Forskjell mellom versjoner av «Fafnersmaal (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(html-vask)
(4 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 
{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
+
|- style="background-color:#e9e9e9"
 
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 
|-
 
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fáfnismál]] !!!! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fåvnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Fåvne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Favner]] !!  
+
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fáfnismál]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fåvnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Fåvne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Favner]] !!  
 
|-
 
|-
!!!!!!! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Faavnesord (Fáfnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Fafner (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fåvnesmål (Fåvnes och Regins död)]] !!  
+
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Faavnesord (Fáfnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Fafner (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fåvnesmål (Fåvnes och Regins död)]] !!  
 
|-
 
|-
!!!!!!!!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tredje Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fafners ordskifte (NFS)]] !!  
+
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tredje Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fafners ordskifte (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
!!!!!!!!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fafnersmaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fåfne (PAG)]] !!  
+
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fafnersmaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fåfne (PAG)]] !!  
 
|-
 
|-
!!!!!!!!!!! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fafner (AAA)]] !!  
+
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fafner (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fafner (AAA)]] !!  
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
<br>
+
 
 +
 
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
  
Linje 22: Linje 23:
  
 
<big>'''Fafnersmaal'''</big></center>
 
<big>'''Fafnersmaal'''</big></center>
<br>
 
[I den store Udg. som anden Deel af det 2<sup>det</sup> Qvad om Sigurd Fafnersbane II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1<sup>ste</sup> D.) S. XIX. See ellers Saga-Bibl. II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre Eddas Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3<sup>die</sup> Qvad om Sig. Fafnersb.]
 
  
  
Sigurd og Regin droge til Gnitahede, og hittede der Fafners Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde Sigurd en stor Grav og gik ned i den — men da Fafner kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over Sigurds Hoved. Da Fafner foer over Graven gjennemborede Sigurd ham med Sværdet lige til Hjertet. Fafner rystede sig og slog med Hoved og Hale. Sigurd sprang frem af Graven, da de saa hinanden.
+
[I den store Udg. som anden Deel af det 2<sup>det</sup> Qvad om ''Sigurd Fafnersbane'' II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1<sup>ste</sup> D.) S. XIX. See ellers ''Saga-Bibl.'' II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre ''Eddas'' Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3<sup>die</sup> Qvad om ''Sig. Fafnersb.'']
 +
 
 +
 
 +
''Sigurd'' og ''Regin'' droge til ''Gnitahede'', og hittede der ''Fafners'' Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde ''Sigurd'' en stor Grav og gik ned i den — men da ''Fafner'' kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over ''Sigurds'' Hoved. Da ''Fafner'' foer over Graven gjennemborede ''Sigurd'' ham med Sværdet lige til Hjertet. ''Fafner'' rystede sig og slog med Hoved og Hale. ''Sigurd'' sprang frem af Graven, da de saa hinanden.
  
  
 
::FAFNER sagde:
 
::FAFNER sagde:
::1. "Svend — Ungersvend!<ref>I Vilkina-Saga kaldes Helten Sigurd Svend (Sveinn) i ::Kjæmpeviserne Snaren-Svend.</ref>
+
::1. "Svend — Ungersvend!<ref>I ''Vilkina-Saga'' kaldes Helten ''Sigurd Svend (Sveinn)'' i Kjæmpeviserne ''Snaren-Svend''.</ref>
 
::Af hvilken Svend er du avlet?
 
::Af hvilken Svend er du avlet?
 
::Af hvilken Æt er du baaren?
 
::Af hvilken Æt er du baaren?
 
::Da du den blanke Klinge
 
::Da du den blanke Klinge
::I Fafners Blod rödfarved —
+
::I ''Fafners'' Blod rödfarved —
 
::Sværdet mig til Hjertet gaaer."
 
::Sværdet mig til Hjertet gaaer."
  
  
Sigurd skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.<ref>Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af Ossian IX. Afdel. (S. 167).</ref> Han svarede:
+
''Sigurd'' skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.<ref>Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af ''Ossian'' IX. Afdel. (S. 167).</ref> Han svarede:
  
  
::2. "Ædelt Dyr<ref>ↄ : Sigurdýr (Sigurdur) i Texten: gavfvgt dýr.</ref> jeg heder,
+
::2. "''Ædelt Dyr''<ref>ↄ : ''Sigurdýr (Sigurdur)'' i Texten: ''gavfvgt dýr''.</ref> jeg heder,
 
::Men gaaet jeg har
 
::Men gaaet jeg har
 
::Yngling uden Moder;
 
::Yngling uden Moder;
Linje 55: Linje 57:
 
::Ubekjendt at være,
 
::Ubekjendt at være,
 
::Mig selv ligervis —
 
::Mig selv ligervis —
::Sigurd jeg heder,
+
::''Sigurd'' jeg heder,
::Sigmund hed min Fader;
+
::''Sigmund'' hed min Fader;
 
::Dig jeg har med Vaaben fældet."
 
::Dig jeg har med Vaaben fældet."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
Linje 63: Linje 65:
 
::Til mit Liv at fortære?
 
::Til mit Liv at fortære?
 
::Du skarpöjede Svend!
 
::Du skarpöjede Svend!
::Havde en grum Fader<ref>Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt Olafsens Oversættelsesmaade. Ufödt (egentlig ubaaren — sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske posthumus, födt efter Faderens Död. Jfr. Havamaals 72de Str.</ref> —
+
::Havde en grum Fader<ref>Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt ''Olafsens'' Oversættelsesmaade. ''Ufödt'' (egentlig ''ubaaren'' — sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske ''posthumus'', födt efter Faderens Död. Jfr. ''Havamaals'' 72de Str.</ref> —
 
::Ufödt har og sin Deel!"
 
::Ufödt har og sin Deel!"
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
Linje 80: Linje 82:
 
::Man siger Fanger stedse bæve."
 
::Man siger Fanger stedse bæve."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::8. SIG. "Hvi bebreider du mig Fafner!
+
::8. SIG. "Hvi bebreider du mig ''Fafner''!
 
::At jeg fjærnet er
 
::At jeg fjærnet er
 
::Fra min Faders Gods —
 
::Fra min Faders Gods —
Linje 99: Linje 101:
 
::Thi en Gang
 
::Thi en Gang
 
::Enhver som blev födt
 
::Enhver som blev födt
::Heden til Hel<ref>El. Döden, Graven.</ref> skal fare."
+
::Heden til ''Hel''<ref>El. Döden, Graven.</ref> skal fare."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
 
::11. FAFN. "For dig skal stedse
 
::11. FAFN. "For dig skal stedse
Linje 106: Linje 108:
 
::I Vand skal du drukne
 
::I Vand skal du drukne
 
::Hvis i Vind du sejler —
 
::Hvis i Vind du sejler —
::Alt er farligt for den som skal döe."<ref>ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. feigr (i Norge og Skotland fey).</ref>
+
::Alt er farligt for den som skal döe."<ref>ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. ''feigr'' (i Norge og Skotland ''fey'').</ref>
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::12. SIG. "Sig du mig Fafner!
+
::12. SIG. "Sig du mig ''Fafner''!
 
::Da man siger du er
 
::Da man siger du er
 
::Vis og ret meget veed,
 
::Vis og ret meget veed,
Linje 118: Linje 120:
 
::Troer jeg Norners Herkomst være,
 
::Troer jeg Norners Herkomst være,
 
::Slægt de ikke eje sammen;
 
::Slægt de ikke eje sammen;
::Nogle ere af Asers Kjön,
+
::Nogle ere af ''Asers'' Kjön,
::Nogle af Alfers Kjön,
+
::Nogle af ''Alfers'' Kjön,
::Nogle ere Dvalins<ref>Dvergens (af dette Narn); Dvergenes overhoved.</ref> Döttre."
+
::Nogle ere ''Dvalins''<ref>Dvergens (af dette Narn); Dvergenes overhoved.</ref> Döttre."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::14. SIG. "Sig du mig Fafner!
+
::14. SIG. "Sig du mig ''Fafner''!
 
::Da man siger du er
 
::Da man siger du er
 
::Vis og ret meget veed,
 
::Vis og ret meget veed,
 
::Hvad den Kampmark<ref>Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104.</ref> heder,
 
::Hvad den Kampmark<ref>Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104.</ref> heder,
 
::Hvor Sværd-væske blande
 
::Hvor Sværd-væske blande
::Surtur og Aser sammen?"
+
::''Surtur'' og ''Aser'' sammen?"
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::15. FAFN. "Oskopner<ref>ↄ : uskabt eller ufravigelig.</ref> den heder,
+
::15. FAFN. "''Oskopner''<ref>ↄ : ''uskabt'' eller ''ufravigelig''.</ref> den heder,
 
::Der alle Guder skulle
 
::Der alle Guder skulle
 
::Spydene svinge.
 
::Spydene svinge.
::Bifröst<ref>Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; Bifröst eller Bilröst.</ref> brister
+
::''Bifröst''<ref>Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; ''Bifröst'' eller ''Bilröst''.</ref> brister
 
::Da bort de drage,
 
::Da bort de drage,
::Hestene i Söen<ref>Egt. (móda) a) en stor Elv (maaske Luftelven Iving) b) Dunst, Taage.</ref> svömme.
+
::Hestene i Söen<ref>Egt. (''móda'') a) en stor Elv (maaske Luftelven ''Iving'') b) Dunst, Taage.</ref> svömme.
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::16. Ægers Hjelm<ref>See næstforegaaende Digt Anm. 16.</ref> jeg bar
+
::16. ''Ægers'' Hjelm<ref>See næstforegaaende Digt Anm. 16.</ref> jeg bar
 
::Over Menneskers Sönner,
 
::Over Menneskers Sönner,
 
::Medens jeg paa Skatten laa.
 
::Medens jeg paa Skatten laa.
Linje 143: Linje 145:
 
::Ej traf jeg mange Mænd!"
 
::Ej traf jeg mange Mænd!"
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::17. SIG. "Ægers Hjelm ikke
+
::17. SIG. "''Ægers'' Hjelm ikke
 
::Ene bjerger
 
::Ene bjerger
 
::Hvor Vrede stride —
 
::Hvor Vrede stride —
 
::Da det erfares,
 
::Da det erfares,
 
::Naar man blandt flere kommer.
 
::Naar man blandt flere kommer.
::At ingen er raskest af Alle."<ref>Jfr. Havamaals 64de Str.</ref> —
+
::At ingen er raskest af Alle."<ref>Jfr. ''Havamaals'' 64de Str.</ref> —
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
 
::18. FAFN. "Edder jeg spruded<ref>E. O. fnyste.</ref>
 
::18. FAFN. "Edder jeg spruded<ref>E. O. fnyste.</ref>
Linje 161: Linje 163:
 
::Ved den Hjelm at have."
 
::Ved den Hjelm at have."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::20. FAFN. "Nu raader jeg dig Sigurd!
+
::20. FAFN. "Nu raader jeg dig ''Sigurd''!
 
::Det Raad du modtage.
 
::Det Raad du modtage.
 
::Rid kun heden hjem —
 
::Rid kun heden hjem —
Linje 171: Linje 173:
 
::Nu jeg ride vil
 
::Nu jeg ride vil
 
::Til det Guld som i Lynget ligger.
 
::Til det Guld som i Lynget ligger.
::Men du Fafner! lig
+
::Men du ''Fafner''! lig
 
::I Livets sidste Kamp
 
::I Livets sidste Kamp
::Der hvor dig Hel have!"
+
::Der hvor dig ''Hel'' have!"
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::22. FAFN. "Regin mig forraadte,
+
::22. FAFN. "''Regin'' mig forraadte,
 
::Han dig forraade vil,
 
::Han dig forraade vil,
 
::Os han hegge Död skal volde.
 
::Os han hegge Död skal volde.
::Nu Fafner sit Liv
+
::Nu ''Fafner'' sit Liv
 
::Lade maa;
 
::Lade maa;
 
::Din större Styrke vandt!"
 
::Din större Styrke vandt!"
  
  
Regin var gaaet bort medens Sigurd dræbte Fafner — men kom tilbage da Sigurd törrede Blodet af Sværdet.
+
''Regin'' var gaaet bort medens ''Sigurd'' dræbte ''Fafner'' — men kom tilbage da ''Sigurd'' törrede Blodet af Sværdet.
  
  
 
::REGIN sagde:
 
::REGIN sagde:
::23. "Hil dig nu Sigurd!
+
::23. "Hil dig nu ''Sigurd''!
 
::Nu har du Sejer vundet
 
::Nu har du Sejer vundet
::Og Fafner ombragt.
+
::Og ''Fafner'' ombragt.
 
::Af Mænd som Muld betræde
 
::Af Mænd som Muld betræde
 
::Mest uforfærdet
 
::Mest uforfærdet
Linje 202: Linje 204:
 
::Ind i en Andens Bryst."
 
::Ind i en Andens Bryst."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::25. REG. "Glad er du Sigurd!
+
::25. REG. "Glad er du ''Sigurd''!
 
::Glad af din Sejer,
 
::Glad af din Sejer,
::Da du törrer Gram i Græsset.
+
::Da du törrer ''Gram'' i Græsset.
 
::Du har min
 
::Du har min
 
::Broder saaret,
 
::Broder saaret,
Linje 211: Linje 213:
 
::26. SIG. "Da det Voldte,
 
::26. SIG. "Da det Voldte,
 
::At jeg ride skulde
 
::At jeg ride skulde
::Hid over höje<ref>E. O. a) heilóg ↄ : hellige, el. b) hélug, bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee.</ref> Fjelde;
+
::Hid over höje<ref>E. O. a) ''heilóg'' ↄ : hellige, el. b) ''hélug'', bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee.</ref> Fjelde;
 
::For Rigdom og Liv
 
::For Rigdom og Liv
 
::Raadte end den spraglede Slange,
 
::Raadte end den spraglede Slange,
Linje 217: Linje 219:
  
  
Da gik Regin til Fafner og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes Ridil, og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:  
+
Da gik ''Regin'' til ''Fafner'' og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes ''Ridil'', og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:  
  
  
::27. "Sid du nu Sigurd!
+
::27. "Sid du nu ''Sigurd''!
 
::Til Sövn vil jeg gaa,
 
::Til Sövn vil jeg gaa,
::Hold kun Fafners Hjerte til Ilden;
+
::Hold kun ''Fafners'' Hjerte til Ilden;
::En slig Ret"<ref>Om det dunkle Ord Æiscavld see den st. Udg. Gl. II, 574 og Grimm 1, 195. o. f.</ref>
+
::En slig Ret"<ref>Om det dunkle Ord ''Æiscavld'' see den st. Udg. Gl. II, 574 og ''Grimm'' 1, 195. o. f.</ref>
 
::Vil jeg nyde
 
::Vil jeg nyde
 
::Efter denne Drik af Blod."
 
::Efter denne Drik af Blod."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
 
::28. SIG. "Du fjærnede dig
 
::28. SIG. "Du fjærnede dig
::Mens jeg i Fafners Blod
+
::Mens jeg i ''Fafners'' Blod
 
::Min skarpe Klinge farved.
 
::Min skarpe Klinge farved.
 
::Min Styrke jeg satte
 
::Min Styrke jeg satte
Linje 250: Linje 252:
 
::31. Bedre er for den Tappre
 
::31. Bedre er for den Tappre
 
::End den Forsagte
 
::End den Forsagte
::I Hildes Leg at gaa;
+
::I ''Hildes'' Leg at gaa;
 
::Bedre har den Glade
 
::Bedre har den Glade
 
::End den Modlöse<ref>El. den Sörgende, Nedslagne.</ref>
 
::End den Modlöse<ref>El. den Sörgende, Nedslagne.</ref>
Linje 256: Linje 258:
  
  
Sigurd tog Fafners Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da Fafners Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog.<ref>Om den samme Overtro blandt Grækerne see v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib. til dette Digt; hos de gamle Danske Saxos Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.</ref> Han hörte at Svaler<ref>Maask. rett.: Hun-Örne.</ref> qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:  
+
''Sigurd'' tog ''Fafners'' Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da ''Fafners'' Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog.<ref>Om den samme Overtro blandt Grækerne see ''v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib.'' til dette Digt; hos de gamle Danske ''Saxos'' Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.</ref> Han hörte at Svaler<ref>Maask. rett.: Hun-Örne.</ref> qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:  
  
  
::32. "Der sidder Sigurd
+
::32. "Der sidder ''Sigurd''
 
::Bestænkt med Blod,<ref>El. Sved.</ref>
 
::Bestænkt med Blod,<ref>El. Sved.</ref>
::Fafners Hjerte han
+
::''Fafners'' Hjerte han
 
::Ved Flammen steger.
 
::Ved Flammen steger.
 
::Vis tyktes mig
 
::Vis tyktes mig
Linje 268: Linje 270:
 
::Spraglet Livs-gjemme."
 
::Spraglet Livs-gjemme."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::33. 2den SVALE. "Der ligger Regin,
+
::33. 2den SVALE. "Der ligger ''Regin'',
 
::Tænker ved sig selv,
 
::Tænker ved sig selv,
 
::Vil svige den Yngling
 
::Vil svige den Yngling
Linje 279: Linje 281:
 
::34. 3die SV. "Han graahærdet Taler
 
::34. 3die SV. "Han graahærdet Taler
 
::Hovedlös burde
 
::Hovedlös burde
::Sende til Hel;
+
::Sende til ''Hel'';
 
::Da han ene kunde
 
::Da han ene kunde
 
::For hele Skatten raade,
 
::For hele Skatten raade,
::Fafners dyre gyldne Leje."
+
::''Fafners'' dyre gyldne Leje."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
 
::35. 4de SV. "Vis han tyktes mig,
 
::35. 4de SV. "Vis han tyktes mig,
Linje 291: Linje 293:
 
::Ravnen glæded;
 
::Ravnen glæded;
 
::Der jeg Ulven venter
 
::Der jeg Ulven venter
::Hvor jeg hans Ören seer."<ref>Et Ordsprog; latiniseret i Saxos 5te Bog (Efter Grimms Anm.)</ref>
+
::Hvor jeg hans Ören seer."<ref>Et Ordsprog; latiniseret i ''Saxos'' 5te Bog (Efter ''Grimms'' Anm.)</ref>
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
 
::36. 5te SV. "Ej er saa vis
 
::36. 5te SV. "Ej er saa vis
Linje 305: Linje 307:
 
::Hvis han sparer
 
::Hvis han sparer
 
::Den folkskadende Fjende,
 
::Den folkskadende Fjende,
::Regin, som der ligger
+
::''Regin'', som der ligger
 
::Forraadende ham —
 
::Forraadende ham —
 
::Kan han ikke sligt afværge."<ref>El. forudsee, tage sig i Agt.</ref>
 
::Kan han ikke sligt afværge."<ref>El. forudsee, tage sig i Agt.</ref>
Linje 313: Linje 315:
 
::Og Ringene med! —
 
::Og Ringene med! —
 
::Da skal da det Gods
 
::Da skal da det Gods
::Som Fafner bevogted
+
::Som ''Fafner'' bevogted
 
::Enevældig eje."
 
::Enevældig eje."
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
 
::39. SIG. "Ej saa vældig Skjæbnen
 
::39. SIG. "Ej saa vældig Skjæbnen
::Vorde skal, at Regin
+
::Vorde skal, at ''Regin''
 
::Min Död forkynder,
 
::Min Död forkynder,
 
::Thi brat skulle begge
 
::Thi brat skulle begge
 
::Brödre fare
 
::Brödre fare
::Heden til Hel."
+
::Heden til ''Hel''."
  
  
Sigurd hug Hovedet af Regin, aad derefter Fafners Hjerte og drak baade hans og Regins Blod.<ref>See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24.</ref> Da hörte Sigurd at Svalerne talte:
+
''Sigurd'' hug Hovedet af ''Regin'', aad derefter ''Fafners'' Hjerte og drak baade hans og Regins Blod.<ref>See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24.</ref> Da hörte ''Sigurd'' at Svalerne talte:
  
  
::40. "Sigurd! du samle
+
::40. "''Sigurd''! du samle
 
::Gyldne Ringe;
 
::Gyldne Ringe;
 
::Ej kongeligt det er
 
::Ej kongeligt det er
Linje 336: Linje 338:
 
::Hvis hende faa du kunde.
 
::Hvis hende faa du kunde.
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::41. Til Giuke ligge
+
::41. Til ''Giuke'' ligge
 
::Grönne Veje,
 
::Grönne Veje,
 
::Skjæbnen vinker
 
::Skjæbnen vinker
Linje 342: Linje 344:
 
::Der en herlig Konning
 
::Der en herlig Konning
 
::Har en Datter fostret,
 
::Har en Datter fostret,
::Du hende Sigurd! skal
+
::Du hende ''Sigurd''! skal
 
::Med Fæstensgave vinde.
 
::Med Fæstensgave vinde.
 
::&nbsp;
 
::&nbsp;
::42. Paa Hindens höje
+
::42. Paa ''Hindens'' höje
 
::Fjeld staaer en Sal,
 
::Fjeld staaer en Sal,
 
::Uden til den heelt
 
::Uden til den heelt
Linje 358: Linje 360:
 
::Der over leger
 
::Der over leger
 
::Lindens Fare.<ref>ↄ : Ilden, Luen.</ref> —
 
::Lindens Fare.<ref>ↄ : Ilden, Luen.</ref> —
::Ygger<ref>Odin.</ref> för paa Lejet<ref>El. Kappen, Björnehuden.</ref>
+
::''Ygger''<ref>''Odin''.</ref> för paa Lejet<ref>El. Kappen, Björnehuden.</ref>
 
::Stak med (Sövnens) Torn
 
::Stak med (Sövnens) Torn
 
::Qvinden som Helte
 
::Qvinden som Helte
Linje 366: Linje 368:
 
::Möen hjelmbedækket,
 
::Möen hjelmbedækket,
 
::Hende som fra Kampen
 
::Hende som fra Kampen
::Paa Vingskorner<ref>Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem Brynhilde foer, som Valkyrie, ::gjennem Luften).</ref> red —
+
::Paa ''Vingskorner''<ref>Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem ''Brynhilde'' foer, som Valkyrie, ::gjennem Luften).</ref> red —
 
::Ej Skjoldungers Ætling
 
::Ej Skjoldungers Ætling
::Sigurdrifa maa
+
::''Sigurdrifa'' maa
 
::Af Sövnen opvække,
 
::Af Sövnen opvække,
::Det Norners Dom forbyder."<ref>ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. Sigurd adlöd ikke dette gode Raad.</ref> —
+
::Det Norners Dom forbyder."<ref>ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. ''Sigurd'' adlöd ikke dette gode Raad.</ref> —
 +
 
 +
 
 +
''Sigurd'' red efter ''Fafners'' Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt ''Sigurd'' en stor Mængde Guld, hvormed ban fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet ''Hrotte'' og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede ''Grane'', men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd ''besteg'' den tillige.
  
  
Sigurd red efter Fafners Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt Sigurd en stor Mængde Guld, hvormed ban fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet Hrotte og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede Grane, men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd besteg den tillige.
+
----
  
  

Revisjonen fra 22. jan. 2019 kl. 09:12

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Fafnersmaal


[I den store Udg. som anden Deel af det 2det Qvad om Sigurd Fafnersbane II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1ste D.) S. XIX. See ellers Saga-Bibl. II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre Eddas Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3die Qvad om Sig. Fafnersb.]


Sigurd og Regin droge til Gnitahede, og hittede der Fafners Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde Sigurd en stor Grav og gik ned i den — men da Fafner kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over Sigurds Hoved. Da Fafner foer over Graven gjennemborede Sigurd ham med Sværdet lige til Hjertet. Fafner rystede sig og slog med Hoved og Hale. Sigurd sprang frem af Graven, da de saa hinanden.


FAFNER sagde:
1. "Svend — Ungersvend![1]
Af hvilken Svend er du avlet?
Af hvilken Æt er du baaren?
Da du den blanke Klinge
I Fafners Blod rödfarved —
Sværdet mig til Hjertet gaaer."


Sigurd skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.[2] Han svarede:


2. "Ædelt Dyr[3] jeg heder,
Men gaaet jeg har
Yngling uden Moder;
Ej har jeg en Fader
Som Mændenes Sönner,
Og ensom jeg vandrer."
 
3. FAFN. "Veed du, hvis du Fader ej havde
Som Mændenes Sönner,
Hvilket Vidunder dig avled?"
 
4. SIG. "Min Slægt jeg dig siger
Ubekjendt at være,
Mig selv ligervis —
Sigurd jeg heder,
Sigmund hed min Fader;
Dig jeg har med Vaaben fældet."
 
5. FAFN. "Hvo dig opfordred?
Hvi lod du dig forlede
Til mit Liv at fortære?
Du skarpöjede Svend!
Havde en grum Fader[4]
Ufödt har og sin Deel!"
 
6. SIG. "Mig Modet opfordred,
Jeg hjalp mig med egne
Hænder og det hvasse Sværd.
Sjelden blir den kjek,
Naar affældig han vorder,
Som var i Barndom blöd."
 
7. FAFN. "Veed jeg, hvis du voxe kunne,
For dine Venners Bryst
Saa man dig kjæmpe vred;
Nu er du bunden
Og en Krigsfange —
Man siger Fanger stedse bæve."
 
8. SIG. "Hvi bebreider du mig Fafner!
At jeg fjærnet er
Fra min Faders Gods —
Ikke er jeg bunden
Skjönt jeg blev i Krigen fangen,
Du fandt at lös[5] jeg lever."
 
9. FAFN. "Hadske Ord dig tykkes
I Alt at være,
Naar kun sandt jeg dig siger —
Det lysende Guld
Og den ildröde Skat —
De Penge[6] dig Döden skal volde."
 
10. SIG. "For Gods vil stedse raade
Enhver blandt Mænd
Indtil den ene Dag —
Thi en Gang
Enhver som blev födt
Heden til Hel[7] skal fare."
 
11. FAFN. "For dig skal stedse
Staa Norners Dom
Over en uklog Daare —
I Vand skal du drukne
Hvis i Vind du sejler —
Alt er farligt for den som skal döe."[8]
 
12. SIG. "Sig du mig Fafner!
Da man siger du er
Vis og ret meget veed,
Hvilke ere de Norner
Som i Nöden staa bi
Og Barnet fra Moderen kaare?"
 
13. FAFN. "Meget ulige
Troer jeg Norners Herkomst være,
Slægt de ikke eje sammen;
Nogle ere af Asers Kjön,
Nogle af Alfers Kjön,
Nogle ere Dvalins[9] Döttre."
 
14. SIG. "Sig du mig Fafner!
Da man siger du er
Vis og ret meget veed,
Hvad den Kampmark[10] heder,
Hvor Sværd-væske blande
Surtur og Aser sammen?"
 
15. FAFN. "Oskopner[11] den heder,
Der alle Guder skulle
Spydene svinge.
Bifröst[12] brister
Da bort de drage,
Hestene i Söen[13] svömme.
 
16. Ægers Hjelm[14] jeg bar
Over Menneskers Sönner,
Medens jeg paa Skatten laa.
Ene stærkest af alle
Troede jeg mig være;
Ej traf jeg mange Mænd!"
 
17. SIG. "Ægers Hjelm ikke
Ene bjerger
Hvor Vrede stride —
Da det erfares,
Naar man blandt flere kommer.
At ingen er raskest af Alle."[15]
 
18. FAFN. "Edder jeg spruded[16]
Mens paa min store
Faderarv jeg laa!".
 
19. SIG. "För spraglede Slange
Fnyste du saare,
Blev saa haard i Hu —
Meer rasende vorder
Mændenes Vrede
Ved den Hjelm at have."
 
20. FAFN. "Nu raader jeg dig Sigurd!
Det Raad du modtage.
Rid kun heden hjem —
Det lysende Guld
Og den ildröde Skat —
De Penge dig Döden skal volde."
 
21. SIG. "Raad mod dig er fundet,[17]
Nu jeg ride vil
Til det Guld som i Lynget ligger.
Men du Fafner! lig
I Livets sidste Kamp
Der hvor dig Hel have!"
 
22. FAFN. "Regin mig forraadte,
Han dig forraade vil,
Os han hegge Död skal volde.
Nu Fafner sit Liv
Lade maa;
Din större Styrke vandt!"


Regin var gaaet bort medens Sigurd dræbte Fafner — men kom tilbage da Sigurd törrede Blodet af Sværdet.


REGIN sagde:
23. "Hil dig nu Sigurd!
Nu har du Sejer vundet
Og Fafner ombragt.
Af Mænd som Muld betræde
Mest uforfærdet
Siger jeg dig födt at være."
 
24. SIG. "Uvist er det at vide
Naar vi komme alle sammen,
Sejerguders[18] Sönner,
Hvo mest uforfærdet födtes —
Mangen en er kjek,
Som Klingen dog ej stöder
Ind i en Andens Bryst."
 
25. REG. "Glad er du Sigurd!
Glad af din Sejer,
Da du törrer Gram i Græsset.
Du har min
Broder saaret,
Selv er jeg dog i noget Skyld."
 
26. SIG. "Da det Voldte,
At jeg ride skulde
Hid over höje[19] Fjelde;
For Rigdom og Liv
Raadte end den spraglede Slange,
Havde du mig ej hidset til Strid." —


Da gik Regin til Fafner og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes Ridil, og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:


27. "Sid du nu Sigurd!
Til Sövn vil jeg gaa,
Hold kun Fafners Hjerte til Ilden;
En slig Ret"[20]
Vil jeg nyde
Efter denne Drik af Blod."
 
28. SIG. "Du fjærnede dig
Mens jeg i Fafners Blod
Min skarpe Klinge farved.
Min Styrke jeg satte
Mod Slangens Kræfter
Medens du i Lynget laa."
 
29. REG. "Længe vilde du
Lade den gamle
Trold i Lynget ligge,
Havde du ej nyttet
Det Sværd som selv jeg gjorde,
Din hvæssede Klinge.
 
30. Mod er bedre
End Sværdstyrke
Hvor Vrede stride skulle;
Thi den kjække Mand
Seer jeg stedse vinde
Sejer med den slöve Klinge.'
 
31. Bedre er for den Tappre
End den Forsagte
I Hildes Leg at gaa;
Bedre har den Glade
End den Modlöse[21]
I hvad ham end kan möde."


Sigurd tog Fafners Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da Fafners Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog.[22] Han hörte at Svaler[23] qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:


32. "Der sidder Sigurd
Bestænkt med Blod,[24]
Fafners Hjerte han
Ved Flammen steger.
Vis tyktes mig
Ringes Giver,
Hvis selv han fortærte
Spraglet Livs-gjemme."
 
33. 2den SVALE. "Der ligger Regin,
Tænker ved sig selv,
Vil svige den Yngling
Som ham troer.
Vred han sammenhamrer[25]
Vrange Ord;
Den Ulykkers Smed
Nu vil Broder hævne."
 
34. 3die SV. "Han graahærdet Taler
Hovedlös burde
Sende til Hel;
Da han ene kunde
For hele Skatten raade,
Fafners dyre gyldne Leje."
 
35. 4de SV. "Vis han tyktes mig,
Hvis han fölge kunde
Söstre! eders gode
Venne-Raad —
Tænkte sig om,[26]
Ravnen glæded;
Der jeg Ulven venter
Hvor jeg hans Ören seer."[27]
 
36. 5te SV. "Ej er saa vis
Raske Kriger,
Som af Hærföreren
Ventet jeg havde,
Hvis han en Broder
Bort lader slippe,
Naar han har den Andens
Alder forkortet."
 
37. 6te SV. "Han er meget uklog
Hvis han sparer
Den folkskadende Fjende,
Regin, som der ligger
Forraadende ham —
Kan han ikke sligt afværge."[28]
 
38. 7de SV. "Han rimkolde Jætte
Ved Hovedet skille
Og Ringene med! —
Da skal da det Gods
Som Fafner bevogted
Enevældig eje."
 
39. SIG. "Ej saa vældig Skjæbnen
Vorde skal, at Regin
Min Död forkynder,
Thi brat skulle begge
Brödre fare
Heden til Hel."


Sigurd hug Hovedet af Regin, aad derefter Fafners Hjerte og drak baade hans og Regins Blod.[29] Da hörte Sigurd at Svalerne talte:


40. "Sigurd! du samle
Gyldne Ringe;
Ej kongeligt det er
At qvæles af Frygt[30]
Jeg kjender en Mö
Langt skjönnere end alle,
Begavet med Guld —
Hvis hende faa du kunde.
 
41. Til Giuke ligge
Grönne Veje,
Skjæbnen vinker
Vandrerne frem;
Der en herlig Konning
Har en Datter fostret,
Du hende Sigurd! skal
Med Fæstensgave vinde.
 
42. Paa Hindens höje
Fjeld staaer en Sal,
Uden til den heelt
Omgives af Flammer;
Den have vise
Mænd opreist
Af det ikke dunkle
Havets Skin.[31]
 
43. Jeg veed at paa Fjeldet
Den Stridskyndige sover,
Der over leger
Lindens Fare.[32]
Ygger[33] för paa Lejet[34]
Stak med (Sövnens) Torn
Qvinden som Helte
Kaare vilde.[35]
 
44. Du kan Mand! see
Möen hjelmbedækket,
Hende som fra Kampen
Paa Vingskorner[36] red —
Ej Skjoldungers Ætling
Sigurdrifa maa
Af Sövnen opvække,
Det Norners Dom forbyder."[37]


Sigurd red efter Fafners Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt Sigurd en stor Mængde Guld, hvormed ban fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet Hrotte og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede Grane, men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd besteg den tillige.




Noter:

  1. I Vilkina-Saga kaldes Helten Sigurd Svend (Sveinn) i Kjæmpeviserne Snaren-Svend.
  2. Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af Ossian IX. Afdel. (S. 167).
  3. ↄ : Sigurdýr (Sigurdur) i Texten: gavfvgt dýr.
  4. Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt Olafsens Oversættelsesmaade. Ufödt (egentlig ubaaren — sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske posthumus, födt efter Faderens Död. Jfr. Havamaals 72de Str.
  5. ↄ : fri.
  6. Egl. Ringe.
  7. El. Döden, Graven.
  8. ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. feigr (i Norge og Skotland fey).
  9. Dvergens (af dette Narn); Dvergenes overhoved.
  10. Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104.
  11. ↄ : uskabt eller ufravigelig.
  12. Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; Bifröst eller Bilröst.
  13. Egt. (móda) a) en stor Elv (maaske Luftelven Iving) b) Dunst, Taage.
  14. See næstforegaaende Digt Anm. 16.
  15. Jfr. Havamaals 64de Str.
  16. E. O. fnyste.
  17. El. fuldbyrdet.
  18. El. Sejerheltes.
  19. E. O. a) heilóg ↄ : hellige, el. b) hélug, bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee.
  20. Om det dunkle Ord Æiscavld see den st. Udg. Gl. II, 574 og Grimm 1, 195. o. f.
  21. El. den Sörgende, Nedslagne.
  22. Om den samme Overtro blandt Grækerne see v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib. til dette Digt; hos de gamle Danske Saxos Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.
  23. Maask. rett.: Hun-Örne.
  24. El. Sved.
  25. El. sammendynger.
  26. El. bevarede sig selv.
  27. Et Ordsprog; latiniseret i Saxos 5te Bog (Efter Grimms Anm.)
  28. El. forudsee, tage sig i Agt.
  29. See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24.
  30. E. O. at frygte for meget i Fremtiden.
  31. ↄ : Guld. Eller: Vise Mænd have omgivet den med en klar forfærdende Lue.
  32. ↄ : Ilden, Luen.
  33. Odin.
  34. El. Kappen, Björnehuden.
  35. See Fortællingen i næste Stykke.
  36. Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem Brynhilde foer, som Valkyrie, ::gjennem Luften).
  37. ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. Sigurd adlöd ikke dette gode Raad.