JJ.Sandal: HTML-vask

2013-02-23T17:35:34Z

HTML-vask

Carsten: Udsigt over Indholdet Alvismaal (FM)

2013-01-12T14:45:42Z

Udsigt over Indholdet Alvismaal (FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Udsigt over Indholdet Alvismaal (FM)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

 

<big>'''Udsigt over Indholdet af Alvismaal'''</big></center>

 

I. Dvergen Alvis opfordrer sin forlovede Brud til i störste Hast at forlade hendes Jomfrubuur, og fölges hjem med ham (1). Förend dette skeer overrumpler Ving-Thor Dvergen, bebreider ham hans fæle Udseende og Herkomst, samt lader ham vide, at hans Byrd ingenlunde berettiger ham til en slig Brud (2). Alvis tilkjendegiver sit Navn og Bolig — siger sig være kommen for at besöge Vognenes Herre — samt antyder et givet Löfte, hvorpaa hans Ret til Fæstemöen grunder sig (3). Ving-Thor modsiger denne Paastand, som Brudens Fader (eller Værge) med det Tillæg, at han selv ej var hjemme da Löftet blev givet, skjöndt han allene af alle Guder var berettiget til at give et sligt (4). Alvis vredes, og spör hvem han er, som troer at raade over den klartskinnende Mö — samt lader ham vide, at kun faa vil kjendes ved ham som en fjærnt-træffende Skytte (5). Ving-Thor fremsiger dette sit Navn, tilligemed sin Faders; ogsaa erklærer han paa ny, at Dvergen aldrig skal faae den unge Mö med hans gode Villie (6). Alvis önsker nu at forliges med Ving-Thor og naae hans Samtykke til det saa höjt attraaede Giftermaal (7). Ving-Thor lader sig da for saavidt bevæge, at han lover sin Gjæst Pigen, naar han kan fortælle alt det fra enhver Verden, som Guden önskede at vide (8). Alvis indgaaer dette Vilkaar, da han har gjennemreist alle ni Verdener og seet eller udforsket alle Væsener (9).
II. Denne Afdeling indeholder Gudens Spörgsmaal og Dvergens Svar, angaaende de forskjellige Elementers og andre Naturgjenstandes forskjellige Benævnelser i Guders, Vaners, Alfers, Menneskers o. fl. Sprog. Her handles da især om: Jorden (10. 11). Himmelen (12. 13). Maanen (14. 15). Solen (16. 17). Skyerne (18. 19). Vinden (20. 21). Vindstille (22. 23). Söen (24. 25). Ilden (26. 27). Skov eller Træ (28. 29). Natten (30.31). Sæd eller Korn (32.33). Öl eller stærk Drik (34. 35).
III. Ving-Thor giver sin store Beundring tilkjende over Dvergens Visdom — men lader ham med det samme vide, at han er bleven ilde narret, da Dagen havde overrasket ham, og Solens Straaler allerede indtrængte i Husene (36).

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
@@ Linje 14: / Linje 13: @@
 Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821
 <big>'''Udsigt over Indholdet af Alvismaal'''</big></center>
-    <p>I. Dvergen <em>Alvis </em>opfordrer sin forlovede Brud   til i störste Hast at forlade hendes Jomfrubuur, og fölges hjem med ham   (1). Förend dette skeer overrumpler <em>Ving-Thor </em>Dvergen, bebreider   ham hans fæle Udseende og Herkomst, samt lader ham vide, at hans Byrd   ingenlunde berettiger ham til en slig Brud (2). <em>Alvis </em>tilkjendegiver   sit Navn og Bolig — siger sig være kommen for at besöge Vognenes Herre —   samt antyder et givet Löfte, hvorpaa hans Ret til Fæstemöen grunder sig   (3). <em>Ving-Thor </em>modsiger denne Paastand, som Brudens Fader (eller   Værge) med det Tillæg, at han selv ej var hjemme da Löftet blev givet,   skjöndt han allene af alle Guder var berettiget til at give et sligt   (4). <em>Alvis </em>vredes, og spör hvem han er, som troer at raade over   den klartskinnende Mö — samt lader ham vide, at kun faa vil kjendes ved   ham som en fjærnt-træffende Skytte (5). <em>Ving-Thor </em>fremsiger dette   sit Navn, tilligemed sin Faders; ogsaa erklærer han paa ny, at Dvergen   aldrig skal faae den unge Mö med hans gode Villie (6). <em>Alvis </em>önsker nu at forliges med <em>Ving-Thor </em>og naae hans Samtykke til det saa höjt attraaede Giftermaal (7). <em>Ving-Thor </em>lader   sig da for saavidt bevæge, at han lover sin Gjæst Pigen, naar han kan   fortælle alt det fra enhver Verden, som Guden önskede at vide (8). <em>Alvis </em>indgaaer dette Vilkaar, da han har gjennemreist <em>alle ni Verdener </em>og seet eller udforsket alle Væsener (9).</p>
+I. Dvergen ''Alvis'' opfordrer sin forlovede Brud til i störste Hast at forlade hendes Jomfrubuur, og fölges hjem med ham (1). Förend dette skeer overrumpler ''Ving-Thor'' Dvergen, bebreider ham hans fæle Udseende og Herkomst, samt lader ham vide, at hans Byrd ingenlunde berettiger ham til en slig Brud (2). ''Alvis'' tilkjendegiver sit Navn og Bolig — siger sig være kommen for at besöge Vognenes Herre — samt antyder et givet Löfte, hvorpaa hans Ret til Fæstemöen grunder sig (3). ''Ving-Thor'' modsiger denne Paastand, som Brudens Fader (eller Værge) med det Tillæg, at han selv ej var hjemme da Löftet blev givet, skjöndt han allene af alle Guder var berettiget til at give et sligt (4). ''Alvis'' vredes, og spör hvem han er, som troer at raade over den klartskinnende Mö — samt lader ham vide, at kun faa vil kjendes ved ham som en fjærnt-træffende Skytte (5). ''Ving-Thor'' fremsiger dette sit Navn, tilligemed sin Faders; ogsaa erklærer han paa ny, at Dvergen aldrig skal faae den unge Mö med hans gode Villie (6). ''Alvis'' önsker nu at forliges med ''Ving-Thor'' og naae hans Samtykke til det saa höjt attraaede Giftermaal (7). ''Ving-Thor'' lader sig da for saavidt bevæge, at han lover sin Gjæst Pigen, naar han kan fortælle alt det fra enhver Verden, som Guden önskede at vide (8). ''Alvis'' indgaaer dette Vilkaar, da han har gjennemreist ''alle ni Verdener'' og seet eller udforsket alle Væsener (9).
-    <p>II. Denne Afdeling indeholder Gudens Spörgsmaal og   Dvergens Svar, angaaende de forskjellige Elementers og andre   Naturgjenstandes forskjellige Benævnelser i Guders, Vaners, Alfers,   Menneskers o. fl. Sprog. Her handles da især om: Jorden (10. 11). Himmelen   (12. 13). Maanen (14. 15). Solen (16. 17). Skyerne (18. 19).   Vinden (20. 21). Vindstille (22. 23). Söen (24. 25). Ilden (26. 27).   Skov eller Træ (28. 29). Natten (30.31). Sæd eller Korn (32.33). Öl   eller stærk Drik (34. 35).</p>
-    <p>III. <em>Ving-Thor </em>giver sin store Beundring   tilkjende over Dvergens Visdom — men lader ham med det samme vide, at   han er bleven ilde narret, da Dagen havde overrasket ham, og Solens   Straaler allerede indtrængte i Husene (36).</p>
+II. Denne Afdeling indeholder Gudens Spörgsmaal og Dvergens Svar, angaaende de forskjellige Elementers og andre Naturgjenstandes forskjellige Benævnelser i Guders, Vaners, Alfers, Menneskers o. fl. Sprog. Her handles da især om: Jorden (10. 11). Himmelen (12. 13). Maanen (14. 15). Solen (16. 17). Skyerne (18. 19). Vinden (20. 21). Vindstille (22. 23). Söen (24. 25). Ilden (26. 27). Skov eller Træ (28. 29). Natten (30.31). Sæd eller Korn (32.33). Öl eller stærk Drik (34. 35).
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Udsigt over Indholdet Alvismaal (FM) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal: HTML-vask

Carsten: Udsigt over Indholdet Alvismaal (FM)