Forskjell mellom versjoner av «Brudstykket af det lange kvad om Sigurd (Olaf Hansen)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
Linje 201: Linje 201:
 
<br>Ægge glødet
 
<br>Ægge glødet
 
<br>og Giftdraaber
 
<br>og Giftdraaber
<br>gydt paa dets Blad."</blockquote>
+
<br>gydt paa dets Blad."
<br>
+
</blockquote>
 +
 
  
  

Revisjonen fra 19. des. 2013 kl. 16:16

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Svensk.gif
Svensk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Olaf Hansen
1911


Brudstykket af det lange kvad om Sigurd*)


Høgne:
1.
”Har Sigurd forbrudt sig
saadan mod dig,
at den bolde Svend
skal bøde med Livet?”

Gunnar:
2.
”Svoret har mig
Sigurd Eder,
alle svorne
Eder brød han,
brød dem, da bedst
han burde dem holdt
og al hans Ære
stod inde derfor.”

Høgne:
3.
”Brynhild har hidset dig,
den hadske, saa du
styrter os i Ufærd
og stifter Fortræd.
Gudrun for godt
gift hende er,
og daarligt under
hun dig sig selv." –

4.
Nogle stegte en Ulv,
nogle overhug en Slange,
nogle gav Guttorn:
noget af Ulven,
inden de mordgridske
Mænd fik Held
til at gøre det af
med den gilde Svend.

5.
Sigurd segned
syd for Rhinen;
højlydt raabte
en Ravn i et Træ:
"I skal farve Atles
Ægge røde;
de Eder, I brød,
skal bryde jer Kraft."

6.
Ude stod Gudrun,
Gjukes Datter.
Det første, hun sagde,
da hun saa dem, var:
"Hvor er Sigurd,
selveste Kongen,
da mine Frænder
rider forrest i Dag?"

7.
Det Svar, hun fik,
fik hun af Høgne:
*
"Sønder og sammen
vi Sigurd hugged.
Hans graa Hest luder
over Liget endnu."

8.
Og Brynhild lo
- alle Længer rysted -
lo ud, lo ud
den ene Gang:
"Til Lykke! Hersk fro
over Lande og Folk,
tog I den dristige
Drot af Dage.

9.
Da sagde Gudrun,
Gjukes Datter :
"Var dine grimme,
grufulde Ord!
Trolde tage Gunnar,
den træske Morder!
Har Hævn man villet.
skal Hævn man faa."

10.
Da sagde Brynhild,
Budles Datter :
"Nu røves ej Vaaben
og Rige jer fra.
Intet havde Sigurd
ladet andre holde,
havde han levet
blot lidt endnu.

11.
Hvad Ret havde han
til at raade mest
over Gjukes Arv
og Gotefolket?
Ti fem Sønner
jer Fader avlet,
Kæmper i Kamp,
Konger af Sind.”

12.
Aftnen blev Nat,
alle drak tæt,
vekslede Ord
havde venlig Klang.
Saa gik de i Seng
og sov, hver Mand.
Kun Gunnar laa
og var længe vaagen.

13.
Saa rørte han en Fod,
saa raabte han noget;
Hærskræmmeren
husked for godt,
hvad Ravn og Ørn
atter og atter
havde raabt fra Træet.
da han red sin Vej.

14.
Brynhild vaagned,
Budles Datter,
den kongebaarne Viv,
kort far Daggry.
"Min Vaande er for stor
- det værste er hændt -
- jeg raaber den ud,
selv om ingen hører."

15.
Alle tav,
til de Ord, hun sagde:
ingen blev klog
paa den Kvindes Væsen,
siden hun grædende
gik til at sige,
hvad hun leende havde
forlangt at faa gjort.

Brynhild:
16.
”Gunnar, jeg havde
en hæslig Drøm;
der laa Lig i min Sal,
min Seng var kold.
Men du red, Konge,
kummerslagen,
lænket og fanget,
blandt Fjendes Mænd.

17.
*
Saadan skal al
jer Æt, Niflunger,
ynkeligt ende,
du Edbryderslægt!

18.
Glemte du da ganske,
Gunnar, saa snart,
at jert Blod løb sammen
i samme Spor?
Ilde har du lønnnet
hans Ædelmod :
Dig lod han gaa
og gælde for størst.

19.
Ti det kom for en Dag,
da den kække Svend
var redet bort
for at bejle til mig,
at Hærskræmmeren
havde holdt sit Ord,
unge Drot, til dig,
men du sveg siden.

20.
Sit gyldentglinsende
gode Sværd
Heltekongen midt
imellem os lagde.
I Ild var begge
Ægge glødet
og Giftdraaber
gydt paa dets Blad."



Noter:

  • ) Se Anmærkningerne



Anmærkninger:

Sigurd har i Gunnars Skikkelse vundet Brynhild til Gunnar. Brynhild faar Sammenhængen at vide gennem en Ordstrid med Gudrun, Sigurds Hustru, Gunnars Søster. Forbitret over den Svig, der er øvet mod hende vil Brynhild have Sigurd dræbt og fortæller derfor Gunnar, at Sigurd har brudt sit Ord til ham, da han besøgte hende.
Vers 4:3. Guttorm, Gunnars og Høgnes yngre Broder (Se Indledningen til Heltesangene). Nydelsen af Kødet faar Guttorm til at tage Del i Drabet.
Vers 5:5. Atle, se Indledningen til Heltesangene.
Vers 18:3,4. De havde indgaaet Fostbroderskab.