|}

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 <center>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br><br><big><big>'''Trommeskindenes motiver'''</big></big>
 <br>'''Tor Gjerde'''<br><big>[[Samiske trommer (Tor Gjerde)|'''Samiske trommer''']]</big>
-<br><br><small>Gengivet på ''Heimskringla'' <br>efter aftale med [https://old.no/samidrum forfatteren], 2026<br>Dansk oversættelse Carsten Lyngdrup Madsen<br></small>
+<br><br><small>Gengivet på ''Heimskringla'' <br>efter aftale med [https://old.no/samidrum forfatteren], 2026<br>Oversat fra '''Sámi drums – <br>Tracings of the drumskin designs''' <br>af Carsten Lyngdrup Madsen<br></small>
 </center>
@@ Linje 347: / Linje 346: @@
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Tor Gjerde]]
 [[Kategori:Samisk mytologi]]

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 Da det næppe er muligt at diskutere motiverne nærmere uden at henvise til denne kilde, som ikke er let tilgængelig, har jeg – ikke uden betænkelighed – valgt at medtage dem her, dog uden den nummerering, der i Mankers værk forbinder hvert enkelt symbol med den indgående analyse, som udgør kernen i hans fremstilling.
-Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier ''rammetrommer, skåltrommer'' og ''flangetrommer'' (dvs. rammetrommer med en indadgående flange).
+Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier ''rammetrommer, skåltrommer'' og ''vinkelrammetrommer'' (dvs. rammetrommer med en indadgående flange).
 Efter de to første kategorier følger tegninger af trommer, som nu er gået tabt, samt tegninger, der hævder at forestille trommer, men som må betragtes som forfalskninger eller i bedste fald misforståede gengivelser.
@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 Disse trommer er kendetegnet ved et centralt ''solkors'' (som dog mangler på én enkelt tromme) og et ubrudt bånd langs kanten. Derimod mangler de vandrette linjer, som i alle andre dekorationsstile inddeler trommefladen i særskilte felter. De enkelte figurer er typisk placeret på solkorsets arme, på det ydre bånd eller frit "svævende" mellem disse. Mindre lige eller svagt buede bånd, som danner grundlinje for yderligere figurer, kan enten svæve frit eller forgrene sig fra det ydre bånd, fra solkorset eller fra hinanden.
-Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i horisontal retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og i sjældne tilfælde over dette.
+Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i vandret retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og i sjældne tilfælde over dette.
-Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til divination. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.
+Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til spådom. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.
 Også den øverste arms endepunkt er ofte udsmykket, men på andre måder end den nederste. En almindelig form er en kort tværstang, som danner en grundlinje, hvorpå én eller flere figurer er placeret i oprejst stilling. I øvrigt kan der ikke påvises nogen tydelig præference for orienteringen af de enkelte figurer.
@@ Linje 115: / Linje 115: @@
 <big>'''Skåltrommer – hovedsagelig med ume-, pite-, lule- og nordsamisk dekorationsstil'''</big>
-Disse trommer er kendetegnet ved en horisontal linje, som opdeler trommefladen i et mindre øvre og et større nedre felt. Ofte står tre eller flere gudefigurer på denne linje, mens et rensdyr "svæver" over dem. Enkelte andre figurer kan også forekomme frit svævende i dette område, og langs kanten af det øvre felt ses ofte bygningslignende strukturer, som muligvis forestiller boliger.
+Disse trommer er kendetegnet ved en vandret linje, som opdeler trommefladen i et mindre øvre og et større nedre felt. Ofte står tre eller flere gudefigurer på denne linje, mens et rensdyr "svæver" over dem. Enkelte andre figurer kan også forekomme frit svævende i dette område, og langs kanten af det øvre felt ses ofte bygningslignende strukturer, som muligvis forestiller boliger.
-Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De ''umesamiske'' trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende ''sydsamiske'' trommer. De ''pitesamiske'' motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De ''lulesamiske'' trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De ''nordsamiske'' trommer har endnu en horisontal linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af horisontale linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.
+Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De ''umesamiske'' trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende ''sydsamiske'' trommer. De ''pitesamiske'' motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De ''lulesamiske'' trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De ''nordsamiske'' trommer har endnu en vandret linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af vandrette linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.
 Selv om det formentlig er en oversimplificering, synes det øverste felt på alle typer at repræsentere gudernes verden, mens menneskenes verden findes nedenfor. På de nordsamiske trommer er underverdenen fremstillet som en særskilt nederste række, mens den på de øvrige trommer udgør et mere begrænset område langs den nederste del af yderkanten.
@@ Linje 177: / Linje 177: @@
-<big>'''Flangetrommer – kemisamisk dekorationsstil'''</big>
+<big>'''Vinkelrammetrommer – kemisamisk dekorationsstil'''</big>
-De to bevarede kemisamiske trommer har de to horisontale linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.
+De to bevarede kemisamiske trommer har de to vandrette linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.
-Deres størrelse giver plads til en omsluttende kantbort, som ofte mangler på de mindre skåltrommer. Både denne bort og de horisontale linjer er udført som dobbeltlinjer med ornamentik mellem linjerne.
+Deres størrelse giver plads til en omsluttende kantbort, som ofte mangler på de mindre skåltrommer. Både denne bort og de vandrette linjer er udført som dobbeltlinjer med ornamentik mellem linjerne.
 Et særligt kendetegn, som kun disse to trommer deler, er, at både kantborten og de vandrette linjer afbrydes dér, hvor de skærer den vertikale midterakse (som i øvrigt ikke er markeret på nogen anden måde).

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 Da det næppe er muligt at diskutere motiverne nærmere uden at henvise til denne kilde, som ikke er let tilgængelig, har jeg – ikke uden betænkelighed – valgt at medtage dem her, dog uden den nummerering, der i Mankers værk forbinder hvert enkelt symbol med den indgående analyse, som udgør kernen i hans fremstilling.
-Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier ''rammetrommer, skåltrommer'' og ''rammetrommer med indadgående flange''.
+Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier ''rammetrommer, skåltrommer'' og ''flangetrommer'' (dvs. rammetrommer med en indadgående flange).
 Efter de to første kategorier følger tegninger af trommer, som nu er gået tabt, samt tegninger, der hævder at forestille trommer, men som må betragtes som forfalskninger eller i bedste fald misforståede gengivelser.
@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 <big>'''Rammetrommer – hovedsagelig med sydsamisk dekorationsstil'''</big>
-Disse trommer er kendetegnet ved et centralt ''solkors'' (som dog mangler på én enkelt tromme) og et ubrudt bånd langs kanten. Derimod mangler de vandrette linjer, som i alle andre dekorationsstile opdeler trommefladen i særskilte felter. De enkelte figurer er typisk placeret på solkorsets arme, på det ydre bånd eller frit "svævende" mellem disse. Mindre lige eller svagt buede bånd, som danner grundlinje for yderligere figurer, kan enten svæve frit eller forgrene sig fra det ydre bånd, fra solkorset eller fra hinanden.
+Disse trommer er kendetegnet ved et centralt ''solkors'' (som dog mangler på én enkelt tromme) og et ubrudt bånd langs kanten. Derimod mangler de vandrette linjer, som i alle andre dekorationsstile inddeler trommefladen i særskilte felter. De enkelte figurer er typisk placeret på solkorsets arme, på det ydre bånd eller frit "svævende" mellem disse. Mindre lige eller svagt buede bånd, som danner grundlinje for yderligere figurer, kan enten svæve frit eller forgrene sig fra det ydre bånd, fra solkorset eller fra hinanden.
-Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i horisontal retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og mere sjældent over dette.
+Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i horisontal retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og i sjældne tilfælde over dette.
-Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til spådom. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.
+Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til divination. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.
 Også den øverste arms endepunkt er ofte udsmykket, men på andre måder end den nederste. En almindelig form er en kort tværstang, som danner en grundlinje, hvorpå én eller flere figurer er placeret i oprejst stilling. I øvrigt kan der ikke påvises nogen tydelig præference for orienteringen af de enkelte figurer.
@@ Linje 117: / Linje 117: @@
 Disse trommer er kendetegnet ved en horisontal linje, som opdeler trommefladen i et mindre øvre og et større nedre felt. Ofte står tre eller flere gudefigurer på denne linje, mens et rensdyr "svæver" over dem. Enkelte andre figurer kan også forekomme frit svævende i dette område, og langs kanten af det øvre felt ses ofte bygningslignende strukturer, som muligvis forestiller boliger.
-Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De ''umesamiske'' trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende ''sydsamiske'' trommer. De ''pitesamiske'' motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De ''lulesamiske'' trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De ''nordsamiske'' trommer har endnu en horisontal linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af vandrette linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.
+Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De ''umesamiske'' trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende ''sydsamiske'' trommer. De ''pitesamiske'' motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De ''lulesamiske'' trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De ''nordsamiske'' trommer har endnu en horisontal linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af horisontale linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.
 Selv om det formentlig er en oversimplificering, synes det øverste felt på alle typer at repræsentere gudernes verden, mens menneskenes verden findes nedenfor. På de nordsamiske trommer er underverdenen fremstillet som en særskilt nederste række, mens den på de øvrige trommer udgør et mere begrænset område langs den nederste del af yderkanten.
@@ Linje 179: / Linje 179: @@
 <big>'''Flangetrommer – kemisamisk dekorationsstil'''</big>
-De to bevarede kemisamiske trommer har de to vandrette linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.
+De to bevarede kemisamiske trommer har de to horisontale linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.
 Deres størrelse giver plads til en omsluttende kantbort, som ofte mangler på de mindre skåltrommer. Både denne bort og de horisontale linjer er udført som dobbeltlinjer med ornamentik mellem linjerne.

@@ Linje 157: / Linje 157: @@
 <gallery mode="packed" heights="250px">
 Fil:Huitlok 1642.jpg|<center> Huitlok 1642</center>
-Fil:Sheen 1671.jpg|<center> Sheen 1671</center>
+Fil:Rheen 1671.jpg|<center> Rheen 1671</center>
 Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 1.jpg|<center> Rudbeck d.æ. 1689, 1</center>
 Fil:Rudbeck d.æ. 1689, 2.jpg|<center> Rudbeck d.æ. 1689, 2</center>

@@ Linje 190: / Linje 190: @@
 Fil:Samisk tromme Manker 44.png|<center> Manker, no. 44</center>
 </gallery>
 <br><br>

@@ Linje 155: / Linje 155: @@
 <big>'''Tegninger af tabte trommer'''</big>
 <big>'''Tvivlsomme tegninger'''</big>
 Tegninger, som næppe repræsenterer autentiske trommer.
@@ Linje 170: / Linje 186: @@
-<gallery mode="packed" heights="350px">
+<gallery mode="packed" heights="300px">
 Fil:Samisk tromme Manker 43.png|<center> Manker, no. 43</center>
 Fil:Samisk tromme Manker 44.png|<center> Manker, no. 44</center>

@@ Linje 91: / Linje 91: @@
 <big>'''Tegninger af tabte trommer'''</big>
-<gallery mode="packed" heights="250px">
+<gallery mode="packed" heights="225px">
 Fil:Trommeskitse Forbus 1727.jpg|<center> Forbus 1727 </center>
 Fil:Jessen 1767.jpg|<center>Jessen 1767</center>
@@ Linje 170: / Linje 170: @@
-<gallery mode="packed" heights="400px">
+<gallery mode="packed" heights="350px">
 Fil:Samisk tromme Manker 43.png|<center> Manker, no. 43</center>
 Fil:Samisk tromme Manker 44.png|<center> Manker, no. 44</center>