Tornarsuk og Tornak (Glahn) - Revisjonshistorikk

Carsten på 30. aug. 2024 kl. 12:43

2024-08-30T12:43:58Z

Carsten på 29. aug. 2024 kl. 10:13

2024-08-29T10:13:25Z

Carsten på 29. aug. 2024 kl. 10:10

2024-08-29T10:10:18Z

Carsten på 29. aug. 2024 kl. 10:08

2024-08-29T10:08:54Z

Carsten: Tornarsuk og Tornak (Glahn)

2024-08-29T10:07:53Z

Tornarsuk og Tornak (Glahn)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Tornarsuk og Tornak (Glahn)]] !! !!
|-
|}

<blockquote>[[Fil:Maske 03.jpeg|thumb|300px|<center>Grønlandsk shamanmaske</center>]]<center>

'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''
 ''Uddrag af'' <big> '''»Henric Christopher Glahns dagbøger 1763-68«'''</big>
 <big><big>'''Om Tornarsuk og Tornak'''</big></big>
 ''D. 27. November 1767''
 '''Henric Christopher Glahn''' Kjøbenhavn 1921</center>
 

'''Om Tornarsuk'''

Hist og her i mine forrige Dagbøger er indrykket noget af Grønlændernes Fabellære. Jsær om adskillige, deels aandelige, deels legemlige Væsener, som de troe, og af hvilke nogle kan kaldes gode, andre onde, og atter andre, som ey kan henføres til nogen af disse Klasser, efterdj de holdes for at giøre ligesaa lidet ont som got og tilføye Menneskerne hverken Skade eller Gavn.

Her vil jeg handle om ''Tornarsuk''<ref>Tôrnârssuk (betyder nærmest: den enestaaende el. aparte aand).</ref> og Angekut deres ''Tornak.''<ref>Tôrnaq (hjælpeaand).</ref> Dog i Forveyen maa giøres en almindelig Anmærkning, som bestaar deri, at saavidt man kan mærke, troe Grønlænderne at et hvert aandeligt eller Legemligt Væsen er ganske independent, saa at det eene af disse ey staaer under eller kierer sig efter det andet, saa at det synes, at Grønlænderne som et frit Folk har derefter indrettet deres Meening om Guderne. Det er almindeligt hos Menneskene at slutte fra det, de af Erfaring veed, til det, de ikke viide.

Nu til Sagen.

''Tornarsuk'' bør især, som jeg skiønner, anses for Grønlændernes fornemste Guddom, og for den, de meest elske, saasom de troe sig ved ham at nyde meest got. Sandt. De tillegge ham ikke Skabelsen af deres Tilværelse; men for Opholdelsen maa de dog, efter deres Meening, for en Deel takke ham; i det han formedelst ''Angekkut'', som meenes at staa i nøye Forbund med ham, og formedelst disses ''Tornak'' giver dem de beste Raad til at formilde Luften, at faae gode ''Amuleta'', at afvende Landeplager og helbrede Sygdomme. Med et Ord; til at blive Lykkelig. Det er og ham, som aabenbarer dem alle hemmelige Ting, saasom: Hvi hiin blev bortrykket af en Sygdom midt i sine Dage? Hvorfore denne druknede i sin Kajak? Af hvad Aarsag Sælene ikke ere endnu komne? Hvi det har i en saa lang Tid været ont Veyr? o: s: f: Det er ham, som enten selv eller ved ''Tornak'' geleyder ''Angekokken'' paa sine Reyser igiennem Luften, Vandet og Afgrunden, giver ham Tilstanden i Himmelen, paa Jorden og under Jorden tilkiende, og hielpe ham især at overvinde den Helvedes Gudinde som holder Sælene ligesom fængslede hos sig.<ref>''Poul Egede'' kalder hende "Tornarsuks Oldemoder" (Efterretn. om Grønl. 79 f.).</ref> Denne ''Tornarsuk'', skiønt han i følge det foregaaende, er holdet for et mægtigt, viis og godgiørende Væsen, saa er han dog iblant heel spøgefuld og kaad, som en ung Kalv: thi han fixerer Grønlænderne undertiden, idet han lister sig saa uformærkt ind i Huusene, hvor han kaster Vandspandene over Ende og giør dem en Hob andre smaa Pudserier. Sommetider er han noget tver, saa han ikke, førend efter lang Ombeden og mange igientagne Ophævelser, vil føye Menneskene i deres Begieringer.

Siden Grønlænderne deri stemme overeens at ''Tornarsuk'' er et mægtigt, viist og godgiørende Væsen. Siden der er ingen hellig Forretning, om jeg saa maa kalde det, hvori han jo nævnes og haver sin Rulle at spille. Efterdj der er ingen ''Angekkok'' saa usel, at han jo troer sig, at staa i nøye Venskab med ham. Saasom der er intet Barn saa lidet, at det jo har hørt af ''Tornarsuk'' at sige, skulde det synes, at hans Skikkelse skulde ey være ubekient for nogen. Jkke destomindre findes der dog mange, som ey viide, enten ''Tornarsuk'' har Skikkelse af nogen eller ikke, om han bør regnes til Aandernes eller Dyrenes Klasse. De som meene sig best oplyste tillægge ham et Slags Legeme<ref>Man agter, at alle Aander haver efter Grønl: Meening et Slags Legeme, som dog er af en finere Materie.</ref>. Men hvorledes det seer ud og af hvad Størelse og Figur det er, deri ere de ikke eenige. Nogle give ham et Legeme omtrent af samme Størelse og Skikkelse, som det menneskelige; da disse igien ere ueenige imellem sig selv, efterdj nogle sige at han seer grim ud i Ansigtet og haver et brændende eller ligt brændende Bryst, da andre derimod ikke melder noget herom. Andre beskriver ham langt større end et Menneske; men nogle meget mindre, og somme giver ham tilsidst et Legeme, som er mindre end en Finger lang<ref>"Da jeg vilde vide af en ''Angekkok'', som talede meget om ''Tornarsuk'', hvordan han saa ud? det han best kunde vide, siden han var hans Søn; thi Tornarsuk kaldes alle Angekkokers Fader. Han svarede: at han var ei længere end hans lille Finger, og Munden var ikke som andres Munde, men lodret op og ned; derfor maatte han hælde med Hovedet naar han aad; han plejede at see ham i Mørke, det kunde andre ikke. Da jeg sagde til de andre, at det var Usandhed alt hvad han talte, svarede han selv: Du lyver ikke. ''Angekkuts'' Ideer om ''Tornarsuk'' ere ulige: Ligesom denne sagde, at han er meget liden, sige andre, at han er overmaade stor; – – – – – andre sige, at han ligner et Menneske, men har kun een Arm, som er stor og seer fæl ud; andre igien sige, at han ligner en Biørn, men giør intet Ondt; han veed Aarsagen til deres Sygdomme, og hvad Middel de skal bruge derimod." Saaledes siger ''Poul Egede'' i 1740 (Efterretn. om Grønl. 197), altsaa et godt stykke nærmere ved den helt hedenske tid.</ref> Om man heraf skulde kunde slutte, at Grønlænderne haver i de ældre Tider troet, at Tornarsuk har kundet forandre sin Skikkelse, men at Efterkommerne siden har troet enhver den Skikkelse, i hvilken Forfædrene har meent, at han har aabenbaret sig for dem, lader jeg staae ved sit Værd.

Et Slags Udødelighed tillegges ham, dog maa man under de magiske Forretninger ey lade en F...s gaae. Den siger man, er i Stand at dræbe ham. Nogle forkaste dog dette og sige, at det er ey ''Tornarsuk'' men ''Angekkokken'', som døer deraf. Andre lee af begge Meeninger og enten lade dem staae ved sit Værd eller og aldeeles forkaster dem.<ref>"Nogle sige, at han er udødelig, andre, at han kan dræbes af en Vind, som er liig en Piil, med en sort og en hviid Fier, som styrer den; derfor befaler de, at enhver, medens Hexeriet varer, vogter sig ikke at berøve enten Hexemesteren eller ''Tornarsuk'' deres Liv; andre meene, at dersom han rører ved en Hund, da døer han." (P. Egede: Efterretn. om Grønl. 197).</ref> Saa uformelig og usammenhængende Grønlændernes Meening end er om ''Tornarsuk'', saa sees dog saa meget deraf, at han holdes for et mægtigt, viist og godgiørende Væsen, af aller største Betydenhed for Grønlænderne, saasom de uden ham skulde vel lade blive at overvinde den Helvedes Gudinde, at løse Sælene, at indhente Kundskab allevegne fra, at faae kraftige Raad mod Sygdomme, og gode Amuleta imod uheldig Fangst.<ref>Ifølge citaterne af ''Poul Egede'' synes ''Glahn'' at have lagt vel meget ind i Tôrnârssuk dyrkelsen. Med hensyn til "at overvinde den Helvedes Gudinde" er det (Efterretn. om Grl. 79) ikke Tôrnârssuk, men angákoqens private tôrnaq, som hjælper ham dertil. Men umuligt er det jo alligevel ikke, at Glahn kan være trængt længere ind i disse ting end det lykkedes Poul Egede at komme.</ref> Det vilde uden ham være dem umueligt at opholde Livet og forhverve sig den fornødne Fødde og Klæde, saasom de uden hans Godhed og Magt vilde ikke faa Dyrene af Afgrunden, og uden hans Viisdom ey faae til visse at viide, hvad Slags ''Arnurset''<ref>ârnussat, flt. af ârnuaq-amulet.</ref> de burde bruge. Jngen Under er det, at han altsaa er baade Unge og Gamle bekiendt, at de alle viide at tale om ham, at de i nogen Grad elsker ham, at deres største Religions Øvelse gaar ud paa at vinde ham, skiønt de dog ikke skiøtte meget om at have selv noget at bestille med ham, hvilket de overlade til deres ''Angekkut'', som de, hvis Ven han holdes for at være.

'''Om Tornak'''

Med ''Tornarsuk'' staaer ''Tornak'' i meget nøye Forvandskab: thi naar en Grønlænder bliver Angekkok faaer han strax slig en Aand.

Det er vanskeligt at sige, hvad Begreb Grønlænderne giør sig om den; uden allene dette at ''Tornak'' synes at være som et Slags Gesandt fra ''Angekkok'' til ''Tornarsuk'', som giver ''Angekkokken'' formedelst ''Tornak'' sin Villie eller Svar tilkiende, og om ''Angekkok'' nyder den Naade at faae Svaret af ''Tornarsuks'' egen Mund, da at forklare, hvad deri er uforstaaeligt. Paa hvad Maade ''Tornak'' faaer ''Tornarsuks'' Svar at viide, er, saa vidt mig er bekiendt, hidindtil uopdaget, ikke heller har jeg hidindtil kundet faae det at viide, thi alle, som jeg har spurgt derom, have svaret, at de ikke vidste det.

Om ''Tornak'' er ellers dette at mærke, at den altid er en Siel enten af Mennesker eller Dyr, og er dette Aarsagen, hvorfore nogle have deres egne Forfædre til ''Tornak''. Jeg kiender en ''Angekkok'' som haver Solen, en anden, som haver en ''Tudlik,<ref>tûgdlik-ømmert.</ref> og en, som haver en Musling til ''Tornak''. —

 

==Fodnoter==
 
<references/>
 

==Kilde==
Fra Henric Christopher Glahn: ''Henric Christopher Glahns Dagbøger for årene 1763-64, 1766-67 OG 1767-68'', udgivet i anledning af 200-aaret for Kolonisationens Begyndelse som et Bidrag til Kendskabet til gamle Dages Grønland. Udgaven besørget ved H. Ostermann. København, 1921, ss. 186-189.</blockquote></blockquote>
 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Henric Christopher Glahn]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 '''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''
 <br><br>''Uddrag af''<br> '''[[Henric Christopher Glahns dagbøger 1763-68|»Henric Christopher Glahns<br> dagbøger 1763-68«]]'''
-<br><br><br><big><big>'''Tornarsuk og Tornak'''</big></big>
+<br><br><br><big><big>'''Tornarsuk og Tornak<br>– Magter og Hjælpeånder'''</big></big>
 <br>''D. 27. November 1767''
 <br>'''Henric Christopher Glahn'''<br>Kjøbenhavn<br>1921</center>

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 '''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''
-<br><br><br>''Uddrag af''<br><big> '''»Henric Christopher Glahns<br> dagbøger 1763-68«'''</big>
+<br><br>''Uddrag af''<br> '''[[Henric Christopher Glahns dagbøger 1763-68|»Henric Christopher Glahns<br> dagbøger 1763-68«]]'''
 <br><br><br><big><big>'''Tornarsuk og Tornak'''</big></big>
 <br>''D. 27. November 1767''

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 '''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''
 <br><br><br>''Uddrag af''<br><big> '''»Henric Christopher Glahns<br> dagbøger 1763-68«'''</big>
-<br><br><br><big><big>'''Om Tornarsuk og Tornak'''</big></big>
+<br><br><br><big><big>'''Tornarsuk og Tornak'''</big></big>
 <br>''D. 27. November 1767''
 <br>'''Henric Christopher Glahn'''<br>Kjøbenhavn<br>1921</center>

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 Hist og her i mine forrige Dagbøger er indrykket noget af Grønlændernes Fabellære. Jsær om adskillige, deels aandelige, deels legemlige Væsener, som de troe, og af hvilke nogle kan kaldes gode, andre onde, og atter andre, som ey kan henføres til nogen af disse Klasser, efterdj de holdes for at giøre ligesaa lidet ont som got og tilføye Menneskerne hverken Skade eller Gavn.
-Her vil jeg handle om ''Tornarsuk''<ref>Tôrnârssuk (betyder nærmest: den enestaaende el. aparte aand).</ref> og Angekut deres ''Tornak.''<ref>Tôrnaq (hjælpeaand).</ref> Dog i Forveyen maa giøres en almindelig Anmærkning, som bestaar deri, at saavidt man kan mærke, troe Grønlænderne at et hvert aandeligt eller Legemligt Væsen er ganske independent, saa at det eene af disse ey staaer under eller kierer sig efter det andet, saa at det synes, at Grønlænderne som et frit Folk har derefter indrettet deres Meening om Guderne. Det er almindeligt hos Menneskene at slutte fra det, de af Erfaring veed, til det, de ikke viide.
+Her vil jeg handle om ''Tornarsuk'' <ref>Tôrnârssuk (betyder nærmest: den enestaaende el. aparte aand).</ref> og Angekut deres ''Tornak.''<ref>Tôrnaq (hjælpeaand).</ref> Dog i Forveyen maa giøres en almindelig Anmærkning, som bestaar deri, at saavidt man kan mærke, troe Grønlænderne at et hvert aandeligt eller Legemligt Væsen er ganske independent, saa at det eene af disse ey staaer under eller kierer sig efter det andet, saa at det synes, at Grønlænderne som et frit Folk har derefter indrettet deres Meening om Guderne. Det er almindeligt hos Menneskene at slutte fra det, de af Erfaring veed, til det, de ikke viide.
 Nu til Sagen.
@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 ''Tornarsuk'' bør især, som jeg skiønner, anses for Grønlændernes fornemste Guddom, og for den, de meest elske, saasom de troe sig ved ham at nyde meest got. Sandt. De tillegge ham ikke Skabelsen af deres Tilværelse; men for Opholdelsen maa de dog, efter deres Meening, for en Deel takke ham; i det han formedelst ''Angekkut'', som meenes at staa i nøye Forbund med ham, og formedelst disses ''Tornak'' giver dem de beste Raad til at formilde Luften, at faae gode ''Amuleta'', at afvende Landeplager og helbrede Sygdomme. Med et Ord; til at blive Lykkelig. Det er og ham, som aabenbarer dem alle hemmelige Ting, saasom: Hvi hiin blev bortrykket af en Sygdom midt i sine Dage? Hvorfore denne druknede i sin Kajak? Af hvad Aarsag Sælene ikke ere endnu komne? Hvi det har i en saa lang Tid været ont Veyr? o: s: f: Det er ham, som enten selv eller ved ''Tornak'' geleyder ''Angekokken'' paa sine Reyser igiennem Luften, Vandet og Afgrunden, giver ham Tilstanden i Himmelen, paa Jorden og under Jorden tilkiende, og hielpe ham især at overvinde den Helvedes Gudinde som holder Sælene ligesom fængslede hos sig.<ref>''Poul Egede'' kalder hende "Tornarsuks Oldemoder" (Efterretn. om Grønl. 79 f.).</ref> Denne ''Tornarsuk'', skiønt han i følge det foregaaende, er holdet for et mægtigt, viis og godgiørende Væsen, saa er han dog iblant heel spøgefuld og kaad, som en ung Kalv: thi han fixerer Grønlænderne undertiden, idet han lister sig saa uformærkt ind i Huusene, hvor han kaster Vandspandene over Ende og giør dem en Hob andre smaa Pudserier. Sommetider er han noget tver, saa han ikke, førend efter lang Ombeden og mange igientagne Ophævelser, vil føye Menneskene i deres Begieringer.
-Siden Grønlænderne deri stemme overeens at ''Tornarsuk'' er et mægtigt, viist og godgiørende Væsen. Siden der er ingen hellig Forretning, om jeg saa maa kalde det, hvori han jo nævnes og haver sin Rulle at spille. Efterdj der er ingen ''Angekkok'' saa usel, at han jo troer sig, at staa i nøye Venskab med ham. Saasom der er intet Barn saa lidet, at det jo har hørt af ''Tornarsuk'' at sige, skulde det synes, at hans Skikkelse skulde ey være ubekient for nogen. Jkke destomindre findes der dog mange, som ey viide, enten ''Tornarsuk'' har Skikkelse af nogen eller ikke, om han bør regnes til Aandernes eller Dyrenes Klasse. De som meene sig best oplyste tillægge ham et Slags Legeme<ref>Man agter, at alle Aander haver efter Grønl: Meening et Slags Legeme, som dog er af en finere Materie.</ref>. Men hvorledes det seer ud og af hvad Størelse og Figur det er, deri ere de ikke eenige. Nogle give ham et Legeme omtrent af samme Størelse og Skikkelse, som det menneskelige; da disse igien ere ueenige imellem sig selv, efterdj nogle sige at han seer grim ud i Ansigtet og haver et brændende eller ligt brændende Bryst, da andre derimod ikke melder noget herom. Andre beskriver ham langt større end et Menneske; men nogle meget mindre, og somme giver ham tilsidst et Legeme, som er mindre end en Finger lang<ref>"Da jeg vilde vide af en ''Angekkok'', som talede meget om ''Tornarsuk'', hvordan han saa ud? det han best kunde vide, siden han var hans Søn; thi Tornarsuk kaldes alle Angekkokers Fader. Han svarede: at han var ei længere end hans lille Finger, og Munden var ikke som andres Munde, men lodret op og ned; derfor maatte han hælde med Hovedet naar han aad; han plejede at see ham i Mørke, det kunde andre ikke. Da jeg sagde til de andre, at det var Usandhed alt hvad han talte, svarede han selv: Du lyver ikke. ''Angekkuts'' Ideer om ''Tornarsuk'' ere ulige: Ligesom denne sagde, at han er meget liden, sige andre, at han er overmaade stor; – – – – – andre sige, at han ligner et Menneske, men har kun een Arm, som er stor og seer fæl ud; andre igien sige, at han ligner en Biørn, men giør intet Ondt; han veed Aarsagen til deres Sygdomme, og hvad Middel de skal bruge derimod." Saaledes siger ''Poul Egede'' i 1740 (Efterretn. om Grønl. 197), altsaa et godt stykke nærmere ved den helt hedenske tid.</ref> Om man heraf skulde kunde slutte, at Grønlænderne haver i de ældre Tider troet, at Tornarsuk har kundet forandre sin Skikkelse, men at Efterkommerne siden har troet enhver den Skikkelse, i hvilken Forfædrene har meent, at han har aabenbaret sig for dem, lader jeg staae ved sit Værd.
+Siden Grønlænderne deri stemme overeens at ''Tornarsuk'' er et mægtigt, viist og godgiørende Væsen. Siden der er ingen hellig Forretning, om jeg saa maa kalde det, hvori han jo nævnes og haver sin Rulle at spille. Efterdj der er ingen ''Angekkok'' saa usel, at han jo troer sig, at staa i nøye Venskab med ham. Saasom der er intet Barn saa lidet, at det jo har hørt af ''Tornarsuk'' at sige, skulde det synes, at hans Skikkelse skulde ey være ubekient for nogen. Jkke destomindre findes der dog mange, som ey viide, enten ''Tornarsuk'' har Skikkelse af nogen eller ikke, om han bør regnes til Aandernes eller Dyrenes Klasse. De som meene sig best oplyste tillægge ham et Slags Legeme <ref>Man agter, at alle Aander haver efter Grønl: Meening et Slags Legeme, som dog er af en finere Materie.</ref>. Men hvorledes det seer ud og af hvad Størelse og Figur det er, deri ere de ikke eenige. Nogle give ham et Legeme omtrent af samme Størelse og Skikkelse, som det menneskelige; da disse igien ere ueenige imellem sig selv, efterdj nogle sige at han seer grim ud i Ansigtet og haver et brændende eller ligt brændende Bryst, da andre derimod ikke melder noget herom. Andre beskriver ham langt større end et Menneske; men nogle meget mindre, og somme giver ham tilsidst et Legeme, som er mindre end en Finger lang <ref>"Da jeg vilde vide af en ''Angekkok'', som talede meget om ''Tornarsuk'', hvordan han saa ud? det han best kunde vide, siden han var hans Søn; thi Tornarsuk kaldes alle Angekkokers Fader. Han svarede: at han var ei længere end hans lille Finger, og Munden var ikke som andres Munde, men lodret op og ned; derfor maatte han hælde med Hovedet naar han aad; han plejede at see ham i Mørke, det kunde andre ikke. Da jeg sagde til de andre, at det var Usandhed alt hvad han talte, svarede han selv: Du lyver ikke. ''Angekkuts'' Ideer om ''Tornarsuk'' ere ulige: Ligesom denne sagde, at han er meget liden, sige andre, at han er overmaade stor; – – – – – andre sige, at han ligner et Menneske, men har kun een Arm, som er stor og seer fæl ud; andre igien sige, at han ligner en Biørn, men giør intet Ondt; han veed Aarsagen til deres Sygdomme, og hvad Middel de skal bruge derimod." Saaledes siger ''Poul Egede'' i 1740 (Efterretn. om Grønl. 197), altsaa et godt stykke nærmere ved den helt hedenske tid.</ref> Om man heraf skulde kunde slutte, at Grønlænderne haver i de ældre Tider troet, at Tornarsuk har kundet forandre sin Skikkelse, men at Efterkommerne siden har troet enhver den Skikkelse, i hvilken Forfædrene har meent, at han har aabenbaret sig for dem, lader jeg staae ved sit Værd.
-Et Slags Udødelighed tillegges ham, dog maa man under de magiske Forretninger ey lade en F...s gaae. Den siger man, er i Stand at dræbe ham. Nogle forkaste dog dette og sige, at det er ey ''Tornarsuk'' men ''Angekkokken'', som døer deraf. Andre lee af begge Meeninger og enten lade dem staae ved sit Værd eller og aldeeles forkaster dem.<ref>"Nogle sige, at han er udødelig, andre, at han kan dræbes af en Vind, som er liig en Piil, med en sort og en hviid Fier, som styrer den; derfor befaler de, at enhver, medens Hexeriet varer, vogter sig ikke at berøve enten Hexemesteren eller ''Tornarsuk'' deres Liv; andre meene, at dersom han rører ved en Hund, da døer han." (P. Egede: Efterretn. om Grønl. 197).</ref> Saa uformelig og usammenhængende Grønlændernes Meening end er om ''Tornarsuk'', saa sees dog saa meget deraf, at han holdes for et mægtigt, viist og godgiørende Væsen, af aller største Betydenhed for Grønlænderne, saasom de uden ham skulde vel lade blive at overvinde den Helvedes Gudinde, at løse Sælene, at indhente Kundskab allevegne fra, at faae kraftige Raad mod Sygdomme, og gode Amuleta imod uheldig Fangst.<ref>Ifølge citaterne af ''Poul Egede'' synes ''Glahn'' at have lagt vel meget ind i Tôrnârssuk dyrkelsen. Med hensyn til "at overvinde den Helvedes Gudinde" er det (Efterretn. om Grl. 79) ikke Tôrnârssuk, men angákoqens private tôrnaq, som hjælper ham dertil. Men umuligt er det jo alligevel ikke, at Glahn kan være trængt længere ind i disse ting end det lykkedes Poul Egede at komme.</ref> Det vilde uden ham være dem umueligt at opholde Livet og forhverve sig den fornødne Fødde og Klæde, saasom de uden hans Godhed og Magt vilde ikke faa Dyrene af Afgrunden, og uden hans Viisdom ey faae til visse at viide, hvad Slags ''Arnurset''<ref>ârnussat, flt. af ârnuaq-amulet.</ref> de burde bruge. Jngen Under er det, at han altsaa er baade Unge og Gamle bekiendt, at de alle viide at tale om ham, at de i nogen Grad elsker ham, at deres største Religions Øvelse gaar ud paa at vinde ham, skiønt de dog ikke skiøtte meget om at have selv noget at bestille med ham, hvilket de overlade til deres ''Angekkut'', som de, hvis Ven han holdes for at være.
+Et Slags Udødelighed tillegges ham, dog maa man under de magiske Forretninger ey lade en F...s gaae. Den siger man, er i Stand at dræbe ham. Nogle forkaste dog dette og sige, at det er ey ''Tornarsuk'' men ''Angekkokken'', som døer deraf. Andre lee af begge Meeninger og enten lade dem staae ved sit Værd eller og aldeeles forkaster dem.<ref>"Nogle sige, at han er udødelig, andre, at han kan dræbes af en Vind, som er liig en Piil, med en sort og en hviid Fier, som styrer den; derfor befaler de, at enhver, medens Hexeriet varer, vogter sig ikke at berøve enten Hexemesteren eller ''Tornarsuk'' deres Liv; andre meene, at dersom han rører ved en Hund, da døer han." (P. Egede: Efterretn. om Grønl. 197).</ref> Saa uformelig og usammenhængende Grønlændernes Meening end er om ''Tornarsuk'', saa sees dog saa meget deraf, at han holdes for et mægtigt, viist og godgiørende Væsen, af aller største Betydenhed for Grønlænderne, saasom de uden ham skulde vel lade blive at overvinde den Helvedes Gudinde, at løse Sælene, at indhente Kundskab allevegne fra, at faae kraftige Raad mod Sygdomme, og gode Amuleta imod uheldig Fangst.<ref>Ifølge citaterne af ''Poul Egede'' synes ''Glahn'' at have lagt vel meget ind i Tôrnârssuk dyrkelsen. Med hensyn til "at overvinde den Helvedes Gudinde" er det (Efterretn. om Grl. 79) ikke Tôrnârssuk, men angákoqens private tôrnaq, som hjælper ham dertil. Men umuligt er det jo alligevel ikke, at Glahn kan være trængt længere ind i disse ting end det lykkedes Poul Egede at komme.</ref> Det vilde uden ham være dem umueligt at opholde Livet og forhverve sig den fornødne Fødde og Klæde, saasom de uden hans Godhed og Magt vilde ikke faa Dyrene af Afgrunden, og uden hans Viisdom ey faae til visse at viide, hvad Slags ''Arnurset'' <ref>ârnussat, flt. af ârnuaq-amulet.</ref> de burde bruge. Jngen Under er det, at han altsaa er baade Unge og Gamle bekiendt, at de alle viide at tale om ham, at de i nogen Grad elsker ham, at deres største Religions Øvelse gaar ud paa at vinde ham, skiønt de dog ikke skiøtte meget om at have selv noget at bestille med ham, hvilket de overlade til deres ''Angekkut'', som de, hvis Ven han holdes for at være.