Carsten på 27. mai 2020 kl. 05:18

2020-05-27T05:18:21Z

Carsten på 25. nov. 2019 kl. 16:34

2019-11-25T16:34:47Z

Carsten: Solsangen (V.B.Hjort)

2019-01-17T14:43:22Z

Solsangen (V.B.Hjort)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sólarljóð]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Solkvad (Sólarljóþ)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solsangen]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Her skrives Solsangen]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (B.C.Sandvig)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sol-Sången (AAA)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Forelskelsens kraft]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (FWP)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vers af Sólarljóð]] !! !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solsangen (V.B.Hjort)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:V. B. Hjort.jpg|thumb|200px|<center>Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)</center>]]

<center><big>'''[[Den gamle Edda - eller Oldemo'r |Den gamle Edda'''</big> '''- eller Oldemo'r]]'''

Overført på nudansk af '''Vilhelm B. Hjort''' 1865

<big><big>'''17. Solsangen''' </big></big></center>

::'''a. Barmhjærtigheds Løn og Falskheds Straf.'''

::1.
::Grusom Daad
::Hiin Kjæmpe øved,
::Mændene Liv
::Og Gods han røved,
::I Frelse kunde
::Ingen gaae
::Ad Vejen, hvor
::Paa Lur han laae.

::2.
::Han Maden oftest
::Ene nød,
::Og aldrig Nogen
::Til Maaltid bød,
::Førend i Møde
::Og Useldom
::En Vandringsmand
::Fra Vejen kom.

::3.
::Til Drikke trængte
::Den trætte Mand,
::Og stilled sig ganske
::Hungrig an,
::Som fæsted han ræd
::Af Hjærte Lid
::Til den, som var ond
::I forgangen Tid.

::4.
::Mad og Drikke
::Han ydede nu
::Den mødige Mand
::Af ærlig Hu,
::Han tænkte paa Gud
::Og gjorde ham vel,
::Han kjendte sin egen
::Syndige Sjæl.

::5.
::Men hiin stod op
::Med Ondt isinde,
::En farlig Gjæst
::Nu var derinde,
::Thi Synden svulmed,
::I Søvne han vog
::Den Snilde, som ellers
::Var saa klog.

::6.
::Om Hjælp han bad
::Til Himlens Gud,
::Da op han vaagned
::Og Livet gik ud,
::Men den, som ham bragte
::Uskyldig af Dage,
::Hans Syndeskyld maatte
::Paa sig tage.

::7.
::Hellige, Engle
::Fra Himmelhjem
::Nedstege og toge
::Hans Sjæl i Gjem,
::Reenlivet den nu
::I Evighed
::Hos Gud Almægtige
::Har sit Sted.
 

::'''b. Den timelige Lykkes Ustadighed.'''

::8.
::For Gods og Helsen
::Kan Ingen raade,
::Om Alting end
::Ham ganger til Baade,
::Hvad mindst han aner
::Tidt slaaer ham ned,
::Selv raader Ingen
::For egen Fred.

::9.
::Ej tænkte Unnar
::Og Sævold paa,
::At Lykken kunde
::Til Grunde gaae,
::Nøgne de stode,
::Alt var tilende —
::Som Ulve de maatte
::Til Skoven rende.
 

::'''c. Elskovs Farlighed.'''

::10.
::Elskovs Magt
::Har Mangen bedrøvet,
::Megen Kval
::Er af Kvinder øvet,
::Hvor skjære den mægtige
::Gud dem gjorde,
::Et skadeligt Væsen
::Dog de vorde.

::11.
::Skarthedin og Svafad,
::Venner kjære,
::Den Ene ej kunde
::Den Anden undvære,
::Førend een Kvinde
::Dem begge bedaared,
::Hvem Skjæbnen til deres
::Fordærv udkaared.

::12.
::De glemte Leg
::Og den lyse Dag,
::Den Liljevaand ene
::Var deres Behag,
::Det herlige Billed
::De tænkte paa,
::Alt Andet dem monne
::Af Sinde gaae.

::13.
::Saa sorrigfuld gik
::Den mørke Nat,
::Den søde Søvn
::Dem havde forladt;
::Af al den Harm
::Udrandt et Had,
::Som splittede Hjærtens
::Venner ad.

::14.
::Med Sligt, der kan
::Sig sjælden hænde,
::Som oftest det tager
::En grulig Ende:
::Til Holms de gik
::For den væne Viv,
::Der lode de begge
::Deres Liv.
 

::'''d. Hovmods-Daddel.'''

::15.
::Hovmod nære
::Bør ingen Mand,
::Derom jeg sandeligt
::Vidne kan;
::Thi de, som lægge
::Paa samme Flid,
::Sig fjerne fra Gud
::Den meste Tid.

::16.
::Raadø og Veboge
::Rige vare,
::Og syntes i Alting
::Vel at fare;
::Nu sidde de der
::Og mod Ilden sig dreje,
::For vexelviis
::Deres Vunder at pleje.

::17.
::Sig selv ikkun
::De stolede paa,
::Højt over Alle
::De troede sig staae;
::Men Livsloddet lod
::Den almægtige Gud
::Paa anden Maade
::For dem falde ud.

::18.
::Et Liv af alskens
::Vellyst fuld
::De førte, og frydede
::Sig med Guld;
::Løn som forskyldt
::De nu maa fange,
::Imellem Frost
::Og Ild at gange.
 

::'''e. Forsigtigheds Priis.'''

::19.
::Ej Lid til dine
::Fjender fæst,
::Om end de fagre
::Ord Dig give;
::Lov godt igjen,
::Det tjener bedst
::Af Andres Skade
::Klog at blive.

::20.
::Saa monne det Sørle
::Godraad gaae,
::Da han til Vigolf
::Tilflugt tog;
::Sin Broders Bane
::Han stolede paa,
::Men denne troløs
::Ham bedrog:

::21.
::Af ærligt Hjærte
::Han gav dem Fred,
::De lovede Guld
::I Vederlag,
::Saa drak de sammen
::I Enighed,
::Men Falskhed siden
::Kom for Dag.

::22.
::Thi da derefter
::Paa anden Dag
::De gjennem Jætte-
::Dalen red,
::Saa sloge de ham
::Med Sværdeslag,
::Ham sagesløs
::De huggede ned.

::23.
::Ad lønlig Sti
::Hans Lig man drog,
::Og kasted i Vældet
::I Stykker smaa;
::Man vilde det skjule,
::Vorherre dog,
::Den Hellige, det
::Fra Himlen saae.

::24.
::Den sande Gud
::Hans Sjæl gav Kald
::Til frydelig
::Hos sig at boe;
::Men Morderne
::Fra deres Kval
::Vist skulle kaldes
::Seent til Ro.
 

::'''f. Religionen.'''

::25.
::Guddomsordets
::Diser Du bede,
::At være Dit Hjærte
::Huldt tilrede;
::Ugen derefter
::Du din Vilje
::I Alting lykkelig
::Da skal gilje.

::26.
::Naar Du i Vrede
::Dig har forløbet,
::Ej Ondt Du gjøre
::Oven ikjøbet;
::Du lindre skal
::Ved at gjøre vel
::De Saar, Du slog,
::Det gavner din Sjæl.

::27.
::Om alt Godt
::Du bede til Gud,
::Der Mennesket satte
::I Verden ud;
::Den Mand sin Byrde
::Meget øger,
::Som seent vor Faders
::Tjeneste søger.

::28.
::Og har Du nogen
::Lønlig Brøst,
::Saa bed for den
::Med ivrig Røst;
::Hvo ikke beder,
::Han Intet faaer,
::Den Tavses Tarv
::Man sjælden forstaaer.

::29.
::Aarle jeg kaldes,
::Silde jeg kommer
::Til Tærskelen hos
::Den højeste Dommer;
::Nu stunder jeg did,
::Han Løfte mig gav,
::Den fanger Kraas,
::Paa Kraas gjør Krav.

::30.
::Det volder Synden,
::At vi ej glade
::Lidenskabens
::Hjem forlade,
::Den kun frygter,
::Som gjør det Onde:
::Held den, som brødefri
::Være kunde!

::31.
::Hvo i sit Hjærte
::Kun nærer Svig,
::Han synes at være
::Ulven lig,
::Ham vil den Skjæbne
::Times i Eje,
::At han skal vandre
::Paa gloende Veje.

::32.
::Syv samfulde Venneraad
::Giver jeg her,
::Kløgtigen udtænkt
::Hvert især;
::Lær dem tilgavns,
::At de ikke undfalde,
::Til Lærdom nyttige
::Ere de alle!
 

::'''g. Livet er godt, Døden haard.'''

::33.
::Hvor salig i Liden-
::skabens Hjem
::Jeg var, det nu
::Skal sættes frem,
::Og saa, hvor Menneskens
::Børn ville Nødigen sig
::Fra Livet skille.

::34.
::Vellyst og Stolthed
::De Mennesker svige,
::Som efter Rigdomme
::Stadigen hige,
::Blanke Penge —
::Sorger lange,
::Guldet har
::Bedaaret Mange.

::35.
::For Folk jeg syntes
::Mig at fornøje,
::Thi Fremtiden havde
::Jeg lidet for Øje,
::Og fuld af Nydelse
::Skabtes jo
::Dette Dvælens
::Og Dvalens Bo.

::36.
::Længe knuget
::Jeg sad paa Spring,
::Livet var mig
::Saa kjær en Ting,
::Men en Stærkere
::Raadede der,
::Fremad gaaer
::Den Døendes Færd.

::37.
::Dødens Strikker
::Da jeg mærked,
::Haardt omsnoet
::Min Side værked,
::Jeg vilde dem slide,
::For stærke de vare —
::Let det er
::For den Løse at fare.

::38.
::Ene jeg følte
::Den svulmende Smerte
::Fra alle Kanter
::At gribe mit Hjærte,
::Hver Aften Dødens
::Møer mig bøde
::Med vaklende Trin
::Hos dem at møde.

::39.
::Solen, Dagens
::Sande Stjerne,
::Mod Havet saaes
::Sig trist at fjerne,
::Da hørte jeg fra
::En anden Side
::Dødens Porte
::Hvinende skride.

::40.
::Solen jeg saae
::I Straaleblod,
::[Da heldede svarligt
::Fra Verden mit Mod],
::I mange Maader
::Jeg syntes hun stod
::Langt mere mægtig,
::End før det lod.

::41.
::Ja Solen syntes mig
::Saa at skue,
::Som Lys af Guds egen
::Herlighedslue,
::For hende jeg bøjed mig
::Sidste Gang
::I denne Timelig-
::hedens Vang.

::42.
::Saa straalende da
::Jeg Solen saae,
::At al min Viden
::Syntes forgaae,
::Da hørte jeg Gjaller-
::Strømmens Flod
::Hisset brølende,
::Blandet med Blod.

::43.
::Solen skued
::Mit bævende Øje,
::I Rædsel jeg maatte
::Mig sammenbøje,
::Thi over Maade
::Var Hjærtet mit
::I sine Fibre
::Sønderslidt.

::44.
::Sol skued jeg sjælden
::I større Smerte,
::Da heldede svarligt
::Fra Verden mit Hjærte,
::Af Træ min Tunge
::Mig forekom
::Og Kulde betog mig
::Rundtenom.

::45.
::Siden hiin Sorgens
::Dag forgik,
::Aldrig jeg Syn
::Paa Solen fik,
::Fjældstrømmen over mig
::Sammenslog,
::Kaldet fra Kvaler,
::Bort jeg drog.

::46.
::Jeg fødtes knap
::Før Haabets Stjærne
::Fra Brystet fløj
::Imod det Fjerne,
::Mod højen Himmel
::Flugten gik,
::Aldrig den daled
::Og Hvile fik.

::47.
::Langsomt tyktes
::Mig at gaae
::Hiin Nat, da jeg
::Var strakt paa Straa,
::Da følte jeg ret
::Det Guddomsord,
::Mennesket er
::Ikkun af Jord.

::48.
::Gud, den Levende,
::Som frembragte
::Jord og Himmel,
::Skal vide og agte,
::Hvor eensomt Mange
::Heden fare,
::Endskjøndt de have
::En Slægtningskare.

::49.
::Paa sine Gjerninger
::Hviler Enhver,
::Salig, hvo Godt
::Udførte her!
::Mig, som var før
::I Rigdom stedt,
::En Seng nu var
::Med Sand beredt.

::50.
::Hudens Trang
::Tidt lokker en Mand,
::Mangen for stærk
::Den føle kan,
::Ledest mig nu
::Af Alting var
::Vandet i Et Badekar.

::51.
::Ni Dage paa Norners
::Stol jeg laae,
::Op til Hest
::Man løftet mig saa,
::Grim monne Gygers
::Sol opstige
::Igjennem Skyer
::I skyfuldt Rige.

::52.
::Foruden og inden,
::Mig forekom,
::Syv Dybets Verdener
::Foer jeg om;
::Foroven og neden
::Et bedre Spor
::Jeg søgte, hvor lettest
::Frem jeg foer.
 

::'''h. Helvede.'''

::53.
::Nu er at melde,
::Hvad først jeg saae
::Da Pinehjemmet
::Jeg monne naae;
::Sjæle som svedne
::Fugle fløj,
::Talrigt de sværmed
::Som Myggetøj.

::54.
::Fra Vesten Savnets
::Drager foer
::Og lagde for Ildens
::Fyrste Spor,
::De fløj med rystende
::Vingekast,
::Saa vide i Himmel
::Og Jord det brast.

::55.
::Solhjorten saae jeg
::Fra Sønden gaae,
::To Væsener lagde
::Ham Tømme paa,
::Til Jorden ned
::Han Fødderne strakte,
::Til Himlen op
::Han Hornene rakte.

::56.
::Fra Norden saae jeg
::Ætmænd ride,
::Syv vare de ved
::Hinandens Side,
::De drak af fulde
::Horn den Mjød,
::Som reen af Ringgudens
::Kilde flød.

::57.
::Vinden tav
::Og Vandet randt
::Ej meer, men grimme
::Gny der løde,
::Hist man skumle
::Koner fandt,
::Der maled Muld
::Til Mandens Føde.

::58.
::Ængstligt de med
::Blod bestænkte
::Stene drog
::De mørke Kvinder,
::Hjærtet ud af
::Livet hængte
::Blodigt, slapt
::Af Sorgens Minder.

::59.
::Mange Mænd
::Med saaret Fod
::Saae jeg der
::Paa Gløder fare,
::Røde som af Jætteblod
::Deres Aasyn
::Alle vare.

::60.
::Mange Mænd,
::Hvem Naadens Gave
::Negtet blev
::Ved Gravens Rande,
::Over dem
::Med fæle Stave
::Hedenskabets
::Stjærner stande.

::61.
::Mænd jeg saae,
::Som hyppigt bare
::Avind over
::Andres Held,
::Blodigt dem
::I Brystet vare
::Runer skaarne,
::Smertens Gjæld.

::62.
::Mænd jeg saae,
::Kun lidet glade,
::Vildsomt fore
::De omkring: —
::Løn for dem,
::Der daare lade
::Sig af Verdens
::Usle Ting.

::63.
::Mænd jeg saae,
::Som Andres Eje
::Svigefuldt
::At vinde stræbte,
::Nu ad Penge-
::Lystens Veje
::Flokken Blyets
::Byrder slæbte.

::64.
::Mænd jeg saae,
::Som havde Mange
::Røvet Liv
::Og Gods med Harm,
::Mangen kraftig
::Edderslange
::Grov sig dybt
::I deres Barm.

::65.
::Mænd jeg saae,
::Som ej sig rene
::Havde holdt
::For Helligbrøde,
::Naglede til
::Hede Stene,
::Deres Hænder
::Haardt maa bøde.

::66.
::Mænd jeg saae,
::Som vilde gjerne
::Meer end billigt
::Var stoltsere,
::Pæne Luer
::Heelt moderne
::Deres Klæder
::Nu brodere.

::67.
::Mænd jeg saae,
::Som mange Løgne
::Monne her
::Om Andre sprede;
::Helvedravne
::Deres Øjne
::Grusomt ud af
::Hov'det siede.

::68.
::Dog jeg vil
::Om Resten tie,
::Som i Helved
::Plager bar;
::Søden Kløe
::Suren Svie,
::Vellyst Vee
::I Følge har.
 

::'''i. Himlen.'''

::69.
::Nu saae jeg Mænd,
::Som havde i Livet
::Meget efter
::Guds Love givet,
::Rene Kjerter
::Over dem brændte,
::Klare Straaler
::De udsendte.

::70.
::Der saae jeg Mænd,
::Som af ganske Sjæl
::Fremmet havde
::De Fattiges Vel,
::Engle sig over
::Issen svang
::Og hellige Bøger
::Der afsang.

::71.
::Der saae jeg Mænd,
::Som idelig
::Med Faste havde
::Spæget sig,
::Guds Engle sig for
::Dem Alle neje,
::Det er den ypperste
::Fryd at eje.

::72.
::Mænd jeg saae,
::Som her i Livet
::Havde Moderen
::Føde givet;
::Hyggelige
::Hvilesteder
::Paa Himmelstraaler
::Man dem bereder.

::73.
::Sjælen havde
::Tvættet reen
::Hellige Møer
::For Syndens Meen
::Paa dem, som her
::I mange Dage
::Egen Krop
::Med Piner plage.

::74.
::Høje Karme
::Mod Himlen kjørte,
::Til Herren deres
::Veje førte,
::De Karme slige
::Mænd frembåre,
::Som sagesløse
::Myrdet vare.
 

::'''k. Bøn og Veeklage.'''

::75.
::Mægtige Fader!
::Højeste Søn!
::Og Du Himlens
::Hellige Aand!
::Du, som skabte,
::Hør min Bøn:
::Os fra Jammer
::Fri din Haand!

::76.
::Vold og List
::I Forhærderens Døre
::Sidde, det store
::Ord de føre;
::Stadig de fnyse
::Jernstrømme,
::Derfor i Strid
::Vi Mennesker svømme.

::77.
::Odins Hustru
::Higende roer
::Paa Jordens Skib
::I Nydelsens Spor,
::Seent hun Sejlene
::Tager ind,
::Paa Attraaes Reb
::De knejse for Vind.
 

::'''l. Slutning.'''

::78.
::Nu Solglads Sønner
::Og jeg, din Fa'r,
::Det Hjortehorn, Søn!
::Dig raadet har,
::Som Fredens Fyrstes
::Vise Bud
::Af Højen førte
::Fordum ud.

::79.
::Her ere Runer,
::Som Møer mon riste,
::Raadsnild den første,
::Formsnild den sidste,
::Og andre syv
::Af det Søsterkor,
::Ni tilsammen
::Døttre af Njord.

::80.
::Hvor haver den ikke
::Svælget i Vold,
::Den kampbegejstrede
::Helteold!
::Den øste Blod
::Og af Mandefald
::Suged sin Kraft,
::Det var dens Kald.

::81.
::Nu har jeg lært
::Dig Denne Sang,
::Den skal Du synge
::For Andre engang,
::Solens Sang;
::Jeg troer, man vil finde,
::At Mindst af Løgn
::Er i denne inde.

::82.
::Nu skilles vi ad,
::Men sankes i Lag
::Paa Menneskehedens
::Højtidsdag.
::Herre Gud giv
::De Døde Ro,
::Og Trøst til dem
::Som i Live boe.

::83.
::En gylden Lære
::I Drømme Du fik,
::Sandheden viste sig
::For dit Blik;
::Ingen Viismand
::Om Solens Sang
::Har hørt, den lød
::Nu første Gang.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Vilhelm B. Hjort]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 05:18
Linje 20:		Linje 20:


−	[[Fil:V. B. Hjort.jpg\|thumb\|200px\|<center>Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)</center>]]	+	[[Fil:V. B. Hjort.jpg\|thumb\|200px\|<center>Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)</center>]]<br>
		+	[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
		+	[[Fil:Hjorts Edda cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-gamle-edda-vilhelm-b-hjort-9788743014065 \| <center>Vilh. B. Hjort: '''Den gamle Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

	<center><big>'''[[Den gamle Edda - eller Oldemo'r \|Den gamle Edda'''</big><br>'''- eller Oldemo'r]]'''		<center><big>'''[[Den gamle Edda - eller Oldemo'r \|Den gamle Edda'''</big><br>'''- eller Oldemo'r]]'''

@@ Linje 418: / Linje 418: @@
 ::Skal sættes frem,
 ::Og saa, hvor Menneskens
-::Børn ville Nødigen sig
+::Børn ville
 ::Fra Livet skille.
@@ Linje 605: / Linje 606: @@
 ::Ledest mig nu
 ::Af Alting var
-::Vandet i Et Badekar.
+::Vandet i
@@ Linje 705: / Linje 707: @@
 ::Saae jeg der
 ::Paa Gløder fare,
-::Røde som af Jætteblod
+::Røde som af
 ::Deres Aasyn
 ::Alle vare.
@@ Linje 874: / Linje 877: @@
 ::Veje førte,
 ::De Karme slige
-::Mænd frembåre,
+::Mænd frembare,
 ::Som sagesløse
 ::Myrdet vare.
@@ Linje 954: / Linje 957: @@
 ::81.
-::Nu har jeg lært
+::Nu har jeg lært Dig
-::Dig Denne Sang,
+::Denne Sang,
 ::Den skal Du synge
 ::For Andre engang,

Solsangen (V.B.Hjort) - Revisjonshistorikk

Carsten på 27. mai 2020 kl. 05:18

Carsten på 25. nov. 2019 kl. 16:34

Carsten: Solsangen (V.B.Hjort)