Skáldhelgarímur (Anonyme skjaldekvad) - Revisjonshistorikk

Jesper på 21. okt. 2018 kl. 08:55

2018-10-21T08:55:43Z

Jesper på 21. okt. 2018 kl. 08:50

2018-10-21T08:50:44Z

Carsten på 20. okt. 2018 kl. 20:29

2018-10-20T20:29:39Z

Carsten på 20. okt. 2018 kl. 20:19

2018-10-20T20:19:55Z

Carsten på 20. okt. 2018 kl. 19:59

2018-10-20T19:59:18Z

Vis endringer

Carsten på 20. okt. 2018 kl. 19:45

2018-10-20T19:45:22Z

Carsten på 20. okt. 2018 kl. 19:39

2018-10-20T19:39:20Z

Carsten på 20. okt. 2018 kl. 19:37

2018-10-20T19:37:08Z

Carsten på 20. okt. 2018 kl. 19:11

2018-10-20T19:11:13Z

Carsten på 20. okt. 2018 kl. 17:59

2018-10-20T17:59:31Z

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 Dette Mindedigt, i Originalen kaldet ''Skáld-Helga Rímur'' eller ''Rímur af  Skáld-Helga'', er egentlig, forsaavidt dets fortællende Indhold angaaer, ingen selvstændig Digtning, da det er en af de ældste bekjendte af de nu i Island hyppig forekommende Paraphraser eller poetiske Omskrivninger af prosaiske Fortællinger,  som i Almindelighed kaldes ''Rímur'' (efter Eentallet ''Ríma''), og vistnok ere af samme Oprindelse som de nordiske Kæmpeviser og de sydlige Folks Ballader. Om dette Slags Digtninger har Rask givet en kortfattet Underretning i sin Islandske Sproglære (udförligst i den svenske Udg. 274-275), hvorved det dog maa erindres at de overhoved ere meget ældre end Reformations-Tiden. Saaledes er f. Ex. det andet Stykke i den berömte Flatöbog en ægte Ríma om Kong Olaf den Hellige, som vi med Bestemthed vide er skrevet 1387, men var dog da, efter Titelen at dömme, ikke aldeles ny<ref>Det fölger strax efter Einar Skulesöns berömte ''Geisle'', men er dog ikke af samme Forfatter, som det angives i Sagabiblioteket lll, 443, hvor det kaldes “et Drape om Slaget ved Stiklestad." Dets rette Titel er derimod “Ríma Olafs Haraldssonar er Einar Gilsson kvað." Gilssön er saaledes blevet feilagtig læst Skulesön. Jfr. ovenfor ll, 236.</ref> Jfr. ovenfor I, 326 o. f., hvor vi have anfört forskjellige hele og halve Stropher, tildeels fra Aarstallet 1200, som ganske svare til det Versemaal, hvori nærværende Digts 3de Sang er affattet, ogsaa forekommende i Skálda (S. 266) paa forskjellige Maader, metrisk henförte til den saakaldte ''Rúnhenda''.
-Nærværende Riimdigt hörer især til de (ovenfor I, 339 ommeldte) poetiske Paraphraser af skrevne historiske Sagaer, men den Saga, som har ligget til Grund derfor have vi ikke mere, og vide ikke med Sikkerhed, om den har været til i det l6de Aarhundrede (hvorom mere i det fölgende). Derimod see vi endnu af Digtets 2den Sangs 63de Strophe, at Sagaen tildeels har været grundet paa et ældre Digt, om dens Helt, Skjalden Helge, forfattet af en anden Skjald, kaldet Hallar-Stein, som vi nu strax skulle see har været samtidig med ham, men kun noget yngre af Alder. Da Sagaens Troværdighed, i Hovedsagen, herved Paa det fuldkomneste bekræftes, kunne vi ikke noksom beklage Tabet af dette for os höist mærkelige Oldtidskvad. Nu maae vi lade os nöie med den dobbelte Gjenklang af Drapaen og Sagaen, som nærværende Riim kunne yde, og tröste os til lige derved, at ogsaa disse selv nylig flere Gange have været deres Undergang meget nær, men ere dog nu, som vi maae haabe, reddede fra den for bestandig.
+Nærværende Riimdigt hörer især til de (ovenfor I, 339 ommeldte) poetiske Paraphraser af skrevne historiske Sagaer, men den Saga, som har ligget til Grund derfor have vi ikke mere, og vide ikke med Sikkerhed, om den har været til i det 16de Aarhundrede (hvorom mere i det fölgende). Derimod see vi endnu af Digtets 2den Sangs 63de Strophe, at Sagaen tildeels har været grundet paa et ældre Digt, om dens Helt, Skjalden Helge, forfattet af en anden Skjald, kaldet Hallar-Stein, som vi nu strax skulle see har været samtidig med ham, men kun noget yngre af Alder. Da Sagaens Troværdighed, i Hovedsagen, herved Paa det fuldkomneste bekræftes, kunne vi ikke noksom beklage Tabet af dette for os höist mærkelige Oldtidskvad. Nu maae vi lade os nöie med den dobbelte Gjenklang af Drapaen og Sagaen, som nærværende Riim kunne yde, og tröste os til lige derved, at ogsaa disse selv nylig flere Gange have været deres Undergang meget nær, men ere dog nu, som vi maae haabe, reddede fra den for bestandig.
 Om Skjalden Hallar-Stein og hans övrige, endnu bekjendte Værker have vi en ypperlig Afhandling af vor Medarbeider Adjunct Egilsson, tilföiet hans latinske Oversættelse af Olaf Tryggvesöns Saga<ref>''Excursus de poeta Hallar-Steine et carmine ab en in honorem regis Olaví Tryggvii filii Composite; Scr. lzíst. Island. III'', 224-242, med Hallar-Steins Digt om den nævnte Konge, ''Rekstefja'' S. 243-276. För havde P. E. Müller, i det han forsögte at ordne de i Skálda forekommende gamle Digtere efter Tidsfölgen,  sat Hallarstein mellem Hallfred, (Kong Olaf Tryggvesöns Skjald) og Sigvat (Olaf den Helliges Skjald): Ueber die Aechtheit der Asalehre, 1811, S. 39. I ''Rekstefja'' havde ogsaa Haller-Stein virkelig nævnt Hallfred som sin nærmeste Forgjenger, forsaavidt som han havde sjunget til Olaf Tryggvesöns Hæder. Det maa ellers bemærkes herved at ''Rekstefja'' undertiden, især i Flatöbogen (og af adskillige nyere Forfattere) urigtig tilegnes Islands Laugmand Marcus Skeggesön, som ogsaa levede i det 11te Aarhundred.</ref>. Deri er det, hvilket vi og af Kildeskrifternes Undersögelse för havde formodet, saavidt mueligt oplyst, at Skjalden Hallar-Stein har levet i det 11te Aarhundrede, samt er den samme, som ellers undertiden forekommer i Skálda og Sagaerne under Navn af Stein Herdis`s Sön (''Herdísarson''). Hans vidtlöftige Slægtsregister læses i Landnama, 2 Parts 11 Cap., udledt fra den berömte norske Ketil Flatnef og hans Sön, den islandske Landnamsmand Björn (see ovenfor l, 530 o. f.). Hallar-Steins Oldefader paa Mödrenesiden var den berömte Skjald Eina Skaaleglam, ogsaa kaldet Skjoldmöens Einar, som stod Hakon Jarl bi i Slaget mod Jomsvikingerne 994, samt ogsaa var een af Are Frodes Stamfædre<ref>Skjalden Einar Skaaleglam siges, i den ældste Bearbeidelse af Landnama, her uden Tvivl af Are Frode selv, at have været en Sön af Helge, Björns Sönnesön, og hans Hustru Nidbjörg (eller Vidbiörg) en Datter af Skotternes Konge (eller Fyrste) Bjolan (Beolan) og Kadline, Datter af Gange-Rolf (Rolv eller Rollo) Normandiets förste berömte Hertug. Helge Ottarsön havde taget sin ædelbaarne Hustru til Fange paa et Streiftog til de skotske Kyster, (Landnama 2 Parts 11te Capitel). Da Rolf flygtede fra Norge, tog han först til Syderöerne eller Hebriderne; der eller i det nærliggende Skotland har han da efterladt eller avlet den ommeldte Kadline (senere havde han, i Normandiet en anden Datter af et noget lignende Navn, Adeline), han opholdt sig siden, næsten et Aar, i England, förend han gav sig til at före Krig med Kongen af Frankrig.</ref>. Om Hallar-Steins Levnet vide vi kun lidet, men kjende ham mest af hans faa endnu tilværende Digte. Hans nærmeste Slægt var fra det nuværende Sneefjeldsnæs Syssel, vi vide ikke, hvor hans Forældre boede, men mene, at deres Bopæl maa söges i det nærmestliggende Myre Syssel, af fölgende Grunde. Gaarden ''Höll'', som ligger i det sidst nævnte Herred, ommeldes i nærværende Digt som Bopæl for Haldor, Fader til dets Helts, Skjalden Helges, tvende Koner. Af den samme Gaard (i Eieformen ''Hallar''), troe vi at Skjalden Haller-Stein har havt sit Navn, enten fordi han var födt der, eller længe havde opholdt sig der. Saadanne Tilnavne, af lignende Aarsag, have stedse været brugelige i Island, f. Ex. disse, fra Oldtiden: Höfda-Thord, Holm-Starri, Hofgarde-Ref, Hvamm-Sturla, Vallna-Ljot, Lon-Einar, Lunda-Steinar og mange flere<ref>Andre mene dog at denne Skjald har faaet sit Tilnavn Hallar-Steinn af den Aarsag, at han længe opholdt sig i den norske Konges Hall eller Slot (''höll''); see Egilsson l. c. S. 224, 237.</ref>. Vor Stein lader til at have opholdt sig mest uden for Island. Egilsson har viist at han, som Skjald og Kriger, har tjent Norges Konger Harald Haardraade og Olaf Kyrre; til Steins Anseelse og gode Kaar ved Hoffet har det formodentlig bidraget at han var temmelig nær beslægtet med Ulf Ospaksön, Kong Haralds Staller eller Hofmarskal; han har ogsaa, rimeligviis af skyldig Taknemmelighed, forfattet et Digt til hans Ære. Stein deeltog i det store Söslag i Nissaaen, Aar 1062, og besang siden selv dette Slag til sin Konges Hæder i de saakaldte Nissaa-Viser, hvoraf Fragmenter haves i ''Heimskríngla'' og ''Fornmanna-Sögur''. Sildigere digtede han og et Kvad om Kong Olaf Kyrres Bedrifter, af hvilket de norske Kongesagaer indeholde adskillige Fragmenter. Af en ganske anden Art er et Kjærlighedsdigt, som Hallar-Stein tilegnede en smuk Kvinde, og hvoraf nogle Brudstykker ere meddeelte i Skálda<ref>Disse Vers ere forklarede af Egilsson (l. c. S. 224-227 tilligemed et Par ellers utrykte Fragmenter i et sjeldent Exemplar af Skálda, hvori forskiellige digteriske Betegnelser for Stene forekomme, hvorved Skjalden muelig har taget Hensyn til sit eget Navns Betydning.</ref> Dog besang vor Skjald ikke allene de levende, men ogsaa de döde. Han er rimeligviis Forfatter til det ovennævnte mærkelige ''Rekstefja'', ogsaa kaldet ''Ólafs-Drópa in tvískælda'', digtet til Kong Olaf Tryggvesöns Hæder, mueligviís med Hensyn dertil, at Skjaldens egen elskede Herre,  Kong Olaf Kyrre, var hans Frænde og bar det samme Navn.  Dets Original findes fuldstændigst i den saakaldte Byrgerske Codex, en gammel Pergamentsbog, som forvares i det Kongelige Bibliothek i Stockholm. Egilsson har oplyst at Öienvidnerne Einar Thambaskelvers og Thorkel Dydrils (eller Dyrdils) Beretninger tildeels ere lagte til Grund derfor.  At Hallar-Stein endelig har forfattet et Mindedigt over Skjald-Helge, vises klart i nærværende Sagadigt, efter hvad vi ovenfor have berettet,  og det er vist at de begge have levet paa samme Tid, hvilket vi nærmere, ved en chronologisk Undersögelse, ville söge at oplyse. Naar vi overveie, hvilken Aarsag der vel kan have bevæget Stein Skjald (som han kaldes i Landnama) til at forfatte et Hædersdigt over Skjald-Helge, maa det först falde os ind, at Stein, efter det ovenanförte, har været födt, opdraget eller bosat paa Gaarden ''Höll'' , hvor Skjald-Helges tvende islandske Elskerinder vare födte. Der, fremfor alle Steder, maatte deres tragiske Historie være i frisk Minde, og en ung derboende Skjald, som ellers selv, efter det ovenanförte, fölte og besang Kjærlighedens Tryllemagt, opfordredes saa at sige til at forevige den uforglemmelige Elskovskval, som havde fundet sin förste Oprindelse og Næring paa hans egen Bopæl. Det er desuden sandsynligt, at Steins Slægt paa een eller anden Maade har havt Forbindelse med den Æt, hvis Eiendom Gaarden Höll var, og hvortil Haldor, dens forrige Beboer, hine ulykkelige Kvinders Fader, i sin Tid hörte. Det forekommer os sandsynligt at Stein har forladt Island, for at söge sin Lykke ved det norske Hof, kort efter at han havde faaet den Nyhed at höre, at hans Frænde, Ulf Ospaksön, som havde ledsaget Harald Sigurdsön Paa hans Udenlandstog i Asien, Afrika og Rusland, var kommen med ham tilbage til Norge med megen Rigdom, og at han der var bleven den nye Konges Staller og Lehnsmand. Steins Reise fra Island til Norge synes saaledes at være skeet 1047. Antage vi at han da havde fyldt sit 25de Aar, har han, da Nissaa-Slaget holdtes, og hvor han stred Paa sin Frændes Ulf Stallers Skib, været, omtrent 40 Aar gammel. Dersom han, efter Egilssons Gisning, er död 1082, har han, efter hvad vi antage, i alt levet henved 60 Aar; dog er det vel muligt, at han er bleven noget eller meget ældre. Han har saaledes, i al Fald, levet meer end 20 Aar efter Skjald-Helges Död, og har saaledes kunnet besynge den, muelig dog i en Fortsættelse af det til hans Priis forfattede Digt; dog vide vi nu ikke, naar det först er blevet digtet, eller om det senere er blevet fortsat, enten af den samme Skjald, eller af andre.

@@ Linje 79: / Linje 79: @@
 Den sidste Halvdeel af denne Strophe ligner næsten ganske den förste af den 60de Strophe efter Membranen ''A'' (hvori og 4 andre, som ovenmeldt, fölge). I den Magnæanske Samling fandtes ingen Afskrift af denne, for det meste tabte Membran, men til Lykke havde jeg, Finn Magnusen, kjöbt en saadan, skreven ved den bekjendte Afskriver Hans Evertsen Vium, Paa Bogauctionen efter Börge Thorlaeins. Den (eller maaskee dens nærmeste Original?) angives paa Titelen at være skreven efter en Membran paa Trinitatis Taarn, som nævnes 604 ''F'', men vor Collationering viser tilfulde, at dette Nummer burde anföres 603, med hvilken, saavidt den haves, Afskriften nöiagtig stemmer<ref>Vi vide ikke naar de manglende Blade ere bortkomne af denne mærkelige Bog, men kunne kun gjætte, at denne Mangel (tilligemed forskjellige lignende) er opkommen ved Kjöbenhavns Bombardement 1807, thi da lede Universitets-Bibliothekets Forstandere i stor Skynding, samtlige Membraner, og maaskee flere af de vigtigste Haandskrifter i den Magnæanske Samling, nedstyrte i en muret Cylinder i det saakaldte runde Taarn, for at de der kunde sikkres for Opbrændelse. Ved denne Leilighed kunde löse Læg og Blade af slige Böger eller Fascicler falde ud, og enten bortkomme, eller indlægges i andre Böger eller Omslag, i hvilke de ikke siden have kunnet gjenfindes.</ref>.
-T) Den nysommeldte Papirs-Afskrift í 4to, af den ellers for det meste tabte Membran B.
+T) Den nysommeldte Papirs-Afskrift i 4to, af den ellers for det meste tabte Membran B.
-R) En afskrift, i en Papiirsbog i 4to, forhen tilhörende afgangne Professor Rask, og nu forvaret under Nr. 38, i hans efterladte Haandskrift-Samling, som er indlemmet i den Magnæanske. Den er uden Tvivl skreven paa Island, som det synes i det l8de Aarhundrede, og nedstammer öiensynlig fra Nr. 603 eller er en Recension af selvsamme Art.
+R) En afskrift, i en Papiirsbog i 4to, forhen tilhörende afgangne Professor Rask, og nu forvaret under Nr. 38, i hans efterladte Haandskrift-Samling, som er indlemmet i den Magnæanske. Den er uden Tvivl skreven paa Island, som det synes i det 18de Aarhundrede, og nedstammer öiensynlig fra Nr. 603 eller er en Recension af selvsamme Art.
 M) En Papiirsafskrift i ''8'', ligeledes hidkommen fra Island, skreven, uvist af hvem, i det 18de Aarhundrede, tilhörende mig, Finn Magnussen. Ligesom den næstforegaaende nærmer den sig meget mere til Membranen ''B'', end til ''A''. Den synes at være skreven efter et gammelt, paa nogle Steder for Afskriveren ulæseligt Exemplar.

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
-Dette Mindedigt, i Originalen kaldet ''Skáld-Helga Rímur'' eller ''Rímur af  Skáld-Helga'', er egentlig, forsaavidt dets fortællende Indhold angaaer, ingen selvstændig Digtning, da det er en af de ældste bekjendte af de nu i Island hyppig forekommende Paraphraser eller poetiske Omskrivninger af prosaiske Fortællinger,  som i Almindelighed kaldes ''Rímur'' (efter Eentallet ''Ríma''), og vistnok ere af samme Oprindelse som de nordiske Kæmpeviser og de sydlige Folks Ballader. Om dette Slags Digtninger har Rask givet en kortfattet Underretning i sin Islandske Sproglære (udförligst i den svenske Udg. 274-275), hvorved det dog maa erindres at de overhoved ere meget ældre end Reformations-Tiden. Saaledes er f. Ex. det andet Stykke i den berömte Flatöbog en ægte Ríma om Kong Olaf den Hellige, som vi med Bestemthed vide er skrevet 1387, men var dog da, efter Titelen at dömme, ikke aldeles ny<ref>Det fölger strax efter Einar Skulesöns berömte ''Geisle'', men er dog ikke af samme Forfatter, som det angives i Sagabiblioteket lll, 443, hvor det kaldes “et Drape om Slaget ved Stikleslad." Dets rette Titel er derimod “Ríma Olafs Haraldssonar er Einar Gilsson kvað." Gilssön er saaledes blevet feilagtig læst Skulesön. Jfr. ovenfor ll, 236.</ref> Jfr. ovenfor I, 326 o. f., hvor vi have anfört forskjellige hele og halve Stropher, tildeels fra Aarstallet 1200, som ganske svare til det Versemaal, hvori nærværende Digts 3de Sang er affattet, ogsaa forekommende i Skálda (S. 266) paa forskjellige Maader, metrisk henförte til den saakaldte ''Rúnhenda''.
+Dette Mindedigt, i Originalen kaldet ''Skáld-Helga Rímur'' eller ''Rímur af  Skáld-Helga'', er egentlig, forsaavidt dets fortællende Indhold angaaer, ingen selvstændig Digtning, da det er en af de ældste bekjendte af de nu i Island hyppig forekommende Paraphraser eller poetiske Omskrivninger af prosaiske Fortællinger,  som i Almindelighed kaldes ''Rímur'' (efter Eentallet ''Ríma''), og vistnok ere af samme Oprindelse som de nordiske Kæmpeviser og de sydlige Folks Ballader. Om dette Slags Digtninger har Rask givet en kortfattet Underretning i sin Islandske Sproglære (udförligst i den svenske Udg. 274-275), hvorved det dog maa erindres at de overhoved ere meget ældre end Reformations-Tiden. Saaledes er f. Ex. det andet Stykke i den berömte Flatöbog en ægte Ríma om Kong Olaf den Hellige, som vi med Bestemthed vide er skrevet 1387, men var dog da, efter Titelen at dömme, ikke aldeles ny<ref>Det fölger strax efter Einar Skulesöns berömte ''Geisle'', men er dog ikke af samme Forfatter, som det angives i Sagabiblioteket lll, 443, hvor det kaldes “et Drape om Slaget ved Stiklestad." Dets rette Titel er derimod “Ríma Olafs Haraldssonar er Einar Gilsson kvað." Gilssön er saaledes blevet feilagtig læst Skulesön. Jfr. ovenfor ll, 236.</ref> Jfr. ovenfor I, 326 o. f., hvor vi have anfört forskjellige hele og halve Stropher, tildeels fra Aarstallet 1200, som ganske svare til det Versemaal, hvori nærværende Digts 3de Sang er affattet, ogsaa forekommende i Skálda (S. 266) paa forskjellige Maader, metrisk henförte til den saakaldte ''Rúnhenda''.
 Nærværende Riimdigt hörer især til de (ovenfor I, 339 ommeldte) poetiske Paraphraser af skrevne historiske Sagaer, men den Saga, som har ligget til Grund derfor have vi ikke mere, og vide ikke med Sikkerhed, om den har været til i det l6de Aarhundrede (hvorom mere i det fölgende). Derimod see vi endnu af Digtets 2den Sangs 63de Strophe, at Sagaen tildeels har været grundet paa et ældre Digt, om dens Helt, Skjalden Helge, forfattet af en anden Skjald, kaldet Hallar-Stein, som vi nu strax skulle see har været samtidig med ham, men kun noget yngre af Alder. Da Sagaens Troværdighed, i Hovedsagen, herved Paa det fuldkomneste bekræftes, kunne vi ikke noksom beklage Tabet af dette for os höist mærkelige Oldtidskvad. Nu maae vi lade os nöie med den dobbelte Gjenklang af Drapaen og Sagaen, som nærværende Riim kunne yde, og tröste os til lige derved, at ogsaa disse selv nylig flere Gange have været deres Undergang meget nær, men ere dog nu, som vi maae haabe, reddede fra den for bestandig.
@@ Linje 5 181: / Linje 5 181: @@
 :[Jesús gefi þat<ref>fra [Eylífi herran, M, R.</ref> elskan kær
 :svo<ref>udel.M, R.</ref> oss megi þínu forða ,

@@ Linje 2 220: / Linje 2 220: @@
 :leingi<ref>saal. de övrige, leingizt, A.</ref> þannveg leiðis til.
 :Lyktast<ref>lykta ek, R, Her ender Bladet af Membranen B.</ref> hèr ið þríðja spil.
 <td width="50%">
@@ Linje 2 713: / Linje 2 712: @@
-:16. Harkamann í hafinu þann
+:16.
 :halrinn frægðar gjarni
 :vistar sjálfr, vestnar<ref>versnar, T, R.</ref> gjálfr,
@@ Linje 2 941: / Linje 2 941: @@
 :fèll hann ótt í feikna sótt,
 :fræðit bið ek at standi.
 <td width="50%">
@@ Linje 5 180: / Linje 5 179: @@
 :öllum verði<ref>verð̈r, B, T, M, R.</ref> er inni ek frá,
 :ángr sitt at<ref>því, M, R.</ref> hægra.
 :[Jesús gefi þat<ref>fra [Eylífi herran, M, R.</ref> elskan kær
 :svo<ref>udel.M, R.</ref> oss megi þínu forða ,

@@ Linje 3 504: / Linje 3 504: @@
-:31. Faðmbrögð hefir þú fengit opt
+:31.
 :::::af fljóði ríku,
 :þú tókst mik eina únga píku,

@@ Linje 1 124: / Linje 1 124: @@
 :30.
 :Yrkja skaltu<ref>máttu, T, M, R.</ref> um ykkra dygð
-:eitthvert snildar fræði<<ref>kvæði, T, M, K.</ref>,
+:eitthvert snildar fræði<ref>kvæði, T, M, K.</ref>,
 :garprinn<ref>gramr, R.</ref> bað hann gleyma hrygð
 :ok gaf honum skarlats klæði.

@@ Linje 1 921: / Linje 1 921: @@
-:11. Hermund átti í hèraði bú
+:11.
 :hetiann stýrði goðorði<ref>saal. B, T; goðorðu (maaske: goðorðum)  i Fleertallet, A.</ref> sú,
 :lluga svarta erfðum ræðr,
@@ Linje 1 987: / Linje 1 988: @@
 :er jafnan vildi ek vera<ref>þèr till. B. T, M.</ref> í hjá,
 :þeim<ref>hvat, B, T.</ref> sem lukkan lofar ok<ref>eðr, B, T.</ref> ber,
-:lífi er skyldr</ref>hlytr, B, T, M.</ref> at forða hver.
+:lífi er skyldr<ref>hlytr, B, T, M.</ref> at forða hver.
@@ Linje 2 214: / Linje 2 215: @@
-:53. Bragnar hlóðu borða garm,
+:53.
 :bússan lá, með sínum farm,
 :leingi<ref>saal. de övrige, leingizt, A.</ref> þannveg leiðis til.
 :Lyktast<ref>lykta ek, R, Her ender Bladet af Membranen B.</ref> hèr ið þríðja spil.
 <td width="50%">
@@ Linje 2 938: / Linje 2 941: @@
 :fèll hann ótt í feikna sótt,
 :fræðit bið ek at standi.
 <td width="50%">
@@ Linje 3 633: / Linje 3 637: @@
 :for Sang om Kvinders Elskov
 :kun Had jeg faaer til Lön.
@@ Linje 3 640: / Linje 3 645: @@
 :med sære Sagn tilladet
 :af Sorgers Toug omspændt.
@@ Linje 3 647: / Linje 3 653: @@
 :men Kvinden, til Betaling,
 :fuldt op af Kiv mig gav.
@@ Linje 3 654: / Linje 3 661: @@
 :da fjernt paa Grönlands Kyster
 :han end troloved sig.

@@ Linje 1 013: / Linje 1 013: @@
 :Hrygðin meir á Helga beit
 :en heimskr virða kunni,
-:pá er hann af sèr þorngrund sléit
+:þá er hann af sèr þorngrund sléit
 :þegn<ref>þegns, R.</ref> sem lífi unni.
@@ Linje 2 605: / Linje 2 605: @@
 :'''FJORDA RIMA.'''
-:l.
+:1.
 :Marka skal við<ref>um, T.</ref> mærðar tal
 :mèr eru eignut fræði;
@@ Linje 5 571: / Linje 5 571: @@
 :Til Svenden Helge sagde:
 :"Svar du mit Spörgsmaal nu:
-:"fra hvem i Höfdeslægten<ref>Höfdeslægten (''Hðfðaætt'') kaldtes en berömt og vidtlöftig Slægt i Island, som nedstammede fra Landnamsmanden Thord paa Höfde (en Gaard paa. Islands Nordland). Det er muligt at enten Helge eller Thorkatla have hört til den langt ude, da den var meget vidtlöftig, thi dens norsk-islandske stamfader ''Höfða-Þórðr'', Höfde-Thord, havde ikke mindre end 19 Börn. Om Helge ved Spörgsmaalet benyttede sig af et i Island da gjængse Ordsprog, kunne vi ikke sige, men han synes dog paa en forblommet Maade at have meent sig selv, i det han var födt paa Gaarden Höfde i Borgarfjorden og hans Familie da ligeledes kunde kaldes Höfdeslægten. Endelig kunde og ''höfðaætt'' (Hovedslægt eller Hoveders Stamme) betegne ethvert födt Menneskes Herkomst.</ref>
+:"fra hvem i Höfdeslægten<ref>Höfdeslægten (''Höfðaætt'') kaldtes en berömt og vidtlöftig Slægt i Island, som nedstammede fra Landnamsmanden Thord paa Höfde (en Gaard paa. Islands Nordland). Det er muligt at enten Helge eller Thorkatla have hört til den langt ude, da den var meget vidtlöftig, thi dens norsk-islandske stamfader ''Höfða-Þórðr'', Höfde-Thord, havde ikke mindre end 19 Börn. Om Helge ved Spörgsmaalet benyttede sig af et i Island da gjængse Ordsprog, kunne vi ikke sige, men han synes dog paa en forblommet Maade at have meent sig selv, i det han var födt paa Gaarden Höfde i Borgarfjorden og hans Familie da ligeledes kunde kaldes Höfdeslægten. Endelig kunde og ''höfðaætt'' (Hovedslægt eller Hoveders Stamme) betegne ethvert födt Menneskes Herkomst.</ref>
 :din Gjæk fik Digteraand?"

@@ Linje 3 340: / Linje 3 340: @@
 :8.
-:lllugi talaði virða<ref>íta , T,</ref> við
+:Illugi talaði virða<ref>íta , T,</ref> við
 :::::enn vernda<ref>orða, T.</ref> fljóti,
 :stendr af henni löstrinn ljóti,
@@ Linje 3 490: / Linje 3 490: @@
 :::::móð ok þjósti:
 :Þórunn trúi ek þessu upp ljósti,
-:pèr hefir orðit hverft í brjósti.
+:þèr hefir orðit hverft í brjósti.