Vis kilden til Gamle Ord (C. A. E. Jessen)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gamle Ord (C. A. E. Jessen)]] !!  !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Eddadigte (C. A. E. Jessen)|Eddadigte]]'''</big>


Oversat af<br>'''[[Carl Arnold Edwin Jessen biografi|Carl Arnold Edwin Jessen]]'''<br>Udgivet 1867


<big>'''Gamle Ord'''</big></center>



Denne Liste kan være til sin Nytte, skønt de fleste af Ordene straks forstås, hvert på sit Sted. 

Mange, som Harg, Hov, Galder, Séd, Drot, Hird, Odel, Trygd, Skåle, Skemme, Hurd, Grind, o. s. v. , kan ligeså lidt afses, når man taler om gammelnordiske Ting, som t. E. Augur, Tribun, Consul, Forum, Legion, når man taler om rommerske. 

Mange kan være Modersmålet til Nytte, især i Poesi. Hvor man har uhandelige eller upoetiske Ord som Verdenshjørne, Fabricat, Redskab, Karakter, Kammerat, rådne, begynde, bliver det næmt at få Åt, Smide, Tól, Lynde, Lagsmand, fune, børje, ved Siden af, ikke at tale om malende Ord som glymme, rynje, spjærne, styrle, trase, bjærtes, o. fl. Andre, som Sie, Flu, Fjære, Lede, Ilding, kunde på Grund af deres Nøjagtighed du til Fagord. 
 

<blockquote>
'''Afhus:''' Sidebygning (ikke fritstående; smlgn. Skemme). 
<br>'''Andled:''' Ansigt. 
<br>'''arg:''' fej og tillige unaturlig lastefuld. 
<br>'''Bagge:''' Pose. 
<br>'''Bane''': Dødsårsag, Drabsmand.
<br>'''bjært''': lysende. 
<br>'''bjærtes''': lysnes, modtage Lysskær. 
<br>'''Borg''': Fæstningsværk. 
<br>'''brudne''': brydes, få Brudd, gå itu. 
<br>'''Brå''': Øjenhår. 
<br>'''bygge''': colonisere, bebo, have Bo, dyrke (som endnu i: bygge og bo; med Lov skal Land bygges). 
<br>'''Bærebord''': (Bærerand) er der i et Kar, når det kan bæres uden at spilde. 
<br>'''bærje''': slå, banke. 
<br>'''børje''': begynde. 
<br>'''Dreng''': ung Mand, Kriger. 
<br>'''Edderkvæge''': (15) giftig flydende Masse. 
<br>'''egnes''': tilegne sig. 
<br>'''Enbane''': den som er ene om et Drab. 
<br>'''Fagned, Favned''': Modtagelse og Beværtning. 
<br>'''fale''': prutte, købslå. 
<br>'''Falske''': Aske, der endnu har Formen af det brændte. 
<br>'''Faks''': Manke, Man. 
<br>'''Fang''': Tag, Brydning. 
<br>'''Fimbul- Fimmel-''': i Sammensætning betegner noget vældigt, uhyre; Fimmelvinter; Fimmelsang: Sang med Guddomskraft i sig. 
<br>'''Fjære''': tør Strand, Forstrand, Vade. 
<br>'''Flu''': Skær eller Grund, der overskylles i Flodtid. 
<br>'''fórn''': (langt o, Rim på Horn) gammel; deraf i Psalmerne fórne: ældes og svækkes. 
<br>'''fród''': (langt o) vis; kundskabsrig. 
<br>'''fune''': rådne. 
<br>'''fús''': stundende fremad. 
<br>'''Fæ''': = »liggende Fæ«, Gods (men nutildags kun = »gangende Fæ«). 
<br>'''Fæderne''': fæderne Side; fæderne Arv; o. s. v. 
<br>'''Fæstehæl''': Pæl til at fæste Tov-ende ved. 
<br>'''Føre''': Lejlighed (modsat: Uføre). 
<br>'''Galder''': Tryllesang (af gale = synge). 
<br>'''Gamban- (Gamben-)''': i Sammensætninger betyder noget overnaturlig vældigt, noget med Trolddomsmagt, som i Gamban-tén: Trylletén. 
<br>'''Gér''': Spyd. 
<br>'''gine''': (ginede eller gén) gabe. 
<br>'''ginne''': (ginte eller ginnede) narre, holde for Nar, drive sit Spil med. 
<br>'''glotte''': smile, trække Læberne, så Tænderne ses. 
<br>'''Glugg''': Vindue. 
<br>'''glymme''': larme, donne, bruse. 
<br>'''Gred''': (Rim på Fred) Lejde; gredløs: uden Lejde. 
<br>'''Grind''': Sprinkelværkslåge (modsat: Hurd). 
<br>'''Harg''': Offersted, Alter. 
<br>'''Helle''': Fjældhule. 
<br>'''Helle''': flad Sten. 
<br>'''Hén''': Slibesten. 
<br>'''Hird''': en Høvdings (Drots) »Huskarle« (Hof- og Strids-mænd). 
<br>'''Hjem''': Verden. 
<br>'''horsk''': snild, rask, uforsagt. 
<br>'''Hov''': Tempel. 
<br>'''hugse''': tænke, pønse, huske. 
<br>'''hundvis''': efter nogles Forklaring: med Hundekløgt; efter andres: mangklog. 
<br>'''Hurd''': Dør, Port, af Bræder eller Planker (modsat: Grind). 
<br>'''Hynat''': Bryllupsnat? 
<br>'''Hær-boned''': Rustning og Våben. 
<br>'''høde''': true. 
<br>'''Høs''': Hovedskal, 
<br>'''Håndbane''': Drabsmand (skælnes fra: Rådbane). 
<br>'''hårdne''': blive hård, hærdes. 
<br>'''Ilding''': lysende Legeme. 
<br>'''inde''': yde, præstere (deraf: Inde en Ydelse, Skat). 
<br>'''Jærm''': Søfugleskrig; Brægen. 
<br>'''Jærn-sie''': se Sie. 
<br>'''kende''': lære. 
<br>'''klovne''': kløves. 
<br>'''kvise''': hviske, tiske. 
<br>'''kvæm''': bekvæm. 
<br>'''Kýl''': Madpose (må ikke, som hos Øhlenschlæger, gengives ved Brog, der betyder Benklæder). 
<br>'''Lagsmand, Lavsmand''': Kammerat, Fælle. 
<br>'''Lede''': (52) Højdedrag der afgrænser Udsigt. 
<br>'''Lév''': Brød. 
<br>'''lige''': behage. 
<br>'''Lúr''' 1) Blæseinstrument 2) Kværnstok, Kværn, Mølle. — S. 16, 104, er Betydning usikker. 
<br>'''Lýnde''': Sinds Art, Karakter. 
<br>'''ménblandet''': blandet med Mén, med giftige Egenskaber. Ligeså Mén- krage: giftigt, ondt. Væsen. 
<br>'''Mon''': Forskel, Differens. 
<br>'''my''': smal (smlgn. My-sund). 
<br>'''Møderne''': møderne Side; møderne Arv o. s. v. 
<br>'''Mørk-ride''': = Kvæld-ride; Heks, der rider om Natten. 
<br>'''Nist''': Proviant.
<br>'''Nist-bagge''': Madpose. 
<br>'''Odel''': Arvejord, nedarvet Bosted. 
<br>'''Ordtag''': Mundhæld, Udtryk. 
<br>'''Otte''': 1 ½ — 4 ½  om Morgenen (deraf Ottesang.) 
<br>'''Rast''': 1) Vej 2) Vejmål, Mil. 
<br>'''Rune, Rún''': 1) Hemmelighed, »Mysterium« 2) Bogstav. 
<br>'''rynje''': styrte med Brag. 
<br>'''rønne''': prøve, experimentere. 
<br>'''Røring''' Bevægelsesevne. 
<br>'''Saks''': Kniv, kort Sværd. 
<br>'''Sie''': Noget som spruder ud af Ild eller glødende Metal (gloende Sinder). 
<br>'''side''': (séd eller sidede) øve Séd, et Slags Trolddom. 
<br>'''Sime''' (Simme)snoet Bånd. 
<br>'''Sinne''': Følgesvend (Hels Sinner = de døde). 
<br>'''skamt''': (Biord) kort (af Tillægsord : skam). 
<br>'''Skemme''': lille fritstående Sidebygning (t. E. 'Jomfrubur') (smlgn. Afhus). 
<br>'''Ski''': Træstykke udkløvet af en Stok (t. E. til at riste Runer på: S. 67.) 
<br>'''Skilned''': Afsked. 
<br>'''Skudelsvend''': Page; Skudelsvendene måtte bl. a. opvarte ved Skudlerne, d. e. de små Borde, der flyttedes hen for Bænkene ved Måltid. 
<br>'''skærde''': gøre Skår i; slide mindre; gøre mindre ved at tage lidt og lidt fra. 
<br>'''Skåle''': Hovedbygning i en Gård (»Våningshus« på halvtysk). 
<br>'''slidne''': slides itu. 
<br>'''smede''': brugtes fordum om alt Håndværk. 
<br>'''sovne''': falde i Søvn. 
<br>'''Spale, Spál''': Tremme. 
<br>'''spjærne / spørne''': stampe imod, sparke, sprælle. 
<br>'''stane''': blive på Stedet, ej trænge videre, stanse. (Bruges endnu, som: jeg har slidt siden imorges, og ikke stanet). 
<br>'''Stor-Smide''': stort Smide (Fabricat). 
<br>'''styrle''': rejse sig, plustres, komme i Uorden (om Hår). 
<br>'''Sule''', Súl: Støtte, Søjle (det sidste er den tyske Form af Ordet). 
<br>'''svang''': slunken (bruges endnu om Aks). 
<br>'''Syn-Hværving''': ØjensforblindeIse, Kogleri. 
<br>'''Så''': Spand. 
<br>'''Såld''': et Mål (i Norge 240 Potter). 
<br>'''såt''': forligt 
<br>'''Tandfæ''': Tandgave (til Børn, når de får den første Tand). 
<br>'''Tavle''': kan betyde Skaktavlsbrik. 
<br>'''(Telne) Teln''': Line, Snor, der danner Rand på Net eller Sejl. 
<br>'''Tól''': (langt o, Rim på Sol) Redskab. 
<br>'''trase''': te sig voldsom, ustyrlig; tage på Vej. 
<br>'''Trygd''': sikret Forlig; Freds-tilstand. (Modsat: Fejde). 
<br>'''træne''': hærdes til Træ (om Planteskud). 
<br>'''Tungel''': Måne. 
<br>'''tævle''': lege Tavl (Skak). 
<br>'''ufør''': ufremkommelig, ufarbar (deraf: et Uføre). 
<br>'''Uhap''': Ulykke. 
<br>'''Vál''': de faldne (egl. de udvalte). Deraf Valfader; Valkyrje; Valgalder (Galder, hvormed Lig nødes til at tale). 
<br>'''Varg''': Ulv. 
<br>'''Vargynje''': Ulvinde. 
<br>'''Vavrlue''': vavrende, flagrende Lue, der vogter Adgang (især til en Mø). 
<br>'''Vedskifte''': det at få med hinanden at gøre. 
<br>'''Vides-Horn''': Bøde-Horn, Horn der skal tømmes til Straf for selskabelige Forseelser. (Vide = Straf; Straf er lånt fra Tysk). 
<br>'''Vold''': Slette (t. E. Idevold, Bråvold). 
<br>'''Væl''': 1) Kunstgreb 2) kunstigt Middel. 
<br>'''Vølve''': Spåkvinde af Jætteæt. 
<br>'''Våg''': lille Havdel: Fjord, Sund. 
<br>'''yrke''': virke, lave. 
<br>'''Æmne''': Stof (Stof er tysk). 
<br>'''Ærvede, Ærved''': Slid, Ulejlighed, Arbejde (Arbejde er det samme Ord i tysk Form). 
<br>'''Øre-Rune''': (af Rune 1.) Kone, Kæreste (egenlig: den der siger, eller til hvem der siges, Hemmeligheder i Øret). 
<br>'''Åt''': (kort å) Verdenshjørne. 
</blockquote> 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:C. A. E. Jessen]]