Arild og ånden

Fra heimskringla.no
Revisjon per 12. mar. 2019 kl. 18:27 av Jesper (diskusjon | bidrag) (En lille spøgelseshistorie)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Arild og ånden[1]
(Brudstykke)


oversat fra gammeldansk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2019



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Paul Diderichsen: Fragmenter af gammeldanske Haandskrifter, J. H. Schultz Forlag, København 1931-37


— — havde været store syndere, hvilke som han alle omvendte til Gud med sin hellige lærdom, og de havde bødet deres synder.

Ånden sagde ydermere: »Tværtimod er det også sådan med de præster, som med indbildskhed og griskhed og med ukyskhed og underlighed er et dårligt forbillede for folk. Alle de folk, som lever efter deres dårlige forbillede, de ender i svære pinsler. Og dem har de ledt bort fra den rette vej og til pinslerne. Men når disse præster dør og farer heden, da ender de i pinsler sammen med dem, som de ledte bort fra den rette vej.« Men da nu Arild ville spørge om mere, da blev ånden så ganske dårlig, at han ikke var i stand til at tale, og han forsvandt i det samme.

Men dagen efter kom han igen på det samme sted om aftenen. Da sagde Arild: »Hvorfor viser du dig mere for mig om natten end om dagen?« Ånden svarede: »Så længe jeg ikke kan komme til Gud, viser jeg mig mest om natten.« Da sagde Arild: »Hvor længe endnu skal du straffes?« Ånden svarede: »I to dage og to nætter indtil alle messerne er læst, men da skal jeg komme til Gud.« Da sagde Arild: »Kan jeg ikke hjælpe dig, så du ikke skal lide denne straf i disse to dage?« — —[2] Og Arild sagde: »Har jeg i hele mit liv skaffet mig nogen aflad, da skænker jeg dig så meget af den, som du vil have.« Ånden svarede og sagde: »Giv mig to dage af den aflad, du skaffede dig i middags, så kommer jeg ikke igen.« Da svarede Arild og sagde: »På hvilken måde skaffede jeg mig aflad i middags?« Ånden sagde: »Ved det, at du førte disse fattige mennesker over den flod.« Da svarede Arild: »Den aflad giver jeg dig i Jesu Kristi navn.« Da sagde ånden: »Gud være aleneste — —[3] hæder og ære! Og må Gud lønne dig for evigt! Nu har jeg ikke længere smerter, og jeg er nu helt fri for skærsildens pinsler.«

Det skete i øvrigt sådan om middagen, at Arild red over den flod, som hedder Rur. Da kom der to fattige pilgrimme, som for Guds skyld bad ham føre dem over. Og det gjorde han også, og han løftede den ene op bag sig på hesten og førte ham over og red så tilbage igen og hentede den anden — —



Noter:

  1. Denne fragmentariske tekst, som er overleveret i håndskriftet AM 1056, er en gammeldansk udgave af den nedertyske Mirakel af Arnt Buschman. Originalteksten tidsfæstes til ca. 1440, mens den danske udgave er fra sidste halvdel af samme århundrede. Teksten er formet som en samtale mellem forfatteren og en afdød slægtning, hvis sjæl ikke kan finde ro, før en række løfter, som han gav, mens han levede, er blevet indfriet.
  2. Her mangler formentlig åndens svar.
  3. Lakune?