Vor Folkeæt i Oldtiden: Verden - Revisjonshistorikk

http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden%3A_Verden Vor Folkeæt i Oldtiden: Verden - Revisjonshistorikk 2026-04-23T06:08:53Z Revisjonshistorikk for denne siden MediaWiki 1.34.0 http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Verden&diff=55237&oldid=prev Carsten på 14. des. 2019 kl. 11:30 2019-12-14T11:30:02Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 14. des. 2019 kl. 11:30</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l250" >Linje 250:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 250:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Helhed og selvstændighed, det er de to hovedegenskaber ved billederne i den simple tankegang som endnu stikker frem gennem udløberne af den heroiske digtning, og som vi finder sidestykker til rundt omkring os, både hos nærmere og fjærnere folk. Vore ord er omfattende og vage, fordi vi ser og føler tingene løseligt, og følgelig mere beskæftiger os med fænomenernes sammenspil end med tingene selv. Vor verden er bygget på generalisationer og abstraktioner, og det virkelige liv viger for farveløse »fakta«, som vi kalder dem: årsag og virkning, love og kræfter og tendenser. De antike og de primitive folks ord er snævre og præcise, og svarer til erfaringen hos mennesker der ikke lod deres blik glide hen over naturen, men så nøje på hver enkelt genstand og iagttog dens ejendommeligheder, indtil den stod frem <del class="diffchange diffchange-inline">folderes </del>indre øje i al sin fylde og egenart. Forestillingernes selvsikkerhed <FONT COLOR=grey><small> ''(side 172)'' </small></FONT> hæmmer i høj grad analyse og klassificering, men deraf følger ikke at det åndelige liv holdes nede på simpel verificering af det faktiske, eller at begreberne blot er kvitteringer for indtrykkene. Tværtimod, forestillingerne er nøjagtig lige så ideelle som de er praktiske. »Ideerne« har hos disse tænkere en styrke og indflydelse som undertiden kan få fremmede til at tage »de vilde« for filosoffer til hobe; sandheden er imidlertid den, at de netop adskiller sig fra filosofferne ved deres ideers kraft, og magt, og realitet.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Helhed og selvstændighed, det er de to hovedegenskaber ved billederne i den simple tankegang som endnu stikker frem gennem udløberne af den heroiske digtning, og som vi finder sidestykker til rundt omkring os, både hos nærmere og fjærnere folk. Vore ord er omfattende og vage, fordi vi ser og føler tingene løseligt, og følgelig mere beskæftiger os med fænomenernes sammenspil end med tingene selv. Vor verden er bygget på generalisationer og abstraktioner, og det virkelige liv viger for farveløse »fakta«, som vi kalder dem: årsag og virkning, love og kræfter og tendenser. De antike og de primitive folks ord er snævre og præcise, og svarer til erfaringen hos mennesker der ikke lod deres blik glide hen over naturen, men så nøje på hver enkelt genstand og iagttog dens ejendommeligheder, indtil den stod frem <ins class="diffchange diffchange-inline">for deres </ins>indre øje i al sin fylde og egenart. Forestillingernes selvsikkerhed <FONT COLOR=grey><small> ''(side 172)'' </small></FONT> hæmmer i høj grad analyse og klassificering, men deraf følger ikke at det åndelige liv holdes nede på simpel verificering af det faktiske, eller at begreberne blot er kvitteringer for indtrykkene. Tværtimod, forestillingerne er nøjagtig lige så ideelle som de er praktiske. »Ideerne« har hos disse tænkere en styrke og indflydelse som undertiden kan få fremmede til at tage »de vilde« for filosoffer til hobe; sandheden er imidlertid den, at de netop adskiller sig fra filosofferne ved deres ideers kraft, og magt, og realitet.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Verden&diff=55236&oldid=prev Carsten på 12. des. 2019 kl. 10:32 2019-12-12T10:32:21Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 12. des. 2019 kl. 10:32</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l155" >Linje 155:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 155:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Stil, eller rettere stilisering, er netop det betegnende ord for disse digtere og deres teknik. Hvordan skal man egentlig på noget moderne tungemål oversætte Beowulfs beskrivelse af de hjemvendende krigeres gang til kongshallen? »De gik derhen, hvor de spurgte at heltenes værner, Ongentheows banemand, den unge, den gode krigsfyrste, uddelte ringe midt i borgen«. Læseren må ikke heraf drage den nøgterne slutning, at en angelsachsisk fyrste sad hele dagen i sit højsæde som en såmand, så at den fremmede kunde retlede sig efter guldets ustandselige klirren. Stedet duer heller ikke til grundlag for en hypotese om at Hygelak nylig var kommen hjem fra et tog og nu sad og uddelte hæderstegn, eller at dagen var lønningsdag. På den anden side indeholder versene mere end et poetisk henpeg på det sted hvor han plejer at udøve sin rundhåndethed, der ligger virkelig i dem, <del class="diffchange diffchange-inline">al </del>Hygelak nu for øjeblikket sidder i hallen i sit højsæde. Sætningen kan slet ikke gengives på andet sprog end det hvori den blev digtet. Kongen er den der uddeler ringe, og hallen er det sted hvor han binder mændene til sig ved gaver og beværtning.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Stil, eller rettere stilisering, er netop det betegnende ord for disse digtere og deres teknik. Hvordan skal man egentlig på noget moderne tungemål oversætte Beowulfs beskrivelse af de hjemvendende krigeres gang til kongshallen? »De gik derhen, hvor de spurgte at heltenes værner, Ongentheows banemand, den unge, den gode krigsfyrste, uddelte ringe midt i borgen«. Læseren må ikke heraf drage den nøgterne slutning, at en angelsachsisk fyrste sad hele dagen i sit højsæde som en såmand, så at den fremmede kunde retlede sig efter guldets ustandselige klirren. Stedet duer heller ikke til grundlag for en hypotese om at Hygelak nylig var kommen hjem fra et tog og nu sad og uddelte hæderstegn, eller at dagen var lønningsdag. På den anden side indeholder versene mere end et poetisk henpeg på det sted hvor han plejer at udøve sin rundhåndethed, der ligger virkelig i dem, <ins class="diffchange diffchange-inline">at </ins>Hygelak nu for øjeblikket sidder i hallen i sit højsæde. Sætningen kan slet ikke gengives på andet sprog end det hvori den blev digtet. Kongen er den der uddeler ringe, og hallen er det sted hvor han binder mændene til sig ved gaver og beværtning.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Verden&diff=53916&oldid=prev Carsten på 30. aug. 2019 kl. 09:58 2019-08-30T09:58:40Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 30. aug. 2019 kl. 09:58</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l187" >Linje 187:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 187:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Homer er ikke folkedigtning, Iliaden og Odysseen bærer tilstrækkelig tydelige mærker af at være gået igennem en sammensat civilisation. Edda og Beowulf er alt andet end urgermansk poesi; man mær- <FONT COLOR=grey><small> ''(side 166)'' </small></FONT> ker på dem både forfinelse og forfald. Uden tvivl er der hist som her i stilen en vis, ikke ringe, konventionalitet at spore, den nødvendige følge af formen tilhører en ældre tid end indholdet. Etymologien er for klodset et <del class="diffchange diffchange-inline">redskab </del>redskab til at yde nogen hjælp, så snart undersøgelsen gælder ikke blot de døde gloser, men de levende tanker og følelser der engang inspirerede sproget og fyldte ordene med uhåndgribelige associationer; det siger sig selv at man aldrig ved etymologiens hjælp alene kan få fat i den egentone der gav ordet dets sandhed; vurdere sandheden i et ord som ''sliðherde'', det kan vi aldrig nå til. Gennem analyse kan vi fastslå at ordet – der på oldengelsk bruges om bjørnen – kan gengives ved »grum«, men etymologien kender lige så meget og lige så lidt til dets virkelige liv som den mand der blot hører det udtalt. Denne poesi kan ikke frikendes for at lide af uensartethed i stil, men den indre splidagtighed lader sig ikke føre tilbage til en overgang, da oldtidsrealismen opslugtes i en middelalders stivhed og død. Det stilrette i formen er en ærlig arv fra urtiden. Vi vilde gøre stor uret, hvis vi belastede en sen tids rapsoder med ansvaret for det selvmodsigende i billederne: den poesi som står bag Homer og Edda, den der skabte disse udtryk som sin form, den har ikke været et gran mere »naturlig«. Det er et spørgsmål om digteren af Atlakviða, der roser ringsprederen fordi han holder fast på sit guld, og kalder Høgne »sprængrytteren« i det øjeblik da han ligger bundet på hænder og fødder, bør dømmes ned i epigonskaren på dette udtryk, hvad han så ellers kan have imod sig. Det der adskiller skjaldedigterne, der kvæder hvad de har digtet, fra sangerne, der digter hvad de kvæder, er kun en gradsforskel, – stilen er bleven, eller er ved at blive, maner.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Homer er ikke folkedigtning, Iliaden og Odysseen bærer tilstrækkelig tydelige mærker af at være gået igennem en sammensat civilisation. Edda og Beowulf er alt andet end urgermansk poesi; man mær- <FONT COLOR=grey><small> ''(side 166)'' </small></FONT> ker på dem både forfinelse og forfald. Uden tvivl er der hist som her i stilen en vis, ikke ringe, konventionalitet at spore, den nødvendige følge af formen tilhører en ældre tid end indholdet. Etymologien er for klodset et redskab til at yde nogen hjælp, så snart undersøgelsen gælder ikke blot de døde gloser, men de levende tanker og følelser der engang inspirerede sproget og fyldte ordene med uhåndgribelige associationer; det siger sig selv at man aldrig ved etymologiens hjælp alene kan få fat i den egentone der gav ordet dets sandhed; vurdere sandheden i et ord som ''sliðherde'', det kan vi aldrig nå til. Gennem analyse kan vi fastslå at ordet – der på oldengelsk bruges om bjørnen – kan gengives ved »grum«, men etymologien kender lige så meget og lige så lidt til dets virkelige liv som den mand der blot hører det udtalt. Denne poesi kan ikke frikendes for at lide af uensartethed i stil, men den indre splidagtighed lader sig ikke føre tilbage til en overgang, da oldtidsrealismen opslugtes i en middelalders stivhed og død. Det stilrette i formen er en ærlig arv fra urtiden. Vi vilde gøre stor uret, hvis vi belastede en sen tids rapsoder med ansvaret for det selvmodsigende i billederne: den poesi som står bag Homer og Edda, den der skabte disse udtryk som sin form, den har ikke været et gran mere »naturlig«. Det er et spørgsmål om digteren af Atlakviða, der roser ringsprederen fordi han holder fast på sit guld, og kalder Høgne »sprængrytteren« i det øjeblik da han ligger bundet på hænder og fødder, bør dømmes ned i epigonskaren på dette udtryk, hvad han så ellers kan have imod sig. Det der adskiller skjaldedigterne, der kvæder hvad de har digtet, fra sangerne, der digter hvad de kvæder, er kun en gradsforskel, – stilen er bleven, eller er ved at blive, maner.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Verden&diff=49039&oldid=prev Carsten: Vor Folkeæt i Oldtiden: Verden 2019-01-01T12:38:33Z

<p>Vor Folkeæt i Oldtiden: Verden</p> <a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_Verden&diff=49039">Vis endringer</a>

Carsten