Sankt Barbaras saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 12. feb. 2026 kl. 18:59

2026-02-12T18:59:51Z

Jesper på 12. feb. 2026 kl. 18:52

2026-02-12T18:52:08Z

Jesper på 23. aug. 2023 kl. 14:50

2023-08-23T14:50:17Z

Jesper på 23. aug. 2023 kl. 05:21

2023-08-23T05:21:12Z

Jesper på 13. aug. 2023 kl. 12:21

2023-08-13T12:21:58Z

Jesper på 8. aug. 2023 kl. 18:41

2023-08-08T18:41:51Z

Jesper på 4. aug. 2023 kl. 14:43

2023-08-04T14:43:51Z

Jesper på 10. apr. 2023 kl. 11:04

2023-04-10T11:04:28Z

Jesper på 12. feb. 2023 kl. 09:04

2023-02-12T09:04:34Z

Jesper på 27. jan. 2023 kl. 12:54

2023-01-27T12:54:50Z

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 '''Om jarlen og jomfru Barbara'''
-'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. Hun blev pisket med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref>, og hendes kød blev flænset med skarpe rageknive<ref>Forlægget har ''hárklæðum'', hvilket ikke synes at give mening. ''Hárknífum(?)''</ref>. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.
+'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. Han lod hende piske  med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref> og hendes krop flænse grove hestehårssvøber. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.
 '''Om jomfru Barbara'''
-'''4.''' Da den hellige jomfru Barbara blev sat i fængsel, skinnede lyset over hende fra himlen, selv om det var midnat, og frelseren, Vorherre Jesus Kristus, åbenbarede sig selv for hende og sagde: »Vær stærk og standhaftig — Barbara! — for der bliver rigelig glæde i Himlen og på jorden på grund af dine pinsler. Du skal ikke være bange for jarlen, for jeg er med dig, og jeg vil befri dig for alle de pinsler, du bliver udsat for.« Derpå velsignede Herren hende og steg til himmels, og da var alle hendes sår blevet helet. Og Kristi jomfru glædede sig af hele sit hjerte over denne åbenbaring, hvor Gud havde vist sig for hende. Men om morgenen lod jarlen hende lede fra fængslet og for sin domstol. Og da han så, at alle hendes sår på legemet var helet, da undrede han sig og sagde: »Hvordan går det til — Barbara! — at vores gud elsker dig og viser dig en sådan barmhjertighed, at dine sår er blevet helet?« Den hellige jomfru svarede og sagde til jarlen: »Du er som din gud: Blind og døv og dum. Hvordan skulle de kunne hele mine sår, og hvordan skulle de kunne hjælpe andre, når de ikke er i stand til at hjælpe sig selv? Kristus, Guds levende søn, helbredte mig — ham, som du ikke fortjener at se, fordi Djævelen har gjort dit hjerte hårdt.« Da blev jarlen vred og brølede som et vilddyr, og han lod sine folk holde brændende fakler hen mod hendes sider og slå hende i hovedet med en hammer. Men hun så mod himlen og sagde: »Du véd — Kristus! — at jeg villigt tåler disse pinsler af kærlighed til dit hellige navn; bliv derfor hos mig helt til det sidste, for jeg tøvede ikke med tappert at udstå pinsler for din kærligheds skyld.« Da blev jarlen vred og lod brysterne skære af hende. Men Kristi jomfru så igen mod himlen og sagde: »Lad mig ikke ude af syne — Herre! — og tag ikke din hellige ånd fra mig; giv du mig hellere glæden ved din frelse og styrk mig med en ædel sjæl.« Men da hun havde sagt dette og styrket af Helligånden modstod alle disse pinsler med tapperhed, påbød jarlen sine tjenere at bære hende ud og slæbe hende nøgen gennem alle gader og porte for øjnene af alle. Da rettede den hellige Barbara atter blikket mod himlen og påkaldte Gud og sagde: »Herre Gud, som skjuler himlen bag skyer! Vær du nu mit værn og min hjælper i denne stund og skjul mit nøgne legeme under din barmhjertigheds tag.« Og da hun bad på denne måde, sendte Herren sin engel, som svøbte hende i hvide klæder. Da blev jarlens riddere blindede, så de ikke kunne se Guds mø på grund af det lys, der omgav hende. Da blev jarlen skræmt og førte Barbara tilbage til hendes far Dioskorus.
+'''4.''' Da den hellige jomfru Barbara blev sat i fængsel, skinnede lyset over hende fra himlen, selv om det var midnat, og frelseren, Vorherre Jesus Kristus, åbenbarede sig selv for hende og sagde: »Vær stærk og standhaftig — Barbara! — for der bliver rigelig glæde i Himlen og på jorden på grund af dine pinsler. Du skal ikke være bange for jarlen, for jeg er med dig, og jeg vil befri dig for alle de pinsler, du bliver udsat for.« Derpå velsignede Herren hende og steg til himmels, og da var alle hendes sår blevet helet. Og Kristi jomfru glædede sig af hele sit hjerte over denne åbenbaring, hvor Gud havde vist sig for hende. Men om morgenen lod jarlen hende lede fra fængslet og for sin domstol. Og da han så, at alle hendes sår på legemet var helet, da undrede han sig og sagde: »Hvordan går det til — Barbara! — at vores gud elsker dig og viser dig en sådan barmhjertighed, at dine sår er blevet helet?« Den hellige jomfru svarede og sagde til jarlen: »Du er som din gud: Blind og døv og dum. Hvordan skulle de kunne hele mine sår, og hvordan skulle de kunne hjælpe andre, når de ikke er i stand til at hjælpe sig selv? Kristus, Guds levende søn, helbredte mig — ham, som du ikke fortjener at se, fordi Djævelen har gjort dit hjerte hårdt.« Da blev jarlen vred og brølede som et vilddyr, og han lod sine folk holde brændende fakler hen mod hendes sider og slå hende i hovedet med en hammer. Men hun så mod himlen og sagde: »Du véd — Kristus! — at jeg villigt tåler disse pinsler af kærlighed til dit hellige navn; bliv derfor hos mig helt til det sidste, for jeg tøvede ikke med tappert at udstå pinsler for din kærligheds skyld.« Da blev jarlen vred og lod brysterne skære af hende. Men Kristi jomfru så igen mod himlen og sagde: »Lad mig ikke ude af syne — herre! — og tag ikke din hellige ånd fra mig; giv du mig hellere glæden ved din frelse og styrk mig med en ædel sjæl.« Men da hun havde sagt dette og styrket af Helligånden modstod alle disse pinsler med tapperhed, påbød jarlen sine tjenere at bære hende ud og slæbe hende nøgen gennem alle gader og porte for øjnene af alle. Da rettede den hellige Barbara atter blikket mod himlen og påkaldte Gud og sagde: »Herre Gud, som skjuler himlen bag skyer! Vær du nu mit værn og min hjælper i denne stund og skjul mit nøgne legeme under din barmhjertigheds tag.« Og da hun bad på denne måde, sendte Herren sin engel, som svøbte hende i hvide klæder. Da blev jarlens riddere blindede, så de ikke kunne se Guds mø på grund af det lys, der omgav hende. Da blev jarlen skræmt og førte Barbara tilbage til hendes far Dioskorus.
 '''Jomfru Barbaras død'''
-'''5.''' Men hendes far fyldtes af en vældig vrede, og han førte hende igen op på fjeldet. Men den hellige Barbara fór med glæde til den fulde belønning for sin sejr, og hun bad Herren om, at hendes pinsler fik ende på dette sted, og sagde: »Herre Jesus Kristus! Du, som skabte himlen og jorden og overdækker afgrunden og sætter grænser for havene; du, som befaler skyerne at regne på både gode og onde, du gik på vandet og stillede søens bølger; du, som strækker dine hellige arme på korset og bevirkede mange andre mirakler — hjælp mig, din tjener, for alle ting adlyder dine bud. Herre Jesus Kristus, min frelser i min ungdom! Tilstå mig nu, at mine prøvelser straks må ende godt, og vis din tjener — Herre! — den barmhjertighed, at du er mild mod de mennesker, som helhjertet påkalder mig i deres trængsler, og allerhelst på dagen for mine pinsler. Og på dommedag — Herre! — se da bort fra synderne begået af dem, som trofast tilbeder mig, og tilgiv dem deres synder, for du véd, at vore legemer er magtesløse.« Og da hun sluttede sin bøn, lød der en stemme fra himlen, som sagde: »Kom du — min fagreste mø! — til den glædeligste hvile hos min Fader, som er i Himlen, og alt, hvad du har bedt om, skal blive dig tilstået.« Og da Guds mø med glæde hørte Herren sige dette, da ophørte hendes pinsler og hæderværdige prøvelser, således som hun havde bedt Gud om, for hun blev i det samme halshugget af sin far, og hun endte sit liv, mens hun bekendte sig til Kristus, to dage før messedagen for biskop Nikolaus<ref>Messedagen for Sankt Nikolaus er 6. december. Barbaramessedag er følgelig 4. december.</ref>. Og da hendes far gik ned fra fjeldet sammen med sine mænd, kom der et lyn fra himlen og brændte ham op, så end ikke hans aske blev fundet. Men en hellig mand kom og førte i hemmelighed liget af den hellige jomfru Barbara væk og begravede det på det sted, der kaldes Solens Stad<ref>Heliopolis (Baalbek i det nuværende Libanon).</ref>, og han lod dér et bønnehus opføre til minde om hende, og der sker mange mirakler dér til Vorherre Jesu Kristi pris og hæder — ham, som med Faderen og Helligånden lever og regerer som Gud i al evighed. Amen.
+'''5.''' Men hendes far fyldtes af en vældig vrede, og han førte hende igen op på fjeldet. Men den hellige Barbara fór med glæde til den fulde belønning for sin sejr, og hun bad Herren om, at hendes pinsler fik ende på dette sted, og sagde: »Herre Jesus Kristus! Du, som skabte himlen og jorden og overdækker afgrunden og sætter grænser for havene; du, som befaler skyerne at regne på både gode og onde, du gik på vandet og stillede søens bølger; du, som strækker dine hellige arme på korset og bevirkede mange andre mirakler — hjælp mig, din tjener, for alle ting adlyder dine bud. Herre Jesus Kristus, min frelser i min ungdom! Tilstå mig nu, at mine prøvelser straks må ende godt, og vis din tjener — herre! — den barmhjertighed, at du er mild mod de mennesker, som helhjertet påkalder mig i deres trængsler, og allerhelst på dagen for mine pinsler. Og på dommedag — herre! — se da bort fra synderne begået af dem, som trofast tilbeder mig, og tilgiv dem deres synder, for du véd, at vore legemer er magtesløse.« Og da hun sluttede sin bøn, lød der en stemme fra himlen, som sagde: »Kom du — min fagreste mø! — til den glædeligste hvile hos min Fader, som er i Himlen, og alt, hvad du har bedt om, skal blive dig tilstået.« Og da Guds mø med glæde hørte Herren sige dette, da ophørte hendes pinsler og hæderværdige prøvelser, således som hun havde bedt Gud om, for hun blev i det samme halshugget af sin far, og hun endte sit liv, mens hun bekendte sig til Kristus, to dage før messedagen for biskop Nikolaus<ref>Messedagen for Sankt Nikolaus er 6. december. Barbaras dødsdag er følgelig 4. december.</ref>. Og da hendes far gik ned fra fjeldet sammen med sine mænd, kom der et lyn fra himlen og brændte ham op, så end ikke hans aske blev fundet. Men en hellig mand kom og førte i hemmelighed liget af den hellige jomfru Barbara væk og begravede det på det sted, der kaldes Solens Stad<ref>Heliopolis (Baalbek i det nuværende Libanon).</ref>, og han lod dér et bønnehus opføre til minde om hende, og der sker mange mirakler dér til Vorherre Jesu Kristi pris og hæder — ham, som med Faderen og Helligånden lever og regerer som Gud i al evighed. Amen.

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 '''Om Dioskorus'''
-'''2.''' Men da hendes far, Dioskorus, vendte hjem efter sin lange rejse, betragtede han sin færdigbyggede hal og så de tre vinduesåbninger og sagde til håndværkerne: »Hvorfor har I lavet tre vinduesåbninger?« Og de svarede: »Det bad din datter os om.« Han tilkaldte derpå sin datter og sagde: »Bad du — min datter! — dem om at lave tre vindueåbninger?« Hun svarede: »Det gjorde jeg, for tre vinduer oplyser enhver, der kommer på besøg, mens to vinduer vil være mørkere.« Hendes far sagde: »Hvordan kan tre oplyse bedre end to?« Barbara sagde: »De tre repræsenterer Faderen og Sønnen og Helligånden — én og samme Gud, som alle er begyndt at hædre.« Da blev hendes far vred og trak sværdet og ville hugge sin datter ned med det samme, men hun bad Herren om hjælp, og hun blev da i stand til at passere igennem stenmuren, og i næste øjeblik var hun ude på fjeldet. To hyrder stod dér og så hende flygte. Hendes far var efter hende og ville have fat i hende og spurgte hyrderne, om de havde set hende. Den ene nægtede og sagde, at han ikke havde set hende, men den anden, som var mere ond, pegede med sin finger og viste, hvor hun var. Han blev øjeblikkelig ramt af den straf, at alle hans får blev forvandlet til græshopper, og et minde om dette jærtegn findes ved den hellige Barbaras grav. Men hendes far fandt hende, og han slog hende og greb fat i hendes hår og slæbte hende op på fjeldet og låste omhyggeligt det hus, som han spærrede hende inde i, og han satte vagter ved huset, så ingen kunne befri hende. Han sendte siden bud efter jarlen<ref>&#596;: præfekten</ref> og bad ham komme og tvinge datteren til at ofre til guderne.
+'''2.''' Men da hendes far Dioskorus vendte hjem efter sin lange rejse, betragtede han sin færdigbyggede hal og så de tre vinduesåbninger og sagde til håndværkerne: »Hvorfor har I lavet tre vinduesåbninger?« Og de svarede: »Det bad din datter os om.« Han tilkaldte derpå sin datter og sagde: »Bad du — min datter! — dem om at lave tre vinduesåbninger?« Hun svarede: »Det gjorde jeg, for tre vinduer oplyser enhver, der kommer på besøg, mens to vinduer vil være mørkere.« Hendes far sagde: »Hvordan kan tre oplyse bedre end to?« Barbara sagde: »De tre repræsenterer Faderen og Sønnen og Helligånden — én og samme Gud, som alle er begyndt at hædre.« Da blev hendes far vred og trak sværdet og ville hugge sin datter ned med det samme, men hun bad Herren om hjælp, og hun blev da i stand til at passere igennem stenmuren, og i næste øjeblik var hun ude på fjeldet. To hyrder stod dér og så hende flygte. Hendes far var efter hende og ville have fat i hende og spurgte hyrderne, om de havde set hende. Den ene nægtede og sagde, at han ikke havde set hende, men den anden, som var mere ond, pegede med sin finger og viste, hvor hun var. Han blev øjeblikkelig ramt af den straf, at alle hans får blev forvandlet til græshopper, og et minde om dette jærtegn findes ved den hellige Barbaras grav. Men hendes far fandt hende, og han slog hende og greb fat i hendes hår og slæbte hende op på fjeldet og låste omhyggeligt det hus, som han spærrede hende inde i, og han satte vagter ved huset, så ingen kunne befri hende. Han sendte siden bud efter jarlen<ref>&#596;: præfekten</ref> og bad ham komme og tvinge datteren til at ofre til guderne.
 '''Om jarlen og jomfru Barbara'''
-'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. Han lod hende piske med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref> og hendes krop flænse med grove hestehårssvøber. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.
+'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. Hun blev pisket med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref>, og hendes kød blev flænset med skarpe rageknive<ref>Forlægget har ''hárklæðum'', hvilket ikke synes at give mening. ''Hárknífum(?)''</ref>. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.
 '''Om jomfru Barbara'''
-'''4.''' Da den hellige jomfru Barbara blev sat i fængsel, skinnede lyset over hende fra himlen, selv om det var midnat, og frelseren, Vorherre Jesus Kristus, åbenbarede sig selv for hende og sagde: »Vær stærk og standhaftig — Barbara! — for der bliver rigelig glæde i Himlen og på jorden på grund af dine pinsler. Du skal ikke være bange for jarlen, for jeg er med dig, og jeg vil befri dig for alle de pinsler, du bliver udsat for.« Derpå velsignede Herren hende og steg til himmels, og da var alle hendes sår blevet helet. Og Kristi jomfru glædede sig af hele sit hjerte over denne åbenbaring, hvor Gud havde vist sig for hende. Men om morgenen lod jarlen hende lede fra fængslet og for sin domstol. Og da han så, at alle hendes sår på legemet var helet, da undrede han sig og sagde: »Hvordan går det til — Barbara! — at vores gud elsker dig og viser dig en sådan barmhjertighed, at dine sår er blevet helet?« Den hellige jomfru svarede og sagde til jarlen: »Du er som din gud: Blind og døv og dum. Hvordan skulle de kunne hele mine sår, og hvordan skulle de kunne hjælpe andre, når de ikke er i stand til at hjælpe sig selv. Kristus, Guds levende søn, helbredte mig — ham, som du ikke fortjener at se, fordi Djævelen har gjort dit hjerte hårdt.« Da blev jarlen vred og brølede som et vilddyr, og han lod sine folk holde brændende fakler hen mod hendes sider og slå hende i hovedet med en hammer. Men hun så mod himlen og sagde: »Du véd — Kristus! — at jeg villigt tåler disse pinsler af kærlighed til dit hellige navn; bliv derfor hos mig helt til det sidste, for jeg tøvede ikke med tappert at udstå pinsler for din kærligheds skyld.« Da blev jarlen vred og lod brysterne skære af hende. Men Kristi jomfru så igen mod himlen og sagde: »Lad mig ikke ude af syne — herre! — og tag ikke din hellige ånd fra mig; giv du mig hellere glæden ved din frelse og styrk mig med en ædel sjæl.« Men da hun havde sagt dette og styrket af Helligånden modstod alle disse pinsler med tapperhed, påbød jarlen sine tjenere at bære hende ud og slæbe hende nøgen gennem alle gader og porte for øjnene af alle. Da rettede den hellige Barbara atter blikket mod himlen og påkaldte Gud og sagde: »Herre Gud, som skjuler himlen bag skyer! Vær du nu mit værn og min hjælper i denne stund og skjul mit nøgne legeme under din barmhjertigheds tag.« Og da hun bad på denne måde, sendte Herren sin engel, som svøbte hende i hvide klæder. Da blev jarlens riddere blindede, så de ikke kunne se Guds mø på grund af det lys, der omgav hende. Da blev jarlen skræmt og førte Barbara tilbage til hendes far, Dioskorus.
+'''4.''' Da den hellige jomfru Barbara blev sat i fængsel, skinnede lyset over hende fra himlen, selv om det var midnat, og frelseren, Vorherre Jesus Kristus, åbenbarede sig selv for hende og sagde: »Vær stærk og standhaftig — Barbara! — for der bliver rigelig glæde i Himlen og på jorden på grund af dine pinsler. Du skal ikke være bange for jarlen, for jeg er med dig, og jeg vil befri dig for alle de pinsler, du bliver udsat for.« Derpå velsignede Herren hende og steg til himmels, og da var alle hendes sår blevet helet. Og Kristi jomfru glædede sig af hele sit hjerte over denne åbenbaring, hvor Gud havde vist sig for hende. Men om morgenen lod jarlen hende lede fra fængslet og for sin domstol. Og da han så, at alle hendes sår på legemet var helet, da undrede han sig og sagde: »Hvordan går det til — Barbara! — at vores gud elsker dig og viser dig en sådan barmhjertighed, at dine sår er blevet helet?« Den hellige jomfru svarede og sagde til jarlen: »Du er som din gud: Blind og døv og dum. Hvordan skulle de kunne hele mine sår, og hvordan skulle de kunne hjælpe andre, når de ikke er i stand til at hjælpe sig selv? Kristus, Guds levende søn, helbredte mig — ham, som du ikke fortjener at se, fordi Djævelen har gjort dit hjerte hårdt.« Da blev jarlen vred og brølede som et vilddyr, og han lod sine folk holde brændende fakler hen mod hendes sider og slå hende i hovedet med en hammer. Men hun så mod himlen og sagde: »Du véd — Kristus! — at jeg villigt tåler disse pinsler af kærlighed til dit hellige navn; bliv derfor hos mig helt til det sidste, for jeg tøvede ikke med tappert at udstå pinsler for din kærligheds skyld.« Da blev jarlen vred og lod brysterne skære af hende. Men Kristi jomfru så igen mod himlen og sagde: »Lad mig ikke ude af syne — Herre! — og tag ikke din hellige ånd fra mig; giv du mig hellere glæden ved din frelse og styrk mig med en ædel sjæl.« Men da hun havde sagt dette og styrket af Helligånden modstod alle disse pinsler med tapperhed, påbød jarlen sine tjenere at bære hende ud og slæbe hende nøgen gennem alle gader og porte for øjnene af alle. Da rettede den hellige Barbara atter blikket mod himlen og påkaldte Gud og sagde: »Herre Gud, som skjuler himlen bag skyer! Vær du nu mit værn og min hjælper i denne stund og skjul mit nøgne legeme under din barmhjertigheds tag.« Og da hun bad på denne måde, sendte Herren sin engel, som svøbte hende i hvide klæder. Da blev jarlens riddere blindede, så de ikke kunne se Guds mø på grund af det lys, der omgav hende. Da blev jarlen skræmt og førte Barbara tilbage til hendes far Dioskorus.
 '''Jomfru Barbaras død'''
-'''5.''' Men hendes far fyldtes af en vældig vrede, og han førte hende igen op på fjeldet. Men den hellige Barbara fór med glæde til den fulde belønning for sin sejr, og hun bad Herren om, at hendes pinsler fik ende på dette sted, og sagde: »Herre Jesus Kristus! Du, som skabte himlen og jorden og overdækker afgrunden og sætter grænser for havene; du, som befaler skyerne at regne på både gode og onde, du gik på vandet og stillede søens bølger; du, som strækker dine hellige arme på korset og bevirkede mange andre mirakler — hjælp mig, din tjener, for alle ting adlyder dine bud. Herre Jesus Kristus, min frelser i min ungdom! Tilstå mig nu, at mine prøvelser straks må ende godt, og vis din tjener — herre! — den barmhjertighed, at du er mild mod de mennesker, som helhjertet påkalder mig i deres trængsler, og allerhelst på dagen for mine pinsler. Og på dommedag — herre! — se da bort fra synderne begået af dem, som trofast tilbeder mig, og tilgiv dem deres synder, for du véd, at vore legemer er magtesløse.« Og da hun sluttede sin bøn, lød der en stemme fra himlen, som sagde: »Kom du — min fagreste mø! — til den glædeligste hvile hos min Fader, som er i Himlen, og alt, hvad du har bedt om, skal blive dig tilstået.« Og da Guds mø med glæde hørte Herren sige dette, da ophørte hendes pinsler og hæderværdige prøvelser, således som hun havde bedt Gud om, for hun blev i det samme halshugget af sin far, og hun endte sit liv, mens hun bekendte sig til Kristus, to dage før messedagen for biskop Nikolaus<ref>Messedagen for Sankt Nikolaus er 6. december. Barbaras dødsdag er følgelig 4. december.</ref>. Og da hendes far gik ned fra fjeldet sammen med sine mænd, kom der et lyn fra himlen og brændte ham op, så end ikke hans aske blev fundet. Men en hellig mand kom og førte i hemmelighed liget af den hellige jomfru Barbara væk og begravede det på det sted, der kaldes Solens Stad<ref>Heliopolis (Baalbek i det nuværende Libanon).</ref>, og han lod dér et bønnehus opføre til minde om hende, og der sker mange mirakler dér til Vorherre Jesu Kristi pris og hæder — ham, som med Faderen og Helligånden lever og regerer som Gud i al evighed. Amen.
+'''5.''' Men hendes far fyldtes af en vældig vrede, og han førte hende igen op på fjeldet. Men den hellige Barbara fór med glæde til den fulde belønning for sin sejr, og hun bad Herren om, at hendes pinsler fik ende på dette sted, og sagde: »Herre Jesus Kristus! Du, som skabte himlen og jorden og overdækker afgrunden og sætter grænser for havene; du, som befaler skyerne at regne på både gode og onde, du gik på vandet og stillede søens bølger; du, som strækker dine hellige arme på korset og bevirkede mange andre mirakler — hjælp mig, din tjener, for alle ting adlyder dine bud. Herre Jesus Kristus, min frelser i min ungdom! Tilstå mig nu, at mine prøvelser straks må ende godt, og vis din tjener — Herre! — den barmhjertighed, at du er mild mod de mennesker, som helhjertet påkalder mig i deres trængsler, og allerhelst på dagen for mine pinsler. Og på dommedag — Herre! — se da bort fra synderne begået af dem, som trofast tilbeder mig, og tilgiv dem deres synder, for du véd, at vore legemer er magtesløse.« Og da hun sluttede sin bøn, lød der en stemme fra himlen, som sagde: »Kom du — min fagreste mø! — til den glædeligste hvile hos min Fader, som er i Himlen, og alt, hvad du har bedt om, skal blive dig tilstået.« Og da Guds mø med glæde hørte Herren sige dette, da ophørte hendes pinsler og hæderværdige prøvelser, således som hun havde bedt Gud om, for hun blev i det samme halshugget af sin far, og hun endte sit liv, mens hun bekendte sig til Kristus, to dage før messedagen for biskop Nikolaus<ref>Messedagen for Sankt Nikolaus er 6. december. Barbaramessedag er følgelig 4. december.</ref>. Og da hendes far gik ned fra fjeldet sammen med sine mænd, kom der et lyn fra himlen og brændte ham op, så end ikke hans aske blev fundet. Men en hellig mand kom og førte i hemmelighed liget af den hellige jomfru Barbara væk og begravede det på det sted, der kaldes Solens Stad<ref>Heliopolis (Baalbek i det nuværende Libanon).</ref>, og han lod dér et bønnehus opføre til minde om hende, og der sker mange mirakler dér til Vorherre Jesu Kristi pris og hæder — ham, som med Faderen og Helligånden lever og regerer som Gud i al evighed. Amen.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. aug. 2023 kl. 14:50
Linje 40:		Linje 40:
	'''Om jarlen og jomfru Barbara'''		'''Om jarlen og jomfru Barbara'''

−	'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. Han lod hende piske med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref> og hendes krop ~~sønderrive~~ med grove hestehårssvøber. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.	+	'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. Han lod hende piske med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref> og hendes krop flænse med grove hestehårssvøber. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. aug. 2023 kl. 05:21
Linje 40:		Linje 40:
	'''Om jarlen og jomfru Barbara'''		'''Om jarlen og jomfru Barbara'''

−	'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. ~~Hun blev pisket~~ med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref>, og hendes ~~kød blev flænset~~ med ~~skarpe rageknive<ref>Forlægget har ''hárklæðum'', hvilket ikke synes at give mening. ''Hárknífum(?)''</ref>~~. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.	+	'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. Han lod hende piske med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref> og hendes krop sønderrive med grove hestehårssvøber. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 '''Om Dioskorus'''
-'''2.''' Men da hendes far Dioskorus vendte hjem efter sin lange rejse, betragtede han sin færdigbyggede hal og så de tre vinduesåbninger og sagde til håndværkerne: »Hvorfor har I lavet tre vinduesåbninger?« Og de svarede: »Det bad din datter os om.« Han tilkaldte derpå sin datter og sagde: »Bad du — min datter! — dem om at lave tre vindueåbninger?« Hun svarede: »Det gjorde jeg, for tre vinduer oplyser enhver, der kommer på besøg, mens to vinduer vil være mørkere.« Hendes far sagde: »Hvordan kan tre oplyse bedre end to?« Barbara sagde: »De tre repræsenterer Faderen og Sønnen og Helligånden — én og samme Gud, som alle er begyndt at hædre.« Da blev hendes far vred og trak sværdet og ville hugge sin datter ned med det samme, men hun bad Herren om hjælp, og hun blev da i stand til at passere igennem stenmuren, og i næste øjeblik var hun ude på fjeldet. To hyrder stod dér og så hende flygte. Hendes far var efter hende og ville have fat i hende og spurgte hyrderne, om de havde set hende. Den ene nægtede og sagde, at han ikke havde set hende, men den anden, som var mere ond, pegede med sin finger og viste, hvor hun var. Han blev øjeblikkelig ramt af den straf, at alle hans får blev forvandlet til græshopper, og et minde om dette jærtegn findes ved den hellige Barbaras grav. Men hendes far fandt hende, og han slog hende og greb fat i hendes hår og slæbte hende op på fjeldet og låste omhyggeligt det hus, som han spærrede hende inde i, og han satte vagter ved huset, så ingen kunne befri hende. Han sendte siden bud efter jarlen<ref>&#596;: præfekten</ref> og bad ham komme og tvinge datteren til at ofre til guderne.
+'''2.''' Men da hendes far, Dioskorus, vendte hjem efter sin lange rejse, betragtede han sin færdigbyggede hal og så de tre vinduesåbninger og sagde til håndværkerne: »Hvorfor har I lavet tre vinduesåbninger?« Og de svarede: »Det bad din datter os om.« Han tilkaldte derpå sin datter og sagde: »Bad du — min datter! — dem om at lave tre vindueåbninger?« Hun svarede: »Det gjorde jeg, for tre vinduer oplyser enhver, der kommer på besøg, mens to vinduer vil være mørkere.« Hendes far sagde: »Hvordan kan tre oplyse bedre end to?« Barbara sagde: »De tre repræsenterer Faderen og Sønnen og Helligånden — én og samme Gud, som alle er begyndt at hædre.« Da blev hendes far vred og trak sværdet og ville hugge sin datter ned med det samme, men hun bad Herren om hjælp, og hun blev da i stand til at passere igennem stenmuren, og i næste øjeblik var hun ude på fjeldet. To hyrder stod dér og så hende flygte. Hendes far var efter hende og ville have fat i hende og spurgte hyrderne, om de havde set hende. Den ene nægtede og sagde, at han ikke havde set hende, men den anden, som var mere ond, pegede med sin finger og viste, hvor hun var. Han blev øjeblikkelig ramt af den straf, at alle hans får blev forvandlet til græshopper, og et minde om dette jærtegn findes ved den hellige Barbaras grav. Men hendes far fandt hende, og han slog hende og greb fat i hendes hår og slæbte hende op på fjeldet og låste omhyggeligt det hus, som han spærrede hende inde i, og han satte vagter ved huset, så ingen kunne befri hende. Han sendte siden bud efter jarlen<ref>&#596;: præfekten</ref> og bad ham komme og tvinge datteren til at ofre til guderne.
@@ Linje 45: / Linje 45: @@
 '''Om jomfru Barbara'''
-'''4.''' Da den hellige jomfru Barbara blev sat i fængsel, skinnede lyset over hende fra himlen, selv om det var midnat, og frelseren, Vorherre Jesus Kristus, åbenbarede sig selv for hende og sagde: »Vær stærk og standhaftig — Barbara! — for der bliver rigelig glæde i Himlen og på jorden på grund af dine pinsler. Du skal ikke være bange for jarlen, for jeg er med dig, og jeg vil befri dig for alle de pinsler, du bliver udsat for.« Derpå velsignede Herren hende og steg til himmels, og da var alle hendes sår blevet helet. Og Kristi jomfru glædede sig af hele sit hjerte over denne åbenbaring, hvor Gud havde vist sig for hende. Men om morgenen lod jarlen hende lede fra fængslet og for sin domstol. Og da han så, at alle hendes sår på legemet var helet, da undrede han sig og sagde: »Hvordan går det til — Barbara! — at vores gud elsker dig og viser dig en sådan barmhjertighed, at dine sår er blevet helet?« Den hellige jomfru svarede og sagde til jarlen: »Du er som din gud: Blind og døv og dum. Hvordan skulle de kunne hele mine sår, og hvordan skulle de kunne hjælpe andre, når de ikke er i stand til at hjælpe sig selv. Kristus, Guds levende søn, helbredte mig — ham, som du ikke fortjener at se, fordi Djævelen har gjort dit hjerte hårdt.« Da blev jarlen vred og brølede som et vilddyr, og han lod sine folk holde brændende fakler hen mod hendes sider og slå hende i hovedet med en hammer. Men hun så mod himlen og sagde: »Du véd — Kristus! — at jeg villigt tåler disse pinsler af kærlighed til dit hellige navn; bliv derfor hos mig helt til det sidste, for jeg tøvede ikke med tappert at udstå pinsler for din kærligheds skyld.« Da blev jarlen vred og lod brysterne skære af hende. Men Kristi jomfru så igen mod himlen og sagde: »Lad mig ikke ude af syne — herre! — og tag ikke din hellige ånd fra mig; giv du mig hellere glæden ved din frelse og styrk mig med en ædel sjæl.« Men da hun havde sagt dette og styrket af Helligånden modstod alle disse pinsler med tapperhed, påbød jarlen sine tjenere at bære hende ud og slæbe hende nøgen gennem alle gader og porte for øjnene af alle. Da rettede den hellige Barbara atter blikket mod himlen og påkaldte Gud og sagde: »Herre Gud, som skjuler himlen bag skyer! Vær du nu mit værn og min hjælper i denne stund og skjul mit nøgne legeme under din barmhjertigheds tag.« Og da hun bad på denne måde, sendte Herren sin engel, som svøbte hende i hvide klæder. Da blev jarlens riddere blindede, så de ikke kunne se Guds mø på grund af det lys, der omgav hende. Da blev jarlen skræmt og førte Barbara tilbage til hendes far Dioskorus.
+'''4.''' Da den hellige jomfru Barbara blev sat i fængsel, skinnede lyset over hende fra himlen, selv om det var midnat, og frelseren, Vorherre Jesus Kristus, åbenbarede sig selv for hende og sagde: »Vær stærk og standhaftig — Barbara! — for der bliver rigelig glæde i Himlen og på jorden på grund af dine pinsler. Du skal ikke være bange for jarlen, for jeg er med dig, og jeg vil befri dig for alle de pinsler, du bliver udsat for.« Derpå velsignede Herren hende og steg til himmels, og da var alle hendes sår blevet helet. Og Kristi jomfru glædede sig af hele sit hjerte over denne åbenbaring, hvor Gud havde vist sig for hende. Men om morgenen lod jarlen hende lede fra fængslet og for sin domstol. Og da han så, at alle hendes sår på legemet var helet, da undrede han sig og sagde: »Hvordan går det til — Barbara! — at vores gud elsker dig og viser dig en sådan barmhjertighed, at dine sår er blevet helet?« Den hellige jomfru svarede og sagde til jarlen: »Du er som din gud: Blind og døv og dum. Hvordan skulle de kunne hele mine sår, og hvordan skulle de kunne hjælpe andre, når de ikke er i stand til at hjælpe sig selv. Kristus, Guds levende søn, helbredte mig — ham, som du ikke fortjener at se, fordi Djævelen har gjort dit hjerte hårdt.« Da blev jarlen vred og brølede som et vilddyr, og han lod sine folk holde brændende fakler hen mod hendes sider og slå hende i hovedet med en hammer. Men hun så mod himlen og sagde: »Du véd — Kristus! — at jeg villigt tåler disse pinsler af kærlighed til dit hellige navn; bliv derfor hos mig helt til det sidste, for jeg tøvede ikke med tappert at udstå pinsler for din kærligheds skyld.« Da blev jarlen vred og lod brysterne skære af hende. Men Kristi jomfru så igen mod himlen og sagde: »Lad mig ikke ude af syne — herre! — og tag ikke din hellige ånd fra mig; giv du mig hellere glæden ved din frelse og styrk mig med en ædel sjæl.« Men da hun havde sagt dette og styrket af Helligånden modstod alle disse pinsler med tapperhed, påbød jarlen sine tjenere at bære hende ud og slæbe hende nøgen gennem alle gader og porte for øjnene af alle. Da rettede den hellige Barbara atter blikket mod himlen og påkaldte Gud og sagde: »Herre Gud, som skjuler himlen bag skyer! Vær du nu mit værn og min hjælper i denne stund og skjul mit nøgne legeme under din barmhjertigheds tag.« Og da hun bad på denne måde, sendte Herren sin engel, som svøbte hende i hvide klæder. Da blev jarlens riddere blindede, så de ikke kunne se Guds mø på grund af det lys, der omgav hende. Da blev jarlen skræmt og førte Barbara tilbage til hendes far, Dioskorus.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. aug. 2023 kl. 14:43
Linje 50:		Linje 50:
	'''Jomfru Barbaras død'''		'''Jomfru Barbaras død'''

−	'''5.''' Men hendes far fyldtes af en vældig vrede, og han førte hende igen op på fjeldet. Men den hellige Barbara fór med glæde til den fulde belønning for sin sejr, og hun bad Herren om, at hendes pinsler fik ende på dette sted, og sagde: »Herre Jesus Kristus! Du, som skabte himlen og jorden og overdækker afgrunden og sætter grænser for havene; du, som befaler skyerne at regne på både gode og onde, du gik på vandet og stillede søens bølger; du, som strækker dine hellige arme på korset og bevirkede mange andre mirakler — hjælp mig, din tjener, for alle ting adlyder dine bud. Herre Jesus Kristus, min frelser i min ungdom! Tilstå mig nu, at mine prøvelser straks må ende godt, og vis din tjener — Herre! — den barmhjertighed, at du er mild mod de mennesker, som helhjertet påkalder mig i deres trængsler, og allerhelst på dagen for mine pinsler. Og på dommedag — Herre! — se da bort fra synderne begået af dem, som trofast tilbeder mig, og tilgiv dem deres synder, for du véd, at vore legemer er magtesløse.« Og da hun sluttede sin bøn, lød der en stemme fra himlen, som sagde: »Kom du — min fagreste mø! — til den glædeligste hvile hos min Fader, som er i Himlen, og alt, hvad du har bedt om, skal blive dig tilstået.« Og da Guds mø med glæde hørte Herren sige dette, da ophørte hendes pinsler og hæderværdige prøvelser, således som hun havde bedt Gud om, for hun blev i det samme halshugget af sin far, og hun endte sit liv, mens hun bekendte sig til Kristus, to dage før messedagen for biskop Nikolaus<ref>Messedagen for Sankt Nikolaus er 6. december. ~~Barbaramessedag~~ er følgelig 4. december.</ref>. Og da hendes far gik ned fra fjeldet sammen med sine mænd, kom der et lyn fra himlen og brændte ham op, så end ikke hans aske blev fundet. Men en hellig mand kom og førte i hemmelighed liget af den hellige jomfru Barbara væk og begravede det på det sted, der kaldes Solens Stad<ref>Heliopolis (Baalbek i det nuværende Libanon).</ref>, og han lod dér et bønnehus opføre til minde om hende, og der sker mange mirakler dér til Vorherre Jesu Kristi pris og hæder — ham, som med Faderen og Helligånden lever og regerer som Gud i al evighed. Amen.	+	'''5.''' Men hendes far fyldtes af en vældig vrede, og han førte hende igen op på fjeldet. Men den hellige Barbara fór med glæde til den fulde belønning for sin sejr, og hun bad Herren om, at hendes pinsler fik ende på dette sted, og sagde: »Herre Jesus Kristus! Du, som skabte himlen og jorden og overdækker afgrunden og sætter grænser for havene; du, som befaler skyerne at regne på både gode og onde, du gik på vandet og stillede søens bølger; du, som strækker dine hellige arme på korset og bevirkede mange andre mirakler — hjælp mig, din tjener, for alle ting adlyder dine bud. Herre Jesus Kristus, min frelser i min ungdom! Tilstå mig nu, at mine prøvelser straks må ende godt, og vis din tjener — Herre! — den barmhjertighed, at du er mild mod de mennesker, som helhjertet påkalder mig i deres trængsler, og allerhelst på dagen for mine pinsler. Og på dommedag — Herre! — se da bort fra synderne begået af dem, som trofast tilbeder mig, og tilgiv dem deres synder, for du véd, at vore legemer er magtesløse.« Og da hun sluttede sin bøn, lød der en stemme fra himlen, som sagde: »Kom du — min fagreste mø! — til den glædeligste hvile hos min Fader, som er i Himlen, og alt, hvad du har bedt om, skal blive dig tilstået.« Og da Guds mø med glæde hørte Herren sige dette, da ophørte hendes pinsler og hæderværdige prøvelser, således som hun havde bedt Gud om, for hun blev i det samme halshugget af sin far, og hun endte sit liv, mens hun bekendte sig til Kristus, to dage før messedagen for biskop Nikolaus<ref>Messedagen for Sankt Nikolaus er 6. december. Barbaras dødsdag er følgelig 4. december.</ref>. Og da hendes far gik ned fra fjeldet sammen med sine mænd, kom der et lyn fra himlen og brændte ham op, så end ikke hans aske blev fundet. Men en hellig mand kom og førte i hemmelighed liget af den hellige jomfru Barbara væk og begravede det på det sted, der kaldes Solens Stad<ref>Heliopolis (Baalbek i det nuværende Libanon).</ref>, og han lod dér et bønnehus opføre til minde om hende, og der sker mange mirakler dér til Vorherre Jesu Kristi pris og hæder — ham, som med Faderen og Helligånden lever og regerer som Gud i al evighed. Amen.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 10. apr. 2023 kl. 11:04
Linje 35:		Linje 35:
	'''Om Dioskorus'''		'''Om Dioskorus'''

−	'''2.''' Men da hendes far Dioskorus vendte hjem efter sin lange rejse, betragtede han sin færdigbyggede hal og så de tre vinduesåbninger og sagde til håndværkerne: »Hvorfor har I lavet tre vinduesåbninger?« Og de svarede: »Det bad din datter os om.« Han tilkaldte derpå sin datter og sagde: »Bad du — min datter! — dem om at lave tre vindueåbninger?« Hun svarede: »Det gjorde jeg, for tre vinduer oplyser enhver, der kommer på besøg, mens to vinduer vil være mørkere.« Hendes far sagde: »Hvordan kan tre oplyse bedre en to?« Barbara sagde: »De tre repræsenterer Faderen og Sønnen og Helligånden — én og samme Gud, som alle er begyndt at hædre.« Da blev hendes far vred og trak sværdet og ville hugge sin datter ned med det samme, men hun bad Herren om hjælp, og hun blev da i stand til at passere igennem stenmuren, og i næste øjeblik var hun ude på fjeldet. To hyrder stod dér og så hende flygte. Hendes far var efter hende og ville have fat i hende og spurgte hyrderne, om de havde set hende. Den ene nægtede og sagde, at han ikke havde set hende, men den anden, som var mere ond, pegede med sin finger og viste, hvor hun var. Han blev øjeblikkelig ramt af den straf, at alle hans får blev forvandlet til græshopper, og et minde om dette jærtegn findes ved den hellige Barbaras grav. Men hendes far fandt hende, og han slog hende og greb fat i hendes hår og slæbte hende op på fjeldet og låste omhyggeligt det hus, som han spærrede hende inde i, og han satte vagter ved huset, så ingen kunne befri hende. Han sendte siden bud efter jarlen<ref>ɔ: præfekten</ref> og bad ham komme og tvinge datteren til at ofre til guderne.	+	'''2.''' Men da hendes far Dioskorus vendte hjem efter sin lange rejse, betragtede han sin færdigbyggede hal og så de tre vinduesåbninger og sagde til håndværkerne: »Hvorfor har I lavet tre vinduesåbninger?« Og de svarede: »Det bad din datter os om.« Han tilkaldte derpå sin datter og sagde: »Bad du — min datter! — dem om at lave tre vindueåbninger?« Hun svarede: »Det gjorde jeg, for tre vinduer oplyser enhver, der kommer på besøg, mens to vinduer vil være mørkere.« Hendes far sagde: »Hvordan kan tre oplyse bedre end to?« Barbara sagde: »De tre repræsenterer Faderen og Sønnen og Helligånden — én og samme Gud, som alle er begyndt at hædre.« Da blev hendes far vred og trak sværdet og ville hugge sin datter ned med det samme, men hun bad Herren om hjælp, og hun blev da i stand til at passere igennem stenmuren, og i næste øjeblik var hun ude på fjeldet. To hyrder stod dér og så hende flygte. Hendes far var efter hende og ville have fat i hende og spurgte hyrderne, om de havde set hende. Den ene nægtede og sagde, at han ikke havde set hende, men den anden, som var mere ond, pegede med sin finger og viste, hvor hun var. Han blev øjeblikkelig ramt af den straf, at alle hans får blev forvandlet til græshopper, og et minde om dette jærtegn findes ved den hellige Barbaras grav. Men hendes far fandt hende, og han slog hende og greb fat i hendes hår og slæbte hende op på fjeldet og låste omhyggeligt det hus, som han spærrede hende inde i, og han satte vagter ved huset, så ingen kunne befri hende. Han sendte siden bud efter jarlen<ref>ɔ: præfekten</ref> og bad ham komme og tvinge datteren til at ofre til guderne.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. jan. 2023 kl. 12:54
Linje 40:		Linje 40:
	'''Om jarlen og jomfru Barbara'''		'''Om jarlen og jomfru Barbara'''

−	'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru ~~bære bort~~. Hun blev pisket med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref>, og hendes kød blev flænset med skarpe rageknive<ref>Forlægget har ''hárklæðum'', hvilket ikke synes at give mening. ''Hárknífum(?)''</ref>. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.	+	'''3.''' Og da jarlen kom, førte Dioskorus sin datter ud af huset og for jarlens domstol og bad om, at jarlen skulle lade hende dræbe, såfremt hun ikke ville ofre til guderne. Og da jarlen så hendes skønhed, sagde han til hende: »Foretrækker du at frelse dig selv og ofre til guderne, eller vil du hellere udsættes for de hårdeste pinsler?« Kristi jomfru Barbara svarede: »Jeg har et offer, jeg vil bringe min herre Jesus Kristus — ham, der skabte himlen og jorden og havet og alt, som hører dertil. Og hans profet sagde dette om de afgudsbilleder, som menneskehænder har skabt af guld eller sølv: De har mund, men taler ikke; de har øjne, men ser intet; de har ører, men hører ikke; de har næse, men kan ikke lugte noget, de har hænder, men kan ikke mærke noget med dem; de har fødder, men kan ikke gå; der kommer ingen stemme fra deres struber, og de kan ikke trække vejret med deres mund. Sådan bliver også dem, der skabte dem, og alle dem, der tror på dem<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Sl/115 Sl 116, 4-8]</ref>.« Da fyldtes jarlen af en vældig vrede, og han lod Guds jomfru afklæde. Hun blev pisket med tyremejer<ref>En tyremeje (el. -mige) er en pisk fremstillet af en tyrs tørrede avlelem.</ref>, og hendes kød blev flænset med skarpe rageknive<ref>Forlægget har ''hárklæðum'', hvilket ikke synes at give mening. ''Hárknífum(?)''</ref>. Og blodet flød fra hele hendes legeme, for hun blev udsat for disse pinsler i lang tid. Han lod hende derpå sætte i fængsel, mens han tænkte over, hvilke pinsler han skulle betvinge hende med.