Småtræk af Kjæltringernes Liv - Revisjonshistorikk

Carsten på 17. jun. 2016 kl. 14:20

2016-06-17T14:20:02Z

Carsten på 17. jun. 2016 kl. 14:18

2016-06-17T14:18:00Z

Carsten på 9. jun. 2016 kl. 18:29

2016-06-09T18:29:31Z

Carsten: Småtræk af Kjæltringernes Liv

2016-06-09T18:26:39Z

Småtræk af Kjæltringernes Liv

Vis endringer

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. jun. 2016 kl. 14:20
Linje 104:		Linje 104:
	Pludder-Mads var født i Skive Landsogn, og derfor blev han konfirmeret i Skive Kirke. Han var en gammel Karl den Gang. Da han nu gik til Præsten, skulde han en Dag læse om Bespisningen af de 5000 Mænd. Saa falder det saadan ind, at Provsten spørger ham om, hvor meget der var blevet tilovers. "De wed a't," siger Mads. - "Skulde du ikke kunde huske det?" siger Provsten atter, "der var jo tolv Kurve fulde." - "Jamen, saa kommer det ogsaa an paa, Faaer, hvor store Kurve det var."		Pludder-Mads var født i Skive Landsogn, og derfor blev han konfirmeret i Skive Kirke. Han var en gammel Karl den Gang. Da han nu gik til Præsten, skulde han en Dag læse om Bespisningen af de 5000 Mænd. Saa falder det saadan ind, at Provsten spørger ham om, hvor meget der var blevet tilovers. "De wed a't," siger Mads. - "Skulde du ikke kunde huske det?" siger Provsten atter, "der var jo tolv Kurve fulde." - "Jamen, saa kommer det ogsaa an paa, Faaer, hvor store Kurve det var."

−	Jeg slutter med at gjøre F. Dyrlunds Ord til mine, naar han i sin Bog: Tatere og Natmandsfolk i Danmark, S. 279, siger: "Kunde de virkelig føle det som en fortjent Straf, at Øvrigheden en Gang i Ny og en Gang i Næ standsede dem i den saa godt som eneste Næringsmaade og Levevis, der var ladt dem aaben? Vor Tids naturlige Følelse vil snarere oprøres over at se f.Eks. en 60 aarig Kvinde indsat i Tugthuset paa 4 Aar for Løsgængeri."	+	Jeg slutter med at gjøre F. Dyrlunds Ord til mine, naar han i sin Bog: Tatere og Natmandsfolk i Danmark, S. 279, siger: "Kunde de virkelig føle det som en fortjent Straf, at Øvrigheden en Gang i Ny og en Gang i Næ standsede dem i den saa godt som eneste Næringsmaade og Levevis, der var ladt dem aaben? Vor Tids naturlige Følelse vil snarere oprøres over at se f. Eks. en 60 aarig Kvinde indsat i Tugthuset paa 4 Aar for Løsgængeri."

@@ Linje 92: / Linje 92: @@
 Der føg en Gang syv Kjæltringer inde i Torup, for det var saadan et grusseligt Snefog, og de var der vist i 5 Dage. De laa om Natten paa Halmbreuger,<ref>Halmbreuge: Knippe tærsket Halm.</ref> der var bredt paa Gulvet i Stuen, men om Morgenen var de tidlig oppe for at binde Halmen sammen og feje. Der var en af Konerne, som var noget doven, men hun fik ogsaa Bank hver Morgen. De var ellers meget skikkelige og læste deres Herrens Bøn, inden de rejste dem. Gaardens Børn, hvoraf den ene har fortalt dette, morede sig meget over at høre paa det Rakkertysk, de talte indbyrdes, og se, hvordan de bar dem ad. Det ene Mandfolk var gift med Per Linds Datter, han var Kobbersmed og sad om Dagen og bødede paa Kjedler.
-Efter hvad de Gamle har fortalt, kan man ikke skjønne rettere, end at adskillige Kjæltringer var ret velhavende. Om den flere Gange omtalte Per Linds Børn siges, at de var ordentlig klædte. Da Famlien laa over i en Gaard, fik Børnene der de fremmede Børn listet med op i Storstuen, og der fik de dem til at løse op for deres Poser og tage deres Klæder ud. Det var rigtig pæne Kjoler, de havde, udsyede paa Rakkermaner med Stads og røde Baand, og de var paa samme Mode som andre Børns, nemlig med korte Ærmer. Den ene Gaardmandsdatter kom i en Kjole for at prøve den og fandt saadant Behag deri, at hun siden bad sin Moder om at faa en ligesaa pæn Kjole som Per Linds Døtre. Men hun fik en god Del Skjænd i Steden.
+Efter hvad de Gamle har fortalt, kan man ikke skjønne rettere, end at adskillige Kjæltringer var ret velhavende. Om den flere Gange omtalte Per Linds Børn siges, at de var ordentlig klædte. Da Familien laa over i en Gaard, fik Børnene der de fremmede Børn listet med op i Storstuen, og der fik de dem til at løse op for deres Poser og tage deres Klæder ud. Det var rigtig pæne Kjoler, de havde, udsyede paa Rakkermaner med Stads og røde Baand, og de var paa samme Mode som andre Børns, nemlig med korte Ærmer. Den ene Gaardmandsdatter kom i en Kjole for at prøve den og fandt saadant Behag deri, at hun siden bad sin Moder om at faa en ligesaa pæn Kjole som Per Linds Døtre. Men hun fik en god Del Skjænd i Steden.
 At adskillige af Kjæltringerne ikke var saa fuldstændig ærlige er næsten en Selvfølge, men man faar dog Indtrykket af, at dette ikke just var Regelen. Pludder-Mads sagde om sig selv. "Mads er ærlig, men det er hans Broder Morten ikke, for han vil ikke være det, han vil stjæle." En Aften, han gik forbi et Hus med sin Kone, saa han, at der hængte en Del Sild til Tørring paa en Silderane, saadan som de forhen havde stilt an mange Steder, imens der fangedes dygtig Sild i Limfjorden, og han siger da: "Tag os nogle af Sildene, Birret!" - "Nej, det er Synd," sagde hun. - "Synd! nej, det er ingen Synd, det er blot at gjøre nogle fiffige Puds." Men Birret var vel sagt ræd for, at nogle skulde se det, ellers var hun vist ikke saa øm af sig.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
-[[Fil:Tordenkalven.jpg|thumb|200px|<center>Chresten Christian Larsen (1806-1891), kendt som Tordenkalven.</center>]]
+[[Fil:Tordenkalven.jpg|thumb|250px|<center>Chresten Christian Larsen (1806-1891), kendt som Tordenkalven.</center>]]
+<center>'''[[Folkesagn og eventyr (dansk)|Folkesagn]]'''<br><br></center>
 <center><big><big>'''Småtræk af Kjæltringernes Liv'''</big></big><br><br>