Danske Sange af det ældste Tidsrum

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779

Indhold

• Tilegnelse
• Forerindring

1. Fragmenter af Marcus Skeggiasons Eiriks-Drapa

Disse Fragmenter af et fortreffeligt Digt over Kong Erik Eyegod findes i Knytlinga-Saga Cap. 70-81. S. 142 til 171. Forfatteren har vel ei været een af de største Digtere, men alting har ret blomstret under hans Haand. Vers-Arten er nøie fulgt i min Oversettelse, men Stropherne har jeg sat i samme Orden, som de findes i Knytlinga-Saga, skiønt man om nogle med Vished kan slutte, at de i hele Digtet have havt et andet Sted. Dette Digt er ellers det yngste i denne Samling, og bestaaer af rene fiirføddede Trochaiske Vers. Her er den første Strophe til en Prøve i sit gamle Sprog:

Fædir sotti fremdar rada

Folldar vördu austr i Garda

audi gæddu all-valld prudan

itrir menn Þeir er hnöggvi slita:

Stillir vard um austr-veg allan

einkan-tidr inn mærdar blidi

hinn var engr er hanns nafn kynnid

heidar mannz i lofi reida.

2. Fragmenter af Det gamle Biarkemaal

Disse Fragmenter af et af vore ældste og berømteste Skallde-Digter ere virkelig merkværdige. Paa det gamle Sprog er intet tilovers, end disse smaae Stykker; men i en prægtig Oversættelse haves det hos Saxo, skønt meget vidtløftigere udført. Det første Fragment læses Lib. II. fol. 17 b. seq. edit. princ. Paris. Det andet tildeels fol. 18. a. Indholden er allene K. Hrolfs Gavmildhed, hvorved Skallden viser sin Lærdom i at fremføre saa mange Navne paa Guldet, som for det meeste have en mythologisk eller historisk Anledning. Meningen af det tredie er at Biarke vil qvæle sin Fiende, som Katten Musene; men hverken dette eller det sidste findes udtrykkelig hos Saxo. Jordens Haar i det sidste er altid lige saa smukt som Arborum comæ hos Horatz. Disse Fragmenter findes i deres gamle Sprog hos Barth. de causis contempt. mort. apud veteres Lib. I. Cap. X. p. 178-182. Paa Dansk haves de 2 første Stropher og et slet Udtog af Saxo i Syvs Kiempeviser, 4 Deel p. 392, men paa rimede Vers og altsaa meget langt under Originalen. Vil man eller læse en slet Oversættelse deraf paa Tydsk, findes den i Volckslieder pag. 175 og f.

3. Vegthams qvitha

Dette Stykke er af Sæmunds Edda. De fiorten sidste Sangvers ere på deres gamle Sprog og i en Latinsk Oversættelse trykte hos Bartholin p. 632-640, men de 5 første ere aldrig før trykte. Vegthamr betyder egentlig en Vandringsmand.

4. Runatalo - þattur Oþins

Ogsaa af Sæmunds Edda. Dette er det berømte Runa-Kapitel, hvoraf Mallet har givet en meget frie, dog ei fuldkommen Oversættelse i Monuments de la mythologie des anciens Celtes. Den poetiske Fortieneste er liden, eller rettere ingen, dog har jeg troet at burde her indføre enten dette eller Havamal, for at give en Prøve af vore ædste Forfædres Lærevers, og bestemte mig endelig for dette, som det korteste, Overalt er det ei reent unyttigt at vide de Kunster, som Forfædrene agtede høiest. Noget heraf findes hos Bartholin, dog har jeg et par Steder viget fra hans Oversættelse, men aldrig med Villie fra Originalen. I den sidste Strophe staaer dog i Originalen Ira Sonum, Mænds Sønner.

5. Kong Gothriks Priis

Dette nydelige lille Vers findes i sit gamle Sprog i Verelii Anmerkninger ad hist. Gothr. & Hrolfi p. 72. 73. Han kalder denne Vers-Art meget smuk, men derhos meget indviklet, og giver den navn af Ref-run. Hvorfor vides ei, da den er et ordentligt sextenrimet Drotqvæd.

6. Kong Regner Lothbrogs Vise til Thora Borgarhiort

Findes i Verelii Anmerkninger til Herrauds oc Bosa Saga p. 90, og paa Dansk, men nyestiilet og rimet i Syvs Kiempeviser. S. 397.

7. Kong Regner Lothbrog til Aslaug

Disse 2 Vers findes sammesteds S. 109. 110. Med et Sangvers forøget haves det hos Syv S. 399. 400. men dette har jeg aldrig seet paa det gamle Sprog, og har altsaa ei kunnet give nogen Oversettelse deraf. Anledningen til begge disse Sange haves i Syvs Anmerkninger.

8. Biarkemaal, siunget af Kong Regner Lothbrog (Krákumál)

Dette prægtige Digt er trykt med Runer og en Latinsk Oversættelse i Wormii Litteratura Runica p. 182-207, og i en meget slet Dansk Oversættelse, hvortil det tvungne Stavelsemaal og Rimene er skyld, hos Syv p. 402 og f. Jeg har saa nøie som mueligt fulgt hver Linie, ja endog oversat hver Translation, i hvor uforstaaelig den end maatte falde, for at give en nogenlunde Idee om denne store Skallds Smag i Digtekunsten, thi at den virkelig er forfattet af den Helt, hvis Navn den fører, troer jeg vist og fast; kun den sidste Linie staaer mig ei an. Læyinde skal eg deya har noget høit ved sig, som Oversættelsen ikke har naaet den hundrede Deel af. Vers-Arten er særdeles, da hver Strophe bestaaer af 10 Linier, 2 allene undtagne, hvoraf den ene udentvivl er forkortet ved en Afskrivers Uagtsomhed, og den sidste af Dødens Nærmelse til den syngende Helt. I den 27de Strophe er Oversættelsen ei saa god som jeg ønskede, skiønt intet i Originalen er udeladt, men jeg har tvertimod for at faae Strophen fuldkommen, maattet tillegge en mat Linie, som ei svarer til det øvrige.

9. Nogle Viser af Kong Regners Sønner

Findes i Langebeks Script. rer. Dan. Tom. IV. paa gammel Dansk og Latin. Stavelsemaalet er meget ujævnt, og i Sandhed passende til de mange heri udtrykte Affekter.

10. Aslaugs Sørgesang over sin Søn Sigurd

Findes og hos Langebek, men langt kraftigere end Oversættelsen. Ulven kaldes deri Aadselets dristige Nyder, som var umueligt i dette Stavelsemaal at udtrykke paa Dansk.

11. Hialmars Døds-Sang

Findes paa Islandsk og Svensk i Hervarar Saga p. 70-72. Stavelsemaalet er ikke noget Drotqvæd, men heller Skamthendur. Riim findes i Originalen meget sielden, og synes ei at være søgte.

12. Samtale imellem den døde Angantyr og Hervor hans Datter

Er og trykt i Hervarar Saga S. 90-95, og paa Tydsk i Volckslieder S. 156-165. Man sammenligne denne Oversættelse med min, og see hvilken af os best haver udtrykt Originalen og dens Metrum.

13. Eyvind Skalldaspillirs Liigsang over Kong Hakon Adalsteinsfostre

Et Mesterstykke af een af de beste Skallde! et hedensk Liigvers over en christen Konge. Det findes i Heimskringla S. 161, og i en slet Oversættelse hos Mallet. Versene ere meget korte, dog undertiden rimede. Nogle af Stropherne have otte, de fleste kun 6 Linier. Stavelsemaalet er fulgt saa nøie som mueligt.

14. Thorbiörn Hornklofues Glyms-Drapa eller Digt over Kong Harald Haarfager

Findes i Snorro nyeste Udgave S. 83-99. De fire første Stropher høre upaatvivlelig sammen, ligeledes den siette og syvende, samt den ottende til tolvte. Om de alle ere af Glyms-Drapa kan jeg ei forsikre, men vist nok handle de alle om K. Harald Haarfagers Bedrifter, og ere altsaa af en meget høi Alder. Forfatteren har, efter min Dom, været saa god Digter, som Thiodolf fra Hvine, og maaskee bedre.

15. Stormen i Jomsvikinga-Slaget

Det første og sidste Vers er langt ældre, end de 2 mellemste, som i Originalen ere pyntede med de ængsteligt søgde Riim. Imidlertid ere de smukke, men endnu aldrig vel oversatte. Her er Originalen udtrykt med største Nøiagtighed. I sit gamle Sprog og paa Latin haves de hos Bartholin p. 233-236 paa Dansk, temmelig godt hos Syv p. 414, og paa Tydsk, ikke ret vel, i Volckslieder S. 247-249. Det første Sangvers er saa indviklet, at jeg ei tør indestaae for Oversættelsens Rigtighed af de 2 sidste Linier.

16. Elskovs-Sang

Disse to nydelige Vers læses paa Islandsk i Sagen af Þorgrymi Pruda og Vijglundi Syn i hans p. 28, og med en Latinsk Oversættelse i Hr. Rector Thorlacii Observationes miscellaneæ p. 41 og f. Hr. Rectoren ligner dem endog med Ovids og Tibulls Digter. I Originalen have de i Sandhed al muelig Sødhed: gid og noget deraf i min Oversættelse.

17. Fragmenter af Ottar Svartes Knutz-Drapa, om Knud den Stores Bedrifter

Disse Stykker af et længere Digt, hvilket saavidt heraf kan dømmes, i sin Sammenhæng virkelig maa have været smukt, findes i Knytlinga Saga fra S. 10-24. Den store K. Knuds Bedrifter ere og besiungne af Sighvatt Skald og Hallvardr Hareksblesi, af hvilken sidste kun haves denne Strophe: (Knytl. S. p. 12)

Du lagde frem til Flodens

Munding, høit lød' Skib'ne;

Knud, Søeveiens Vogter,

Hilldas raske Lynild!

Ved Ellas Arv du landed'

Med haardbrynjed' Skibe;

Sammenstødte Sverde

Vækked' Odins Rovfugl.

18. Fragmenter af Thord Kolbeinssons Eiriks-Drapa, om Erik Jarls Bedrifter

Disse Fragmenter, som allene beskriver Kong Knud den Stores og Erik Jarls Landgang paa Engelland, og de der holdne Slag, læses i Knytlinga Saga S. 12-26. Det næstsidste Vers er neppe rigtig oversat, men i Originalen ere begge de sidste næsten uforlignelige. Saa mange Ideer, sammentrængte i saa faa Ord, findes neppe i nogen anden Nations Sange. Flere Sangvers af dette Digt findes hos Snorro Sturleson.

19. Krigs-Sang I

20. Krigs-Sang II (Darraðarljóð )

Denne smukke Sang læses paa Islandsk i Niala Saga Kh. 1772, og med en Latinsk Oversettelse hos Bartholin p. 616-624.

21. Kong Harald Haardraades Elskovs-Sang

Paa gammel Norsk læses denne smukke Sang i Snorro og hos Bartholin p. 155-157. En ubenævnt udgav 1771 en Dansk prosaisk Oversættelse deraf, som ei er god. Mallet har og oversat den paa Fransk.

22. Asbiørn Prudes Døds-Sang

Denne Sang haves paa gammel Dansk og Latin hos Bartholin p. 158-162, paa nye Dansk hos Syv, S. 411, og paa Tydsk, men ei godt oversat, i Volckslieder p. 242-247. Stavelsemaalet og Vers-Arten er forskiellig i de første og sidste Stropher.

23. Krigs-Sang i Londons Beleiring

Af Knytlinga-Saga p. 24. Den onde og gamle Kiortel vil jeg snarere forstaae om Jorden eller om Liig-Klæder, end om Pantzer med Gram.

24. Spaadoms-Sang

Dette Vers har jeg været nødt til at forklare ved Anmerkninger, da jeg ellers troede det uforstaaeligt. Man seer heraf den gamle Poesies virkelige Genius, da det her leveres gandske uforandret. Paa Islandsk haves det i Landnama Saga, Kh. 1772, og med en Latinsk Oversættelse, som dog er temmelig frie, i Bartholin p. 474.

25. Fragmenter af Glum Geirasons Grafelldar-Drapa om Kong Harald Graafelds Bedrifter

Af Heimskringla.

26. Af Einar Skalaglams Velleklo om Hakon Jarls Bedrifter

Ogsaa af Heimskringla.

27. Af Eyjolff Dada-Scallds Banda-Drapa om Erik Jarls Bedrifter

Af Heimskringla.

28. Af Guthorm Sindris Hakonar-Drapa om Hakon Adelstens Bedrifter

Ligeledes af Heimskringla.