Alvis og Tor
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddadigte
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Alvis og Tor
Alvíssmǫ́l
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2013
- 1. (Alvis)
- Bænken er klar,
- så kan bruden straks
- bringes hen til mit hus;
- et hastværksbryllup
- hævder vel mange
- — men hjemme venter et hvil.
- 2. (Tor)
- Hvad har vi dog dér
- så hæsligt blegnæbet?
- Har du nærmet dig lig i nat?
- Du minder mig faktisk
- mest om en trold
- — du har næppe brudens byrd.
- 3. (Alvis)
- Navnet er Alvis,
- og nede i jorden
- bor jeg bagved en sten;
- jeg er kommet herop
- på kærrenes hav
- — og ingen skal løbe fra løftet!
- 4. (Tor)
- Jeg bryder løftet —
- som brudens far
- er det mig, der vælger vilkårene;
- jeg var ikke hjemme,
- da ordet blev givet
- — og det tilkommer ingen andre.
- 5. (Alvis)
- Hvem er den herre,
- der hævder at råde
- over den dårende dejlige?
- Ukendt af alle
- — en omstrejfer!
- Hvem har avlet sådan en søn?
- 6. (Tor)
- Vingtor er navnet,
- jeg er vidt berejst,
- jeg er søn af Sidgrane;
- du vil aldrig blive gift
- med den unge kvinde
- uden mit medhold.
- 7. (Alvis)
- Jeg ønsker særligt
- at opnå forlig,
- så der snart kan bydes til bryllup;
- jeg holdt jo hellere
- end helt undværede
- den snilde, snehvide pige.
- 8. (Tor)
- Kvindens kærtegn
- — min kyndige gæst! —
- skal dig ikke helt forholdes,
- men fortæl mig dog først
- de ting, jeg ønsker
- at vide fra alle verdener.
- 9. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvad jorden kaldes
- i alle verdener,
- som betrædes af tidernes sønner.
- 10. (Alvis)
- Jord siger mennesker,
- men aser land;
- vaner kalder den veje,
- jætter alt-for-grøn,
- alfer grosted
- og de høje herskere grus.
- 11. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle:
- Hvad hedder himlen
- — — — — —
- over alle verdener?
- 12. (Alvis)
- Himlen blandt mennesker,
- himmelrum hos guder,
- vaner kalder den vindvæv,
- jætter oververden,
- alfer tagværk
- og dværge dryppesalen.
- 13. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvad månen kaldes,
- når mænd ser den
- oppe i alle verdener.
- 14. (Alvis)
- Måne blandt mennesker,
- Den mindre hos guder,
- i Hel hedder den hjulet,
- skyndsom hos jætter
- og skin blandt dværge,
- ved alferne tidens tæller.
- 15. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvordan tidens sønner
- taler om solen
- over alle verdener.
- 16. (Alvis)
- Sol siger mennesker,
- sollys guder,
- dværge Dvalins medfart,
- jætter evigglød,
- alfer fagerhjul,
- asesønnerne al-klar .
- 17. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle:
- Hvad kaldes de skyer
- der kommer med regn
- over alle verdener?
- 18. (Alvis)
- Skyer siger mennesker,
- skyllehåb guder,
- vaner kalder dem vindført,
- jætter vædehåb,
- alfer vejrkraft,
- i Hel siges hyllende hjelm.
- 19. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle:
- Hvad kaldes den vidtrækkende
- vind, der blæser
- over alle verdener?
- 20. (Alvis)
- Vind siger mennesker,
- den vajende guder,
- de vældige magter vrinsken,
- brølen blandt jætter,
- brusen hos alfer
- og i Hel stormende styrke.
- 21. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvad det vindstille kaldes,
- som hviler derefter
- over alle verdener.
- 22. (Alvis)
- Lun blandt mennesker,
- læ siger guder,
- vaner kalder det vindslut,
- jætter for varmt,
- alfer dagsro
- og dværge dagens væren.
- 23. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle:
- Havet man ror på —
- hvad hedder så dét
- ude i alle verdener?
- 24. (Alvis)
- Søen blandt mennesker,
- sejlbar hos guder,
- vaner kalder det vover,
- jætter ålhjem,
- alfer — — —,
- dværge det dybe hav.
- 25. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvad ilden kaldes
- i alle verdener,
- når den tændes af tidens sønner.
- 26. (Alvis)
- Ild blandt mennesker,
- hos aser luer,
- vaner kalder den våg,
- umættelig jætter,
- ménvolder dværge,
- den kaldes for hurtig i Hel.
- 27. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvad træerne kaldes,
- som hos tidens sønner
- vokser i alle verdener.
- 28. (Alvis)
- Skov siger mennesker
- — eller skråningens tang —
- guder grundens manke,
- jætter brænde,
- alfer grenfager,
- den kaldes vånd af vaner.
- 29. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvad natten kaldes
- — Nørfes datter —
- ude i alle verdener.
- 30. (Alvis)
- Mennesker siger nat,
- mulm bruger guder,
- de stærke magter mørke,
- jætter usorg,
- alfer søvnfryd,
- men dværge drømmedisen.
- 31. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvad de sædekorn kaldes,
- som sås af folk
- og vokser i alle verdener.
- 32. (Alvis)
- Byg siger mennesker,
- bar mellem guder,
- vaner kalder den vækst,
- jætter æde,
- alfer brygmalt,
- i Hel benævnes den nedbøjet.
- 33. (Tor)
- Fortæl mig — Alvis! —
- jeg tænker — dværg! —
- at du kender til alt og alle,
- hvad øllet kaldes
- i alle verdener,
- når det smages af tidens sønner?
- 34. (Alvis)
- Øl siger mennesker,
- aserne bryg,
- og vaner vældig-stærk,
- mundrens blandt jætter,
- og mjød i Hel,
- drik siger Suttungs sønner.
- 35. (Tor)
- Jeg har aldrig mødt
- en enkelt mand,
- som besad en sådan visdom!
- Med megen snak
- har jeg snydt dig godt:
- Du er oppe i dagslys — dværg!
- — og nu skinner solen i salen.