JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 09:18

2013-12-21T09:18:51Z

Jesper på 26. okt. 2013 kl. 07:53

2013-10-26T07:53:36Z

JJ.Sandal: Ynglingatal (B1)

2013-01-13T15:14:45Z

Ynglingatal (B1)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Ynglingatal (B1)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ynglingatal (B1)]] !! !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Ynglingatal]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ynglingerækken]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Den norsk-islandske skjaldedigtning]]'''

ved [[Finnur Jónsson]] 1912-1915

'''Þjóðólfr ór Hvíni''' ''Norsk skjald, 9. årh.''

<big>'''Ynglingatal'''</big></center>

<blockquote>1. Varð framgengt,
 þars Fróði bjó,
 feigðar orð,
 es at Fjǫlni kom;
 siklingi
 svigðis geira
 vágr vindlauss
 of viða skyldi.

 2. En dagskjarr
 Dúrnis niðja
 salvǫrðuðr
 Sveigði vélti,
 þás í stein
 enn stórgeði
 Dusla konr
 ept dvergi hljóp,
 ok salr bjartr
 þeira Sǫkmímis
 jǫtunbyggðr
 við jǫfri gein.

 3. En á vit
 Vilja bróður
 vitta véttr
 Vanlanda kom,
 þás trollkund
 of troða skyldi
 liðs grímhildr
 ljóna bága;
 ok sá brann
 á beði Skútu
 menglǫtuðr,
 es mara kvalði.

 4. Ok Vísburs
 vilja byrgi
 sævar niðr
 svelga knátti,
 þás meinþjóf
 markar ǫttu
 setrs verjendr
 á sinn fǫður;
 ok allvald
 í arinkjóli
 glóða garmr
 glymjandi beit.

 5. Hitt vas fyrr
 at fold ruðu
 sverðberendr
 sínum drótni,
 ok landherr
 af lífs vǫnum
 dreyrug vǫ́pn
 Dómalda bar,
 þás árgjǫrn
 Jóta dolgi
 Svía kind
 of sóa skyldi.

 6. Ok þess opt
 of Yngva hrør
 fróða menn
 of fregit hafðak,
 hvar Dómarr
 á dynjanda
 bana Hǫ́alfs
 of borinn væri;
 nú þat veitk,
 at verkbitinn
 Fjǫlnis niðr
 við Fýri brann.

 7. Kveðkat dul,
 nema Dyggva hrør
 Glitnis gnǫ́
 at gamni hefr,
 þvít jódís
 Ulfs ok Narfa
 konungmann
 kjósa skyldi;
 ok allvald
 Yngva þjóðar
 Loka mær
 of leikinn hefr.

 8. Frák at Dagr
 dauða orði
 frægðar fúss
 of fara skyldi,
 þás valteins
 til Vǫrva kom
 spakfrǫmuðr
 spǫrs at hefna.

 9. Ok þat orð
 á austrvega
 vísa ferð
 frá vígi bar,
 at þann gram
 of geta skyldi
 sløngviþref
 Sleipnis verðar.

 10. Þat telk undr,
 ef Agna her
 Skjalfar rǫ́ð
 at skǫpum þóttu,
 þás gœðing
 með gollmeni
 Loga dís
 at lopti hóf,
 hinn 's við Taur
 temja skyldi
 svalan hest
 Signýjar vers.

 11. Fell Alrekr,
 þars Eiríki
 bróður vǫ́pn
 at bana urðu,
 ok hnakkmars
 með hǫfuðfetlum
 Dags fríendr
 of drepask kvǫ́ðu;
 fráat maðr áðr
 eykja greiði
 Freys afspring
 í folk hafa.

 12. Ok varð hinn,
 es Alfr of vá,
 vǫrðr véstalls,
 of veginn liggja,
 es dǫglingr
 dreyrgan mæki
 ǫfundgjarn
 á Yngva rauð.

 13. Vasa þat bært
 at Bera skyldi
 valsœfendr
 vígs of hvetja,
 þás brœðr tveir
 at bǫnum urðusk,
 óþurfendr
 of afbrýði.

 14. Varð Jǫrundr,
 hinn's endr of dó,
 lífs of lattr
 í Limafirði,
 þás hábrjóstr
 hǫrva Sleipnir
 bana Goðlaugs
 of bera skyldi;
 ok Hagbarðs
 hersa valdi
 hǫðnu leif
 at halsi gekk.

 15. Knátti endr
 at Upsǫlum
 ána-sótt
 Aun of standa,
 ok þrálífr
 þiggja skyldi
 jóðs alað
 ǫðru sinni.

 16. Ok sveiðurs
 at sér hverfði
 mækis hlut
 enn mjávara,
 es okhreins
 ǫ́ttunga hrjóðr
 lǫgðis odd
 liggjandi drakk;
 máttit hárr
 hjarðar mæki
 austrkonungr
 upp of halda.

 17. Ok lofsæll
 ór landi fló
 Týs ǫ́ttungr
 Tunna ríki,
 en flæming
 farra trjónu
 jǫtuns eykr
 á Agli rauð.

 18. Sás of austr
 áðan hafði
 brúna hǫrg
 of borinn lengi,
 en skíðlauss
 Skilfinga nið
 hœfis hjǫrr
 til hjarta stóð.

 19. Fell Óttarr
 und ara greipar
 dugandligr
 fyr Dana vǫ́pnum;
 þann hergamr
 hrægum fœti,
 víts borinn,
 á Vendli sparn.

 20. Þau frák verk
 Váts ok Fasta
 sœnskri þjóð
 at sǫgum verða,
 at eylands
 jarlar Fróða
 vígfrǫmuð
 of veginn hǫfðu.

 21. Þat frák enn,
 at Aðils fjǫrvi
 vitta véttr
 of viða skyldi
 ok dáðgjarn
 af drasils bógum
 Freys ǫ́ttungr
 falla skyldi.

 22. Ok við aur
 ægir hjarna
 bragnings burs
 of blandinn varð,
 ok dáðsæll
 deyja skyldi
 Ála dolgr
 at Upsǫlum.

 23. Veitk Eysteins
 enda folginn
 lokins lífs
 á Lófundi,
 ok sikling
 með Svíum kvǫ́ðu
 józka menn
 inni brenna.

 24. Ok bitsótt
 í brandnói
 hlíðar þangs
 á hilmi rann,
 þás timbrfastr
 toptar nǫkkvi,
 flotna fullr,
 of fylki brann.

 25. Þat stǫkk upp,
 at Yngvari
 Sýslu kind
 of sóit hafði,
 ljóshǫmum
 við lagar hjarta
 herr eistneskr
 at hilmi vá;
 ok austmarr
 jǫfri sœnskum
 Gymis ljóð
 at gamni kveðr.

 26. Varð Ǫnundr
 Jónakrs bura
 harmi heptr
 und Himinfjǫllum,
 ok ofvæg
 Eista dolgi
 heipt hrísungs
 at hendi kom;
 ok sá frǫmuðr
 foldar beinum
 Hǫgna hrørs
 of horfinn vas.

 27. Ok Ingjald
 ífjǫrvan trað
 reyks rǫsuðr
 á Ræningi,
 þás húsþjófr
 hyrjar leistum
 goðkynning
 í gǫgnum sté.

 28. Ok sá yrðr
 allri þjóðu
 sanngǫrvastr
 með Svíum þótti,
 es hann sjalfr
 sínu fjǫrvi
 frœknu fyrstr
 of fara skyldi.

 29.Ok við vág,
 hinn 's við arði,
 hræ Áleifs
 ǫlgylðir svalg,
 ok glóðfjalgr
 gǫrvar leysti
 sonr Fornjóts
 af Svía jǫfri;
 sá áttkonr
 frá Upsǫlum
 Lofða kyns
 fyr lǫngu hvarf.

 30. Þar frá hverr,
 at Halfdanar
 sǫkmiðlendr
 sakna skyldu,
 ok hallvarps
 hlífi-nauma
 þjóðkonung
 á Þótni tók;
 ok Skereið
 í Skíringssal
 of brynjalfs
 beinum drúpir.

 31. En Eysteinn
 fyr ási fór
 til Býleists
 bróður meyjar,
 ok nú liggr
 und lagar beinum
 rekks lǫðuðr
 á raðar broddi,
 þars élkaldr
 hjá jǫfur gauzkum
 Vǫðlu straumr
 at vági kømr.

 32. Ok til þings
 þriðja jǫfri
 Hveðrungs mær
 ór heimi bauð,
 þás Halfdanr,
 sás Holtum bjó,
 norna dóms
 of notit hafði;
 ok buðlung
 á Borrói
 sigrhafendr
 síðan fǫ́lu.

 33. Varð Goðrøðr
 enn gǫfugláti
 lómi beittr,
 sás lǫngu vas,
 ok umbrǫ́ð,
 at ǫlum stilli,
 hǫfuð heiptrœkt
 at hilmi dró.

 34. Ok launsigr
 enn lómgeði
 Ǫ́su ǫ́rr
 af jǫfri bar,
 ok buðlungr
 á beði fornum
 Stíflusunds
 of stunginn vas.

 35. Ok niðkvísl
 í Nóregi
 þróttar Þrós
 of þróazk hafði;
 réð Áleifr
 Upsa forðum
 víðri grund
 ok Vestmari,
 goðum glíkr,
 ok Grenlands fylki.

 36. Unz fótverkr
 við Foldar þrǫm
 virða vin
 of viða skyldi;
 liggr gunndjarfr
 á Geirstǫðum
 herkonungr
 haugi ausinn.

 37. Þat veitk bazt
 und blǫ́um himni
 kenninafn,
 svát konungr eigi,
 es Rǫgnvaldr,
 reiðar stjóri,
 heiðum-hárr
 of heitinn es;
 ok mildgeðr
 markar dróttinn.

 38(?). Hǫfuðbaðm,
 þars heiðsæi
 á fjǫrnis
 fjǫllum drýgði.</blockquote>

   1. ''Dødens ord, som kom til Fjölnir, fuldbyrdedes, hvor Frode bode; det var bestemt, at hornenes vindløse vove skulde overvælde fyrsten.''
    2. ''Men Durnis-ætlingernes sals dagsky vogter besnærede Sveigdir, dengang den stolte Dulse-ætling løb efter dværgen ind i stenen og Sökmimirs og hans mænds(?) lyse sal, befolket af jætter, åbnede sig for (slugte) kongen.''
    3. ''Men den troldkyndige heks fik Vanlande til at besöge Viljes broder, da nattens jættebårne Hilde ifølge skæbnen trådte på mændenes modstander, og den gavmilde, som maren kvalte, blev brændt på Skutas bred.''
    4. ''Og søens broder slugte Visburs legeme, da besiddelsernes krævere hidsede skovens skadetyv mod deres fader, og glødernes glammende hund bed herskeren ihjæl i arneskibet.''
    5. ''Det skete i gamle dage, at krigerne rødfarvede jorden med deres herres blod, og landets folk bar blodige våben fra Domaldes legeme, dengang da Svenskerfolket, af begær efter god åring, ifølge skæbnen ofrede Jydernes fjende.''
    6. ''Og ofte havde jeg spurgt kyndige mænd om det angående kongens lig, hvor Domar blev båren på bålet; nu ved jeg, at Fjölnirs efterkommer brændte, død af sygdom, ved Fyriså.''
    7. ''Jeg nægter ikke, at Hel forlyster sig ved Dyggves lig, ti Ulvens og Narves søster skulde ifølge skæbnen vælge en kongebåren; og Lokes datter har besnæret Yngvefolkets hersker.''
    8. ''Jeg har hørt, at Dag, begærlig som han var efter berömmelse, rejste ifølge dødens ord afsted, da den kloge kriger tog til Vörve for at hævne sin spurv.''
    9. ''Og kongens skare bragte det bud om drabet til de østlige egne, at en høtyv ifølge skæbnen skulde overvælde den konge.''
    10. ''Det erklærer jeg for et vidunder, hvis Agnes hær har fundet Skjalfs handling naturlig, da Lues søster hævede den höjbårne op í luften ved hjælp af guldhalsbåndet, ham som ved Tören skulde tæmme Hagbards kølige hest (hænges).''
    11. ''Alrek faldt, hvor hans våben voldte Eriks død, og man sagde, at Dags ætlinge havde dræbt hinanden med ridehestens hovedtöj; ingen har hørt för, at Freys efterkommere har benyttet bidsel til kamp.''
    12. ''Og han, som altervogteren Alf dræbte, måtte ligge lig, da fyrsten, af skinsyge, rødfarvede sværdet i Yngves blod.''
    13. ''Det var naturstridigt, at det skulde være skæbnens vilje, at Bera skulde ophidse de to, der dræbte hinanden, til drab, da de to brødre, uden skellig grund, men på grund af skinsyge, blev hinanden baner.''
    14. ''Jörund, som døde for længe siden, blev berøvet livet i Limfjorden, da strikkens hest med det höjtragende bryst skulde bære Godløgs bane; og strikken snøredes sammen om halsen på hersernes herre.''
    15. ''Alderdomssvaghed ramte fordum Ön i Uppsala, og den livslystne skulde ifølge skæbnen for anden gang blive næret som et nyfødt barn.''
    16. ''Og han førte mod sin mund hornets spidse del, da sönnernes udrydder drak liggende af hornets spids; østens gråhårede konge kunde ikke løfte hornet i vejret.''
    17. ''Og Tyrs på ry rige ætling flygtede for Tunnes magt udaf riget, men oksen rødfarvede sit hovedsværd i Egils blod.''
    18. ''Den (okse), som tidligere i en lang tid havde båret sit hoved i østen, men stangerens skedeløse sværd (hornet) gennemborede Skilvinge-ætlingens hjærte.''
    19. ''Ottar faldt, så dygtig han var, under örnens klør for Danernes våben; ham betrådte örnen, kommen langvejs fra, med sine blodige fødder på Vendel.''
    20. ''Jeg har hørt, at de Våts og Fastes bedrifter blev ivrig fortalte af Sveafolket, at Frodes ø-jarler havde taget krigeren af dage.''
    21. ''Det har jeg fremdeles hørt, at en heks ifølge skæbnen skulde tilintetgöre Adils' liv, og den dådlystne Freys-ætling skulde styrte ned af hestens ryg.''
    22. ''Og kongesönnens hjærne blandedets med gruset, og Åles dådrige fjende døde ifølge skæbnen i Upsala.''
    23. ''Jeg ved, at Østens liv avsluttedes på Lofund, og man sagde, at jyske mænd indebrændte kongen med Svenskerne.''
    24. ''Og græssets ødelæggende sygdom (ilden) overkom kongen i arne-ildens skib (huset), da tomtens tømmerstærke båd (huset) brændte, fuld af mænd, omkring kongen.''
    25. ''Det rygte dukkede op, at Syslas folk havde ombragt Yngvar; den estiske hær angreb den lyse konge ved Sten; og det østlige hav synger Havgudens sange til morskab for den svenske konge.''
    26. ''Ønund blev stanset af Jonakrssönneners sorg (stenene) under Himmelfjældene, og den i lön avlede söns uimodståelige forbitrelse overraskede Esternes fjende; og han, som havde udført Högnes drab, blev omgivet med stene.''
    27. ''Og røgstormeren (ilden) betrådte Ingjald i levende live på Ræning, da husødelæggeren (ilden) trådte med ildfødder gennem den gudbeslægtede.''
    28. ''Og den død anså hele folket for den mest afgörende blandt Svearne, at han selv skulde være den første til at ombringe sit tapre liv.''
    29. ''Og træets uhyre (ilden) slugede Olafs liv ved søen, hans, som havde plöjet (?) skoven, og Fornjots glødende sön løste klædningen af Svearnes konge; den Lofde-ætling havde forlængst forladt Upsala.''
    30. ''Det har enhver hørt, at fredens mænd skulde savne Halfdan, og Hel tog folkekongen på Toten; og Skær-ed i Skiringssal sörger over krigerens ben.''
    31. ''Men Østen kom, slået af sejlstangen, til Byleists broderdatter, og nu ligger heltens indbyder under stenhöjen ved ra'ets ende, hvor Vadlas iskolde ström kommer til søen hos den gøtiske fyrste.''
    32. ''Og Lokes datter indbød kongen, den tredje i rækken, til elskovsmøde fra oververdenen, da Halfdan, som bode på Holte, havde nydt det ham af nornen tildömte liv; og de sejrrige mænd begravede siden kongen på Borre.''
    33. ''Den storladne Godröd, som levede for lang tid siden, kunde blive overlistet, og den hævnlystne person anvendte underfundighed mod fyrsten, da han var drukken.''
    34. ''Og Åses svigsindede tjener vandt en lönsejr over kongen, og fyrsten blev stukket ihjæl på Stivlesunds gamle bred.''
    35. ''Og Odins stærke slægtgren havde vokset sig kraftig i Norge; Olaf rådede fordum over Upses vide land og Vestmar, samt over Grenlands fylke, den gudelignende.''
    36. ''Indtil fodværk skulde ombringe mændenes ven ved Foldens rand; den kampdjærve hærkonge ligger i en gravhöj på Gerstad.''
    37. ''Det kendenavn er det bedste, jeg kender under den blå himmel, som nogen kong ejer, at Rögnvald, vognens styrer, kaldes den hæderhöje; og skovlandets gavmilde hersker ...''
    38. ''Ætlingen, hvor han (?) udførte ærefulde handlinger på havet [tolkningen her er usikker].''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Ynglingatal (B1)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ynglingatal (B1)]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Ynglingatal (B1)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ynglingatal (B1)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Ynglinga tal]] !!
 |-
 ! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Ynglingatal]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ynglingerækken]] !!  !!

Ynglingatal (B1) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 09:18

Jesper på 26. okt. 2013 kl. 07:53

JJ.Sandal: Ynglingatal (B1)