Harbards Sang (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Harbards Sang


Harbards Sang.jpg

Thor reiste fra Østerleden og kom til et Sund. Paa den anden Side deraf var Færgekarlen med Skibet. Thor raabte:


1. Hvad Slave er den Slave
Som staar hist over Sundet?


Harbardr svarede:

2. Hvad Mand er den Mand vel,
Som raaber over Strømmen?


Thor:

3. Før mig over Sundet,
Jeg føder dig i Morgen.
Vadsæk har jeg paa Ryggen,
Mad faaer du ey bedre.
Jeg aad i Roe
Før jeg reiste bort,
Sild og Havre;
Mæt er jeg end deraf.


Harbardr:

4. For Fødekraften
Roser du høyt din Mad,
Ey seer du vel forud.
Hæslig er vist din Boelig,
Død troer jeg at din Moder er.


Thor:

5. Det siger du nu,
Som enhver tykkes værst at vide,
At min Moder er død.


Harbardr:

6. Ey seer du saa ud,
Som du tre Byer eyed'.
Barbeenet staaer du,
Og har Omløberes Dragt paa,
Knap at du kan bære dine Buxer.


Thor:

7. Styr du hid Eege-Jollen,
Jeg skal dig Landgang vise.
Men hvem eyer Skibet,
Som du holder ved Landet?


Harbardr:

8. Hildolfr han heder,
Som mig det styre bød,
En raadviis Kæmper,
Som boer i Radseyiar Sundet.
Han bød mig ey Stiemænd at føre
Og Heste-Tyve;
Men kun gode,
Og dem, som jeg nøye kiendte.
Siig mig dit Navn da,
Om du vil nu over Sundet.


Thor:

9. Sige vil jeg dig mit Navn,
Skiønt jeg er skyldig
Og min heele Slægt.
Jeg er Odins Søn,
Meiles Broder
Og Magnes Fader,
Guders Statholder,
Med Thor kan du her tale.
Det vil jeg nu spørge, hvad du heder?


Harbardr:

10. Harbardr jeg heder,
Mit Navn dølger sielden.


Thor:

11. Hvi skulde du det dølge
Naar du ey Uret giorde?


Harbardr:

12. Ja om jeg end var skyldig,
Vilde jeg dog mit Liv forsvare
Mod slige, som du er,
Uden jeg var feig.


Thor:

13. Ondt for mig det synes
At vade over Strømmen til dig,
Og væde min Klædning.
Jeg skulde lønne
Dig, din Pusling! dine spidse Skieldsord,
Om jeg kun var over Sundet.


Harbardr:

14. Her vil jeg blive
Og dig her forvente.
Ey fandt du Kiempe haardere
Efter Hrungnirs Drab.


Thor:

15. Derom vil du tale,
At jeg streed med Hrungnir,
Hiin den Høymodig' Jette.
Men skiønt hans Hoved af Steene var
Lod jeg ham dog falde,
Og Slaget tabe.
Hvad giorde du imedens, Harbardr!


Harbardr:

16. Da var jeg med Fiølvar
I fem Vintre,
Paa det Eiland
Som Algrøn heder.
Stride vi der kunde
Og Val fælde,
Meget prøve,
Møer kysse.


Thor:

17. Hvordan vare da
Jer eders Koner?


Harbardr:

18. Raske havde vi Koner,
Gid saa sandt kun viise,
Nette havde vi Koner,
Gid saa sandt os hulde.
De af Sandet
Tove snoede,
Og af dybe Dale
Jord opgrove.
Eene jeg dem alle
Overvandt med Klogskab.
Jeg laae der hos de Systre syv,
Og eyed' deres heele Sind og Glæde.
Hvad giorde du imedens, Thor?


Thor:

19. Jeg slog Thiaze,
Hiin grumhierted' Jette,
Og Allvallds Arvings
Øyne jeg kasted'
Op paa den klare Himmel.
De Merketegn ere størst'
Af mine Bedrifter,
Da dem alle Mænd
Siden kunne see.
Hvad giorde du imedens, Harbardr?


Harbardr:

20. Elskelist megen
Brugde jeg mod Mørkrid're,
Da jeg fra deres Mænd dem lokked'.
En haard Jette jeg troede
Hlebard at være.
Han gav mig Gudestok,
Jeg skilte ham ved Forstanden.


Thor:

21. Af ondt Hierte lønnede du da
Gode Gaver.


Harbardr:

22. Det har en Eeg,
Hvad af den anden skrabes.
Hver er om sig i slig Fald.
Hvad giorde du imedens, Thor?


Thor:

23. Jeg var østpaa
Og dræbte Jetters
Meenglade Brude,
Da til Biergs de ginge.
Stor var Jetters Æt nu,
Om alle leved',
Neppe var' Folk til
Da under Midgard.
Hvad giorde du imedens, Harbardr?


Harbardr:

24. Da var jeg i Valland
Og fulgte Krigen,
Satte Splid blant Konger,
Forliged' aldrig.
Odin har Jarler,
Som i Striden falde,
Men Thor har Trælles Slægt.


Thor:

25. Ulige du vist skifted'
Folk iblant Aser,
Om du efter Villie havde Magt.


Harbardr:

26. Thor har stor Styrke
Men ikke Hierte.
Af Rædsel og Sindsblødhed
Krøb du engang i Handsken,
Og syntes dig ey Thor at være.
Ikke du da torde
For bare Rædsel
F. . . , ey nyse,
At det Fialarr hørde.


Thor:

27. Harbardr! du feye!
Jeg skulde dig ihiel prygle,
Kunde jeg række over til dig!


Harbardr:

28. Hvi skulde du til mig række,
Da jeg ey har forskyldt det?
Hvad giorde du siden, Thor?


Thor:

29. Jeg var østpaa,
Forsvared' Aaen,
Da Svarans Sønner
Mig der angrebe.
Med Steen de mig sloge,
Dog dem ikkun til liden Baade.
De bleve der selv tvungne
Fred af mig at tigge.
Hvad giorde du imedens, Harbardr?


Harbardr:

30. Jeg var østpaa,
Og med Einherja talde.
Jeg leegte med den hørhvide,
Lang tale havde.
Jeg glæded' den guldskinnend',
Kiær var hende Leegen.


Thor:

31. God Pige-Forraad havde I der.


Harbardr:

32. Din Hielp, Thor! jeg da behøved'
For at blive Eyer
Af denne hørhvide Møe.


Thor:

33. Den skulde jeg have undt dig,
Om Tiden det havde tilladt.


Harbardr:

34. Jeg havde dig og troet,
Vilde du mig ey i Fred skuffe.


Thor:

35. Ey er jeg slig Hælbider,
Som gammel Skoe om Vaaren.


Harbardr:

36. Ey er jeg slig Hykler
Som Flue paa Vandet
I sød Damp af Solens Hede.
Hvad giorde du siden, Thor?


Thor:

37. Berserkers Brude
Slog jeg paa Læssøe.
Værst Gierning de giorde,
Fordærved' alt Folket.


Harbardr:

38. Spot var det dig, Thor!
At du med Koner sloges.


Thor:

39. Ulvinder vare de,
Men neppe Koner.
Mit nyforhaled'
Skib de sønderknuste,
Trued' mig med Jernprygl,
Forjoge Thialfe.
Hvad giorde du imedens, Harbardr?


Harbardr:

40. Jeg var i Hæren,
Som her begyndte
Banner at reise,
Spyd at rødfarve.


Thor:

41. Nu vil du fortælle
Om, at du os
Onde Vilkaar tilbød.


Harbardr:

42. Bøde vil jeg dig da
For din Armring,
Hvad Voldgiftsmænd sætte,
Som os forlige ville.


Thor:

43. Siig hvor du lærde
De spidsfindige Ord,
Thi jeg hørde aldrig
Meer spidsfindigt.


Harbardr:

44. Dem har jeg lært af
De gamle Oldinger,
Som boe i Skovens Skygge.


Thor:

45. Vist gier du
Got Navn Høyene,
Da du kalder dem
Skovens Skygge.


Harbardr:

46. Saa dømmer jeg om slig Reise.


Thor:

47. Din Spidsfindighed
Skal dig ilde bekomme,
Om jeg begynder at vade.
Høyere end Ulve,
Skal du da tude,
Naar du faaer af Hamm'ren Hug.


Harbardr:

48. Sif har Hoerkarl hos sig,
Der hiem du vel vilde,
Forret kun vel det Arbeid,
Det bedre anstaaer dig.


Thor:

49. Du taler, som du lyster,
Alt hvad mig kunde verst tykkes,
Du feye Stakkel!
Jeg troer at du lyver.


Harbardr:

50. Sandt troer jeg at sige;
Seen er du paa din Reise.
Langt var du nu alt kommen, Thor!
Om du Skabning skifted'.


Thor:

51. Harbardr, du feye!
Kun du har mig nu her opholdt.


Harbardr:

52. Jeg troede, Asa Thor
Ei af en Hyrde
Skulde narres paa Reisen.


Thor:

53. Raad vil jeg dig nu raade,
Roe du med din Baad herhid.
Intet ondt Ord meer!
Kom til Magnes Fader.


Harbardr:

54. Gaae bort fra Sundet,
Du kommer ey over.


Thor:

55. Viis mig kun da Vey herfra,
Siden du vil ikke
Sætte mig over.


Harbardr:

56. Lidt er det at nægte,
Men lang er Reisen:
En Stund til Stokken,
En Stund til Steenen,
Hold dig saa til venstre Side,
Til du finder Verland,
Der skal Fiørgyn
Finde Thor sin Søn,
Og skal der lære hannem
Fæderne Veye
Til Odins Lande.


Thor:

57. Kan jeg komme derhen i Dag?


Harbardr:

58. Ja, med Møye
Og med Arbeide,
Mens Solen end er oppe,
Som jeg troer snart gaaer ned.


Thor:

59. Kort bliver nu vor Samtale,
Siden du kun Spotord mig vil svare.
Lønne skal jeg dig din Trevenhed,
Om vi endnu eengang mødes.


Harbardr:

60. Far du der hen
Hvor alle tappre naae dig!



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.