Evald Tang Kristensen biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Evald Tang Kristensen
(1843-1929)
Kristensen, Evald Tang, f. 1843, Folkemindesamler. Af vestjysk Bondeslægt, Degnesøn, født 24. Jan. 1843 i Nørre Bjert; mistede 3 Aar gammel sin Fader; Moderen blev gift igjen med en Lærer 2 Aar efter. Drengen kom til at voxe op i de store Hedeegne omkring Viborg med en lidet forstaaende Stiffader og en Moder, der tyngedes af det daglige Slid. Han vogtede Faar og levede med sine egne Tanker; var tidlig udviklet, og Præsten læste Sprog med ham; men hans Stiffader kunde ikke udrede Midler til Studering, og K. kom paa Lyngby Seminarium. Det varede dog flere Aar, før han fandt sin Livsopgave: først da han kom ud paa Heden, i Hammerum Herred, som Lærer og Kirkesanger i Gjellerup (1866-76).
Det var i Julen 1867, Aaret efter at han baade havde holdt Bryllup og begravet sin Hustru, at hans Moder viste ham til en gammel Kone, der kunde synge Viser; han skrev dem op, og i kort Tid dukkede en helt ny poetisk Verden op for ham; han vandrede i sene Aftentimer gjennem Lyng og Sne til enlige Smaahuse, hvor gamle Mænd og Kvinder lærte ham den Viseskat, der havde været deres Barndoms og Ungdoms Glæde. Endnu s. A. (1868) begyndte K. at udgive de indsamlede Viser i Smaahæfter; men denne Udgivelsesmaade ombyttedes snart under Sv. Grundtvigs Medvirkning med en mere ordnet Udgivelse som «Jyske Folkeminder, især fra Hammerum Herred» 1. Bind; og alt imedens udstraktes K. s Aftenvandringer til de omliggende Sogne. Endelig, da en Rejseunderstøttelse (privat 1871, fra Staten 1873 og 74) havde sat ham i Stand til at gjennemvandre Heden paa Kryds og tværs, udkom endnu et Bind Folkeviser, snart efterfulgte af 2 Sagnsamlinger og et Bind Æventyr. De følgende 8 Aar, hvor han var Lærer i Faarup ved Viborg, gik sørgelig tabte for Indsamlingen, da han ingen Understøttelse kunde opnaa. Efter Sv. Grundtvigs Død følte han sig som den, hvem Omsorgen for de danske Folkeminder nærmest tilkom, og stiftede 1883 «Dansk Samfund til Indsamling af Folkeminder», der hurtig fik Udbredelse, især i Bonde- og Højskolekredse, og reddede meget fra Glemsel, men efterhaanden sygnede hen. For dette Samfund udgav han Tidsskriftet «Skattegraveren» (6 Bd., 1884-89, med «Efterslæt», 1890) og et Bind «Folkeæventyr». Samtidig fik han Statens Understøttelse og gjennemvandrede nu hele Nørrejylland; en Del af det indsamlede er udgivet i «Jyske Folkeminder» 6.-12. Bind. Det mere omfattende Forhold satte ham nye Maal.
Han trak sig 1888 med offentlig Forfatterunderstøttelse tilbage fra Skolegjerningen (sidst i Brandstrup ved Viborg) og tog fat paa fuldstændig Udgivelse af alle hidtil utrykte Folkeminder. Saaledes fremkom «Danske Ordsprog» (1890), «Det jyske Almueliv» (1891-94), «Danske Sagn» (1892 ff.). K.s Bogflid er omfattende: 26 større Bind Folkeminder og nogle mindre Samlinger, desuden stedshistoriske Skrifter og «St. Blichers Liv og Gjerning» (1882) samt talløse Bidrag til Almanakker og Blade. K.s Livsopgave er den trofaste Meddelelse af Overlevering; og i Evne til at fastholde Almuens Tanker og Ordlag overgaar han alle andre Optegnere. Blandt hans Skrifter staa de første Bind af «Jyske Folkeminder» højest, i hvert Fald i litterær Henseende; i flere af de senere Arbejder har han haft Vanskelighed ved at beherske det omfattende Stof. K.s selvstændige Skildringer af Folkelivet ere faa; men Stykkerne om Visesang og Bindestuer (i «Jyske Folkeminder» I og XI) ere noget af det smukkeste og mest forstaaende, der er skrevet om den danske Almue. (Illustr. Tid. 14. Avg. 1892. Husvennen 11. Dec. 1887. Danmark, Folkeblad, 1885, Nr. 40 f. Kristensen, Holmsland S. 58 ff.)
Axel Olrik.
Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)
