Forskjell mellom versjoner av «Det tredje Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)»
| (2 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist) | |||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tredje Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tredje Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! !! | ||
| + | |- | ||
| + | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det tredje Gudrunskvad]] !! !! | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| + | [[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br> | ||
| + | [[Fil:OH Edda cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-olaf-hansen-9788743010982| <center>Olaf Hansen: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]] | ||
<center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big> | <center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big> | ||
| Linje 72: | Linje 76: | ||
<br>5. | <br>5. | ||
<br>Her kom Tjodrek | <br>Her kom Tjodrek | ||
| − | <br>med tredive Mand ; | + | <br>med tredive Mand; |
<br>ikke en eneste | <br>ikke en eneste | ||
<br>af dem lever. | <br>af dem lever. | ||
Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 10:44
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
||||||
|
Heimskringla Reprint
Oversat af
Olaf Hansen
1911
Atle havde en Terne, der hed Herkja. Hun havde været hans Frille. Hun fortalte Atle, at hun havde set Tjodrek og Gudrun sammen. Herover blev Atle meget mismodig. Da sagde Gudrun:
1.
Hvorfor ler du aldrig,
Atle, Budles
Søn, men ser
saa sorgfuld ud?
Dine Høvdinger
vilde hellere mærke,
du sagde noget
og saa efter mig.
Atle:
2.
Jeg sørger, Gudrun,
Gjukes Datter,
for her i Hallen
har Herkja sagt mig:
Du og Tjodrek sov
under samme Tæppe
og svøbte Linet
lindt om hinanden.
Gudrun:
3.
Jeg sværger, Atle,
at det ikke er sandt,
ved den indviede
hvide Sten. -
Jeg og Tjodrek har aldrig
haft andet for
end hvad Mand og Viv
maa overalt.
4.
Kun een Gang har jeg lagt
min Arm om hans Hals,
den prude Hersker,
den pletfri Drot.
Da vekslede vi
venlige Ord -
Sorgen drev os
sammen som Venner.
5.
Her kom Tjodrek
med tredive Mand;
ikke en eneste
af dem lever.
Du vog mine Brødre
og den brynjede Flok,
slog min nærmeste
Slægt ihjel.
6.
”Send Bud efter Sakse,
Sydfolkets Drot!
Lad ham indvi den kogende
Kedel til mig.”
Syvhundred Mand
gav Møde i Salen,
før Kongens Hustru
stak Haanden ned.
Gudrun:
7.
Gunnar ser, Høgne
hører mig ikke.
Jeg møder ej mer
de milde Brødre.
Høgne havde hævnet
min Harm med Sværd.
Nu maa jeg selv
tage Sigtelsen bort. –
8.
De straalende Hænder
stak hun til Bunds,
tog den ædle Sten
op af Kedlen.
”Se her, Svende!
Min Haand er uskadt
trods Vandets Syd –
min Sag var ren.”
9.
Det klukked inde
i Atle af Fryd,
for Gudruns Hænder
var ganske skære.
”Nu skal Herkja
hen til Kedlen,
hun, der vilde gøre
Gudrun Fortræd.”
10.
Hvad Ynk er, ved ingen,
der ikke saa,
hvorledes Herkjas
Hænder blev skoldet.
De stødte hende ud
i en stinkende Sump. –
Saa blev Gudrun
glad paany.
Anmærkninger:
Vers 5:5. Digtets Handling er altsaa henlagt til Tiden mellem Gjukungernes Drab og Gudruns Hævn.
