Vis kilden til Den Højes Taler

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávamál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Håvamål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Nökur örindi úr »Hávamáli« (gamalt eddukvæði)]]
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávam&#491;&#769;l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den Høies ord (Hǫ́vamǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamál]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Håvamål (Den Höges sånger)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havi-Maal]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den höges ord (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Taler]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges Sång (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Runatalo þattur Oþins]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Odins höga sånger (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Af Håvamål (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång (KL)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Sang (F.W.Horn)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hávamál (F.W.Horn 1887)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamaal (FM)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Hávamál]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odins høie Sang (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rune-Capitlet (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vers af Havamaal]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Højsangen (V.B.Hjort)]] !!  !! 
|-
|}


[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
[[Fil:OH Edda cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-olaf-hansen-9788743010982| <center>Olaf Hansen: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
<center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big>


Oversat af<br>'''[[Olaf Hansen]]'''<br>1911


<big>'''Den Højes Taler'''</big></center>


<Blockquote>
'''I. Det første Digt'''
<br><br>''(Den Høje (Odin) kommer til en Gaard (Verden), og med sin egen Indtræden som Udgangspunkt meddeler han Leveregler).''
<br><br>1.
<br>Man skal ikke gaa ind
<br>ad en eneste Dør
<br>uden at se sig om.
<br>Man kan aldrig vide,
<br>om der ikke lurer Uvenner
<br>inde paa Bænken.
<br><br>2.
<br>Hil de givende!
<br>Her er en Gæst!
<br>Sig ham, hvor han skal sidde!
<br>(Omflakkende
<br>Folk kan aldrig
<br>slaa sig rigtig til Ro).
<br><br>3.
<br>Ild har en,
<br>der kommer udefra, nødig,
<br>naar han er kold over Knæ.
<br>Klæder og Mad
<br>har en Mand nødig,
<br>naar hans Færd gik over Fjælde.
<br><br>4.
<br>Vand har en,
<br>der skal beværtes, nødig,
<br>Haandklæd' og gæstfrit Hus,
<br>den Velvilje,
<br>man viser ham,
<br>og rettidig Tale og Tavshed.
<br><br>5.
<br>Forstand har en,
<br>der vil strejfe, nødig.
<br>Hjemme gaar Livet let.
<br>En Mand udles,
<br>naar han intet kan
<br>og kommer til kloge Folk.
<br><br>6.
<br>Af gode Evner
<br>skal man ikke skryde,
<br>men fare stilfærdigt frem.
<br>Vær tavs og klog,
<br>naar du kommer i By,
<br>saa falder du sjældent i Fælder.
<br><br>7.
<br>Den forsigtige Gæst,
<br>der skal sidde til Bords,
<br>tier og bruger sin Tavshed,
<br>faar lyttende Ører,
<br>og lange Øjne. -
<br>Se dig altid om, er du klog.
<br><br>8.
<br>Bedre Byrde
<br>at bære paa sin Vej
<br>end stor Forstand faar man ikke.
<br>I fremmed Bo
<br>er den bedre end Guld -
<br>den kan Staklen stole paa.
<br><br>9.
<br>Bedre Byrde
<br>at bære paa sin Vej
<br>end stor Forstand faar man ikke.
<br>Den værste Vejkost,
<br>en Vandrer kan faa,
<br>er altfor rigeligt Øl.
<br><br>10.
<br>Øl har Ord for,
<br>at det er saa godt,
<br>men Folk tager fejl deri.
<br>Jo mere man drikker,
<br>des mindre Forstand
<br>holder man i sit Hoved.
<br><br>11.
<br>Glemselshejren
<br>over Gilderne ruger
<br>og stjæler Folks Forstand.
<br>Med den Fugls
<br>Fjer har jeg været
<br>lænket i Gunnløds Gaard.
<br><br>12.
<br>Drukken blev jeg,
<br>jeg blev døddrukken,
<br>da jeg var hos den vise Fjalar.
<br>Det allerbedste
<br>ved Øllet er,
<br>at en Rus ikke er evig.
<br><br>13.
<br>En Fjante glor,
<br>er han Gæst ved et Lag,
<br>og sidder og mumler og maaber.
<br>Den første Slurk,
<br>han sluger, gør,
<br>at al hans Forstand slipper ud.
<br><br>14.
<br>Sæt dit Mjødkrus imellem!
<br>Drik til Maade deraf!
<br>Ti - eller tænk, før du taler.
<br>Det anses ikke
<br>for uhøvisk
<br>tidligt at søge sin Seng.
<br><br>15.
<br>Den slugvorne æder,
<br>hvis han ikke passer paa,
<br>helt sin Helsen op.
<br>Et Drog maa ofte
<br>døje af opvakte
<br>Mænd for sin Maves Skyld.
<br><br>16.
<br>En Hjord ved altid,
<br>naar den atter skal hjem,
<br>og gaar fra det Sted, hvor den græsser.
<br>Men Dumrianen æder
<br>uden at ane,
<br>hvornaar hans Mave har nok.
<br><br>17.
<br>Den dumme lukker aldrig
<br>et Øje om Natten,
<br>saa for et og saa for et andet.
<br>Mødig han er,
<br>naar Morgenen kommer -
<br>Hvad vandt han saa derved?
<br><br>18.
<br>En Dumrian tror,
<br>alle de, der ler
<br>venligt til ham, er Venner.
<br>Han mærker ikke,
<br>det trækker op om ham,
<br>naar han sidder blandt kløgtige Karle.
<br><br>19.
<br>En Dumrian tror,
<br>alle de, der ler
<br>venligt til ham, er Venner.
<br>Møder han paa Tinge,
<br>mærker han snart,
<br>at altfor faa tar sig af ham.
<br><br>20.
<br>En Dumrian er vis paa,
<br>at han ved alt,
<br>naar han sidder i en sikker Krog.
<br>Men det ender med,
<br>at han aldrig kan svare,
<br>naar andre trænger ind paa ham.
<br><br>21.
<br>Skal en Dumrian ud
<br>mellem andre Folk,
<br>maa han helst holde sin Mund.
<br>Ingen ved,
<br>at han intet kan,
<br>naar han bare ej snakker op.
<br><br>22.
<br>Altfor megen
<br>uagtsom Snak
<br>siger en, der aldrig kan tie.
<br>Tøjles en løbsk
<br>Tunge ikke,
<br>vil det mangen Gang gaa galt.
<br><br>23.
<br>Man skal ikke holde
<br>en anden for Nar,
<br>ej engang ved et Gilde.
<br>Der ses op til mangen,
<br>som ikke blev spurgt
<br>og aldrig kom ud, hvor det gjaldt.
<br><br>24.
<br>En Gæst, som har
<br>forhaanet en anden,
<br>gør klogt i at komme af sted.
<br>Ej altid sporer
<br>Spotteren straks,
<br>hvor mange hans Ord forarger.
<br><br>25.
<br>Mange brave Mænd
<br>er de bedste Venner,
<br>men Gilder gør dem til Fjender.
<br>Dér yppes Ufred
<br>til alle Tider,
<br>Gæst kives med Gæst.
<br><br>26.
<br>Spis ikke meget
<br>fra Morgenen af,
<br>men gør det, skal du til Gilde.
<br>Ellers er du sulten
<br>og uoplagt
<br>og kan intet spørge om.
<br><br>27.
<br>Der er langt endda
<br>til en daarlig Ven,
<br>naar du har gjort Holdt ved hans Hus.
<br>Til en god Ven
<br>gaar der Genveje,
<br>om han end er aldrig saa fjærn.
<br><br>28.
<br>En Gæst skal vide
<br>at gaa - ikke blive
<br>stadig paa samme Sted.
<br>Var han aldrig saa afholdt,
<br>blir han ilde lidt,
<br>naar han ikke fortrækker i Tide.
<br><br>29.
<br>Hus og Hjem
<br>(er man holden med,)
<br>sidder som Herre paa sit.
<br>To Geder
<br>og et taghullet Hus
<br>er altid bedre end Bøn.
<br><br>30.
<br>Hus og Hjem
<br>(er man holden med,)
<br>sidder som Herre paa sit.
<br>Hjærtet bløder,
<br>skal man bede andre
<br>om Mad til hvert et Maaltid.
<br><br>31.
<br>Jeg fandt ingen saa gavmild
<br>eller gæstfri Mand -
<br>at faa var dog altid at faa,
<br>og ingen saa ødsel
<br>med sit Eje - han tog
<br>dog Løn igen, hvis man gav.
<br><br>32.
<br>Det Gods, man vandt,
<br>skal man vide ikke
<br>at tage for nænsomt til.
<br>Det kan tilfalde andre
<br>end en, man har kær.
<br>Meget gaar værre end ventet.
<br><br>33.
<br>Ven skal glæde Ven
<br>med Vaaben og Klæder -
<br>det ser man bedst paa sig selv.
<br>Saadanne Forhold
<br>varer sikkerlig længst,
<br>naar de blot faar Tid til at trives.
<br><br>34.
<br>Sin Ven skal man
<br>være Ven med -
<br>med ham og den Ven, han har.
<br>Men ingen skal være
<br>Venner med
<br>en Ven af sin Uvens Ven.
<br><br>35.
<br>Har du en Ven,
<br>som du ved, du kan tro
<br>og ønsker du Udbytte af ham,
<br>saa giv ham Tanker
<br>og Gaver for hans,
<br>tag hyppig hen og gæst ham.
<br><br>36.
<br>Har du en anden,
<br>som du ikke tror,
<br>men dog ønsker Udbytte af,
<br>tal fagert, men tænk
<br>falsk og løn
<br>hans løse Snak med Løgn.
<br><br>37.
<br>Ung var jeg fordum,
<br>for alene,
<br>da gik jeg vild af Vejen.
<br>Jeg følte mig rig,
<br>da jeg fandt en anden,
<br>Mand er Mands Gammen.
<br><br>38.
<br>Den Fyrr gaar ud,
<br>som staar ene ved Bygden,
<br>Bark og Naal er for lidt til Læ.
<br>Ligesaa med en,
<br>som ingen elsker.
<br>Hvad skal han med et langt Liv?
<br><br>39.
<br>Hedere end Ild
<br>er et halvt Venskab
<br>de første fem Dage.
<br>Men det slukkes, saasnart
<br>den sjette kommer,
<br>og ender med Uvenskab.
<br><br>40.
<br>Man skal ikke altid
<br>give andre meget,
<br>tit faar man Tak for lidt.
<br>Med et halvt Brød
<br>og et hældende Krus
<br>fik jeg mig en Fælle.
<br><br>41.
<br>Brand tænder Brand,
<br>den brænder, til den kulner,
<br>Ild fænger ved Ild.
<br>Mand kender Mand paa,
<br>hvad Manden siger,
<br>Taaben paa tomt Skryderi.
<br><br>42.
<br>Er Søerne smaa,
<br>har de smaa Kyster,
<br>Folk smaa, har de smaat med Forstand.
<br>En er klogere,
<br>end en anden er,
<br>intet er helt godt her.
<br><br>43.
<br>Jævn Viden
<br>skulde hver Mand have,
<br>aldrig altfor megen.
<br>Deres Liv
<br>er det lykkeligste,
<br>som kun ved, hvad alle bør vide.
<br><br>44.
<br>Jævn Viden
<br>skulde hver Mand have,
<br>aldrig altfor megen.
<br>Sindet bliver
<br>kun sjældent fro
<br>i en, der ved alt.
<br><br>45.
<br>Jævn Viden
<br>skulde hver Mand have,
<br>aldrig altfor megen.
<br>Sin egen Skæbne
<br>skal man ikke kende -
<br>saa er Sindet lettest.
<br><br>46.
<br>Staa tidlig op,
<br>vil du tage en andens
<br>gode Gods eller Liv.
<br>En liggende Ulv
<br>vinder aldrig Bytte
<br>og ingen sovende Sejr.
<br><br>47.
<br>Staa tidlig op,
<br>har du ikkun faa
<br>Folk, og se Arbejdet efter.
<br>Der gaar meget i Løbet,
<br>naar man ligger for længe.
<br>Raphed er halv Rigdom.
<br><br>48.
<br>Af tørt Brænde
<br>og Tækkespaaner
<br>ved enhver, hvad han bruger,
<br>af det Ved,
<br>som kan vare højst
<br>et halvt eller helt Halvaar.
<br><br>49.
<br>Tvættet og mæt
<br>skal til Tings man ride,
<br>er end Tøjet kun saa som saa.
<br>Skam dig ikke
<br>over Sko og Bukser,
<br>ej heller over din Hest.
<br><br>50.
<br>Kommer Ørnen ud
<br>til det ældgamle Hav,
<br>snapper den længe og luder
<br>- han ængstes ogsaa,
<br>der er ene blandt mange
<br>og har faa til at tale for sig.
<br><br>51.
<br>Enhver kløgtig
<br>skal vide altid
<br>at bruge sin Magt med Maade.
<br>Kommer han blandt mange,
<br>mærker han snart,
<br>at ingen er kækkest af alle.
<br><br>52
<br>Ild er det bedste
<br>for alle paa Jorden,
<br>og Himlens Sol at se,
<br>et godt Helbred,
<br>og at holde det,
<br>og et Liv, der leves rent.
<br><br>53.
<br>Alt er ikke ude,
<br>om end man er syg -
<br>en har en elsket Søn,
<br>en sine Frænder,
<br>en fuldt op af Gods,
<br>en vel tilendebragt Værk.
<br><br>54.
<br>Heller levende end død!
<br>Er man død, faar man intet,
<br>ellers dog altid en Ko.
<br>Jeg saa Baal rejst
<br>for en rig Mand,
<br>hans Lig laa foran Døren.
<br><br>55.
<br>Man kan ride, skønt man halter,
<br>være Hyrde med een Haand,
<br>en døv kan slaas og sejre.
<br>Bedre at være
<br>blind end brændt,
<br>en død duer til intet.
<br><br>56.
<br>Heller en Søn,
<br>selv om han først
<br>fødes efter Faderens Død!
<br>De Bautasten,
<br>der staar ved Vejen,
<br>har Frænde rejst efter Frænde.
<br><br>57.
<br>Fæ skal dø,
<br>Frænder dø,
<br>dø skal ogsaa du.
<br>Ikkun dit Ry
<br>skal aldrig dø,
<br>var det et godt, du vandt.
<br><br>58.
<br>Fæ skal dø,
<br>Frænder dø,
<br>dø skal ogsaa du.
<br>Eet jeg ved,
<br>som aldrig dør:
<br>Dommen om hver en død.
<br><br>'''Indskudte Vers.'''
<br><br>''Mellem Vers 7 - 8''
<br><br>1.
<br>Han kan sagtens,
<br>der selv vinder
<br>Ry og rosende Ord.
<br>Det er aldrig godt,
<br>har man intet at tage
<br>uden i andres Bryst.
<br><br>2.
<br>Han kan sagtens,
<br>der selv har rigeligt
<br>Ry og klækkelig Kløgt
<br>Ti onde Raad
<br>har man ofte hentet
<br>ud af andres Bryst.
<br><br>''Mellem Vers 12 - 13''
<br><br>3.
<br>Tavs og tænksom
<br>og tapper i Strid
<br>skal en Kongesøn vide at være.
<br>Glad og munter
<br>skal en Mand altid
<br>færdes, saalænge han lever.
<br><br>4.
<br>Den fejge gaar ud fra,
<br>han aldrig skal dø,
<br>naar han ikkun undgaar Kamp.
<br>Men Alderen agter
<br>ikke at spare ham,
<br>selv om han spares af Spyd.
<br><br>''Mellem Vers 13-14.''
<br><br>5.
<br>Kun den, der vandrer
<br>vidt og har set
<br>meget af Verden, ved,
<br>hvad hver enkelt
<br>sidder inde med
<br>af dem, der har sund Sans.
<br><br>''Mellem Vers 16-17.''
<br><br>6.
<br>En ondskabsfuld
<br>og en Usselryg
<br>ler altid andre ud.
<br>Vide han burde,
<br>men han ved ikke,
<br>at han ogsaa selv har sit.
<br><br>''Mellem Vers 21-22.''
<br><br>7.
<br>Klog kaldes den,
<br>der kan komme med Spørgsmaal
<br>samt fortælle selv.
<br>Menneskens Sønner
<br>har ej Magt til at skjule,
<br>hvad alle taler om.
<br><br>''Mellem Vers 30-31.''
<br><br>8.
<br>Ingen skal i Mark
<br>gaa saa meget som et Skridt
<br>videre end sine Vaaben.
<br>Man kan aldrig vide,
<br>hvor man ude omkring
<br>faar Brug for det Spyd, man bær!
<br><br>''Mellem Vers 33-34.''
<br><br>9.
<br>Sin Ven skal en Mand
<br>være Ven med
<br>og gengælde Gave med Gave.
<br>Latter skal man hilse
<br>med Latter -
<br>og al løs Snak med Løgn.
<br><br>''Mellem Vers 36-37.''
<br><br>10.
<br>Hør atter om ham,
<br>som du ikke kan tro
<br>og ikke har Tillid til:
<br>Le med ham,
<br>bild ham meget ind!
<br>Lønnen skal ligne Gaven.
<br><br>''Mellem Vers 37-38.''
<br><br>11.
<br>Gavmilde, modige
<br>Mænd lever bedst,
<br>sidder sjældent og sørger.
<br>Den fejge er bange
<br>for det første det bedste,
<br>en gerrig ser surt til Gaver.
<br><br>12.
<br>De Klæder, jeg gik i,
<br>gav jeg paa Vang
<br>til to Mænd af Træ.
<br>De saa pyntelige ud
<br>i de Pjalter, de fik -
<br>man ser ned paa den, der er nøgen.
<br><br>''Mellem 50-51.''
<br><br>13.
<br>Spørge skal man kunne
<br>og kunne fortælle,
<br>vil man kaldes saa kløgtig som klog.
<br>En maa vide,
<br>hvad en anden ikke maa -
<br>hvad tre ved, ved Alverden.
<br><br>14
<br>*
<br>Ord, man siger
<br>andre, kommer
<br>tit igen med Fortræd.
<br><br>''Mellem 51-52.''
<br><br>15.
<br>Meget for tidligt
<br>kom jeg mange Steder
<br>og altfor sent paa somme,
<br>En havde uddrukket,
<br>en ikke brygget -
<br>ingen ønsker ukært Besøg.
<br><br>16.
<br>Baade den og den
<br>havde dog budt mig ind,
<br>var jeg ikke altfor forslugen,
<br>eller, to Laar hang
<br>hos en trofast Ven,
<br>havde jeg spist eet i hans Hjem.
<br><br>''Mellem 56-57.''
<br><br>17.
<br>*
<br>Jeg venter en Haand
<br>i hver en Kappe.
<br><br>18.
<br>Er Madposen tom,
<br>takker man Natten.
<br>Ræerne rækker kun kort.
<br><br>19.
<br>*
<br>En Høstnat veksler med Vejr.
<br>Vinden springer ofte
<br>om i en Uge
<br>og meget mer i en Maaned.
<br><br>20.
<br>Ved du intet,
<br>har du aldrig vidst,
<br>at Guld skaber mangen Gæk.
<br>En er rig,
<br>en anden fattig -
<br>dadl ham ikke for det.
<br><br>''Efter Vers 58.''
<br><br>21.
<br>Jeg saa fulde Folde
<br>hos Fitjungs Sønner -
<br>nu trasker de rundt og tigger.
<br>Rigdom er
<br>som det rullende Nu -
<br>af den kan man vente det værste.
<br><br>22.
<br>Dersom det sker,
<br>at en Dumrian vinder
<br>Gods, en Kvindes Gunst,
<br>vil hans Overmod vokse,
<br>men ikke hans Kløgt -
<br>han blir indbildsk som aldrig før.
<br><br>'''II. Kærlighedslæren.'''
<br><br>1.
<br>En Møs Ord
<br>skal ingen tro,
<br>ej heller en Hustrus Tale.
<br>Deres Hjærter blev formet
<br>over Hjul, der løb,
<br>og de svajer for hver en Vind.
<br><br>2.
<br>Intet fordulgt!
<br>Dette ved jeg og:
<br>Mand skifter Sind som Mø.
<br>Fagrest vi taler,
<br>naar vi tænker falskest,
<br>og daarer den, vi vil daare.
<br><br>3.
<br>Tal favrt og byd
<br>den favre Guld,
<br>vil hendes Elskov du vinde.
<br>Pris hendes Legems
<br>liflige Skær!
<br>Tag, saa tager hun dig!
<br><br>4.
<br>Aldrig skal
<br>for Elskovs Skyld
<br>en høre ondt af en anden.
<br>Tit drages den kloge,
<br>mens Droget gaar fri,
<br>af de dejliges lokkende Lød.
<br><br>5.
<br>Ingen skal
<br>høre ilde for det,
<br>der overgaar mangen en Mand.
<br>Tit blir der Taaber
<br>af tænksomme Mænd
<br>ved Elskovs Undermagt.
<br><br>6.
<br>Kun Længslen ved,
<br>hvad der lurer i Hjærtet,
<br>kun den har set dit Sind.
<br>Den værste Sot
<br>for enhver rask Mand
<br>er ingen Fred at finde.
<br><br>7.
<br>Det prøved jeg selv,
<br>da jeg sad mellem Rør
<br>og vented mit Liv, min Lyst.
<br>Selv var jeg intet,
<br>hun var alt for mig,
<br>Møen, der ej blev min.
<br><br>8.
<br>Billings dejlige
<br>Datter sov
<br>solskinshvid i sin Seng.
<br>Jarlekaar
<br>blev mig kummerlige,
<br>fik jeg ej hendes Ynde med.
<br><br>9.
<br>"Odin, du skal komme
<br>ved Aftentid
<br>og sige, hvad du vil sige.
<br>Det gaar aldrig an,
<br>en eneste ved,
<br>hvor sødt vi har det sammen."
<br><br>10.
<br>Bort jeg gik
<br>bange for,
<br>at min Elskov gjorde mig gal.
<br>Jeg bildte mig ind,
<br>at al hendes Lyst
<br>og Hu higed mod mig.
<br><br>11.
<br>Jeg kom atter did -
<br>inde stod der gode
<br>vaagne Kæmper paa Vagt.
<br>De svinged med Fakler,
<br>jeg faldt over Ved -
<br>den Vej blev en Vaadesti.
<br><br>12.
<br>Ved Gry gik jeg
<br>igen derhen -
<br>Vagten i Salen sov.
<br>Da saa jeg, der laa
<br>en lænket Køter
<br>over min Elskedes Seng.
<br><br>13.
<br>Mangen god Mø er,
<br>ser man godt efter,
<br>fuld af Fals mod Mænd.
<br>Det prøved jeg selv,
<br>da jeg søgte at lokke
<br>den raadsnilde Mø i min Magt.
<br><br>'''III. Erobringen af Skjaldemjøden.'''
<br><br>1.
<br>Glad blandt sine egne,
<br>oprømt mod Gæster
<br>og snild skal man vide at være.
<br>Sølle kaldes den,
<br>der siger for lidt -
<br>Sligt er Tegn paa en Taabe.
<br><br>2.
<br>Til Jættegubben drog jeg,
<br>kom hjem igen
<br>og fik; hvad jeg fik, ved at tale -
<br>sagde mange Ord
<br>til min egen Pris
<br>inde i Suttungs Sal.
<br><br>3.
<br>Gunlød gav mig
<br>paa den gyldne Stol
<br>en Drik af den dejlige Mjød.
<br>Ilde har jeg gengældt
<br>alt hvad hun skænked,
<br>fordi hun var sand af Sind.
<br><br>4.
<br>Jeg lod Rates Mund
<br>skaffe Rum til mig -
<br>den gnaved godt i Stenen.
<br>Der var Jætteveje over
<br>og under mig med -
<br>det gik paa Livet løs.
<br><br>5.
<br>Mit velvundne Bytte
<br>har jeg vidst at bruge -
<br>er man snild, ser man altid sit Snit.
<br>Nu er Odrerer kommet
<br>op i Slægternes
<br>Herres hellige Hus.
<br><br>6.
<br>Jeg tvivler om,
<br>at jeg atter var kommet
<br>hjem fra Jætternes Gaarde
<br>uden Gunnlød,
<br>den gode Kvinde,
<br>som jeg slynged Armen om.
<br><br>7.
<br>En Nat randt,
<br>saa kom Rimturserne
<br>op til den Højes Hal,
<br>spurgte efter Bølverk -
<br>om Bølverk var der
<br>eller slaaet ihjel hos Jætten.
<br><br>8.
<br>Ringed har Odin
<br>aflagt tror jeg -
<br>æns den, hvo der vil.
<br>Han bedrog Suttung
<br>for Drikken og lod
<br>Gunnlød gaa og græde.
<br><br>'''IV. Raadene til Loddfafner.'''
<br><br>1.
<br>Det er Tid at forkynde
<br>fra Forkynderens Stol
<br>ude ved Urds Brønd.
<br>Jeg saa og tav,
<br>saa og tænkte,
<br>lytted til andres Ord.
<br><br>2.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Staa ej op ved Nat,
<br>hvis du ikke skal spejde
<br>eller ud og af med noget.
<br><br>3.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Faar du Lyst til en Fart
<br>over Fjæld og Fjord,
<br>tag altid Mad nok med dig.
<br><br>4.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Hvil aldrig tæt
<br>i en Troldkvindes Favn,
<br>omslynget af hendes Arme.
<br><br>5.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Lok aldrig
<br>en andens Viv
<br>til dig med Elskovsord.
<br><br>6.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Betro aldrig
<br>en ond Mand,
<br>dersom det gaar dig galt.
<br><br>7.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Har du en Ven,
<br>du ved, du kan tro,
<br>gæst saa hyppig hans Hus.
<br><br>8.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Er du Ven med en,
<br>vær saa aldrig den første
<br>til at bryde Venskabets Baand.
<br><br>9.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Gør dig gode Venner
<br>men en god Mand -
<br>Brug Livets Hjælp, mens du lever.
<br><br>10.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Lad Tosserne være
<br>de Tosser, de er -
<br>du skal aldrig tale til dem.
<br><br>11.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Lav aldrig en Sko
<br>og aldrig et Skaft,
<br>uden det er til dig selv.
<br><br>13.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Lad aldrig som intet,
<br>hvis en gør dig Skade -
<br>giv ej din Fjende Fred!
<br><br>14.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Vær aldrig glad
<br>ved det onde, der sker,
<br>men glæd dig over det gode!
<br><br>15.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Se dig aldrig
<br>op i Kampen,
<br>at du ej skal fortrylles af Trolddom.
<br><br>16.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Vær altid forsigtig,
<br>men ej altfor forsigtig,
<br>og allerforsigtigst med Øl.
<br><br>17.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Udle og haan
<br>aldrig en Gæst
<br>eller Vejenes vandrende Mænd.
<br><br>18.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter:
<br>Le aldrig af
<br>en ældet Forkynder -
<br>det kan godt være godt, hvad han siger.
<br><br>'''Indskudte Vers.'''
<br><br>''Mellem 6-7.''
<br><br>1.
<br>Jeg saa ofte Ord
<br>af en ond Kvinde
<br>bide en Mand til Blods.
<br>Hendes træske Tunge
<br>tog ham af Dage,
<br>skønt han ej havde gjort noget ondt.
<br><br>''Mellem 10-11.''
<br><br>2.
<br>Af en ond Mand
<br>vil du aldrig faa
<br>Løn for det gode, du gør ham.
<br>Men en god Mand
<br>vil gøre dig højlig
<br>afholdt alle Steder.
<br><br>3.
<br>Venskab har Værd,
<br>naar man ved, man kan sige
<br>en anden alt hvad man tænker.
<br>Intet er værre
<br>end Vendekaaber -
<br>en ret Ven roser ej altid.
<br><br>''Mellem 15-16.''
<br><br>4.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter.
<br>Vil du lokke en god Viv
<br>til liflig Hvisken
<br>og faa din Fryd deraf,
<br>saa giv fagre Løfter,
<br>gaa ej falskelig fra dem -
<br>man er glad ved det gode, man faar.
<br><br>''Mellem 17-18.''
<br><br>5.
<br>Den, der sidder inde,
<br>kan ikke vide,
<br>af hvad Art de er, der kommer.
<br>Der kan altid udsættes
<br>eet paa den bedste,
<br>og den værste er noget værd.
<br><br>''Efter Vers 18 findes følgende:''
<br><br>6.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter.
<br>Skæld ej ud paa en Gæst,
<br>driv ham ej fra din Dør -
<br>støt de Stakler, du kan.
<br><br>7.
<br>Stærk er den Stang,
<br>der staar sig, lukkes
<br>der evig og altid op.
<br>Læg en Ring om den,
<br>ellers ønsker den alle
<br>Ulykker over dit Hoved.
<br><br>8.
<br>Jeg raader - og tag
<br>mod Raadet, Loddfafner!
<br>Du faar Gavn af at gaa derefter.
<br>(Faar du Rus af Øl,
<br>driv den ud med Jordkraft,
<br>Mulden har Magt til at hjælpe).
<br><br>'''V. Runerne.'''
<br><br>1.
<br>Jeg ved, jeg hang
<br>paa et vindrusket Træ
<br>ni Nætter igennem,
<br>stunget med Spyd,
<br>bestemt til Odin,
<br>af mig selv til mig selv,
<br>paa Træet, hvorom
<br>ingen ved,
<br>hvad Rod det rinder af.
<br><br>2.
<br>Der bragtes mig hverken
<br>Brød eller Horn,
<br>ned jeg saa og ned -
<br>tog Runer op,
<br>tog dem raabende op,
<br>faldt saa igen derfra.
<br><br>3.
<br>Ni vældige Sange fik jeg
<br>af den vidtberømte Søn
<br>af Bøltorn, Bestlas Fader.
<br>Og en Drik jeg smagte
<br>af den dejlige Mjød,
<br>der østes af Odrerer.
<br><br>4.
<br>Da voksed jeg til,
<br>blev vis i Sind,
<br>følte mig større og stærk.
<br>Ord fra Ord
<br>til Ord mig førte,
<br>Værk fra Værk til Værk.
<br><br>5.
<br>Runer skal du træffe
<br>og tolkede Stave,
<br>meget stærke Stave,
<br>som Storforkynderen strøg,
<br>de højhellige danned,
<br>og Gudernes Gud har ristet.
<br><br>6.
<br>Odin hos Aserne,
<br>hos Alferne Dain,
<br>Dvalin for Dværgenes Skarer,
<br>Asvid
<br>for alle Jætter -
<br>somme jeg ristede selv.
<br><br>7.
<br>Kan du Runeristen?
<br>Kan du Runetyden?
<br>Kan du Runemalen?
<br>Kan du Runesøgen?
<br>Kan du Runebeden?
<br>Kan du Runeofren?
<br>Kan du Runesenden?
<br>Kan du Runesletten?
<br><br>8.
<br>Heller ingen Bønner
<br>end altfor mange -
<br>Gave vil Gave igen.
<br>Heller sende for lidt
<br>end slette for meget.
<br><br>9.
<br>Saa risted Tund, før
<br>der var Folk paa Jord,
<br>der, hvor han stod op,
<br>da han atter kom.
<br><br>'''VI. Odins Tryllesange.'''
<br><br>1.
<br>Sange kan jeg,
<br>som ej Kongens Viv
<br>og ingens Søn kan synge.
<br>En hedder Hjælp -
<br>den vil hjælpe dig
<br>mod alskens Sorg og Ufred.
<br><br>2.
<br>En anden kan jeg,
<br>som alle de,
<br>der vil leve som Læger, maa kunne.
<br><br>3.
<br>For det tredje en,
<br>hvis jeg trænger stærkt
<br>til Bast og Baand mod Fjender,
<br>Jeg sløver de Sværd,
<br>der svinges mod mig -
<br>hverken Staal eller Stav skal bide.
<br><br>4.
<br>For det fjerde en,
<br>hvis Fjender faar
<br>mine smidige Lemmer lænket.
<br>Jeg galdrer saa godt,
<br>at jeg gaar min Vej -
<br>Rebene falder af Foden.
<br><br>5.
<br>For det femte en,
<br>hvis et farligt Spyd
<br>stævner imod mig i Striden.
<br>Jeg standser det straks
<br>i den stærkeste Flugt,
<br>saafremt jeg faar det at se.
<br><br>6.
<br>For det sjette en,
<br>vil en ung Helt slaa mig
<br>med saftige Trærødders Trolddom.
<br>Den Mand,
<br>der vækker mit Had,
<br>kommer værre i Vaande end jeg.
<br><br>7.
<br>For det syvende en,
<br>hvis jeg ser en høj
<br>Sal staa i Flammer om Folk.
<br>Har de end grebet om sig,
<br>kan jeg altid bjærge den -
<br>saadan en Sang kan jeg synge.
<br><br>8.
<br>For det ottende en,
<br>som alle og hver
<br>kun har godt af at kunne:
<br>Vokser der Had
<br>blandt Høvdingesønner,
<br>forstaar jeg at stille det straks.
<br><br>9.
<br>For det niende en,
<br>er der Nød paa Færde:
<br>skærme mit Skib mod Forlis.
<br>Hver en Vovens
<br>Vind jeg stiller
<br>og glatter det ganske Hav.
<br><br>10.
<br>For det tiende en,
<br>ser jeg Tunryttersker
<br>ride rundt i Luften.
<br>Vil jeg, farer de
<br>vildsomt om -
<br>ingen Ham kan hjælpe dem hjem.
<br><br>11.
<br>For det ellevte en,
<br>skal jeg ud at følge
<br>gamle Venner til Val.
<br>Jeg galdrer under Skjolde -
<br>de slaar gæveligt til,
<br>og uskadt de kommer fra alt.
<br><br>12.
<br>For det tolvte en,
<br>hvis jeg træffer en hængt,
<br>der svinger og svajer paa Gren.
<br>Jeg rister, jeg maler
<br>i Runer, saa Manden
<br>igen formaar at gaa.
<br><br>13.
<br>For det trettende en,
<br>skal jeg over gyde
<br>et boldt Barn med Vand.
<br>Han falder ikke,
<br>om der end kommer Kamp -
<br>ej segner en saadan for Sværd.
<br><br>14.
<br>For det fjortende en,
<br>ifald jeg skal nævne
<br>hver Gud for Folkenes Flok.
<br>Jeg kan sige hver eneste
<br>As og Alf -
<br>det mægter ej altfor mange.
<br><br>15.
<br>For det femtende den,
<br>som en Dværg, Tjodrerer,
<br>sang foran Dellings Døre.
<br>Han sang Aserne Kraft,
<br>Alferne Snilde,
<br>sang Gudernes Gud Forstand.
<br><br>16.
<br>For det sejstende en,
<br>hvis jeg søger en snild Vivs
<br>hele Hu og Lyst.
<br>Den hvidarmede
<br>ved ikke af sig selv,
<br>jeg fordrejer helt hendes Hoved.
<br><br>17.
<br>For det syttende den
<br>*
<br>at jeg sent bliver
<br>forladt af den purunge Pige.
<br><br>18.
<br>For det attende en,
<br>som jeg aldrig lærer
<br>en Mø eller Mands Hustru,
<br>foruden den ene,
<br>der slaar Armen om mig
<br>eller ogsaa er min Søster.
<br><br>'''VII. Slutningsstrofe.'''
<br><br>Nu er den Højes Ord
<br>sagt i den Højes Hal,
<br>Menneskenes Børn til Bedste.
<br>Hil den sigende!
<br>Hil, hvo der kan dem!
<br>Hil enhver, der hørte!
</blockquote>


----


'''Anmærkninger''':

Det første Digt. 
<br>
<br>Vers 11:6. Jætten Suttungs Datter, der bevogtede Skjaldemjøden, som Odin vandt. 
<br>Vers 12:3. Fjalar (”den megetvidende”) d.e. Suttung. 
<br>Vers 21:2. Fitjung d.e. den fede Mand, Rigmanden. Det første Digt ender med følgende: Ros Dagen ved Aften - en Kvinde, naar hun er brændt - et Sværd, naar det er prøvet, - Isen, naar du er kommet over - Øllet, naar det er drukket. Fæld Ved, naar der er Vind - ro ud, naar det blæser - Tal med Møen i Mørke - mange er Dagens Øjne - Af et Skib skal man forlange Fart - Men Værn af sit Skjold - Hug af et Sværd - Kys af en Mø. Ved Ilden skal man drikke Øl - bruge Skier paa Isen - køber en mager Hest - men et rustent Sværd - fede Hesten hjemme - men Hunden paa en Gaard. 
<br>
<br>II. Kærlighedslæren. 
<br>
<br>Vers 8:1. Billings Datter er maaske Rind (Vales Moder, jfr. Balders Drømme). I den nordiske Mytologi høres der ikke meget om hende, men Saxo har en Fortælling om Odins Bejlen til ”Rinda Ruthenorum regis filia”. Mellem Vers 1-2 findes en Del Indskud om Ting, man ikke skal tro: Bristende Bue - brændende Lue - gabende Ulv - skrigende Krage - gryntende Svin – rodløst Træ – voksende Vove - kogende Keddel - flyvende Spyd - faldende Bølge - natgammel Is - sammenrullet Slange - Bruds Ord paa Lejet - eller brustne Sværd - Bjørnens Leg - eller Kongens Barn - en syg Kalv - en selvraadig Træl - Vølvesmiger - nysfældet Val. 
<br>
<br>En tidligsaaet Ager 
<br>skal ingen tro, 
<br>ej heller for hurtigt sin Søn. 
<br>For Sæden raader Vinden, 
<br>for Sønnen hans Kløgt – 
<br>begge kan blive til alt. 
<br>
<br>Sin Broders Morder - selv om man møder ham paa en Vej - et halvbrændt Hus - en for hurtig Hest - (Hesten duer ikke - brækker den Benet) - Bliv aldrig saa sikker, - at du stoler paa alt det. Saadan er Kvinders Kærlighed - deres som tænker falsk - som at age med en ubroddet Hest - paa den glatte Is - (en livlig, toaarig - ikke rigtig tilkørt) - eller at sejle med et rorløst Skib - i stærkt Stormvejr - eller som en halt skulde fange - en Ren paa et Fjæld i Tø. Efter Finnur Jónsson skal endvidere Oversættelsens Vers 3, 5, 6 være Indskud. 
<br>
<br>III. Erobringen af Skjaldemjøden. 
<br>
<br>Vers 4:1. Rate (d.e. ”vejkyndig”): et Bor. Her kommer Odin altsaa ''ud'' ved Borets Hjælp; Snorre fortæller, at han benytter det for at komme ind. 
<br>Vers 4:4. Jætteveje d.e. Klipper. 
<br>Vers 5:4. Odrerer: det Kar, hvori Mjøden var. Her vel Mjøden selv. 
<br>Vers 7:4. Bølverk (”Ulykkesstifteren”) d.e. Odin. 
<br>Vers 8:1. Ringed d.e. Ed paa den hellige Ring i Hovet. - Hvad gik Eden ud paa? At der ikke fandtes nogen As, der hed Bølverk? Eller sigtes der til, at Forbindelsen mellem Odin og Gunnlød blev højtidelig besvored ved Ringed? 
<br>
<br>IV. Raadene til Loddfafner. 
<br>
<br>Vers 4. Et Indskud forklarer: Hun foraarsager, at du hverken ænser Tinget eller Kongens Tale. Du bryder dig ikke om Mad eller nogen slags Gammen og gaar sorgfuld i din Seng. 
<br>Vers 6. Overskydende Linier forklarer: En ond Mand vil aldrig vide dig Tak for dit oprigtige Sindelag. 
<br>Vers 7. Overskydende Linier: Der vokser Krat og højt Græs paa den Vej, man aldrig betræder. 
<br>Vers 8. Overskydende Linier: Sorgen fortærer dit Hjærte, kan du ikke komme til at sige en eller anden alt hvad du tænker. 
<br>Vers 12. Overskydende Linier: Skoen er daarlig lavet, Skaftet vindt - saa ønsker man ondt over dig. 
<br>Vers 18. Overskydende Linier: Der kommer tit fornuftige Ord ud af en haard Bælg, som hænger mellem Huder, dingler mellem Skind og driver mellem daarlige Folk. 
<br>
<br>Indskudte Vers. 
<br>
<br>Vers 7. Advarsel mod for stor Gavmildhed. 
<br>Vers 8. Det var Tro, at det hjalp paa en Rus, naar man lugtede til Jorden. - I nogle indskudte Linier gives der Husraad af forskellig Slags: Jord hjælper mod Øl, Ild mod Sot, Eg mod haardt Liv, Aks mod Trolddom, Hal mod huslig Strid; mod Had skal man anraabe Maanen, Græsgangen hjælper mod Kvægsyge, Runer mod Gift. 
<br>
<br>V. Runerne. 
<br>
<br>Stykket er meget dunkelt og bestaar sandsynligvis af flere Brudstykker. 
<br>Vers 1. For at opfinde Runerne og trænge ind i deres Hemmeligheder hænger Odin i ni Nætter i Yggdrasils Ask. 
<br>Vers 3:3. Bestla er Odins Moder. Den her omtalte Søn af Bøltorn er muligvis Mimer. 
<br>Vers 3:6. Se Noten til Stk. III, Vers 5:4. 
<br>Vers 8:6. Tund d.e. Odin. 
<br>
<br>VI. Odins Tryllesange. 
<br>
<br>Vers 6:3. Trolddommen fremkom ved Runeristning. 
<br>Vers 10:2. Tunryttersker d.e. Hekse. 
<br>Vers 15:3. Delling er Dagens Fader. 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Olaf Hansen]]